Stigning: Flere pendler over Øresund hver dag

Stigning: Flere pendler over Øresund hver dag

10
feb
2015
Steen Uno
Arbejdsmarkedet i Øresundsregionen er igen i positiv vækst - nu pendler 16.100 danskere og svenskere (gennemsnit 2014) hver dag over Øresund for at arbejde, viser ny undersøgelse.
10
feb
2015
Steen Uno

Beskæftigelsen i Danmark har genvundet sit højeste niveau siden starten på den økonomiske krise, og for første gang siden 2009 er antallet af daglige pendlere over Øresund igen for opadgående.

En analyse fra Øresundsintituttet offentliggjort i forbindelse med Øresundsregionens store årlige ejendoms-konference Real Estate Øresund i sidste uge i Malmø dokumenterer, at pendlertrafikken over Øresund i 2014 steg til et gennemsnitstal på 16.100 daglige rejsende - 300 flere end året før.

Øresundsintituttets ny trendanalyse baserer sig på den daglige pendlertrafik over Øresundsbroen såvel som via Helsingør-Helsingborg færgefarten.

De nye tal stemmer fint overens med Øresundsbroens egne data, der målte, at vejtrafikken sidste år steg med 3,4 procent. Det var første gang siden 2009, at vejtrafikken over Øresundsbroen viste stigning, og nedgangs-tendensen nåede sit positive vendepunkt i sidste kvartal af 2014.

Supplerende tal fra de danske skattemyndigheder understøtter, at 29 procent flere svenskere i 2014 fik job i Danmark. Netop nu arbejder ca. 1.400 svenskere i Danmark - fortsat langt under de over 4.000 svenskere, der i årene 2007-2008 dengang begyndte at arbejde i Danmark.


Konference-udbytte

Lokalebasen.dk og Lokalbasen.se høstede igen i år et stort værdifuldt udbytte af at være på plads ved Real Estate Øresund.

"Det var uhyre inspirerende og udbytterigt at blive opdateret på, hvordan Øresundsinstituttet som et svensk-dansk videnscenter arbejder intenst på at knytte de to sider af Øresund endnu tættere på hinanden.

På konferencens tæt besatte heldagsseminarium fik vi et meget facetteret og tydeligt billede af Øresundsregionens spændende marked samt et nyttigt overblik over, hvilke positive indvirkninger den øgede svensk-danske intergration har og fortsat vil få i fremtiden," siger Linnea Malmsten, marketingkoordinator hos Lokalbasen.se.

Næste vigtige træfpunkt for Lokalebasen.dk og Lokalbasen.se bliver forårets store MIPIM-messe, der finder sted i dagene 10.-13. marts i sydfranske Cannes.

Læs mere her om den øgede pendlertrafik over Øresund:

Trendrapport, Øresundsinstituttet: Pendlingen över Öresund ökar igen

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo