Introduktion til området

Holte  rudersdal.
Holte midtpunkt. / Wikipedia

Holte er beliggende i det skønne Nordsjælland og er en del af Rudersdal Kommune. Selve Holteområdet rummer to kvarterer, Holte og Øverød, der i alt har omtrent 10.300 indbyggere, mens der i hele kommunen bor godt 56.000 mennesker. Der er dermed tale om en relativt lille by, men ikke desto mindre er Holte en yderst eftertragtet beliggenhed at have både kontor og bolig i. Byen er kendt som værende en af Nordsjællands mest attraktive byer, og det er der mange gode grunde til – en af dem er områdets storslåede natur. I Holte finder du skove, søer og et smukt kuperet terræn af marker og vild natur, heriblandt kan nævnes Vejlesø. Denne sø er yderst populær blandt roere, og man ser derfor altid robåde og kajakker i den smukke sø, og Holte har da også sin helt egen roklub. Så til dig, der ønsker grøn udsigt til dit kontor: Holte har et hav af rekreative, grønne områder, med mulighed for masser af udendørsaktiviteter, hvilket mange anser som et stort aktiv.

Områdets historie

Holte kirke
Kirken i Holte. / Wikipedia

Foruden den idylliske og varierede natur, er Holte også kendt for sine mange skønne villakvarterer, eksempelvis omkring søen og stationen. Historisk opstod Holte som en stationsby, da Nordbanen kom til i 1864, hvorefter flere og flere tilflyttere kom til – blandt andet på grund af de smukke omgivelser. Igennem tiden er der derfor i området blevet bygget mange prominente villaer, og villakvartererne er efterhånden vokset sammen med flere nabobyer, og har gjort Holte til et endnu mere eftertragtet at bo og arbejde. Selvom Holte især er kendt for sin natur og velhaver-villakvarterer, har byen også meget andet at byde på. I Holte Midtpunkt, nær stationen og søen, finder du eksempelvis et fint butiksliv – i særdeleshed i det kendte indkøbscenter, Holte Midtpunkt, der pryder bybilledet med sin flotte irgrønne facade. Byens centrum er herudover også hjem for Rudersdal Kommunes rådhus, der er tegnet af de berømte arkitekter, Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Det kendte rådhus er bygget i mellem 1940 og 1942 og er markant opført i smuk, norsk marmor. Ligeledes er der i centrum af byen mange eftertragtede lejlighedskomplekser. Det er især i centrum af Holte og i de omkringliggende villakvarterer, at der er gode muligheder for at finde kontorer. Endvidere er Holte kendt for at være hjem for Gammel Holtegaard - et berømt landsted fra 1700-tallet, der i dag anvendes til kunstudstillinger. Gammel Holtegaard er herudover også kendt for sin ekseptionelle barokhave, der bestemt også er et besøg værd.

Områdets infrastruktur

Attraktive kontorlokaler holte
Attraktive kontorlokaler i Holte.

Rent geografisk gennemskæres Holte af Kongevejen, der løber fra Kongens Lyngby og hele vejen op til Hillerød. Herudover kommer man fra Holte Midtby også nemt videre til Helsingør Motorvejen samt til Strandvejen. Virksomheder med kontor i Holte nyder dermed godt af fordelagtige trafikale forbindelse til de øvrige nordsjællandske byer, og motorvejen giver herudover også hurtig og direkte forbindelse til København. Holte er, som nævnt, en stationsby, hvilket også giver mulighed for at komme til og fra byen med tog. To S-tog kører til Holte Station, Holte-linjen og Hillerød-linjen, og de to linjer betyder, at der ankommer tog med høj hyppighed til stationen. Man er dermed altid sikret en relativt kort ventetid. Vælger du at få kontor i Holte, er der dermed også mulighed for at anvende S-tog til den daglige transport på effektiv vis. Ved stationsbygningen finder du endvidere også en lang række busser, der kører til og fra andre nordsjællandske byer, såsom Nivå, Farum, Lyngby med videre. Ønsker du at tage bussen til eller fra København, er dette også en mulighed. Fra stationen går nemlig en direkte buslinje til og fra Nørreport Station i Indre By. Der er dermed også via den kollektive trafik rigtig gode forbindelser til det øvrige Nordsjælland og til København. Får du kontor i Holte og har bopæl andetsteds, er der derved gode muligheder for at komme til og fra arbejde både via bil og offentlig trafik.

