Ny skrap programmør til Lokalebasen.dk

Ny skrap programmør til Lokalebasen.dk

11
jul
2014
Steen Uno
Lokalebasen.dks stærke udviklingsafdeling og team bliver endnu stærkere med ansættelsen af den 26-årige datalog Mads Ohm Larsen.
11
jul
2014
Steen Uno

Ny skrap programmør til udviklingsafdelingen:

Mads klar til at forstærke Lokalebasen.dk

 

Af Steen Uno

Lokalebasen.dks stærke udviklingsafdeling og team bliver endnu stærkere med ansættelsen af den 26-årige datalog Mads Ohm Larsen.

Den unge developer er specialist og ´haj´ i Ruby on Rails og skal bidrage til at gøre Lokalebasen.dks ny brugervenlige design endnu flottere og knivskarpere for den fremtrædende danske erhvervs-udlejningsportals over 75.000 månedlige brugere.

Mads Ohm Larsen, der er uddannet cand.scient. i computer science ved Københavns Universitet, kommer fra en stilling som ledende programmør hos den danske vækstvirksomhed, nordens største online-værkstedsportal Autobutler.dk.

Geocacher i fritiden

“Jeg glæder mig til at bygge videre på mine erfaringer og mit professionelle fundament i nye behagelige og udfordrende omgivelser her hos Lokalebasen.dk.

Vi kan hver især lære rigtig meget af hinanden, føler jeg mig overbevist om," siger Mads Ohm, der dyrker geocaching i fritiden – en form for skattejagt i naturen med GPS.

I Lokalebasen.dks nye kontorlokaler på Østerbro får den ny unge developer næppe i første ombæring brug for GPS, men derimod for samlige sine analytiske kompetencer og evner.

“Vi ser frem til et meget intensivt, frugtbart og lærerigt samarbejde med Mads, der skal være med til at bringe Lokalebasen.dk de nødvendige trin op og frem til næste spændende niveau,” siger adm. direktør Jakob Dalhoff.

 

 
Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo