Introduktion til området

Frederiksberg Domhus
Frederiksberg Domhus

Frederiksbergs kontorhoteller ligger i byen i byen, som Frederiksberg kaldes, fordi kommunen som en ø omgivet af vand på alle sider er omkranset af København. Frederiksbergs ældste bygninger er hovedsageligt fra 1800-tallet, og ligger langs Allégade. Bebyggelsen omkring Domhuset og Solbjerg Kirke ved Howitzvej stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. I kvarteret ligger også Frederiksberg Rådhus, Falkoner Centret samt Frederiksberg Centret (nu FRB.C Shopping). Copenhagen Business Schools afdeling ved Solbjerg Plads og det nye Frederiksberg Gymnasium er blandt Frederiksbergs nyeste bygninger, og i kvarterets sydlige del ligger Frederiksberg Have og Søndermarken samt boligerne ved Søndre Fasanvej bag Søndermarken. Her finder du også Frederiksberg Slot og ZOO med sit karakteristiske tårn. Den nordlige del af kvarteret består af en blanding af boliger, kontorbyggeri, butikker samt en række uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. Omkring Frederiksberg Station og Fasanvej Station er der områder med detailhandel, og kvarteret syd for Peter Bangs Vej er åbent og grønt med større villaområder, Solbjerg og Søndermark Kirkegårde på hver side af Roskildevej samt store idrætsarealer ved KB Hallen og Jens Jessens Vej. Den vestligste del af Roskildevej er præget af større boligejendomme fra 1950erne, og syd herfor ligger række- og terrassehuse samt det 30 etager høje Domus Vista. På sydsiden af Peter Bangs Vej ligger der boligejendomme fra 1930erne og i Frederiksberg østligste del ligger Diakonissestiftelsen og bebyggelsen Klammergården. Diakonissestiftelsen er en selvejende diakonal organisation, der blev oprettet på Frederiksberg i 1863. Diakonissesøstrene boede til at begynde med i et hus i Smallegade, som dannede rammen om et lille hospital, men i 1876 flyttede stiftelsen til den nuværende adresse på Peter Bangs Vej. I Flintholm-kvarteret ligger der to udviklingsområder, Flintholm-området og Nimbusparken. Den østlige del af kvarteret består primært af store boligkarreer og nord for Finsensvej ligger en tæt og lav boligbebyggelse fra 1980 kaldet Solbjerg Have. Kvarterets vestlige del rummer villaområder og i sydvest Den Sønderjyske By fra 1921 og bag denne opførtes boligkarreerne Herman Bangs Have i 1991. I 2016 bor der 104.481 mennesker i bydelen, som med et areal på 8,7 kvadratkilometer er landets tættest befolkede kommune.

Områdets historie

Frederiksberg Allé
Frederiksberg Allé / Wikipedia

Med kontorhotel på Frederiksberg går man ikke forgæves, hvis man vil mærke teaterhistoriens vingesus, for byen emmer af teater og stjernestøv, ikke mindst på teatercafeen Kellerdirk på Frederiksberg Allé, der har rødder tilbage til Aveny Teatret, og som er opkaldt efter datidens store stjerner, Kjeld Petersen og Dirch Passer. Riddersalen i Allégade har haft en glorværdig og omskiftelig karriere. Nogle af Danmarks helt store kulturpersonligheder har stået på scenen her, herunder Storm P, Liva Weel, Osvald Helmuth, Olga Svendsen, Marguerite Viby, Lulu Ziegler og Jytte Abildstrøm for blot at nævne nogle få. Her kunne man i 1935 opleve uropførelsen af Kjeld Abells debutskuespil Melodien der blev væk om den lille mand Larsen, der spiddede tidsånden, og som blev en bragende succes. Stykket blev opført mere end 600 gange, og var med til at skrive Riddersalen ind i dansk teaterhistorie. Det var Frederik Laurentius Feilberg – med kælenavnet Lorry – som åbnede Riddersalen i 1914. De første sæsoner opførte man kabareter, men med tiden udviklede Riddersalen sig til en af landets mest eksperimenterende teaterscener. Der blev slået nye toner an, og det var i Riddersalen man kom for at opleve avantgardeteater og en perlerække af banebrydende kunstnere som Bertolt Brecht, Sam Besekow, Ludvig Brandstrup og PH, hvis legendariske revyer fyldte Riddersalen i 1930erne. Teatret ligger i en historisk bygning fra 1896, som man deler med TV2 Lorry. Efter at have været værtshus og varietéteater blev bygningen malet og istandsat i 1914, hvor blandt andet teatrets foyer fik det udseende, den har i dag. Fra man træder ind ad døren, fornemmer man, at her har mange kunstneriske sjæle haft deres gang. Riddersalen har masser af trapper og kringelkroge, og den fine teatersal har plads til 210 gæster. Riddersalen har egen systue, værksted og lager med mange årtiers rekvisitter og minder. Der er i dag fire aktive teatre på Frederiksberg, foruden Riddersalen, og det er Aveny T, Betty Nansen, Edison og Rialto Teatret, hvor der i teatersæsonen fortælles stærke og gribende fortællinger fra klassiske værker til nyere dansk og udenlandsk dramatik. Her formidles spænding, poesi, historisk drama og stof til eftertanke af nogle af Danmarks bedste scenekunstnere.

