Introduktion til området

Ballerup Kommune ligger 16 kilometer nordvest for Københavns centrum. Kommunen har cirka 48.000 indbyggere og består af byerne Måløv, Skovlunde og Ballerup samt en række mindre landsbyer. Kommunen er et moderne bysamfund med mange seværdigheder og smukke oplevelser i den omliggende natur. Kommunen er en kombination af by og land, kunst og natur samt idræt og kultur. Hver måned udgiver Ballerup Kommune magasinet kig&lyt, hvor du kan læse om kulturarrangementer i Ballerup. Driver du din virksomhed fra erhvervslokaler i Ballerup, har du således mulighed for at få eventuelle events omtalt i magasinet, ved elektronisk at indsende relevante oplysninger og materiale til redaktionen. I juni 2016 kunne man fx læse om Danseorkestrets indtagelse af årets Kræmmerfestival, om gæsteudstiller i Smedjen, børneloppemarked og plantebyttedag, om særudstilling i Ballerup Kirke, den kenyanske teatertrup Afro Cosmopolite Thespians nyfortolkning af Shakespeares Købmanden i Venedig og cafeforestilling med kabareten En månesyg aften fra Tearet ved Sorte Hest, show med Linda P og meget mere. Ballerups bysbørn bliver døbt, konfirmeret, gift og begravet i Sct. Jakobs Kirke, som er Ballerups middelalderkirke på Kirketorvet, som blev opført omkring år 1200, men er præget af mange senere ombygninger og udvidelser. Kirkens kalkmalerier er et besøg værd. De er malet af en anonym maler kaldet for kongstedmaleren, som er kendt for personlige ansigter og meget smukke og tidssvarende dragter. De ældste malerier er fra 1250. Vil du gerne vide mere om byen, hvor du påtænker at leje erhvervslokaler, så kan du besøge Ballerupbladets billedarkiv. Bladets husfotograf har blandt andet været til Handelsforeningen Centrumgadens sambafest, legepladsindvielse i Østerhøj, på besøg i genbrugsbutikken på Præstevænget, til Skoleidrættens Forårsfestival i idrætsbyen og i Smørum, da starten gik til årets Stafet For Livet.

Områdets historie

Som led i de liberale strømninger, der gik gennem Europa indførtes i 1834 stænderforsamlinger, der skulle rådgive kongen. Stænderforsamlingerne ville gerne have indført kommunalt selvstyre med et valgt sogneråd. Dette udmøntede sig i 1841 i en ny lovgivning, hvorved fattigdistrikterne blev omdannet til sognekommuner. Dette gjaldt også det fattigdistrikt, der bestod af Ballerup og Måløv, og sognekommunen Ballerup-Måløv blev således til. Sognekommunen Ballerup var ved sin oprettelse et udpræget landbrugsområde. I 1879 blev Ballerup og Måløv stationsbyer med Frederikssundsbanens anlæggelse, men det fik ikke nogen epokegørende betydning for området, som langsomt skiftede erhvervsmæssigt karakter med flere håndværkere og bymæssige funktioner. Landbruget var dog fortsat det væsentligste erhvervsområde i kommunen. Det varede frem til 1950, hvor kommunen blev tilknyttet S-togsnettet, og en eksplosiv befolkningsudvikling fandt sted med mange udflyttere især fra København. Fra 1945 til 1970 steg befolkningstallet fra 5.242 til 50.673 og Ballerup blev københavnsk forstad. I 1970 kom den første store reform af den danske lokaladministrationen siden dannelsen af sognekommunerne, som ophævede skellet mellem forskellige kommunetyper (sogne- og bykommuner), og en række kommuner blev slået sammen til større enheder. Ballerup-Måløv sognekommune blev dog ikke lagt sammen med andre, men skiftede navn til Ballerup Kommune. Heller ikke ved kommunalreformen i 2007 blev Ballerup sammenlagt med andre kommuner. I 2001 blev Ballerup Superarena indviet, og denne er nu Danmarks eneste indendørs cykelbane, der danner ramme om store cykelbegivenheder. En tilbagevendende begivenhed er det traditionsrige Seksdagesløb, men også andre betydningsfulde stævner, såsom VM i banecykling, har været afholdt i arenaen.

