Intro

Ballerup er en bydel i Greater Copenhagen, med 39.004 (2016) indbyggere. Ballerup ligger 16 kilometer nordvest for København, øst for Smørumnedre og er nabo til Herlev. Der bor i alt 48.224 i Ballerup Kommune, som blev dannet i 1970 og som, foruden Ballerup, består af sognene Målev, Pederstrup og Skovlunde. Ballerups samlede areal dækker et område på 33,95 kvadratkilometer og har en befolkningstæthed på 1.420 indbyggere per kvadratkilometer. Ballerup har venskabsbyer i både Skotland (East Kilbride) og Kina (Wuxi). Ballerup Super Arena er Danmarks eneste indendørs cykelarena, og en af landets største multiarenaer. Året rundt er den moderne multiarena rammen om en lang række arrangementer, hvor arenaens fleksible indretning og store kapacitet bliver udnyttet til at skabe begivenheder på internationalt niveau inden for blandt andet sport, business og underholdning. Ballerup Super Arena består af cykelbane, inderkreds og tre lounger. Cykelbane og inderkreds anvendes fortrinsvis af professionelle idrætsudøvere og kommunens idrætsforeninger, men udlejes også til koncerter, store idrætsevents, messer og lignende. Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætspark og Måløv Idrætspark udgør idrætsanlæggene i Ballerup Kommune, som derudover består af en række mindre idrætsanlæg, herunder og East Kilbride Badet, som er en svømmehal med et 50-meterbassin og et varmtvandsbassin. Størstedelen af svømmehallens åbningstid er offentlig, men der er indgået en samarbejdsaftale med den lokale svømmeklub om dele af driften. Tennisanlægget i Damgårdsparken har otte grusbaner og Ballerup Idrætspark har 15 græsfodboldbaner, tre grusbaner, to kunstgræsfodboldbaner og et atletikstadion. Der er også noget for kunstelskere i Ballerup, som siden 1980erne har gjort en stor indsats for at inddrage kunst i borgernes hverdag og i de politiske strategier. Karakteristisk for den måde der arbejdes med kunst i Ballerup Kommune, er de mange midlertidige kunstprojekter og tiltag, der hovedsageligt henvender sig til kommunens børn og unge.

Area history

Stednavnet Ballerup er en sammensætning af det gamle danske drengenavn Balli og torp. Kilder viser, at navnet er blevet benyttet helt tilbage i 1500-tallet. Siden begyndelsen af 1300-tallet har der været flere kendte variationer af navnet, herunder Baldorp, Balderupæ, Balrop og Ballerop. Torp betyder udflytterbebyggelse og er også oprindelsen til –trup, -drup og –rup, som er almindelige i danske stednavne. Udflytterbebyggelserne opstod i vikingetiden og første del af middelalderen, altså i årene omkring 850-1350. På grund af befolkningsvækst flyttede grupper fra de ældre byer til nye, uopdyrkede områder og udflytterbyerne opstod. Ofte blev de opkaldt efter grundlæggeren. I Ballerups tilfælde er det derfor sandsynligt, at den nye torp blev grundlagt af en mand, der hed Ballis. Byerne Pederstrup og Ågerup i Ballerup Kommune er, som navnene antyder, også udflytterbyer, men her har navngiverne haft kristne navne, hvorfor de måske allerede blev anlagt i slutningen af 1000-tallet eller i starten af 1100-tallet og derfor muligvis er yngre end Ballerup. Pederstrup og Ågerup forblev små landsbyer, mens Ballerup voksede. Allerede inden år 1200 må Ballerup være vokset betydeligt, da byen blev kirkeby i årene 1200-1250. Byen fik oven i købet en ret stor kirke i kampesten, hvilket ikke var almindeligt for middelalderens udflytterbyer. Ballerup Kommunes byvåben blev skabt i 1935 i forbindelse med indvielsen af det første rådhus, men byvåbnets motiver stammer fra middelalderen. De tre bølgelinjer symboliserer en hellig kilde, der løb i bakkerne bag Måløv kirke. I middelalderen blev kilden brugt som lægedomskilde, men den findes ikke længere.

Area infrastructure

Infrastrukturen er ikke kun vigtig i forhold til dine kontorers placering, rekruttering og drift, men for erhvervslivet i Ballerup Kommune, generelt. Med kontorer i byen, skal man kunne komme hurtigt og sikkert til og fra sin arbejdsplads og have adgang til nemme transportløsninger. Derfor arbejder Park og Vej­teamet i Ballerup løbende på at skabe de bedste løsninger. God infrastruktur er essentielt for virksomheder og deres ansatte. Derfor arbejdes der strategisk med at afsøge nye muligheder for udvikling. Det sker blandt andet ved at indgå samarbejder om trafikbetjening og den kollektive trafik, som kan gøre arbejdslivet lettere for blandt andet pendlere. I 2016 undersøges der fx, hvordan Ballerup Kommune kan være med i et samarbejde om forbindelser til den kommende letbane samt etableringen af en S-bus mellem DTUs campusser i Lautrup og Lyngby. Kommunen har et mål om at optimere flowet i trafikken og mindske spildtid i den offentlige transport, da re­sultaterne heraf kan ses direkte på virksomhedernes bundlinje. En ekstra bonus er, at optimering af trafikken mindsker støjgener og foru­rening for borgerne. Den nuværende infrastruktur er en ramme, som kom­munen løbende udvikler og opti­merer. Denne udvikling vil Ballerup gerne skabe i samarbejde med er­hvervslivet, så hvis virksomheder oplever uhensigtsmæssige forhold, vil teamet gerne kontaktes. Ballerup Kommune har i 2016 fem S-togsstationer, hvor linje C og linje H kører med 10-minutters drift. Der er 23 buslinjer Ballerup herunder de hurtige S-busser. Der er stop ved alle kommunens erhvervsområder, og der er tre supercykelstier på vej, som forventes at stå klar i 2017.

Business area

Kontorlokaler er lokaletyper, der anvendes til industri, service og øvrige erhverv. De kontorer, hvorfra din virksomhed drives har stor betydning for din virksomhedsprofil, og der er flere ting at være opmærksom på, når du skal vælge kontorlokaler, da placering og omgivelser kan styrke din virksomheds lokale forankring, nationale og internationale profil. Dine kontorer er på den måde en del af din virksomheds ansigt udadtil. Derfor er det værd at overveje, om kontorerne sender det signal, du ønsker. Kontorlokalernes placering, størrelse og interiør skal harmonerer med dit brand. Kontorerne har også betydning for medarbejdertrivsel, og har derfor indirekte indflydelse på din virksomheds produktivitet. Kontorlokalerne skal derudover være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og daglige arbejdsgange. De valgte kontorer skal naturligvis også være velfungerende, og de tekniske installationer skal være er i orden, så driften ikke forstyrres. Kontorlokalernes placering er også vigtig i forhold til rekruttering af personale. Surf forbi Lokalebasen og lad dig inspirere af de mange spændende ledige kontorlejemål i Ballerup.

 

Er dine kontorer beliggende i Ballerup, så har du gode indkøbsmuligheder tæt på. Du kan handle dagligvarer i Netto, REMA1000, Aldi, Kiwi, Lidl, Irma og Fakta og hos Købmand Sommerbyen Højvænge, Under Kastanjen, den Lokale Elitekøbmand og Normal. Ballerup Centret tilbyder desuden et stort antal butikker inden for mode til børn, kvinder og mænd. I butikkerne kan du købe tøj til hverdag og fest. Centeret har også et stort udvalg i accessories, herunder lingeri, sko, smykker, tasker eller til indretning, lyd og billede. Her kan du købe firma- eller værtindegaver, fx bøger, delikatesser, spil, foto og sportsudstyr. Der er desuden supermarkeder med stort udvalg, friskvarer og gode tilbud. I Ballerup Centret finder du flere butikker og klinikker, der tilbyder services inden for personlig pleje, fx frisør og skønhedsklinikken Intercoiffure, der byder på det sidste nye inden for frisurer og farve samt hudpleje. Her finder du også Beauty og Helse Shop, Sports Care, håndkøbsmedicin og apoteksudsalg med udlevering af receptmedicin, se shoppingcenterets butiksoversigt og planlæg dit besøg i Ballerup Centret, som også har flere hyggelige spisesteder. Her finder du is i et utal af smagsvarianter, fra softice til frozen yogurt og der ligger kaffehuse og restauranter, der tilbyder varme og kolde drikke, frokost, middag og catering. Også hvis det skal være let og med hurtig betjening. I Ballerup Centret er der gode muligheder for parkering. Der er tre timers gratis parkering, når P-skiven stilles ved ankomst. Gratis P-skive kan afhentes i kundeinformationen på 1. sal ved Nytorv. Ballerup Centrets parkeringsfaciliteter varetages af Q-Park. Har du spørgsmål vedrørende kontrolgebyr eller andet, kan du ringe på telefon 70 25 72 12 eller besøge deres Q-Parks hjemmeside.

Purchasing power

Købekraften i den by, hvor dine kontorer er placeret, kan, afhængig af, hvad din virksomhed tilbyder, have indflydelse på din kommende omsætning og vækstpotentiale, og købekraften i Ballerup er middel til god. Størstedelen af Ballerups indbyggere tilhører middelklassen, og befinder sig i det midterste lag af samfundets socioøkonomiske hierarki, hvor købekraften er middel til god. Den 1. januar 2016 var der 48.224 indbyggere i Ballerup Kommune. Af disse var 9.815 børn og unge mellem 0 og 16 år og 9.953 personer var 65 år og derover. Den kommunale udskrivningsprocent er 25,5 procent, grundskyldspromillen er 28,89 promille og kirkeskatteprocenten er 0,72 procent. Hver dag pendler 34.000 (2016) til Ballerup for at arbejde og cirka 7.000 både bor og arbejder i kommunen. Vælger du kontorer i Ballerup, kan du finde god sparring og værdifuld viden blandt andet om købekraft, klientel og vækstmuligheder i de lokale erhvervsforeninger og sammenslutninger. Et af de større er Erhvervsnetværket, som er et lokalt forankret forretningsnetværk, der binder lokale omegnsnetværk sammen i et stort fællesskab, når der hver tredje måned holdes stormøder, hvor alle grupperne samles. Det kan du læse mere om på Vores Ballerup. Målet er at styrke det lokale erhvervsliv og handlen imellem virksomhederne, give medlemsvirksomhederne mulighed for at udvikle deres netværks- og kommunikative kompetencer samt skabe relationer og samarbejde på tværs af fagområder, og berige medlemmerne både intellektuelt og i form af personlig udvikling. Netværket kan også hjælpe virksomheder med deres strategi, da forretningsudvikling er et arbejdsområde, hvor de har lang erfaring og stor ekspertise.

Parking

Med kontorer beliggende i Ballerup, har du gode parkeringsmuligheder, men du skal være opmærksom på, at der er indført en række lokale parkeringsregler som supplement til Færdselslovens bestemmelser. Inden for tættere bebygget område, det vil sige inden for byzoneskiltene, må du hverken standse eller parkere helt eller delvist på fortov, cykel- og gangsti, yder- og midterrabat samt helleanlæg og lignende. Det er heller ikke tilladt at standse eller parkere mindre end fem meter fra en cykelsti, der krydser en kørebane. Er det relevant, har du dog mulighed for at søge om tilladelse til at parkere på fortovet med to hjul. Uden for tættere bebygget område kan du med køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg standse eller parkere helt eller delvist i yderrabatten eller delvist på fortovet. Er dit køretøj havareret, må det kun holde samme sted i 18 timer, inden det anses for at være parkeret, og der kan eventuelt udstedes en parkeringsafgift. I 2016 er parkeringsafgiften for ulovlig parkering i Ballerup 1.020 kroner. Personer med handicap kan få et parkeringskort ved at søge om det hos Danske Handicaporganisationer. Der er tre timers gratis parkering på parkeringsanlægget ved Ballerup Centeret, som har 900 pladser. Der er åben for ind- og udkørsel alle ugens dage fra klokken 00-24. Lejere i Ballerup Centeret tilbydes abonnementsparkering. Pladserne koster 438,00 kroner ekskl. moms om måneden, og betales kvartalsvis forud. Det er Q-Park, der administrerer. Bemærk, at når du søger efter kontorlokaler i Ballerup (postnummer 2750) på Lokalebasen, så vil du få oplyst, om der er tilknyttet parkeringsplads(er) eller om der er mulighed for at leje parkeringsplads(er) i nærheden af de valgte kontorer.