Områdets infrastruktur

Metro
Metroen gennemskærer Frederiksberg, og gør at man hurtigt kan komme fra A til B. / Wikipedia

Er dit kontorhotel beliggende på Frederiksberg, så har du nem adgang til Metro, S-togsnettet og bybusser, og kommer således nemt til og fra kontorhotellet, ligesom gæster snildt kommer til dig med offentlig transport. Frederiksberg er mod nord og vest afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevard. I den vestlige del ligger også Peter Bangsvej Station og Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst er Frederiksberg af afgrænset af Sankt Jørgens Sø. Frederiksbergs infrastruktur er udbygget og velfungerende, og det vil man kunne mærke med kontorhotel beliggende i byen, som dagligt besøges af flere tusinde tilrejsende, som kommer til Frederiksberg for at arbejde, studere, shoppe, se på bygnings- og havearkitektur eller for at gp en tur i byens store attraktion ZOO. Fornemmelsen af, at være i Nordeuropas tættest befolkede kommune fordufter, når man går tur i Frederiksberg Have, hvor der er et rigt dyreliv med gæs, ænder og fiskehejrer. På vejen rundt i haven kan man oven i købet møde elefanter og deres unger, kaster man et blik ind i ZOOs elefanthus. Det særlige ved Frederiksbergs infrastruktur er, at den har fanget byens lokale puls, som skabes af byens borgere, der shopper i lokalmiljøet, henter og bringer børn til skole, og kører til og fra arbejde eller aflægger et af byens teatre en visit. Her er masser af studerende og iværksættere, og Frederiksberg har den højeste koncentration af iværksættere inden for flere brancher. Med Cityringen, som åbner i juli 2019, bliver Frederiksbergs infrastruktur endnu mere effektiv. Cityringen vil med sine 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler forbinde Københavns Hovedbanegård, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro med Frederiksberg. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, og på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan du skifte til de eksisterende metrolinjer. Metroen vil ligesom den eksisterende metro have mange afgange og køre uden køreplan. Gennemsnitsfarten vil være 40 kilometer i timen inklusiv stop på stationerne. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. I slutningen af 2019 åbner Nordhavnslinjen og i 2023 Sydhavnslinjen.

Erhvervs- og forretningsliv

Frederiksberg rådhus
Frederiksberg rådhus. / Wikipedia

Kontorhoteller som kontorhotellet på Fuglebakkevej findes i mange konstellationer og prisklasser på Frederiksberg. Der er både mindre private kontorhoteller og større fællesskaber. Nogle fordele ved at benytte et kontorhotel, i forhold til at etablere sig på anden måde er korte lejeaftaler, hurtig indflytning og tilpasning ved ændrede lokalebehov. Der vil normalt være fælles reception med kopifaciliteter, fælles kantine og fælles mødelokaler til rådighed. Ofte er der etableret internet og telefonlinjer, som administreres af hotellet. Et kontorhotel vil ofte tilbyde ekstra ydelser som fx telefonpasning, PA-assistance samt mulighed for at leje møblerede kontorer. La Oficina på Suomisvej tilbyder en traditionel kontorhotelløsning, hvor flere virksomheder kan leje sig ind og deles om fælles faciliteter, men La Oficina ønsker også at introducere nye måder at arbejde, netværke og mødes på. Tjek Lokalebasen og lad dig inspirere af de mange moderne og imponerende kontorhotelbygninger og gamle palæagtige lejligheder, der er blevet konverteret til kontorkontorhoteller på Frederiksberg, og tilbyder ledige kontorhotelplads(er).

Er dit kontorhotel beliggende på Frederiksberg, så har du alle muligheder for at gøre dine daglige indkøb. Her finder du Aldi, Fakta, Føtex, Irma, Kvickly, Lidl, Netto, Rema 1000, SuperBest og Superbrugsen og midt på dejlige Frederiksberg finder du FRB.C Shopping bedre kendt som Frederiksberg Centret. Det er et lyst, indbydende og prisvindende shoppingcenter med 90 butikker fordelt på tre etager. Her kan du lade dig lokke og inspirere af de nyeste trends, uanset om du brænder for mode, livsstil, boligindretning, sport eller friluftsliv. Og hvad enten du er til raw, palæo, friskpresset juice, chokolade eller bagerhåndværk, så kan du være sikker på gode madoplevelser i FRB.C Shopping. Og det er nemt at komme til centret, da du kan tage bussen lige til hovedindgangen på Falkoner Allé. Du kan også tage metroen til Frederiksberg Station, hvorfra der er direkte adgang til alle butikkerne. Kommer du i bil, er der parkering i to etager, og du kan parkere gratis den første time. På tur rundt i byen finder du Den kgl. Porcelænsfabrik, som i dag er omdannet til boliger og hjemsted for Copenhagen Business School. Du kan dog stadig købe kongelig porcelæn tæt på den gamle fabrik på Søndre Fasanvej, hvor der nu er fabriksudsalg. I byens mange butikker findes klassisk møbelkunst med store danske navne som Jacobsen og Wegner med flere. Her kan nævnes 3 Falke Møbler på Howitzvej og Asia House og Anton Dam på Gl. Kongevej. Er man på udkig efter antikke møbler, så er Roxy Klassik på Godthåbsvej stedet. De nye møbeldesignere finder man hos FICK hundrede meter nede af Gl. Kongevej fra byens rådhus og formcph og designdelicatessen ligger på Frederiksberg Allé. Endelig er der en række mindre butikker som fx Mumuland på Gl. Kongevej med blandt andet keramik. Og en oplevelse med familien sagen, så er der Creative Space på Gl. Kongevej, hvor man selv kan male sin keramik og få den brændt. Er interessen antikviteter og genbrug, så er Frederiksberg lige stedet. Genbrugsbutikkerne liggerer spredt over hele byen fra Røde Kors-butikker til butikker med genbrugstøj i meget høj kvalitet. Her kan fx nævnes Gracis på Gl. Kongevej. Hver lørdag i hele sommerperioden er der i øvrigt et stort og velbesøgt genbrugsmarked bag rådhuset, som går under navnet Frederiksberg loppemarked.

Købekraften i området

I forbindelse med valg af kontorhoteller i Frederiksberg Kommune, så er det interessant at vide noget om indtægtsniveauet og købekraften i byen, da begge dele – afhængig af din virksomheds beskaffenhed – har indflydelse på omsætning og vækstpotentiale. Købekraften på Frederiksberg hører til blandt landets bedste, og den disponible indkomst i kommunen ligger på en 88. plads (hvor 98 er den højeste placering) i en sammenligning, som Danmarks Statistik har foretaget af alle landets 98 kommuner. Sammenligningen viser, at den årlige disponible gennemsnitsindkomst på Frederiksberg er 238.371 kroner (2014), hvor den del af befolkningen, der bebor de danske øer, har den lavest disponible indkomst (Langeland har den laveste og Gentofteboerne har mest tilbage til forbrug eller opsparing, når direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter er betalt). Købekraften i Frederiksberg Kommune er således rigtig god. Huspriserne på Frederiksberg er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har mellem hænderne, og på Frederiksberg ligger huspriserne både før og nu højt. De reelle huspriser på Frederiksberg og ikke kun til-salg-priserne siger noget om niveauet. I første kvartal af 2016, var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse på Frederiksberg 36.152 kroner per kvadratmeter, hvilket er et fald på 16,21 procent i forhold til fjerde kvartal 2015. Tallene er baseret på, at der er handlet ni (9) huse i første kvartal 2016. Til gengæld er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i samme periode steget med 2,39 procent til 36.937 kroner per kvadratmeter, og der er handlet imponerende 204 ejerlejligheder på Frederiksberg i første kvartal 2016. I Dansk Industris årlige (siden 2012) analyse af kommunernes erhvervsvenlighed er Frederiksberg Kommune i 2016 gået fra en placering som 91 (hvor 1 er bedst) i 2015 til en placering som nummer 54, hvilket vidner om en kommune i udvikling, og uanset om din virksomhed er ny eller etableret, så er der flere ting, der har indflydelse på din virksomheds fremgang. Derfor kan det også være interessant at se på kommunal performance og rammebetingelser for virksomheder i Frederiksberg Kommune, hvis du påtænker at leje dig ind på et af byens kontorhoteller.

Parkeringsmuligheder

Med kontorhotel på Frederiksberg, kan det være relevant at vide noget om parkeringsforholdene i byen i byen. Søger du efter ledige kontorhotellejemål på Lokalebasen får du oplyst, om der er tilknyttet parkeringspladser eller om der er mulighed for leje eller tilkøb af parkeringspladser i nærheden. Alle offentlige veje på Frederiksberg indgår i den samme parkeringszone. Det betyder, at du kan parkere gratis i to timer de fleste steder i byen. Vil du parkere i længere tid, skal du købe parkeringslicens eller parkeringsbillet. På kommunens hjemmeside Frederiksberg, kan du bestille parkeringslicens- eller billet, tjekke parkeringsafgifter (og betale eventuelle parkeringsafgifter), parkeringskontrol, parkeringsregler, andre parkeringsmuligheder, herunder handicapparkering. Her kan du også se en oversigt over private fællesveje og orientere dig om parkeringsmuligheder på Frederiksberg. Her kan du se et digitalt kort over parkering på Frederiksberg. Udover parkering på vejene på Frederiksberg, findes der også andre parkeringstilbud. Du kan fx parkere ved Forum, hvor Frederiksberg Kommune har købt grunden bag Musikkonservatoriet og indtil videre, indgår den som en del af to timers parkeringszonen, hvor du kan parkere med parkeringslicens. På parkeringspladsen ved KU Science – den tidligere Landbohøjskole – må du parkere med en parkeringslicens kl. 16.00-08.00 på hverdage, lørdage og søn- og helligdage. På parkeringspladsen ved CBS på Solbjerg Plads må du parkere alle dage kl. 00.00-24.00 med en parkeringslicens, udstedt af Frederiksberg Kommune. På parkeringspladsen ved CBS ved Dalgas Have må du parkere mandag til fredag kl. 17.30-07.30, lørdage, søndage og helligdage med parkeringslicens og på parkeringspladsen ved CBS på H.V. Nyholmsvej må du parkere mandag til fredag 17.30 - 07.30, lørdage, søndage og helligdage med en parkeringslicens til Frederiksberg Kommune.

Udvikling i området

Vandtårn på Frederiksberg
På billedet ses Andersens vandtårn, som er beliggende i det centrale Frederiksberg. / Wikipedia

Frederiksberg har i de seneste år gjort sig bemærket som et af hovedstadsområdets mest sprudlende byer, hvad angår ejendomsudvikling og byggeaktivitet. Indbyggertallet på Frederiksberg er steget så markant i de seneste år, at kommunen i dag er den tættest befolkede ikke bare i Danmark, men i Nordeuropa, og med en forventet befolkningstilvækst på 15.000 frem til 2025 og flere spændende udviklingsprojekter i støbeskeen, er der lagt op til investeringer og ejendomsudvikling i milliardklassen. En kongstanke for Frederiksbergs udvikling er økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Kommunens strategi omsætter bæredygtighed i mål, der skal udstikke retningen for Frederiksbergs udvikling som en bæredygtig kommune i hovedstaden. Nogle af de største byggeprojekter på Frederiksberg er boligmarkedet generelt samt planerne for Frederiksberg Hospitals arealer, byudvikling ved Fasanvej Station, Frederiksberg Allé 41, Flintholm Svømmehal (første spadestik blev taget i juni 2016). Den nye svømmehal til omkring 100 millioner kroner skal også udstyres med varmtvandsbassin og en idrætshal, der er placeret ovenpå svømmehallen. Byens Ejendom (Danmarks største formidler af viden om byudvikling i Danmark) vurderer, at der på sigt skal bruges 18 milliarder kroner på byudvikling på Frederiksberg. Der er derfor mange forretningsmuligheder på Frederiksberg, både på kort og lang sigt, og der er gang i udviklingen på Frederiksberg med metroarbejde og byudvikling, og det mærker man straks med lager- og produktionslokaler beliggende i byen. Frederiksberg Allé 41 har fx givet en enestående mulighed for at bygge direkte ovenpå en metrostation. Det er en attraktiv grund med en iøjnefaldende placering, så der vil blive stillet kvalitets- og indholdskrav til det kommende byggeri, ligesom der skal skabes sammenhæng mellem bygningen, metronedgangen og Alléen. Opgaven skal løses i en høj arkitektonisk kvalitet, der afspejler det særlige Frederiksberg-særpræg.

Industrien

Landbohøjskolen, Frederiksberg
På billedet ses landbohøjskolen, som ligeledes er beliggende på Frederiksberg. / Wikipedia

Frederiksberg Kommune er hjemsted for flere nytænkende kontorhoteller, som ønsker at skabe bedre rammer og nye måder at arbejde, netværke og mødes på. I den forbindelse kan det være interessant at tage del i forskellige virksomhedsnetværk og erhvervsforeninger. Det kan være en måde for din virksomhed at finde samarbejdspartnere, leverandører og kunder samt sparre om din virksomheds udvikling og udfordringer. Der findes flere professionelle erhvervsnetværk på Frederiksberg, herunder BNI Frederiksberg, som især fokuserer på samhandel og ambassadørvirksomhed for netværksmedlemmerne. Frederiksberg Åbne Erhvervsnetværk tilbyder at styrke dit netværk på Frederiksberg, hvis du mangler en samarbejdspartner eller har du brug for ny viden. Måske vil du gerne vide, hvordan du starter virksomhed eller skaber en kundesucces på Frederiksberg, her kan netværket og Frederiksberg Kommune hjælpe. Som medlem af Frederiksberg Åbne Erhvervsnetværk kan du dele din viden med andre og hente inspiration, der styrker din virksomheds konkurrenceevne og skaber opmærksomhed hos en af landets mest købestærke kundekredse. I Frederiksberg Åbne Erhvervsnetværk er der desuden en række undergrupper, hvor du kan netværke og samarbejde med andre om specifikke udfordringer og udviklingsmuligheder. Af øvrige netværk på Frederiksberg nævnes GLOBAL Network Frederiksberg. Derudover ligger der flere Rotary-klubber samt København Håndbolds Erhvervsnetværk, som ønsker at have hovedstadens stærkeste erhvervsnetværk med spændende sportslige og faglige arrangementer. Driver du din virksomhed fra et af Frederiksbergs kontorhoteller får du en god portion netværk og sparring med i lejeprisen, når du arbejder i en ejendom med andre entreprenører, iværksættere, soloprenører, nyere og mere etablerede virksomheder.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Overnatning på Frederiksberg
Læs mere her for information om overnatning på Frederiksberg. / Shutterstock

På Frederiksberg ligger der flere hoteller, så er dit kontorhotel beliggende her i byen, så har du gode muligheder for indkvartere kunder, projektmedarbejdere og andre gæster tæt på kontorhotellet. Et af dem er Frederiksberg Mansion Bed & Breakfast på Jacobys Allé. Herskabsvillaen er opført i 1916 af Dampmøller Troensegaard og tegnet af en af datidens mest berømte arkitekter, Christian Mandrup-Poulsen, som navngav villaen Jacobysborg. Villaen er opført i engelsk herresædestil og entreen byder på romantiske loftsmalerier. I hallen er der opført et imponerende kalkmaleri af kirkemaleren Joakim Skovgaard, som beskriver menneskets evolution fra Adam og Eva frem til middelalderen. Villaens hovedstue har en imponerende stuk samt gobeliner på væggene og fire meter lange, røde velourgardiner omkring de høje sprossede vinduer. Der er i spisesalens loft ophængt et stort kunstværk i granit, som blev sejlet ned fra Norge, og så står der desuden en tête à tête-stol, hvor par kan sidde og tale intimt og uforstyrret. I stueplan ligger biblioteket med loftsmalerier og indbyggede mahognireoler med udskæringer. Villaen var et Ikonisk byggeri for sin tid, og det første private hus på Frederiksberg med indlagt strøm og telefon. En anden mulighed er CABINN Scandinavia Hotel, som i øvrigt ligger side om side med  CABINN Express Hotel, på Vodroffsvej på hyggelige Frederiksberg. Hotellet byder på mere fred og ro end de fleste andre kvarterer i København, og hotellet ligger i gåafstand fra byens hotelkontorer og Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli – og få minutters gang fra Forum Metrostation, hvorfra du hurtigt kan komme rundt i hovedstaden. Du kan blandt andet reservere hotelværelser på Frederiksberg på portalerne Expedia, hotels.com, TripAdvisor og booking.com.