Gør dit brand synlig med re-marketing

Gør dit brand synlig med re-marketing

08
jul
2015
Anne-Kathrine Utzon
Ønsker du større synlighed omkring dit brand, og ønsker du at føre relevant marketing? Så er re-marketing eller retargeting måske vejen frem for dig.
08
jul
2015
Anne-Kathrine Utzon



Marketing og i særdeleshed annoncering kan være en langhåret og dyr affære, da danskerne
dagligt bliver eksponeret for et utal af reklamer og annoncer - ufrivilligt.

For at brugere skal have incitament til at klikke på et banner på internettet, kræver det først
og fremmest, at de oplever en relevans.

Netop her kommer re-marketing på banen. Re-marketing gør det muligt for dig at nå ud til de
brugere, der allerede har besøgt dit website.

Du ved således, at disse brugere allerede har oplevet et behov for dit produkt eller din service,
og du er via re-marketing i stand til at opmuntre dem til at vende tilbage.


Sådan virker re-marketing

Ved at tagge udvalgte sider på din hjemmeside kan du eksponere skræddersyede annoncer for dine brugere, når de besøger andre hjemmesider.

Hvis du ved du, at de har søgt efter et bestemt produkt på din side, kan det derfor være en god idé at eksponere dem for lignede produkter, når de surfer videre på internettet.


Kan du se, at en bruger har forladt siden med en vare i kurven, kan det her være en god idé at bringe en annonce med fri fragt eller måske 10 procent rabat på netop den vare. Det kunne opmuntre kunden til at vende tilbage og gennemføre købet.

Re-marketing fungerer teknisk set ved, at du på din hjemmeside placerer en harmløs cookie, der får dine annoncer til at følge brugerne rundt på nettet. Du behøver hverken være bekymret for brugerens sikkerhed eller for, om du nu bryder nogen regler.


Øger synlighed og salg

Med re-marketing kan du blive i stand til at optimere din omsætning i form af øget salg og ved at skabe større branding awareness.

At re-marketing virker så overbevisende skyldes, er at du retter kampagnerne efter folk, der allerede har vist aktivt engagement for dit brand eller produkt.

Når dine tidligere besøgende således bliver retargeted, vil dine annoncer forekomme relevante samt genkendelige for dem - og i bedste fald få disse brugere til at vende tilbage til dit site og måske i sidste ende gennemføre et salg. ●


 

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo