Introduktion til området

Kontorhotel i god beliggenhed.
Kontorhotel på Taastrupgårdsvej, Taastrup.

Taastrup er en bydel i Høje-Taastrup Kommune, som er en moderne kommune med stor mangfoldighed og mange muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv. Høje-Taastrup Kommune ligger der, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet – og den placering gør Taastrup enestående i forhold til at nyde et aktivt liv som både byen og de omkringliggende naturskønne områder indbyder til. Der bor omkring 50.000 indbyggere i Høje-Taastrup Kommune. Og cirka 34.000 af kommunens indbyggere bor i bydelen Taastrup. Indbyggertallet er stigende, og der er godt gang i boligbyggeriet; så altså en kommune i udvikling. Samtidig er der vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder, der giver overskud. Høje-Taastrup er også en stor pendlerkommune med ind-pendling til kommunens mange arbejdspladser. Omkring 23.000 mennesker pendler hver dag til arbejde i Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup har flere store virksomheder inden for blandt andet it og service, logistik og transport, samt detailhandel. Samtidig findes der også mange små og mellemstore håndværks- og produktionsvirksomheder. Her finder man også videnstærke virksomheder og institutioner som Teknologisk Institut, og der er et stort potentiale for virksomheder inden for oplevelsesøkonomi. Høje-Taastrup Kommune profilerer sig som garant for professionel og effektiv løsning af kommunale opgaver, hvor målet er en helhedsorienteret borgerservice, der baseret på åbenhed, respekt og forståelse for forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Høje-Taastrup Kommune beskrives i den forstand som en moderne kommune, som er mangfoldig både i forhold til mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv. Høje-Taastrup Kommune er placeret der, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet – og den beliggenhed giver indbyggerne her nogle ret enestående muligheder for et aktivt liv i byen og de smukke naturområder. Kommune har et stærkt erhvervsliv inden for en bred vifte af brancher og blik for fremtidens behov og potentialer. Og så har kommunen tiltrukket rigtig mange nye virksomheder, og er danmarksmester i jobvækst.

Områdets historie

Historien om Taastrup.
Områdets historie går mange år tilbage. / Shutterstock

Navnet Taastrup ser man første gang i gamle annaler fra 1150 som ”Thorstenstorp” som betyder Thorstens udflytterbebyggelse. Bebyggelsen er dog endnu ældre. Allerede cirka 500 før vores tidsregning lå der flere gårde og et par smålandsbyer syd for den nuværende landsby. Omkring 1000 lagde Thorstens udflyttergård, eller en mindre landsby, sig fast omkring Bygaden og i 1600-tallet blev ordet ”Høje” tilføjet navnet. På dette tidspunkt var Høje Taastrup [red.: dengang uden bindestreg] en mellemstor landsby med en kirke, 12 gårde og 16 huse. I dag er det meste af landsbyen forsvundet, men kirken, et par af husene og tre gårde står tilbage. Mens de overlevende gårde ligger uden for selve landsbyen, kan de gamle skoler, et legathus, smedjen stadig ses i den gamle landsby. Det meste af landsbyen Høje Taastrup er væk i dag. Den rest, der er tilbage, er til gengæld et besøg værd, også fordi den blandt andet rummer de gamle sociale institutioner. Taastrup og Hedehusene blev grundlagt, da jernbanen kom til området i 1847. De to byer har udviklet sig som henholdsvis handels-, industri- og servicesamfund. Udviklingen har fuldt med de behov, man har haft, når industri og handel har haft behov for medarbejdere, råvarer og andre varer og tjenesteydelser. Efter Anden Verdenskrig kom der gang i den overordnede planlægning for hele hovedstadsområdet og dermed også for Høje-Taastrup Kommune [red.: nu med bindestreg], som fik en stor andel i udviklingen. Med kommunens centrale placering mellem København og Roskilde blev Høje-Taastrup udpeget til at være et regionalt knudepunkt i hele det såkaldte Fingerplansprojekt. Fingerplanen definerer byområder langs de enkelte ”fingre” med grønne og rekreative områder mellem fingrene. Det regionale knudepunkt fik lokalpolitikere op på stikkerne, da det var en enestående mulighed for udvikling af kommunen. Det regionale område skulle være et nyt centrum eller ny metropol. Den fik derefter på alle tangenterne og visionerne var rigtig store. Høje-Taastrup skule være aflastningsmetropol for København. Projektet blev også kaldt City 3, da man jo i forvejen havde Hedehusene og Taastrup. Planerne blev delvist udført. Man fik en hel ny stor regional togstation, et nyt stort byområde samt store serviceområder med lidt industri. Høje-Taastrup hedder området i dag, og må betegnes som det tredje centrale bysamfund i kommunen.

Områdets infrastruktur

Kontorhotel stemning.
Sådan kunne et møde på dit kommende kontorhotel se ud. / Shutterstock

Infrastrukturen har betydning for din kommende virksomheds vækstpotentiale og driftssikkerhed. Med kontorhotel i Høje-Taastrup Kommune har du adgang til en effektiv og meget rost infrastruktur, som har påvirket væksten i kommunen positivt siden 2010. Taastrup har to større erhvervsområder, der ligger tæt på motorvejsnettet og som ydermere er betjent af busser. Den offentlige transport i kommunen er udbygget med hyppig tog- og bustrafik til, fra og mellem to togstationer Taastrup Station og Høje-Taastrup Station. Dertil kommer et effektivt bybusnet, som kommunen driver i samarbejde med Movia. Taastrup ligger knap 30 kilometer fra Københavns Lufthavn og Indre by, som man hurtigt kommer til både med den kollektive transport og i bil. Regionaltoget kører eksempelvis direkte til lufthavnen og videre til Sverige fra Høje-Taastrup Station og med S-togets Linje B kan man nå Københavns Hovedbanegård på under 20 minutter. Og så er der S-busserne til Nordsjælland, der kører på tværs af jernbanenettet. Med busrute 850 kommer man rundt i hele Taastrup med stoppested på Høje-Taastrup Station, Høje Taastrup Rådhus, Murskeen, Sylen, Taastrupgårdsvej, Taastrup Stationscenter, Kingosparken, Ibsensvej, Jernbane Alle, Taastrup Station, Parkvej, Rødkælkevej, Markvangen, Taastrup Fritidscenter, Blåkildegård, Skolevej, Gasværksvej, Espens Vænge, Birkhøj Plejecenter, Høje Taastrup Vej, City 2, Torstorp, Østerby, Sønderby, Vesterby Torv, Nørreby, og Gøngestien. Som supplement til den kollektive trafik  tilbyder kommunen desuden flexture, der omfatter kørsel fra adresse til adresse. En flextur adskiller sig fra en almindelig bustur ved, at man kan blive hentet derhjemme, i svømmehallen, i biografen eller hvor som helst. Og man kan blive kørt hjem igen. Man kan med andre ord bestille en flextur til det tidspunkt, man ønsker, idet en Flextur ikke har nogen fast køreplan.

Erhvervs- og forretningsliv

Kontor i Kontorhotel.
Arbejde i kontorhotel giver god mulighed for sparring med andre virksomheder. / Wikimedia Commons

Konceptet kontorhotel bliver mere og mere populært i en tid, hvor deleøkonomi især for mindre virksomheder har vist sig et attraktivt alternativ til mere omfattende etableringsomkostningstunge løsninger. Det gælder også Høje-Taastrup Kommune. Et kontorhotel er en bygning, hvor flere virksomheder kan leje sig ind i dertil indrettede erhvervslokaler og deles om de fælles faciliteter. Der er enkelte kontorhoteller i Taastrup (blandt andet i Taastrup) med- og uden mangagement facility-services og i flere prisklasser. Der kan være god økonomi i at vælge kontorhotelløsningen, da der er flere fordele ved at benytte et kontorhotel, herunder kortere lejeaftaler, hurtig indflytning og tilpasning, såfremt dine lokalebehov ændrer sig over tid. Typisk tilbydes fælles reception med kopifaciliteter, kollektiv madordning eller kantine samt adgang til mødelokaler, ligesom der vil være etableret internet og telefonlinjer, som administreres af kontorhotellet. Kontorhoteller tilbyder desuden ofte fx telefonpasning, PA-service samt mulighed for at leje møblerede kontorer. Kontorhoteller tilbyder ud over fælles wifi, reception og business center ofte også te- og kaffeordninger. Der er altså rigtig gode muligheder for dig, der ønsker at ’tjekke ind’ på et af Taastrups kontorhoteller. Søg efter kontorhoteller i Taastrup (postnummer 2630) på Lokalebasen og se, hvor der er ledige kontorhotelplads(er), fx på Taastrupgårdsvej og Dybendal Allé. Kontorhoteller beliggende her i byen giver adgang til gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Ved Taastrup Station og Hedehusene Station ligger de to gamle og hyggelige handelsgader Taastrup Hovedgade og Hedehusene Hovedgade. Her findes et væld af butikker med noget for enhver smag. Slentrer man en tur på hovedgaden finder man butikker på begge sider af gaden med hvert deres særpræg. Her kan du finde alt fra god vin og mad til mode og velvære. Taastrup Hovedgade er hyggelig og lokal og anlagt således, at man både kan cykle, gå eller komme dertil i bil. Der er gode parkeringsmuligheder, tæt på alle butikkerne. Syd for Høje Taastrup Station ligger City 2, som er et af Nordeuropas største indkøbscentre med omkring 100 forskellige forretninger. Her er også forlystelser på torvet og biograf. Den svenske møbelgigant IKEA ligger ved tilkørslen til Holbækmotorvejen sammen med McDonald’s, Toys R Us og Elgiganten og flere andre.

Købekraften i området

Håndtryk.
Forretning i Taastrup. / Shutterstock

Information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i Taastrup er relevant, når der skal vælges kontorhotel her i kommunen. Købekraften i byen er middel, og den disponible indkomst i kommunen indtog i 2014 en 53. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Taastrup Kommune 270.742 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Taastrup Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje dig ind på et af byens kontorhoteller. Huspriserne i Taastrup og Høje-Taastrup er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser og ikke kun til salg-priserne er mest sigende. I første kvartal 2017 var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse i Taastrup 20.003 kroner, en stigning på +2,90 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er indgået 59 hushandler i Høje-Taastrup Kommune. Der er handlet 87 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 19.871 kroner, hvilket er en stigning på +2,99 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Der er ikke handlet nogen fritidshuse i Taastrup i perioden. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Høje-Taastrup i 2016 en samlet placering som nummer 11, hvor kommunen i 2015 fik en niende (9.) plads. Taastrups erhvervsvenlighed gik altså to (2) pladser tilbage i perioden.

Parkeringsmuligheder

I Taastrup kan der være tillknyttet parkerings(er) til kontorhoteller. Alligevel kan det være interessant at vide noget om, hvordan det er at være parkant her i kommunen. Der er gode parkeringsforhold i Høje-Taastrup Kommune og mange offentlige og private parkeringspladser. Der er dog, som i de fleste af landets øvrige kommuner, særlige regler for parkering af personbiler, lastbiler, trailere og campingvogne. Parkeringsreglerne, som vi har fra Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside, gælder både i by- og landzoner med undtagelse af private fællesveje i landzonerne. Hvis parkeringsreglerne overtrædes, vil der blive opkrævet en bøde af politiet. Det er tilladt at standse eller parkere personbiler delvist på fortovet inden for tættere, bebygget område. Parkering må ikke være til fare eller ulempe for færdslen på fortovet, og maksimalt halvdelen af bilen og højst to hjul i bilens længderetning må parkeres på fortovet. Personbiler defineres som et køretøj med en tilladt totalvægt, der ikke overstiger 3.500 kilo. Lastbiler, busser, autocampere med videre må kun parkeres i tidsrummet fra kl. 19.00 – 07.00 på steder, hvor parkering for disse køretøjer er tilladt ved særlig afmærkning. Høje-Taastrup Kommune har oprettet en overvåget parkeringsplads ved Høje-Taastrup Station, på Banestrøget 2. For Høje-Taastrup Kommunens borgere er parkering gratis for de første 200 borgere efter først til mølle-princippet. Kommunens borgere skal blot benytte deres sygesikringskort ved ind- og udkørsel. I tilfælde af alle pladserne er optaget, er det muligt at betale med kreditkort. Der er løbende kontrol med tilhørskommune, og borgere som ikke er bosiddende i Høje-Taastrup kommune, vil blive afkrævet betaling for den parkering, der kan bevises udført med et sygesikringskort i den periode hvor borgeren ikke har tilhørsforhold til kommunen.

Udvikling i området

Planlægning.
Udviklingspotentialet i Taastrup. / Shutterstock

En kommunes udviklingspotentiale og -hast vidner om vækstpotentiale og indtjeningsmuligheder, hvorfor det kan være en god ide at kaste et blik på lokalplaner og strategier, når du overvejer at leje dig ind på et af Høje-Taastrups kontorhoteller. Der er mange innovative erhvervsrelaterede udviklingsprojekter i gang her i kommunen, hvoraf Grennessminde er et af dem. Det er et bo-, arbejds- og uddannelsessted for unge med særlige behov, hvor personalet og de unge arbejder sammen om at udvikle og udnytte de unges potentiale. Grennessminde er en succeshistorie, hvor det er lykkedes at søsætte mange erhvervsprojekter, herunder en økologisk bager, der fremstiller lækkert bagværk, og et økologisk gartneri, som har været fast leverandør af ’fantasilater’ med spiselige blomster til verdens bedste restaurant, NOMA. I forlængelse af denne solskinshistorie kan det være interessant at vide, at Høje-Taastrup Kommune tager ansvar for deres fælles fodaftryk på kloden. Derfor har kommunen siden 2008 arbejdet målrettet på at reducere energiforbruget og CO2-udledninget i hele kommunen og understøtter energirenovering i både enfamiliehuse og etageejendomme. Kommunen har desuden opstillet solcelleanlæg på flere af kommunens institutioner, og CITY 2 har nordens største solcelleanlæg på taget. Kommunens institutioner er blevet energioptimeret, og en række daginstitutioner er renoveret til super lavenerginiveau, og man har i de senere år udbredt bæredygtig fjernvarme i kommunen. I Høje-Taastrup Kommune går grøn omstilling og økonomisk vækst hånd i hånd, og kommunen vil nå sine klimamålsætninger, samtidig med at man dygtiggør sig og skaber nye arbejdspladser. Og det er en øvelser, der i høj grad er lykkedes. I perioden 2010 til 2015 er CO2-udledningen i kommunen reduceret med 25 procent, samtidig med at antallet af arbejdspladser er steget med 20 procent.

Industrien

Kontorhotel.
Kommunen i området har vedtaget en lukrativ vækstpolitik. / Shutterstock

I forbindelse med, at du tjekker ind på et kontorhotel i Høje-Taastrup, så giver det mening at undersøge en masse ting og også se lidt på erhvervslivets vilkår rammebetingelser i kommunen. Høje-Taastrup har vedtaget en ambitiøs vækstpolitik, der skal gøre kommunen til en af landets bedste erhvervskommuner. Et realistisk mål, mener byrådet, fordi Høje-Taastrup er en af Danmarks bedst beliggende erhvervskommuner, infrastrukturen er effektiv og udbygget, der er et stort arbejdskraftsopland, og der er en række spændende og visionære udviklingsprojekter på vej. Det gælder fx udviklingen af fremtidens forstad ”Nærheden” i samarbejde med Realdania By, et helt nyt by- og erhvervsområde mellem City2 og Høje-Taastrup Station, med arbejdstitlen ”Høje-Taastrup C” og endelig verdens femte største vandland ”Nordic Water Universe”. Allerede nu er Høje-Taastrup Kommune inden i en rivende udvikling: Fra 2010 til 2016 er der skabt 9.000 nye arbejdspladser i kommunen, hovedsageligt fordi en række store virksomheder har valgt at samle hovedsædefunktioner i kommunen. Senest (august 2017) har rådgivningsvirksomheden Orbicon åbnet nyt hovedsæde i kommunen. Det er denne gunstige udvikling, byrådet ønsker at omsætte til yderligere vækst og arbejdspladser ved at sikre de bedste rammer for at etablere og drive virksomhed, åbne for nye strategiske samarbejder og gøre Høje-Taastrup endnu mere attraktiv. Høje-Taastrup er byen der aldrig sover, som har et dynamisk arbejdsmarked og hvor produktionen kører i døgndrift. Som selvstændig erhvervsdrivende kan det give mening at melde sig ind i en erhvervsforening som Erhvervsrådet Høje-Taastrup; som er et mødested og talerør for lokale virksomheder, især de små og mellemstore. Som medlem kommer du med til rådets netværksmøder. Her møder du måske en kommende kunde eller samarbejdspartner. Eller du hører en oplægsholder, der inspirerer dig til at udvikle din virksomhed. Du får også foreningens nyhedsbrev med relevante nyheder for lokale virksomheder. Og på foreningens hjemmeside kan du fx tilbyde dine ydelser og søge lokale samarbejdspartnere.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Nattehimmel.
Ønsker du overnatning i Taastrup?. / Shutterstock

Driver du din virksomhed fra et kontorhotel i Taastrup, og der opstår behov for at indkvartere gæster, så har du flere overnatningssteder i og omkring Taastrup at vælge imellem. Et eksempel er Quality Hotel™ Høje Taastrup, som har gode transportforbindelser, hvorfor man nemt komme frem til hotellet fra resten af landet og lufthavnen. Hotellet er desuden et oplagt valg til konferencer og messer. Quality Hotel Høje Taastrup ligger lige uden for det centrale København (20 minutter med S-tog – Linje B), og i gåafstand til Høje-Tåstrup Station. Man kommer altså nemt hertil, hvad enten man tager bilen, toget eller bussen. Hotellet tilbyder konferencefaciliteter til 420 deltagere og har 18 forskellige møde- og konferencelokaler, der varierer i størrelsen. Hotellet arrangerer gerne konferencer, kick-offs og diverse andre events og selskaber. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Taastrup til dine overnattende projektarbejdere eller kunderTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.