Lokalebasen.dk udvider sin udviklingsafdeling

Lokalebasen.dk udvider sin udviklingsafdeling

14
sep
2012
Steen Uno
Danmarks store søgeportal for ledige erhvervslejemål Lokalebasen.dk har som led i sommerens omfattende ekspansion yderligere udvidet sin udviklingsafdeling med to dygtige studenter-medarbejdere.
14
sep
2012
Steen Uno

 

Af Steen Uno

Danmarks store søgeportal for ledige erhvervslejemål Lokalebasen.dk har som led i sommerens omfattende ekspansion yderligere udvidet sin udviklingsafdeling med to dygtige studenter-medarbejdere.

Anders Emil Nielsen (t.v.), 21, læser softwareteknologi på fjerde semester på DTU og begyndte som juniorudvikler på Lokalebasen.dk i juli 2012.

“Jeg er meget fascineret af programmering, især robuste og brugervenlige programmer, som bare virker, når de skal.

Jeg har i de seneste år selvstændigt udviklet websider i PHP med CMS-systemet Drupal og glæder mig til her på Lokalebasen.dk blandt andet at udvikle mit kendskab til Ruby on Rails," siger Anders Emil.

Niels Buus, 28, er datamatiker-studerende på fjerde semester på Københavns Erhvervsakademi og har ligeledes været ansat på Lokalebasen.dk siden juli i år.

“Jeg er oprindelig uddannet mediegrafiker og har mange års erfaring med bl.a. HTML og CSS-udvikling af hjemmesider ved hjælp af PHP og CodeIgniter.

Her på Lokalebasen.dk ser jeg frem til at udvikle mine kompetencer samt tilegne mig en hel række nye i behageligt selskab med meget erfarne og dygtige webudviklere," siger Niels Buus.

Lokalebasen.dk har netop søsat sit nye stilrene webdesign, der er klar til at give den populære portals mange nye og bestående kunder en endnu flottere og brugervenligere flade at kommunikere på.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo