Living Office - her er fremtidens & dit kontor

Living Office - her er fremtidens & dit kontor

20
maj
2016
Steen Uno
Det åbne kontorlandskab står over for opgradering: Living Office er fremtidens mere naturlige og attraktive arbejdsplads, som genererer større social trivsel, kreativitet, produktivitet - samt bedre resultater for virksomhed såvel som kontormedabejdere.
20
maj
2016
Steen Uno

   

 

 

 


Det klassiske open-office koncept, der gennem de seneste årtier har gået sin overvældende sejrsgang hele business-verdenen over, har nået sin naturlige endestation.

Ifølge internationale arkitekter, rum- og kontormøbel-designere med flere tilhører fremtiden i også dit kontorland-skab ´the Living Office´.

"Kontorarbejdet har ændret sig - det har de fleste kontorer ikke. Fremtidens kontorer har på en helt anderledes måde end før brug for at tiltrække, pleje, aktivere og fastholde deres talenter, der kan bringe virksomhedens innovation i spil," formulerer den amerikanske designer-gigant Herman Miller.

"Living Office er fremtidens high-performing arbejdsplads, der løfter din daglige arbejdsoplevelse op på et højere niveau og hjælper din virksomhed med at nå sine strategiske mål."


Individuel fokus

Fremtidens kontorlandskaber vil i langt højere grad kombinere de store åbne kontorrum med opgraderede versioner af det gamle cellekontor, med private arbejdsbokse, lydisolerede stillerum, stilleøer etc., hvor medarbejderne kan koncentrere sig om soloarbejder og projekter.

En undersøgelse iværksat af det amerikanske arkitekt- og designfirma Gensler viste, at kontoransatte i 2013 brugte 54 procent af deres tid på arbejdsopgaver, der kræver individuelle fokus, mod kun 48 procent i 2008.


 

"At designe et af vores Living Office landskaber er et langt stykke hen ad vejen ligesom at kokkere et større og komplekst middagsmåltid," siger Lori Gee, direktør for arbejdsindretning hos Herman Miller.

"Vores opskrifter er ikke blot rumlige - de skal understøtte den enkelte kontormedarbejders kognitive, sociale, adfærdsmæssige og fysiske behov, uanset hvad de arbejder med i, eller hvor de arbejder."


Living Office

Fremtidens Living Office er den for den enkelte arbejdsplads´ rette kombination af living room og office med plads og albuerum til medarbejderens både professionelle og personlige arbejdsbehov.

"Med virksomhedens fokus lagt på produkt og resultater kan arbejdsprocesserne jo ligeså godt udføres fra et ´dagligstue´-miljø som fra et kontorskrivebord - så længe blot arbejdsprocesserne fuldføres," ræsonnerer Herman Miller-designerne, der inden for de seneste år har lanceret foreløbig 10 forskellige arbejdsrum/opstillinger i fremtidskonceptet Living Office. ●

 

Læs mere her om Herman Millers kontorlandskabs-koncept Living Office:
Hermanmiller.com: Living Office
Entrepreneur.com: The Open-Office Concept Is Dead
Workdesign.com: Check Out the Super Flexible Social Tables HQ
Berlingske.dk: Derfor hader medarbejdere de åbne kontorlandskaber

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo