Søg erhvervslokale i hele Danmark

Kontrakt top

Nyhed på Lokalebasen.dk: Opret din ny erhvervslejekontrakt - nemt og gratis

17
aug
2017
Steen Uno
En klar, overskuelig og juridisk præcis lejekontrakt er alfa og omega for et problemfrit lejemål. Lokalebasen.dk kan nu tilbyde dig et nyt nemt og gratis online-værktøj, som gør dig i stand til at udforme og oprette din egen lejekontrakt på under en halv time.


         






Når du skal udleje et erhvervslejemål, har du brug for en professionel erhvervslejekontrakt, der sikrer troværdighed, overblik og tryghed for både dig som udlejer og din nye lejer.

Lokalebasen.dk har, i tæt samarbejde med advokat Theis Guttenberg, som en ny gratis online-service udarbejdet en nem formular, hvor du på en halv time kan oprette en juridisk fuldt gyldig erhvervslejekontrakt skræddersyet til dit aktuelle erhvervslejemål.

"Vi guider dig gennem syv enkle trin, hvorefter du præsenteres for din ny lejekontrakt i form af en samlet pdf-fil.

Hvis du efterfølgende ønsker at ændre en detalje eller to, klikker du blot ind på kontrakten via det tilsendte link, retter den til og får tilsendt en opdateret udgave af kontrakten - nemt og ganske gratis," siger CEO hos Lokalebasen.dk A/S, Jakob Dalhoff.


Juridisk basis

"Vi betragter vores ny digitale gratisservice som en ny, tidssvarende måde at oprette individuellt tilpassede erhvervs-lejekontrakter på. Der er ikke tale om en fast skabelon, men om en fleksibel online-formular, som kan skræddersyes til den enkelte udlejers helt eksakte behov," pointerer Jakob Dalhoff.

For at sikre sig rette juridiske fundament for sit digitale tiltag har Lokalebasen.dk allieret sig med specialist i erhvervs-lejeret og transaktioner, advokat Theis Guttenberg, medstifter af og partner i HALDGUTTENBERG Advokatfirma.

 

 
"Modsat boliglejemål eksisterer der en udstrakt aftalefrihed omkring erhvervslejemål.
Der kan derfor
være en del detaljer at holde styr på, når en erhvervslejekontrakt skal
udformes," siger advokat Theis Guttenberg.



"Reglerne for udlejning af erhvervslejemål - typisk erhvervslokaler som kontor-, lager-, butiks- og produktionslejemål - står nedfældet i erhvervslejeloven.

Men i modsætning til boliglejemål eksisterer der udstrakt aftalefrihed omkring erhvervslejemål. Der kan derfor være mange forhold at holde styr på, når en endelig erhvervslejekontrakt skal udformes.

Det er ikke mindst nogle af disse vigtige forhold, som vi med det nye online-værktøj tilbyder at hjælpe kommende udlejere med at indkredse, formulere og udforme til en færdig lejekontrakt," siger Theis Guttenberg.


Ilddåb

På max. en halv time guider Lokalebasen.dk dig gennem syv enkle trin, hvor du skal udfylde oplysninger om parterne, lokalerne samt pris og varighed:

Hvem udlejer lokalerne, hvem skal leje dem, hvad skal de bruges til, hvor ligger lokalerne, i hvilken stand er de, hvor længe skal de lejes samt hvad koster lejemålet?

 

 

"Lokalebasen.dks nye, gratis online-service er en tidssvarende måde at skræddersy
individuelt tilpassede erhvervs
lejekontrakter tilpasset udlejeres helt eksakte behov,"
siger Jakob Dalhoff, adm. direktør hos Lokalebasen.dk A/S.



"Mens det andre steder kan koste penge at få udfærdiget en færdig lejekontrakt, nærer vi ingen betænkeligheder ved at tilbyde Lokalebasen.dks nye online-service kvit og frit.

I stedet for betaling kan vi nemlig se værdi i at anvende kommende brugeres data - - vel at mærke i absolut anonymiseret form - til fremadrettet at optimere vores forskellige produkter, herunder bl.a. til skarpere prissætninger" siger Jakob Dalhoff.

Han tilføjer, at det ny digitale kontrakt-værktøj på Lokalebasen.dk - på trods af en stille lancering i sommerferie-måneden - har fået en overvældende fin start.

"Inden for de første 14 dage har vores ny service genereret over 25 nøglefærdige erhvervslejekontrakter. Det lover virkelig godt for fremtiden."

 

 

Lokalebasen.dk: Udform gratis din erhvervslejekontrakt

 

For yderligere info:
Jakob Dalhoff, CEO, Lokalebasen.dk A/S 
Tlf. +45 3945 8555, mail: jd@lokalebasen.dk

Theis Guttenberg, advokat, HALDGUTTENBERG
Tlf. +45 3311 5030, mail: tg@haldguttenberg.dk   

 

 

 

 

<< Se alle nyheder