Områdets infrastruktur

Med erhvervslokaler i Ballerup kommer du nemt omkring, da infrastrukturen i byen er effektiv. Infrastrukturen er vigtig for byens erhvervsliv, hvorfor det er en styrke, at kommunen har så gode forbindelser til hovedstadsområdet. Der ligger allerede fem S-togsstationer og gode vejforhold, men kommunen arbejder hele tiden på at sikre den bedste infrastruktur, herunder en forlængelse af Frederiks- sundmotorvejen, 10 minutters drift på S-toget, for at forbedre signalanlæg og veje og for flere supercykelstier. I april 2016 startede to nye buslinjer, hvoraf en af dem forbinder DTU Ballerup med DTU Lyngby. Ud over de fem S-togsstationer kører der 23 buslinjer (med stop ved alle kommunens erhvervsområder) med knudepunkt foran Ballerup Station, som giver gode forbindelser med offentlige transportmidler. Der er derudover planer om at etablere tre supercykelstier. Ballerup ligger kun 16 kilometer fra København og i bil finder let vej til og fra København (inklusive Københavns Lufthavn) via et udbygget vejnet. I bil kommer du hurtigt til Ballerup, fra nord med Ring 4 og fra syd med motorring 4, fra øst eller vest, nemmest af Rute 211 via Frederikssundsvej, som løber gennem Ballerup fra øst mod vest. Du kan også tage Skovvej fra Farum og Værløse og Klausdalsbrovej fra Kgs. Lyngby via Motorring 3, og kører du fra Brønshøj, Husum og Herlev, kan du tage Herlev Hovedgade. Fra Rødovre, Ballerup Boulevard, og fra Motorring 3, kan du køre via Mileparken til Ballerup. Kommer du i bil fra Køge og Amager kan du benytte Motorring 3 og kommer du du fra Roskilde og Taastrup, er Motorring 4 den hurtigste vej.

Erhvervs- og forretningsliv

Erhvervslokaler anvendes til industri, service og øvrige erhverv, og de erhvervslokaler, du driver din virksomhed fra har stor indflydelse på din kommende virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profil, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på udkig efter erhvervslokaler. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af virksomhedens ansigt udadtil og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du altid overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren sender det signal, du ønsker. Dine erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand. Erhvervslokalerne har ydermere betydning for medarbejdertrivsel, og har derfor indirekte indflydelse på din virksomheds produktivitet. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer skal være er i orden, så driften ikke forstyrres. Med erhvervslokaler i Ballerup er din virksomhed desuden centralt placeret i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Lokalebasen er din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Ballerup. Her får du hurtigt et overskueligt og dagsaktuelt overblik over ledige erhvervsejendomme i Ballerup.

Er dine erhvervslokaler beliggende i Ballerup, så har du gode indkøbsmuligheder tæt på. Du kan handle dagligvarer i Netto, REMA1000, Aldi, Kiwi, Lidl, Fakta og Irma, som er Danmarks ældste dagligvarekæde. Faktisk er Irma det andet ældste supermarked i Europa. Den første Irmabutik – som kun solgte friske landæg – så dagens lys i 1886. Irmapigen blev undfanget af arkitekt Sophus Greiffenberg i 1907. Fra begyndelsen har Irma stået for madglæde, kvalitet, ansvarlighed og nyskabelse, fx var det i Irma, danskerne først fik mulighed for at lægge varer i kurven og selv gå rundt i butikken. Du kan også handle dagligvarer hos Købmand Sommerbyen Højvænge, Under Kastanjen, den Lokale Elitekøbmand, og i butikskæden Normal kan du købe mærkevarer inden for husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger i badeværelset, køkkenet og til rengøring. Genbrugsbutikken ligger på Præstevænget 20 i Ballerup. Her har de frivillige travlt med at ekspedere kunder og tage imod varer fra folk, der slår vejen forbi med en pose tøj, et gammelt fotografiapparat eller andet, de har fundet i gemmerne og nu gerne vil donere til butikken. Det er Røde Kors, der driver genbrugsbutikken på Præstevænget, i tilknytning til butikken har Ballerup Kommune et beskæftigelsesprojekt, der fungerer som kørselshold for genbrugsbutikken. De kører på genbrugsstationen og hjem til private for at hente og bringe varer til og fra butikken. I Ballerup Centret kan du blandt andet købe firma- og kundegaver og gavekort til mange spændende butikker i Centret, gågaden og omegnen. Gavekortet fås i kundeservice, hvor du også kan søge om kontokort. Kortet giver kredit i 54 butikker. Ballerup Centret, som du kan følge på Instagram og Facebook, har S-togsterminal og busterminal lige ved indgangen til centret og ligger tæt på de store motorvejsnet. Centeret tilbyder gratis internet og parkering lige ved døren og P-hus med overdækkede parkeringspladser. Der er tidsbegrænsning, så husk at stille P skiven.

Købekraften i området

Købekraften i den by, hvor dine er erhvervslokaler er beliggende, kan – afhængig af branche og ydelser – have stor indflydelse på din virksomheds omsætning og vækstpotentiale. Virksomhederne i Ballerup Kommune ligger meget højt i omsætning. Et gennemsnit over otte år viser, at Ballerup ligger nummer et i forhold til indtægterne i selskabsskatterne målt per indbygger. Det betyder vækst og velstand, der bidrager til velfærden i Ballerup, hvor købekraften er middel til god. Påtænker du at etablere din kommende virksomhed i erhvervslokaler i Ballerup, så kan det være en god ide at deltage og – hvis det giver mening for dig og din virksomhed – indmelde dig i et af de aktive lokale erhvervsnetværk i området. Et eksempel herpå er GLOBAL-Network, som ifølge foreningens hjemmeside er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i deres virksomheder. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden. GLOBAL-Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark. Driftige erhvervsfolk i Ballerup og omegn mødes hver 14. dag til netværksmøder i GLOBAL-Network. Alle er bevidste om hvorfor de kommer; man kommer netop for at lade succesen fra andre virksomheder have en afsmittende på hinanden, lære af andres succes gennem sparring og læring for at blive bedre til at netværke sig til flere forretninger.

Parkeringsmuligheder

Erhvervslokaler i Ballerup vil typisk have beliggenhed i industrikvartererne, og vil derfor ofte have tilknyttet parkeringspladser. Når du søger efter erhvervslokaler i Ballerup (postnummer 2750) på Lokalebasen, så får du oplyst, om lejemålet inkluderer parkeringsplads(er) eller om der er mulighed for at leje parkeringsplads(er) tæt på erhvervslokalerne. Er det relevant, kan du søge om at få et parkeringsmærkat til din bil, hvis du bor eller driver erhverv fra erhvervslokaler i Ballerup Bymidte. Med et parkeringsmærkat fritages du for begrænsningen på tre timers parkering i særligt afmærkede parkeringszoner. Hvert P-mærkat koster 360 kroner i ekspeditionsgebyr. Ansøg om parkeringsmærkat på Ballerups Kommunes hjemmeside. Der kan dog maksimalt erhverves mærkater til to (2) køretøjer. Personer med handicap kan få et parkeringskort ved at søge om det på Borger.dk. I parkeringsanlægget Q-Park ved Ballerup Centeret tilbydes der tre timers gratis parkering. Der er 900 åbne pladser og der er åben for ind- og udkørsel alle dage fra klokken 00-24. Lejere i Ballerup Centeret har desuden mulighed for abonnementsparkering. Pladserne koster 438,00 kroner ekskl. moms om måneden, og der skal betales kvartalsvis forud.

Udvikling i området

Ballerup Kommune arbejder målrettet på at styrke erhvervsudviklingen lokalt og regionalt i Øresundsregionen og internationalt. Kommunen indgår som en aktiv og konstruktiv sparrings- og samarbejdspartner med erhvervslivet med henblik på at understøtte udviklingen på alle områder. Det har været medvirkende til, at Ballerup Kommune i 2016 har Øresundsregionens største koncentration af virksomheder og arbejdspladser uden for København. En af kommunens opgaver er løbende at forbedre rammebetingelser, så kommunen ikke stiller unødige hindringer i vejen for virksomhedernes udvikling og vækst. Ambitionen er at understøtte udvikling og vækst via kommunens kompetencer inden for erhvervsservice og netværk, byplanlægning og byggesagsbehandling, miljø og klima samt uddannelse og kultur. Ballerup Kommune samarbejder med en lang række nationale og internationale organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder. Samarbejdet Bycirklen har til formål at styrke Bycirkel-området som et dynamisk erhvervs- og byudviklingsområde, hvor myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen udvikler de kompetencer, der er nødvendige i et nyt økonomisk verdensbillede. Copenhagen Capacity er hovedstadsregionens officielle investeringsfremmeorganisation. Organisationen markedsfører regionen over for udenlandske virksomheder, der overvejer at anlægge eller udvide deres aktiviteter her. CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofitorganisation, som samler kompetencer inden for innovation, iværksætteri og forretningsudvikling for at skabe og udvikle vækstvirksomheder i Danmark. Væksthus Hovedstadsregionen er kommunernes tilbud til vækstvirksomheder med tilbud om vejledning om forretningsudvikling og vækst. Vejledning er uvildig og gratis. Miljø står højt på dagsordenen hos Ballerup Kommune og ambitionen er at være en ansvarlig medspiller, der understøtter bæredygtige tiltag for erhvervslivet. Ballerup Kommune er meget interesseret i samarbejde med erhvervslivet om grøn omstilling. Det sker blandt andet ved at afdække og imødekomme erhvervslivets ambitioner og behov, fx gennem en etableringen af Ballerup Klimanetværk. Kommunen tilbyder også relevante virksomheder at deltage i energibesparende projekter og inviterer til symbioseinitiativer sammen med andre kommuner, hvor virksomheder kan indgå samarbejder om udnyttelse af ressourcer.

Industrien

Vælger du erhvervslokaler beliggende i Ballerup, gør du som mange af landets førende virksomheder. Globale giganter som BOSH har hovedsæde i Ballerups industrikvarter. BOSH er en førende teknologi og servicevirksomhed, som udnytter fordelene ved deres globale muligheder for stærk og meningsfuld udvikling. Det er virksomhedens ambition at forbedre livskvaliteten med løsninger, der er både innovative og nyttige, og der fokuseres på kernekompetencer inden for automotive og industrielle teknologier samt på produkter og ydelser til professionel og privat brug. Robert Bosch grundlagde i 1886 sit Værksted for finmekanik og elektroteknik i Stuttgart. Det var starten på Robert Bosch GmbH. Fra starten har virksomhedens historie været præget af en innovativ drivkraft og socialt engagement. I 1976 flyttede det danske hovedsæde af Bosch-koncernen, oven på en stor strukturomlægning, til nye bygninger i Ballerup, hvorfra centraladministration og lager for Danmark foretages. BOSH er pioner inden for blandt køleskabsteknologi og ABS-bremser. Succeshistorien om ABS, som var det første elektroniske blokeringsfri bremsesystem på fire hjul til personbiler, tog sin begyndelse i 1978. Denne banebrydende teknologi fra Bosch blev fundamentet for alle moderne bremsestyringssystemer. Bosch var også foregangsmænd i 1970erne med vejvisnings- og navigationssystemet ALI. Den næste prototype, som blev præsenteret i 1983, var EVA, en elektronisk pilot til føreren, som anvendte et elektronisk kort til at lede føreren fra sted til sted. I 1989 var BOSCH igen i førerfeltet med lancering af det første selvstændige navigationssystem til biler i Europa, TravelPilot IDS, men det egentlige gennembrud kom først i 1995 med lanceringen af TravelPilot med satellitnavigation, rutevejledninger og taleinstrukser. Samme år nåede virksomheden en anden teknologisk milepæl med lanceringen af det elektroniske stabilitetsprogram ESP, som er et system, der kan redde liv ved at forhindre, at køretøjet skrider ud, og det blev nærmest en kommerciel succes over natten.

Hotels And Hostels

Driver du din virksomhed fra erhvervslokaler i Ballerup opstår der behov for indkvartering af kunder eller andre gæster, så ligger der et par hoteller i den nordlige del af Ballerup, som også ligger tæt på motorvejsringvejen, og denne del af Ballerup er dermed et godt sted at vælge at overnatte, hvis man i egen bil hurtigt og let skal kunne komme til og fra hotellet. Ved Ballerup Super Arena, tæt på Ballerup Station, finder du byens største hotel: Hotel Lautruppark, og her er du i centrum af Ballerup, hvor alle de store sportsbegivenheder afholdes, ligesom du eller dine gæster let kan komme med S-toget ind til København. Mange vælger dog hoteller beliggende inden for en cirka 10 kilometers omkreds af Ballerup, og her kan du fx vælge Scandic Glostrup, som ligger 7,3 kilometer fra Ballerup. På Hotel Scandic Glostrup bor man komfortabelt få kilometer fra Ballerup og blot 10 kilometer fra centrum af København og Københavns Lufthavn. Hotellet ligger med let tilkørsel til motorvej E55, og er ligeledes centralt placeret i forhold til den kollektive trafik. Kommer du med tog, ligger nærmeste station 1,5 kilometer fra hotellet. Reserver fx hotelværelser i Ballerup og omegn til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com eller booking.com.