Nye lokaler til Lokalebasen.dk

Nye lokaler til Lokalebasen.dk

17
jun
2014
Steen Uno
Efter fem fremgangsrige år på Strandvejen er succesen bogstavelig talt vokset Danmarks førende portal for ledige erhvervslokaler over hovedet – og Lokalebasen.dk A/S flytter 1. juli til et dobbelt så stort kontorareal i Æbeløgade på Østerbro i København.
17
jun
2014
Steen Uno

Danmarks førende udlejningsportal for ledige erhvervslejemål har vokset sig ud af sine lokaler på Strandvejen i Hellerup og flytter pr. 1. juli ind på denne nyistandsatte førstesal i Æbeløgade på Østerbro.

 

Kontorpladsen er efter fem succesrige år i Hellerup blevet for trang:

Lokalebasen.dk indretter kreativt kontormiljø på Østerbro

 

Af Steen Uno

Efter fem fremgangsrige år på Strandvejen er succesen bogstavelig talt vokset Danmarks førende portal for ledige erhvervslokaler over hovedet – og Lokalebasen.dk A/S flytter 1. juli til et dobbelt så stort kontorareal i Æbeløgade på Østerbro i København.

“Det er virkelig med blødende hjerte, at vi gør klar til at forlade Hellerup, der i fem kolossalt spændende år har været Lokalebasens først vugge og siden barndomshjem. Men vores kontorlokaler har allerede længe været for små.

Nu har vores fælles succes definitivt vokset de stadig flere medarbejdere over hovedet. Derfor har vi valgt at fordoble vores arbejdsareal i et nyt og meget interessant kontorrum på det ydre Østerbro," siger manden bag Lokalebasen.dks iøjnefaldende fremgang, adm. direktør Jakob Dalhoff.

På førstesalen i Æbeløgade 4 vil Lokalebasen.dks nu flere end 20 daglige medarbejdere fremover få udvidet albue- og arbejdsrum på over 600 m².

Skræddersyet kontormiljø

“Vi har lagt vægt på at finde ét stort lokale – et kontormiljø i spændende “rå” form, som vi selv kan forme efter og skræddersy til vores forskellige behov. Netop nu er håndværkerne ved at etablere nyt loft med nødvendige lydisolerende plader.

Det lange lokale brydes af en række søjler, hvorimellem vi etablerer arbejdsøer til fire-seks medarbejdere. Herudover skaber vi et kreativt “loungeområde” primært til vores programmører plus et mødelokale og køkken," forklarer Lokalebasen.dks direktør.

Lokalebasen.dks medarbejdstab kan fra 1. juli desuden se frem til at nyde frokostpausen på en solrig tagterrasse, der desuden benyttes som urban gardening med grøntsager, bistader og inden længe også en håndfuld kaglende høns.

“Vi glæder os til efter sommerferien at kunne byde fremtidige gæster, vores mange samarbejdspartnere med flere hjertelig velkommen i Lokalebasens.dks nye kontormiljø på Østerbro,” siger Jakob Dalhoff.

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo