Gladsaxe Company House - bæredygtigt guld- og kontorhus

Gladsaxe Company House - bæredygtigt guld- og kontorhus

10
apr
2015
Steen Uno
Den danske afdeling af Nordens største entreprenørkoncern NCC er flyttet i nye omgivelser - i sit eget nyopførte Gladsaxe Company House, der som første kontorhus i Danmark snarest forventes certificeret med karakteren Guld efter miljøcertificeringssystemet DGNB.
10
apr
2015
Steen Uno

NCC, der allerede har opført 15 kontorhuse efter sit bæredygtige Company House-koncept, har fået nyt dansk domicil i sit nu 16. kontorhus i rækken, det nyopførte Gladsaxe Company House på hjørnet af Gladsaxe Ringvej og Tobaksvejen i Søborg.

Tidligt på foråret flyttede NCCs over 300 medarbejdere således ind på de øverste fem etager i det 15.400 m² store, super-bæredygtige kontorhus.

Gladsaxe Company House bliver det første kontorhus i Danmark, som i løbet af kort tid forventes certificeret med topkarakteren "Guld" ifølge den internationale miljøcertificeringsnorm DGNB.

DGNB-certificeringen, der håndteres af non-profit organisationen Green Building Council Denmark, belønner teknologi, proces og placering på lige fod med de tre klassiske bæredygtigheds-aspekter miljø, økonomi samt det sociale.


Sunde glade medarbejdere

Sundhed og trivsel er de bærende nøgleord for det banebrydende byggeri i Gladsaxe og dets mange kontormedarbejdere, der forkæles med topventilerede kontorlokaler med fint naturligt lys, behagelige temperaturer, lavt støjniveau samt omgivelser, der i det store og små er rare og trygge.

"I NCC har vi dedikerede og loyale medarbejdere, som yder en stor arbejdsindsats hver eneste dag," siger Klaus Kaae, adm. direktør for NCC Construction Danmark A/S.

"Sunde medarbejdere, der trives godt, præsterer bedre og er langt bedre rustet til at møde fremtidens stigende krav til fleksibilitet og effektivitet.

Derfor ser vi rigtig sund fornuft samt god økonomi i at understøtte medarbejdernes trivsel på kontoret i Gladsaxe Company House bedst muligt."

Blandt de sociale tiltag i Gladsaxe Company House tæller et godt indeklima samt en god akustik, der bidrager til at øge produktiviteten og nedsætte antallet af sygedage.

Kontorhuset er desuden udstyret med hjertestartere og videoovervågning, der sikrer øget tryghed, har overdækket cykelparkering og mulighed for bad og omklædning til NCCs cyklister og motionister.

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo