2-4 Studiemedarbejdere med gåpåmod og god forretningsforståelse

2-4 Studiemedarbejdere med gåpåmod og god forretningsforståelse

19
mar
2015
Anne-Kathrine Utzon
Lokalebasen.dk søger nye studiemedhjælpere med flair for IT, god forretningsforståelse og gåpåmod. Er det dig?
19
mar
2015
Anne-Kathrine Utzon

Har du lyst til at få indsigt i samspillet mellem IT og forretning og i processerne bag agil softwareudvikling via scrum? Lokalebasen.dk er en mindre IT-virksomhed, der formidler erhvervslejemål online. Derudover er vi ved at starte et nyt finansieringskoncept op. Vi søger derfor skarpe studiemedarbejdere med gåpåmod, sans for forretning samt lysten til at tage ansvar til vores mange daglige opgaver.

 

Ansvar og arbejdsopgaver for Lokalebasen.dk

Vi søger 2-3 studiemedarbejdere til denne stilling. Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor på f.eks. HA almen/mat/IT/kom. eller tilsvarende. Du har interesse for projektledelse og evner at samarbejde bredt i en organisation. Du har flair for IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer. Afhængig af din profil og kompetencer vil opgaverne bestå af:

  • Research og analysearbejde
  • Kontakt med kunder og samarbejdspartnere pr. telefon og mail
  • Kommunikationsopgaver, blogindlæg, SEO og anden tekstproduktion
  • Regnskab, fakturering og rykkere, hvor vi benytter e-conomic
  • Administrative opgaver i vores eget CMS
  • Diverse ad hoc og praktiske opgaver - f.eks. klargøring til frokost, mødeopdækning etc.

 

Ansvar og arbejdsopgaver for Crowdlending platformen

Til vores nye koncept, en crowdlending platform, søger vi én 1. årsstuderende på Cand.merc.FIR, der vil få til opgave at videreudvikle og drive projektet. Her vil opgaverne bl.a. være at:

  • Videreudvikle og drive projektet
  • Udarbejde div. materiale
  • Formidle konceptet – herunder via sociale medier
  • Få indsigt i regler vedr. den finansielle sektor
  • Hjælpe med ad hoc og praktiske opgaver - f.eks. klargøring til frokost, mødeopdækning etc.
  • Evt. at hjælpe med diverse opgaver for Lokalebasen.dk

 

Din profil

Som person er du tilpasningsdygtig, ansvarsfuld, pålidelig og struktureret. Du har en naturlig interesse for at sætte dig ind i nyt stof, og du er ikke bange for at sige fra, hvis der er ting, du ikke forstår.

Du er fleksibel i forhold til arbejdstider, som primært ligger i tidsrummet 08:30-17:00, og der vil løbende være behov for arbejde efter 17:00. Arbejdstiden ligger på 15 til 25 timer pr. uge alt efter dine ønsker og virksomhedens behov. Der tages højde for eksamensperioder, og der kan forekomme perioder med spidsbelastning på jobbet.

 

Om os

Vi flyttede i sommer til nyt kontor på Østerbro, hvor vi til daglig sidder ca. 20 medarbejdere. Omkring halvdelen af vores medarbejdere er studiemedarbejdere, så du kommer til at arbejde i et ungt miljø, hvor der er mulighed for frokostordning.

For yderligere oplysninger kontakt Sofie Skafte Møller på ss@lokalebasen.dk / 3945 8554.
Ansøgninger sendes til ss@lokalebasen.dk og vil løbende blive behandlet (pt. ingen deadline)

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo