Lokalebasen.dk A/S får ny professionel bestyrelse

Lokalebasen.dk A/S får ny professionel bestyrelse

15
nov
2010
Steen Uno
Lokalebasen.dk har i løbet af 2010 gennemlevet en rivende udvikling og er gået fra at være en mindre markedsplads for udlejning af erhvervslejemål til at blive en af de helt store spillere på markedet med over 250 udlejninger i løbet af året.
15
nov
2010
Steen Uno


Lokalebasen.dk har i løbet af 2010 gennemlevet en rivende udvikling og er gået fra at være en mindre markedsplads for udlejning af erhvervslejemål til at blive en af de helt store spillere på markedet med over 250 udlejninger i løbet af året.

Dette har medført et behov for yderligere fokus på strategi og virksomhedsudvikling. Lokalebasen.dk har derfor besluttet at etablere en professionel bestyrelse. Bestyrelsen skal være medvirkende til at forsætte den flotte vækst og videreudvikle virksomhedens forretningsområder.

Bestyrelsen

Bestyrelsen kommer til at bestå af følgende medlemmer:

  • Formand: Advokat Lars Heilesen – Sankt Petri Advokaterne
  • Medlem: Advokat Thomas W. Færch – a4 Advokatfirma
  • Medlem: Cand. Merc. FIR Jakob Dalhoff – DN Erhverv A/S

Bestyrelsesmedlem Jakob Dalhoff, der udgjorde den gamle direktion, ser frem til samarbejdet med den ny bestyrelse:

”Vi har hele tiden haft store forventninger til Lokalebasen.dk og jeg er utrolig glad for, at branchen og brugerne har taget godt imod den. Nu er det igen blevet tid til at sætte nye mål, og jeg er sikker på, at vi med den nye bestyrelse har fået sat det helt rigtige hold sammen til fortsat udvikling og fornyelse af Lokalebasen.dk"

Lars Heilesen, der indtræder som bestyrelsesformand, glæder sig ligeledes til arbejdet i den nye bestyrelse:

”Lokalebasen.dk er en utrolig interessant virksomhed, der på kort tid har vist sin berettigelse på markedet for erhvervsudlejning. Virksomheden har fundet et enkelt, men meget effektivt koncept, der har givet såvel lejere som udlejere helt nye muligheder for at finde sammen på nettet. Tilmed er det blevet både nemmere og billigere for alle partere. Det bliver spændende fremover at være med til at sætte kursen for Lokalebasen.dk.”

Omdannes til A/S

I forbindelse med etableringen af en professionel bestyrelse omdannes Lokalebasen.dk fra et anpartsselskab til et aktieselskab.

Lokalebasen.dk er søstervirksomhed til virksomhederne DN Erhverv A/S og MatchOffice ApS.

Om medlemmerne

Lars Heilesen

Bestyrelsesformand Advokat Lars Heilesen er medstifter og partner af Skt. Petri Advokaterne med speciale i entreprise samt bygge- og erhvervslejeret. Lars Heilesen er derudover Landsformand for Byggesocietetet, ligesom han er medlem af en række bestyrelser herunder: repræsentantskabet for Alm. Brand og repræsentantskabet for Realdania Fonden.

Thomas W. Færch

Medlem af bestyrelsen Advokat Thomas W. Færch er medstifter og partner i a4 Advokatfirma. Thomas W. Færch beskæftiger sig hovedsagligt med projektudvikling af fast ejendom, ejendomstransaktioner og virksomhedsoverdragelser. Herudover er Thomas W. Færch formand for bestyrelserne i Scaffco A/S og Kjærulf Pedersen a/s og har tidligere været tilknyttet DN Erhverv A/S advisoryboard.

Jakob Dalhoff

Medlem af bestyrelsen Cand. Merc. i Finansiering og Regnskab og Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jakob Dalhoff er direktør for og bestyrelsesmedlem i erhvervsmæglervirksomheden DN Erhverv A/S.

For yderligere information om Lokalebasen.dk se www.lokalebasen.dk eller kontakt Jakob Dalhoff på tlf. nr.: 26 16 44 86.





Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo