Introduktion til området

Kontorlokaler København S
Moderne kontor på Rued Langgaards Vej,
København S.

Amager er en ø i Øresund på 96,29 kvadratkilometer med cirka 188.000 indbyggere (2015). Øen er med bro- og tunnelforbindelser forbundet med København og Sverige. Amager blev tidligere kaldt Lorteøen i folkemunde, fordi københavnerne kunne aflevere deres affald her, og det har præget Amagers image, som i mange år ikke var et særligt eftertragtet sted at bo. Amager var hjemsted for miljøbelastende virksomheder, som fx Glasuldsfabrikken, B & W’s Skibsværft, Glasværket, Farve- og lakfabrikken i Holmbladsgade og syrefabrikken på Amager Strandvej samt en række små industri- og håndværksvirksomheder rundt omkring på øen. Efterhånden som flere af de store virksomheder lukkede eller flyttede, forsvandt mange af de mindre firmaer, som levede af at levere til de store. Arbejdspladser forsvandt og små detailhandlere måtte lukke på grund af faldende omsætning. Den tæt befolkede del af Amager oplevede stor arbejdsløshed, afslidte boligområder og forladte, nedslidte industribygninger, en helt uacceptabel situation i et område så tæt på Københavns Centrum. Derfor gik Amager Erhvervsråd i begyndelsen af firserne sammen med andre organisationer og uddannelsesinstitutioner i gang med at arbejde for, at Amager igen skulle blive et område med liv og virkelyst, og det må sige at være lykkedes. Vækst og udvikling er vendt tilbage, og i dag er mange af de gamle industribygninger restaureret eller revet ned for at give plads til attraktive boligområder som Bjarke Ingels Groups (BIG) arkitektoniske mesterværker VM HUSENE, 8TALLET og VM BJERGET. Holmbladsgade-kvarteret har gennemgået et større kvarterløft, hvor gamle boliger er blevet restaureret og gader og pladser er forskønnet. Resten af øen er opdelt i Nordøst, Sydøst, Sydvest og Nordvest Amager samt Saltholm, Øresunds grønne prærie. Folkeligheden og idyllen har overlevet til trods for, at Amager var dømt til at ende som regionens storlufthavn. Amager er i dag centrum i det vækstcenter, der kaldes Øresundsregionen.

 

Områdets historie

Moderne kontor
Sådan kan dine kommende kontorlokaler i
København S. se ud.

Amagers historie er, som resten af Københavns fortid, lang og kringlet. Amager har været tæt befolket siden slutningen af stenalderen. Bispestolen i Roskilde erhvervede i 1167 størstedelen af øen, der blev forvaltet fra hovedgården Borgby syd for Tårnby. I 1416 erhvervede Erik VII af Pommern Amager, og hele øen forblev krongods indtil slutningen af 1700-tallet. Christian II (1481-1559) inviterede i 1515-1521 hollændere til Danmark for at udvikle det tilbagestående, danske landbrug og med ønsket om at forsyne København og hoffet med hollandske specialiteter som fx grøntsager og mælkeprodukter. Her fik de en række særdeles fordelagtige økonomiske og juridiske privilegier og blev tildelt den sydlige del af øen, Store Magleby, hvilket betød, at de efterhånden opnåede stor velstand. Efterkommere af hollænderne holder fortsat fast i nogle af forfædrenes sædvaner som fastelavn og ringridning. Foruden hollændere har også det danske militær holdt til på Amager i flere hundrede år og haft øvelsesterræn i Ballonparken, på Amager Fælled og i Kløvermarken. Som i resten af København spredte byudviklingen sig også̊ til Amager i slutningen af 1800-tallet, hvor øens nordlige del blev bebygget. Resten fulgte i årtierne derpå. Siden midten af 1990erne har et nyt byggeboom præget øens udvikling og gjort Amager eftertragtet. Store byggerier og kontorejendomme er skudt op i den nye bydel Ørestaden, hvor erhvervslivet blomstrer og konstant udvikles, og Amager er i dag et kraftcenter i Øresundsregionen, hvor amarkanere kan boltre sig på rekreative områder som Amager Strand og Havneparken på Islands Brygge.

 

Områdets infrastruktur

Lufthavn
I København S. vil du altid være tæt på
Kastrup lufthavn.

Infrastrukturen på store dele af Amager har siden midten af 1990erne været præget af storstilede bygge- og anlægsarbejder. I centrum for disse bestræbelser står udvidelsen af Københavns Lufthavn, den faste Øresundsforbindelse, opførelsen af Ørestad samt anlæggelsen af motorvej og jernbane på tværs af øen. Ørestaden er anlagt i et stort naturområde bestående af Amager Fælled og Kalvebod Fælled, mens andre projekter ligger på tidligere industrigrunde. Det gælder fx byudviklingsområdet Kastrup Øst ved Amager Strand samt erhvervs- og boligbyggerierne ved Amager Boulevard og på Islands Brygge med mange kontorlejemål til følge. Væksten i lokaltrafikken søges imødekommet med anlæggelsen af Københavns Metro, som fra Christianshavn forgrener sig sydpå langs Ørestad i vest og Amager Strand i øst. Behovet for kulturelle aktiviteter og rekreative områder er blandt andet betænkt i Holmbladsgadekvarteret, Amager Strandpark (2005) og havneparken på Islands Brygge. På Amager ligger desuden en række videregående uddannelsesinstitutioner, blandt andet IT-Universitetet, som betyder endnu flere tilflyttere og kommende købestærkere indbyggere. Med kontor på Amager er du tæt på den offentlige transport, og du kommer nemt til og fra kontoret og fra A til B i hovedstadsområdet, inklusive til og fra Københavns Lufthavn. Bus, Metro og regionaltog kører i dagtimerne med fem til 10 minutters intervaller. Du kommer også hurtigt omkring til fods og på cykel og i bil har du nem adgang til strand- og havneområderne samt motorvejsnettet. Find information om Københavns offentlige transportmuligheder på Amager (bus, metro, regionaltog), fx rejsetider, billetpriser med videre på DOT. I 2019 bliver Metroen udvidet med Cityringen og 17 nye stationer i det centrale København, hvilket vil styrke infrastrukturen yderligere. Arbejdet er i fuld gang, og det påvirker midlertidigt trafikken og støjniveauet i kontorejendommene. Tjek de nye metrostationer, og se, hvilke, der ligger på og omkring Amager, og i nærheden af dine foretrukne kontorlejemål.

 

Erhvervs- og forretningsliv

Kontorlokaler i København S
Fantastisk udsigt fra kontorlokaler på Kigkurren,
København S.

Ordet ’kontor’ kommer af det latinske officium og betyder ’udførelse af en opgave’. Overvejer du at udføre dine opgaver i lejede kontor(er) på Amager, er der mange kontorlejemål at vælge imellem, i flere prisklasser. Alt fra mindre private kontorer til store kontorfællesskaber i og omkring Amagerbrogade, som udmærker sig ved at kunne tilbyde hurtig indflytning og tilpasning ved ændrede lokalebehov. Ejendomme, som hovedsageligt anvendes til erhverv, kan ofte tilbyde fælles internet, mødelokaler og sommetider madordninger. Du finder masser af kreativt indrettede og inspirerende kontorhuse på Amager med mulighed for at leje enkelte eller flere kontorer. Tjek Lokalebasen og lad dig inspirere af moderne og imponerende kontorbygninger og gamle palæagtige ejendomme og villaer, konverteret til kontorlejemål. Med kontor på Amager er det ingen sag at handle ind til dagen og vejen. Uanset om du har brug for dagligvarer, er på udkig efter en blomst til skrivebordet, elektronik eller kontorartikler, så ligger Amagercentret og Elgiganten samt et hav af discount- og delikatessesupermarkeder få skridt fra ’din kontordør’. Som i andre store danske byer finder du klassikerne Netto, Irma, Kvickly, REMA1000, Føtex, Fakta og mange flere. Og ved Ørestad Metrostation ligger Skandinaviens største shoppingcenter Field’s.
Fields of Fashion indeholder mere end 70 butikker, som tilbyder alt inden for dansk og international mode, inklusive sko og accessories. I Fields of Living finder du blandt andet en afdeling af stormagasinet Magasin, der foruden mode også har ting til kontoret og boligen. Dertil kommer en hel etage med restauranter og caféer, fx KFC, Bagel Factory, reTREAT, JOE & THE JUICE, Baresso og Starbucks samt Sushi Bar, italiensk bistro-cuisine og en amerikansk diner. Field’s har også et stort lege- og oplevelseslandskab for børn og trænger du til at bevæge dig, så kan du tage en tur på løbebåndet i fitness.dk på Plan 2 eller svinge golfkøllerne på Fungolf, der er en 12-hullers golfbane, hvor du kan spille med en ægte putter. I Arne Jacobsen Loungen på Plan 1 kan du slappe af og nyde udstillingen af den verdenskendte danske arkitekt og designer Arne Jacobsens møbler og fx afslutte dagen med en tur i biffen. Fields har sin egen Metrostation: tag Metroen i retning Vestamager og stå af ved stationen Ørestad, så er du lige ved hovedindgangen. Det tager kun 10 minutter fra Kongens Nytorv. Der går også busser og regionaltog til Ørestad Station, og er du i bil har Field’s et parkeringshus i to etager og en udendørs parkeringsplads med i alt 3.000 pladser.

 

Købekraften i området

image alt tekst
Kontorlokaler i lys indretning, København S.

Hovedstadsområdet er som landets største byområde med omkring 20 procent af landets indbyggere et økonomisk kraftcenter for Danmark og det sydlige Sverige. København er en af verdens rigeste byer og hovedstadens indbyggere har en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, hvilket også ligger langt over gennemsnittet for resten af landet. Der bor mange børnefamilier, arbejdere og studerende på Amager, og bydelen er billigere at bo i, end de øvrige brokvarterer, men i takt med, at industrien og erhvervslivet er blomstret op, er ejendomspriserne steget og dermed også klientellet, som har ændret sig i senere år og som har medført, at også købekraften er steget. Købekraften på Amager har indflydelse på din virksomheds vækstpotentiale og omsætning, når du vælger at leje kontorer i bydelen, hvorfor det kan være interessant at vide, hvor meget folk tjener omkring dit kontorlejemål. Det kan du få svar på ved at tjekkede ønskede kontoradresser på datalandkortet. Kortet afslører ikke data om enkeltpersoner eller enkelte husstande, men viser danskernes gennemsnitlige indkomst på et meget detaljeret niveau, helt ned til celler på 100 gange 100 meter. Det er den danske analyse- og geodatavirksomhed Geomatic, der har udarbejdet kortet på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik.

 

Parkeringsmuligheder

image alt tekst
Der er mange muligheder for parkering i
København S, bl.a. i de mange parkeringshuse.

Når du vælger kontorlejemål på Amager er der rig mulighed for parkering. Som en del af København, er Amager opdelt op i parkeringszoner, og en generel regel er, at jo tættere du kommer på centrum, jo dyrere er parkering. Når du søger efter kontorlokaler på Amager (København S) på Lokalebasen får du altid oplyst, om der er tilknyttet parkeringsplads(er) eller om der er mulighed for at leje parkeringsplads(er) i nærheden af det pågældende kontorlejemål. For mere information om parkeringsmulighederne på Amager og de omkringliggende brokvarterer, se parkeringsinformation og tjek samtidig parkeringszoner og priser, betalingsfri dage og betalingsmuligheder. Du kan til med parkere gratis tæt ved Københavns Lufthavn. Der er gratis parkering uden tidsbegrænsning ved Amager Strand metrostation. Fra Amager Strand er der kun tre stop med Metroen til Københavns Lufthavn. Parkering ved Amager Strand Metro Station er en god løsning, hvis du skal rejse fra Københavns Lufthavn og vil undgå at skulle betale dyrt for at parkere i Lufthavnen. Du skal dog være opmærksom på, at parkering foregår uden opsyn langs den offentlige vej. Hvis du gerne vil have sikkerhed omkring din bil, mens du er ude og rejse, anbefaler vi, at du benytter de overvågede parkeringshuse eller udendørs parkeringspladser ved lufthavnen. Husk i øvrigt at sørge for at parkere bilen uden for eventuelle områder med skiltede begrænsninger eller private parkeringsområder. Der er flere parkeringshuse i København, for en komplet liste, se Parkeringshuse i København. Overvejer du at leje en parkeringsplads på månedsbasis, kan du få et overblik over de billigste parkeringspladser til leje i København, se hele listen her: Lej parkeringsplads i København.

 

Udvikling i området

Ørestad
Erhvervslokaler på Robert Jacobsens Vej,
København S.