Erhvervs- og forretningsliv

Forretning
Et kontor i Holte kan i høj grad bidrage til at promovere og brande en virksomhed på fordelagtig vis. / Shutterstock

Et kontor er et lokale, der anvendes til erhvervsformål, hvori personale kan udfører administrative opgaver af forskellige art. Størrelsen på et kontor kan variere i høj grad alt efter den enkelte virksomhed. Kontorer kan både være enkeltmandskontorer eller store, åbne kontorer, hvor mange mennesker arbejder i samme rum. Typisk er rummet indrettet med skriveborde, stole, computere, it-udstyr, telefoner  og andet teknisk udstyr. Nogle kontorer har tilknyttede mødelokaler, mens andre udelukkende har kontorfaciliteter. I disse tilfælde kan den pågældende virksomhed leje mødelokaler andre steder, hvis der er behov for sådanne. Visse virksomheder, slår sig sammen i kontorfællesskaber eller lejer sig ind i kontorhoteller. Her deles de om de fælles faciliteter på kontoret samt udgifterne til disse. Er du interesseret i at leje dig ind i et kontorhotel, er Holte hjem for en af Danmarks smukkeste af slagsen. For enden af den eksklusive Dronninggårds Allé, med udsigt ud over Vejlesø, ligger det luksuriøse Næsseslottet - et tidligere slot opført  i 1700-tallet af en af datidens velhavende handelsmænd. I dag er slottet ombygget til et prægtigt kontorhotel med smagfuld og luksuriøs indretning og helt fabelagtige, naturskønne omgivelser. Foruden kontorer, kan du her også leje mødelokaler og konferencelokaler, samt lokaler til diverse arrangementer. Herudover kan du på slottet også få oprettet et virtuelt kontor med en eksklusiv Holte-adresse. Er du på udkig efter et kontor med en smuk og prominent placering, er der kort sagt god grund til at undersøge mulighederne i Holte. Kontorerne i Holte nyder godt af en helt unik og yderst eftertragtet beliggenhed midt mellem skøn natur og fornemme ejendomme. Et kontor i Holte kan dermed i høj grad bidrage til at promovere og brande en virksomhed på fordelagtig vis. Så ønsker du et profilerende kontor: Holte har en stærk brandingværdi. Virksomheder, der har kontor i Holte, befinder sig typisk inden for erhvervservice, handel, transport, information og kommunikation.

Den gamle by, Holte, har et hyggeligt og charmerende butiksliv. Helt centralt for butikslivet er det smukke indkøbscenter, Holte Midtpunkt. Shoppingcenteret ligger i hjertet af byen og pryder bybilledet med sin flotte irgrønne kobberfacade. I centeret finder du alle typer butikker, lige fra tøjbutikker til isenkræmmere, helsekostbutikker, adskillige supermarkeder og meget mere. Og i indkøbscenteret finder du tillige også apotek, posthus og andre fornødenheder i dagligdagen. Foruden centeret byder byens gader også på mange hyggelige butikker. Særligt har Holte mange populære tøjbutikker, eksempelvis på Holte Stationsvej og Øverødvej, Rønnebærvej. Ønsker du et godt handelsliv omkring dit kontor: Holte tilbyder nem og hurtig adgang til et stort og alsidigt udvalg af butikker. Byen byder herudover også på en bred vifte af attraktive caféer og spisesteder, hvoraf nogle er beliggende i centeret, Holte Midtpunkt. Blandt byens hyggelige caféer kan fremhæves Holte Havn, en café beliggende ved bredden af Vejlesø, tæt på stationen. Denne café har ligget på søbredden helt tilbage fra 1896, og har dermed en lang tradition og historie bag sig. Caféen arrangerer tillige små koncerter om sommeren og er et naturligt samlingspunkt omkring den smukke sø. Holte tilbyder herudover også et stort udvalg af lækre take away-muligheder. Til frokosten eller efter den lange arbejdsdag, kan dette bestemt være en fordel. Og med et kontor i Holte, er der altså aldrig langt til en bred pallet af gastronomiske muligheder og atmosfærefyldte spisesteder.

Købekraften i området

Holte havn
Havnen i Holte. / Wikipedia

Når det kommer til købekraft, er det svært at finde en bedre placering at have kontor end i Holte. Rudersdal Kommune, hvori Holte er beliggende, er nemlig en af Danmarks absolut rigeste kommuner. Her finder du for eksempel et gennemsnitligt indkomstniveau på 483.000 kr. årligt – et højere niveau end det prominente Frederiksberg og kun overgået af Gentofte Kommune. Og også når det kommer til formue, topper Rudersdal Kommune, og dermed også Holte, den national liste. I de senere år har Danmarks Statistik udarbejdet en oversigt over de danske formuers størrelser og placeringer. Og undersøgelsen har tydeligt påvist, at de største formuer er beliggende i Nordsjælland – og de største af disse har hjemme i netop Rudersdal Kommune. Den gennemsnitlige formue for en dansk familie er på 1,7 millioner, mens gennemsnitsformuen i Rudersdal er på hele 6,6 millioner. Der er dermed et betragteligt økonomisk råderum i dette område. Virksomheder med kontor i Holte, kan altså nyde godt af at have hjemme i et område med store økonomiske ressourcer. Holte har herudover et meget højt antal indbyggere med lange videregående uddannelser. Så med et kontor i Holte bliver din virksomhed dermed placeret i ressourcestærkt område, også når det kommer til uddannelse. Hvad angår indbyggerens aldersgennemsnit, er denne en smule højere end landsgennemsnittet. Gennemsnitsalderen i Holte blev således i 2016 angivet til at være 43,1 år, hvilket er noget over landets samlede gennemsnit på 41,2 år og en del over Københavns gennemsnit på 35,9 år. Holte har dermed en del flere seniorer end for eksempel København, hvilket blandt andet skyldes de høje huspriser i området, samt den naturskønne og forholdsvis afsides beliggenhed lidt væk fra storbyen - hvilket ofte tiltaler de lidt mere modne aldersgrupper. Virksomheder, der har kontor i Holte kan altså dermed nyde godt af en beliggenhed i et både ressourcefyldt, naturskønt og roligt område.

Parkeringsmuligheder

Holte midtby byder på gode parkeringsvilkår. Rundt om byens indkøbscenter, nær stationen, findes nemlig hele tre parkeringsområder, hvor der er henholdsvis gratis, tidsubestemt parkering og 2 timers fri parkering. For nyligt har kommunen herudover også etableret ekstra p-pladser ved busterminalen lige ved stationen, således at det også her er nemmere at finde ledige pladser. Herudover har mange ejendomme med kontorer tilknyttet egne p-pladser, således ar virksomhederne i disse bygninger har egne, faste p-pladser. Kommunen er dermed løbende opmærksomme på parkeringsvilkårene i byen, og virksomheder med kontor i Holte nyder godt af gode parkeringsvilkår for både ansatte og besøgende.

Udvikling i området

Udvikling holte
Holte er en by i god udvikling og fremgang. / Shutterstock

Som i alle andre byer sker der en løbende udvikling af Holte by og omegn. Eksempelvis er et større byggeprojekt i Holte centrum for nyligt vedtaget. Projektet indebærer opførelsen af en større etageejendom i midtbyen, der både skal rumme boliger, kontorer, butikker samt en parkeringskælder. Dermed er der altså på sigt også mulighed for at leje nyopførte kontorer her. Byggeriet skal, ifølge arkitektfirmaet Hune & Elkær, som har tegnet ejendommen, fortætte bymidten og være med til at skabe nye byrum, som skal bidrage til en endnu mere fleksibel benyttelse af Holte midtby. Det nye byrum skal også optimere betingelserne for de bløde trafikanter, og så skal nye stiforbindelser sørge for en forstærket relation mellem Holte centrum og området ved stationen. Vælger du at få kontor i Holte centrum, kan du dermed se frem til en spændende udvikling af byens centrum. I Holte lægger man vægt på at kunne udnytte alle muligheder til at forbedre kulturlivet og livskvaliteten i området. Rudersdal Kommune har endda det ambitiøse mål at blive landets bedste kommune at bo i. Det har blandt andet givet sig til udtryk, da en af Holtes skoler skulle lukke. I stedet for blot at sælge ejendommen, blev det derimod besluttet at ombygge den til et spændende kulturcenter af høj arkitektonisk kvalitet. Bygningen danner i dag både rum for teater, billedkunst, musik og dans og meget mere til glæde for de lokale borgere. Her afholdes eksempelvis koncerter, og herudover kan foreninger også selv låne centerets lokaler til deres egne arrangementer. Rudersdal Kommune byder herudover på et hav af kulturskoler, hvor der tilbydes undervisning i forskelige kreative fag. Så der er aldrig langt til kulturtilbud i Holte. Herudover har kommunen også etableret en årlig klassisk musikfestival, der kendes som Rudersdal Sommerkoncerter. Festivalen blev grundlagt i 2010 og afholder 10 årlige koncerter i august måned, hvor anerkendte danske musikere og ensembler giver koncert. Med et kontor i Holte får din virksomhed dermed hjemme i en by og en kommune, der lægger stor vægt på at skabe et levende og sprudlende lokalt kulturliv.

Industrien

Industri
Læs mere om industrien i Holte og Rudersdal. / Shutterstock

Holte og Rudersdal Kommune som helhed er præget af et erhvervsliv bestående af både små, mellemstore og store virksomheder - dog med vægt på de mindre og mellemstore. Således findes der, ifølge Danmarks Statistiks opgørelse fra 2014, kun 36 virksomheder med 100 ansatte eller derovre i kommunen, mens der findes godt 2500 virksomheder med en til fire ansatte. Herudover rummer kommunen godt 700 virksomheder med mellem fem og 99 ansatte. Der er dermed virksomheder af enhver størrelse repræsenteret i byen. En af de helt store virksomheder i Holte er den internationale IT-mastodont, IBM. Deres danske hovedkontor er beliggende på Kongevejen, kun ca. 2 km fra centrum af byen. Den globale erhvervsgigants placering i Holte er med til at give byens erhvervsliv et internationalt udsyn til glæde for alle de mange lokale virksomheder. Der er herudover i Holte og resten af kommunen en meget dynamisk og velfungerende erhvervsforening, Rudersdal Erhvervsforening, der giver mulighed for networking på tværs af kommunens mange, forskelligartede virksomheder (link: http://www.rudersdal-erhvervsforening.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=1&AliasPageName=default.aspx). Foreningen afholder blandt andet faste morgenmøder en gang om måneden, og herudover arrangeres også B-2-B-grupper, hvor repræsentanter fra forskellige virksomheder, danner grupper, hvori de sparrer med hinanden i forhold til emner, der er relevante for deres respektive forretninger. Ligeledes uddeler foreningen to årlige priser til virksomheder, der har gjort en særlig stor forskel i der forgangne år. Med et kontor i Holte får du og din virksomhed dermed rig mulighed for at netværke og sparre med andre virksomheder og får mulighed for at blive en del af et dynamisk og inspirerende erhvervsfællesskab. Ydermere kan din virksomhed nyde godt af at være bosiddende i en kommune, der lægger stor vægt på at skabe gode betingelser for vækst for det lokale erhvervsliv.

Hotels And Hostels

Hotel forstyr ikke
Hotel og overnatning. / Shutterstock

Virksomheder får fra tid til anden besøgende langvejsfra, som er afhængige af indkvartering af høj kvalitet i lokalområdet. Med et kontor i Holte får din virksomhed fine muligheder for at henvise til attraktive og fleksible overnatningsmuligheder af mange forskellige typer i nærheden. Kører du eksempelvis ad Kongevejen i nordlig retning, når du hurtigt frem til Comwell Hotel. Kun ca. 2 km fra centrum finder du her et lækkert hotel i et smukt naturområde. Her kan du booke værelser af mange forskellige typer med kort varsel, og du kan ligeledes leje mødelokaler og konferencelokaler, hvis din virksomhed har behov for dette. Kører du et par km syd på, finder du her det 3-stjernede hotel, Sinatur Hotel Frederiksdal (http://www.sinatur.dk/hoteller/hotel-frederiksdal/), der er beliggende direkte ned til Mølleåen, og dermed også byder på naturskønne, fredelige omgivelser. Hotellet rummer herudover også en velbesøgt restaurant med udsigt over søen, og det er også her muligt at leje lokaler til møder og konferencer, hvis dette ønskes. Ønskes lidt billigere løsninger, er det selvfølgeligt også muligt at finde hyggelig, fleksibel og noget billigere indkvartering på lokale B&B’s samt naturligvis via AirBnB. Ønskes mere luksuriøse og eksklusive indkvarteringsmuligheder, er der fra Holte ikke langt til det luksuriøse og velansete Skodsborg Kurhotel. Her kan man i forbindelse med overnatningen nyde godt af et væld af wellness-tilbud såsom massage, jacuzzi, akupunktur og  meget mere. Og ønsker man at overnatte på et vaskeægte slot, er der oven i købet også mulighed for dette, hvis man er villig til at køre en smule længere. Knap 14 km fra Holte ligger nemlig det eventyrlige slot, Kokkedal Slot. Slottet blev bygget helt tilbage i 1746 og er beliggende i en skov tæt ved strandvejskysten. Kokkedal Slot er ideelt, hvis man ønsker et luksuriøst overnatningssted, der imponerer. Her får man den fulde slotsoplevelse med eksklusive, historiske omgivelser og storslået natur. Med et kontor i Holte, er der dermed en bred vifte af alsidige muligheder at vælge i mellem, når det kommer til overnatningstilbud.