Lokalebasen.dk fordobler udlejningstal i flot rekordår

Lokalebasen.dk fordobler udlejningstal i flot rekordår

19
jan
2012
Steen Uno
Lokalebasen.dk kan efter et forrygende rekordår glæde sig over en fordobling af sit samlede udlejningstal – en uhyre tilfredsstillende fremgang fra 278 udlejninger i 2010 til en status på 562 afsluttede udlejningskontrakter i 2011.
19
jan
2012
Steen Uno

 

 

Af Steen Uno

Lokalebasen.dk kan efter et forrygende rekordår glæde sig over en fordobling af sit samlede udlejningstal – en uhyre tilfredsstillende fremgang fra 278 udlejninger i 2010 til en status på 562 afsluttede udlejningskontrakter i 2011.

Det fine resultat skyldes ikke mindst et meget udviklingsstærkt andet halvår, hvor en af Danmarks førende udlejningsportaler for erhvervslejemål – d.v.s. kontorer, butikker, lager og produktionslokaler – formåede at overgå første halvårs 256 formidlede lejemål med 306 effektuerede kontrakter i årets sidste seks måneder.

”Vi havde allerede tidligere på året, da vi første gang observerede, at ikke mindst vores store marketing-indsats begyndte at bære frugt, dristigt sat næsen op efter en stigning på måske 100 procent.

Med en rigtig god slutspurt – en yderst positiv november og december måned – nåede vi endda at komme et par meter forbi ”målstregen”,” siger Lokalebasen.dks administrerende direktør Jakob Dalhoff.

Han forklarer Lokalebasen.dks markante succes i 2011 med, at det ud over en bred vifte af nye markeds-føringsmæssige tiltag – en helt igennem større synlighed på markedet – i årets løb desuden lykkedes at komme i dialog med en vifte af udlejningsmarkedets store interessante medspillere.

Blandt andet indgik en række af de store danske ejendomselskaber samarbejdsaftaler med Lokalebasen.dk – heriblandt Byggeselskabet Mogens de Linde, Byggeselskabet Olav de Linde og ejendomsselskabet Bricks i Aarhus, Barfoed Group A/S i Odense med flere.

Nye planer og idéer

”Med vores kolossale udvikling og vækst i 2011 har Lokalebasen.dk skaffet sig en markant volumen også uden for hovedstadsområdet, men vi skal endnu videre, og vi har bestemt ikke tænkt os at hvile på laurbærene i 2012.

Tværtimod har vi masser af nye planer og idéer for det nye år, og hvorfor forsøge at skjule, at vi i 2012 agter at sætte alle sejl til for at kunne nå frem og runde det næste skarpe hjørne – det vil sige 1.000 udejningsaftaler eller endnu flere,” tilføjer Jakob Dalhoff.

Lokalebasen.dk er således tæt på at kunne byde Malmø-området og det nordvestlige Skåne vel-kommen til portalens formidlings- og udlejningsområde.

Desuden undergik Lokalebasen.dk sidste år en omfattende IT-teknisk udvikling, der vil fortsætte i 2012.

I november kunne Lokalebasen.dk notere sig for endnu en rekord, da den passerede 50.000 månedlige brugere til de godt 3.500 aktuelle lejemål.

Lokalebasen.dks bestyrelsesformand Lars Heilesen har med egne ord da også umådelig svært ved at ”bevare pessimismen”:

”Lokalebasen.dks iøjnefaldende klare fremgang i 2011 taler sit eget tydelige sprog. I en tid, hvor erhvervs-livet sidder fast i en meget alvorlig krise, kan vi ikke være andet end endog yderst tilfredse med at kunne fastslå, at vores digitale udlejningskoncept og portal til fulde har vist sig i stand til at honorere vores egne samt ikke mindst vores kunders meget store forventninger til den,” siger Lars Heilesen.

For yderligere info:
Jakob Dalhoff, direktør
tlf. 7020 0814

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo