Lokalebasen fortsætter gratis salgsannoncering i 2015

Lokalebasen fortsætter gratis salgsannoncering i 2015

18
nov
2014
Steen Uno
Danmarks største udlejningsportal for ledige erhvervslejemål fortsætter succesen og tilbyder gratis annoncer for salgslokaler på Lokalebasen.dk gennem hele 2015.
18
nov
2014
Steen Uno

I maj i år udvidede Danmarks onlineportal for udlejning af kontor-, lager-, produktions- og butikslejemål sit sortiment ved også at åbne for salg af bruger- og investeringsejendomme.

Som introduktionstilbud lancerede Lokalebasen.dk da gratis annoncer for salg af lokaler og ejendomme på portalen i resten af 2014.

"Men nu har vi besluttet at forlænge succesen, således at vores mange nye såvel som fremtidige samarbejdspartnere også hele næste år vil have adgang til at lægge deres salgsannoncer ind på vores webportal aldeles kvit og frit," siger Lokalebasen.dks adm. direktør, Jakob Dalhoff.

Forrygende start

Lokalebasen.dk fik før sommerferien en forrygende start på sit nye servicetiltag og har i efteråret passeret sine første 100 annoncerede bruger- samt 160 annoncerede investeringsejendomme.

De nye salgsrettede annoncer viser alle annoncørens oplysninger - navn og telefon, fotos, plantegninger samt udførlige prospekter af ejendommene, der sættes til salg på portalen.

Lokalebasen.dk opererer med disse to salgskategorier:

● Salg af brugerejendom - d.v.s. køberen ønsker at benytte sin ny ejendom til egen virksomhed.

● Salg af investeringsejendom - boligudlejnings-, kontor-, lager- og produktions-, logistik- og butiks-/retailejen-domme.

“Her et halvt år efter startskuddet kan vi med tilfredshed konstatere, at markedet har taget præcis så positivt imod Lokalebasens nye vare på hylden, som vi på forhånd havde håbet på," siger Jakob Dalhoff.

 

Se Lokalebasen.dks aktuelle salgsannoncer for investeringsejendomme  

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo