Kontor til leje på Vibeholmsvej 5-7, 2605 Brøndby
Se andre kontorlokaler til leje i Brøndby
| Areal: | 500 m² | - | 24.000 m² |
| Årlig leje pr. m²: | 1.150 kr. | - | 1.250 kr. |
| Årlig drift pr. m²: | 100 kr. | ||
| Årlig leje: | 575.000 kr. | - | 30.000.000 kr. |
| Årlig drift: | 50.000 kr. | - | 2.400.000 kr. |
| Årlig leje & drift: | 625.000 kr. | - | 32.400.000 kr. |
Kontaktoplysninger via email
Modtag en rapport pr. e-mail med kontaktoplysninger til de lokaler, som du er interesseret i:
Bestil information Emnet er valgt (se højre side) Vent venligst ...
Nyt domicil ud til Ring 3
Forslaget til et nyt domicil i Brøndby byder på en strategisk beliggenhed, en robust funktionalitet, og et bæredygtigt potentiale, i kombination med en spændende arkitektur.
Med en markant og synlig placering i forhold til omverdenen, er der i hjertet af Vibeholmsområdet i Brøndby, skabt et markant domicil med stor synlighed, og en optimal placering i forhold til den eksisterende og fremtidige infrastruktur. Domicilet ligger ved et trafikalt knudepunkt i et område som er i stor udvikling. Med kort afstand til Glostrup S-togsstation og med direkte adgang til både Roskildevej og Motorring 3 sikres en alsidig trafikal adgang til det nye domicil. Via motorvejen er der effektiv forbindelse til bl.a. lufthavnen i Kastrup. Således vil både medarbejdere og gæster fra ind- og udland nemt kunne komme til og fra domicilet.
Visionen for Vibeholmsområdet er at skabe en arkitektonisk moderne bydel med intensive kontor- og serviceerhverv. Centralt i den nye bydel vil den nye Priorparken S-togstation og det nye stationscenter skabe gode bymæssige tilbud. Med realisering af den planlagte ny togstation i umiddelbar nærhed til domicilet, udbygges ikke bare domicilets synlighed, men også den i forvejen gode adgang til den kollektive trafik. Her er skabt et domicil der kan danne rammerne for et attraktivt og inspirerende arbejdsmiljø.
Der er i projektet sikret gode muligheder for en fremtidig udvidelse af domicilet. Ved at udbygge domicilet mod nord, skabes en vifte af bygninger, organiseret omkring to centrale rum. Det indvendige atrium, med fælles møde og medarbejder faciliteter. Og den udvendige gårdhave af tilsvarende størrelse, med rekreative zoner, pavilloner, og grønne opholdsområder. Ved at videreføre organiseringen fra det oprindelige domicil, vil flowet i den samlede udbygning forgå på en logisk og naturlig måde.
Fuldt udbygget vil bygningen, med indendørs atriumer og udendørs gårdhave, kunne danne et homogent og sammenhængende domicil på 24.000 m², som byder på en variation af oplevelser for både medarbejderne og gæster.
Det nye domicil indeholder en fælles stueetage med bl.a kantine og auditorium, samt fire etager med fleksible kontorarealer, med et samlet etage areal på ca. 16.000 m 2. Domicilets funktioner er alle disponeret omkring et indre atrium. Det store lyse atrium bliver hjertet i det nye domicil. Her samles medarbejdere og gæster på den store mødebro, der med sine varierende fremspring, bevæger sig op igennem atriumet, og vil summe af liv og aktivitet.
”Broen” er bygningens centrale nerve. Den er indrettet med møderum, balkoner og cafeer i flere etager, der tilsammen danner rammen om det faglige liv, på tværs af afdelinger og medarbejdere i virksomheden. Den centrale placering indbyder til tværfaglig dialog og understøtter den moderne virksomheds krav om aktiv vidensdeling. Fra hovedreceptionen i stuen er der direkte adgang til ”Broen” via hovedtrappen og elevatorer. På denne måde undgår virksomhedens gæster unødig at skulle passere virksomhedens øvrige afdelinger. Der er god visuel kontakt til ”Broen” fra arbejdspladserne, der er placeret i domicilets fire øverste etager. Disse er placeret omkring atriumet og langs bygningens facader. Derved opnås god dagslystilgang til samtlige 800 arbejdspladser.
På kontoretagerne disponeres bifunktioner som trapper, elevatorer, toiletter, kopi og printrum, i lokale kerner i umiddelbar nærhed til den enkelte arbejdsplads. De enkelte afdelinger har tillige adgang til lokale møderum og cafeområder. Grønne haverum.
I tilknytning til cafeområderne etableres der flere steder udvendige, grønne haverum i facaden. Disse grønne rum bidrager til et lyst og varieret miljø, og skaber god mulighed for udeophold tæt på arbejdspladsen. I facaden signalerer de grønne rum tillige en åben virksomhedskultur, der vægter bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø. De grønne haverum bidrager ligeledes til at organisere kontorarealerne i enheder af varierende størrelser, som giver en fleksibilitet for indretning både nu og i fremtiden.
Domicilets organisering skaber en effektiv organisering og en høj funktionalitet. En kompakt struktur er kombineret med en rationel disponering af funktionerne som tilsammen giver en optimal udnyttelse af arealet. Ganglinier er tilrettelagt således at der vil være kort afstand og nemme forbindelser mellem de enkelte afdelinger.
Husets kompakte disponering giver klare fordele med hensyn til bæredygtighed. Dette kombineret med valget af konstruktioner og især lukningen betyder at huset kan blive fremtidssikret med hensyn til energiforbrug og skærpede krav til varmetab mv. Anvendelsen af Foiltec tagdækning over atriumerne bidrager til en fornuftig energiramme for huset på trods af deres store arealer.
Domicilets arkitektoniske tema spiller på kontrasten mellem tyngde og lethed. Bygningen fremstår med en ekspressiv tyngde udefra for at forholde sig til dynamiske omgivelser.
Facaderne er beklædt i en antracit grå tegl perforeret med et sporadisk mønster af vinduesåbninger der omsvøber de store volumner. De store flader er afbrudt af dobbelt høje grønne rum som skaber et rytme i facaderne og giver momentvise glimt af det indvendige liv.
Bygningens fællesfunktioner placeres i stueetagen. Stuen er forbeholdt fællesfunktioner og funktioner der i højere grad er relateret til gæster. Der er indrettet en kantine med 400 siddepladser, et auditorium, et mødecenter bestående af en vifte af mødefaciliteter samt fællesadministration. Funktioner såsom køkken, garderobe og toiletfaciliteter er disponeret imellem hovedfunktionerne. Hovedindgang ligger mod vest langs en nyanlagt vej som forbinder grunden til det eksisterende vejnet. Domicilets overordnede organisation gennemskues hurtigt på grund af den enkle disponering omkring atriumet. Huset bliver dermed let at orientere sig i og bevæge sig igennem.
Faciliteter
- Parkeringspladser
- Fælles mødelokaler
- Fælles auditorium
- Fælles reception
- Fælles loungeområde
- Kabling
- Elevator
- Bad og omklædning
- Fælles kantine
Beliggenhed
Vis i fugleperspektivLignende kontorlejemål
| 3 kontorlokaler: | Størrelse | Årlig leje pr. m² | Årlig leje & drift | ||
|---|---|---|---|---|---|
|
Kontorlokaler fra 500 - 5000 m² |
500 - 5.000 m² | fra 850 kr. | fra 549.000 kr. | |
|
Vallensbæk Company House |
434 - 25.000 m² | 1.050 kr. | fra 564.200 kr. | |
|
Nyt domicil på Roskildevej |
500 - 12.044 m² | fra 1.150 kr. | fra 625.000 kr. | |