Development insight

Ballerup er en af landets største erhvervskommuner, og byen er i stadig vækst. Ballerup Kommune har store erhvervsområder med luft, plads og mange muligheder. Erhvervsområderne er tæt på en god og effektiv infrastruktur, der gør det nemt at komme til og fra kontorerne. Driver du din virksomhed fra kontorer i Ballerup, og står overfor at skulle rekruttere nye medarbejdere, så kan Ballerup Kommune hjælpe. Kommunen læg­ger vægt på samarbejde og dialog med erhvervslivet og ser samtidig på kompetencer hos den enkelte borger og de funktioner, personen vil kunne varetage. Ifølge lokalplanen er det Ballerups mål at få folk i arbejde ved at skabe et godt match for både virk­somhed og borger, og på den måde sikre langtidsholdbare løsninger. Virksomhedsservice Jobcenter Ballerup arbejder med rekruttering, der virker. Teamet tilbyder erhvervslivet den arbejdskraft, de efterspørger, og matcher virksomhedernes behov med ledige borgere. Virksomhedsservice arbejder derudover løbende på at udbygge relationer til det lokale erhvervsliv, så virksomhederne kan se potentialet i, hvad Jobcentret kan tilbyde og hvilke borgere, der er ledige. Det er Virksomhedsservice oplevelse, at mange virksomheder ønsker at tage et socialt ansvar, fx ved at tilbyde en arbejdsprøvning til en borger på sygedagpenge eller få en medarbejder i fleksjobstilling. Teamet gør meget ud af at informere Ballerups erhvervsliv om de forhold, der gælder for ledige borgere med et andet udgangspunkt end dagpengemodtagere. I 2015 fik Virksomhedsservice skaf­fet arbejdskraft til en del virksom­heder i Ballerup Kommune. Der blev fx etableret cirka 2.000 virksomheds­praktikker og løntilskud i private virksomheder og offentlige insti­tutioner, hvor en ledig var i forløb imellem fire og 13 uger. Virksomhedsservice tilbyder gratis rekruttering til de formål, erhvervslivet ønsker. Det kan være almindelige faste eller tidsbegrænsede stillinger, men også stillinger inden for fleks­jobordninger og løntilskud.

Industry description

Tryg Forsikring, Atea og LEO Pharma har hovedsæde i Ballerup, og er tre af landets 100 største virksomheder. Tryg er henholdsvis den største og tredjestørste aktør i Danmark og Norge, mens Tryg i Sverige, hvor selskabet har haft aktiviteter siden 2006, oplever hastig vækst. Tryg beskæftiger omkring 3.800 medarbejdere, som sikrer tryghed og værdi for 2,55 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Atea beskæftiger i Danmark næsten 1.600 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger på tværs af landet. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og har aktiviteter i syv lande og omkring 6.600 medarbejdere på verdensplan. Virksomheden er noteret på Oslo Børs. Ateas forretningsområder er grundlæggende kabling, datacenterdesign og netværk samt komplet, fleksibel og brugervenlig it-infrastruktur. Virksomhedens e-handelssystemer sørger for strøm til indkøbs-, leverings- og serviceprocesser. Atea, der har mere end 15 års erfaring på området, drifter dagligt mere end 6.500 servere og flere end 100.000 klienter. Som Skandinaviens største cloud backup-udbyder sikrer Atea desuden mere end seks petabyte kundedata og stiller erfaring sammen med en komplet vifte af serviceydelser og cloud services til rådighed for virksomhedens kunder, og så anvender Atea markedets førende teknologier til at levere fleksible og skalerbare services, med lavt omkostningsniveau, der kan tilpasses den enkelte kundes behov. Man kan vælge imellem færdige og brugerdefinerede services i den delte infrastruktur, eller sammensætte ydelser som byggeklodser, alt efter hvad der giver mest værdi for forretningen. LEO Pharma er en uafhængig, forskningsbaseret lægemiddelvirksomhed stiftet i 1908. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører lægemidler til behandling af dermatologiske lidelser samt forebyggelse og behandling af blodpropper. Virksomheden, der er 100 procent ejet af LEO Fondet, sælger lægemidler i over 100 lande og har egne salgsenheder i 61 lande. På verdensplan beskæftiger LEO Pharma mere end 5.000 medarbejdere.

Hotels And Hostels

Driver du din virksomhed fra kontorer i Ballerup, kan der opstå behov for at indkvartere kunder eller fx projektarbejdere, som Zleep Hotel Ballerup primært henvender sig til, fordi de typisk ikke kan pendle, mens de arbejder på et aktuelt projekt. Den gode beliggenhed, grønne omgivelser og ikke mindst prisen er årsag til at mange gæster vælger hotellet i Ballerup, som er et nyt og moderne hotel, tæt på motorvejsnettet. Bag hotellet ligger en lille sø, hvor man kan nyde solen efter en lang arbejdsdag. Der er kort til offentlig transport, buslinjen 350S stopper på Tempovej, hvorfra hotellet kan ses og kommer man med toget, skal man stå af på Malmparken Station. Herfra er der cirka 500 meter til hotellet. Hotel Lautruppark på Borupvang i Ballerup er en anden mulighed. Hotellet kombinerer lokalnærvær med en rolig nats søvn og et ophold med højt til loftet, uanset formålet med besøget er forretningsrejse, fest eller weekendophold. Hotellet, som ligger blot 20 minutters kørsel fra Rådhuspladsen, Øresund eller Københavns Lufthavn, tilbyder gratis parkering og internet samt restaurant, vinbar og konferencefaciliteter. Reserver fx hotelværelser i Ballerup og omegn til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com eller booking.com.