Amager er traditionelt befolket af arbejdsbier, og der er masser af industri, erhverv og entreprenørskab i bydelen. Amager Bryghus er blot en af øens nyere fremgangsrige virksomheder. Bryggeriets to ejere har gjort deres passion for øl til deres levevej, og sælger i dag velsmagende humle fra Sundby til Sidney og tilbyder mandag til lørdag rundvisning med prøvesmagning. Desuden holder mange selvstændige håndværkere, elektrikere, malere, brolæggere, anlægsgartnere, kiropraktorer, revisorer, advokater, tandlæger, køreskoler, bagere, ejendomsmæglere, frisører og andre selvstændige til på Amager. Øens entreprenører driver deres virksomheder fra kontorlejemål, fælleskontorer og sågar hjemmekontorer, fx i Amagerbrokvarteret. Som i Københavns øvrige bydele dyrkes professionelle netværk på Amager som aldrig før. Netværkene skaber relationer og deler viden på tværs af fagområder og brancher med det formål at stimulere medlemmernes omsætning, og der er flere meget aktive netværk, som henvender sig til enkeltmandsfirmaer, mindre og større virksomheder, som fx BNI Amager One, Amager Biz og Netværk Danmark Amager, som kan være interessante at gæste, og som det måske giver mening at søge optagelse i, som en kommende del af Amagers sprudlede erhvervsliv. Amagerbrogade er i disse år i fokus som miljøprioriteret handelsgade og bydelen arbejder aktivt med handel, byliv, trafik, gaderum, byrum, og æstetik med respekt for kvarterets hovedåre Amagerbrogades særpræg og personlighed. Der arbejdes aktivt på at stimulere bylivet og handlen på Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé med ønsket om at bevare og visse steder genskabe et levende butiksliv med et spændende udbud af butikker, som afspejler Amagerbrogades charme. Amagerbrogade skal være levende, inspirerende og tryg at færdes på for alle. Amagerbrogade har fået oprejsning, og har udviklet sig til en velfungerende handelsgade, der styrker rammerne for en boblende vækst i butikkerne og et godt kontor- og hverdagsliv.

 

Industrien

Moderne indretning København S
Eksempel på, hvordan kontorlokaler i
København S. kan se ud.

Ørestad er en grøn bydel på Vestamager i København, bygget op omkring natur, vand og arkitektur og med en blandet cocktail af erhverv, shopping, uddannelsesinstitutioner og kultur. Siden udviklingen af Ørestad påbegyndte i 1995 er mange familier og studerende flyttet til de nye arkitekttegnede bygninger. DR Byen, som har været Danmarks Radios hovedsæde siden 2010 og som dækker i alt cirka 131.000 kvadratmeter, inklusive kælder til kulisser og rekvisitter, har betydet en øget daglig tilstrømning til øen. Det tilhørende DR Koncerthuset med den fantastiske akustik og øjnefaldende valg og store kontraster, som den franske arkitekt Jean Nouvel har tegnet, blev i 2012 kåret til en af verdens 10 bedste koncertsale af det britiske magasin Gramophone. Arkitekten arbejdede tæt sammen med den japanske akustiker Yasuhisa Toyota, og Koncerthusets fire koncertsale har variabel akustik tilpasset de forskellige ensembler og genrer. Et andet af bydelens mange igangværende projekter går ud på at forbedre turistinformationen i byrummet i form af skilte i gader og på pladser. Informationen skal gøre det lettere for turister at se, hvilke bygninger og steder de befinder sig ved, og hvilken betydning disse har i geografisk og historisk sammenhæng. Hovedformålet er at give turister en oplevelse ved selv at bevæge sig ud i byrummet, som de ikke ville kunne få ved at søge på internettet, eller ved at slå op i en af de traditionelle turistguides eller rejsebøger. Projektet understøtter kommuneplanens vision om, at viden og erhverv skal styrkes. Ved at give Københavns besøgende en god og overraskende oplevelse kan turismen øges, hvilket kan bidrage til flere jobs i København. Derudover kan en forbedret oplevelse af København og Amager bidrage til branding af byen, hvilket kan tiltrække udenlandske investorer, studerende og arbejdskraft. Projektet understøtter dermed også Københavns overordnede erhvervsstrategi.

 

Hotels And Hostels

København S hoteller
Der er mange forskellige muligheder for
overnatning i København S., bl.a. på Bella Sky
i Ørestaden.

WHar du overnattende kunder og er på udkig efter et centralt beliggende hotel i den dyrere ende, så er det smukke firestjernede designhotel AC Hotel Bella Sky Copenhagen måske lige sagen. Hotellet ligger i Amagers Ørestad, tæt på en af landets største virksomheder inden for hospitality og Skandinaviens største messe- og kongrescenter Bella Center og kun få minutter fra byens centrum, Københavns Lufthavn og motorvejen. Når du har kontor på Amager og har brug for at indlogere kunder og gæster, finder du alt fra store moderne, internationale hotelkæder til elegante, luksuriøse hoteller til mere beskedne hoteller i Københavns øvrige bydele. København er Skandinaviens mest turistvenlige storby og har derfor et stort udvalg af både flerstjernede og billige hoteller. Hvad enten dine overnattende gæster har brug for et moderne spahotel eller et billigt sted at sove uden morgenmad, så er der masser af muligheder. Du skal dog være opmærksom på, at prisniveauet selvsagt er højere i København, end uden for byen. Afstandene fra Amager og de øvrige kvarterer er imidlertid korte og infrastrukturen er rigtig god, hvorfor du med fordel kan reservere hoteller lidt uden for byen, når pris er afgørende. Reserver fx hotelværelser til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com eller booking.com.