Introduktion til området

Hillerød er Københavns grønne forhave og en del af den danske riviera med slot, museer, grønne landskaber, seværdigheder, kunst, restauranter, shopping og meget mere. Hillerød ligger i hjertet af Kongernes Nordsjælland, omgivet af den frodige Gribskov og med det historiske Frederiksborg Slot som midtpunkt og vartegn. Hillerød er den tredjestørste by i Nordøstsjælland næst efter København og Helsingør. Hillerød, som er købstad og administrativt hovedsæde i Region Hovedstaden, har 31.889 indbyggere (2016). Hillerød Kommune har 49.672 per 2016, dækker et areal på 213,46 kvadratkilometer, og har en befolkningstæthed på 233 indbyggere per kvadratkilometer. Hillerød Kommune opstod ved sammenlægningen af kommunerne Hillerød og Skævinge samt Uvelse Valgdistrikt, som tidligere en del af Slangerup Kommune. I FrederiksborgCentret på Milnersvej finder du Nordsjællands største kursus- og konferencecenter. Centret har i dag 50 ansatte og lægger hus til mange forskellige events, oplevelser og aktiviteter for virksomheder og private. Der afholdes årligt mange møder, konferencer, udstillinger, koncerter, teaterforestillinger og fester. I Hillerød er du tæt på det hele, og i Hillerød Kommune møder du en enestående kombination af grønne områder, skove og et velbevaret bymiljø. Med en effektiv infrastruktur kommer man uanset transportform nemt til og fra Hillerød og hurtigt videre til København og de øvrige nordsjællandske byer. Hillerød har et godt uddannelsesmiljø med adgang til et bredt udvalg af ungdomsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser samt et inspirerende handels- og foreningsliv. Kulturlivet i Hillerød er varieret, og du vil opleve gode muligheder for at dyrke motion (selvorganiseret sport eller gennem en sportsforening). Samtidig kan du nyde godt af Hillerøds handelsliv med en hyggelig bymidte og søndagsloppemarked på Torvet.

Områdets historie

Hillerød Forsyning, som vi kender det i dag, har mere end 100 år på bagen. I dag er de forskellige forsyninger lagt sammen til én stor enhed. De første forsyningsvirksomheder i Hillerød så dagens lys i 1868, hvor Hillerød Gasværk etableredes. Gasværket findes ikke mere, men forsyningsvirksomhederne lever videre. I dag forventer alle rent og rigeligt vand i hanerne, men sådan så man ikke på det i 1896. Dengang var modstanden blandt Hillerøds borgere og byråd stor, da debatten om at afløse byens vandposter og brønde med en kommunal vandforsyning begyndte. Byens første vandværk i Frederiksgade måtte derfor gå grueligt meget igennem, før det stod færdigt i 1898. Dermed er vandforsyningen den ældste af de nuværende forsyningsområder. I dag driver Hillerød Forsyning, Vand tre vandværker – vandværket i Frederiksgade, vandværket i Stenholt (1972) samt St. Lyngby Vandværk (2007). Elforsyningen kom til i 1909, hvor der blev etableret et elværk over for gasværket. I 2008 blev elforsyningen solgt til VERDO. I 1905-1912 blev det første samlede kloakledningsnet bygget i Hillerød, da man ønskede at etablere en tidssvarende spildevandsafledning. Spildevandet blev dengang ledt til to renseanlæg på Godthåbsvej og Roskildevej. De to renseanlæg er for længst historie, og siden 1964 renses størstedelen af spildevandet på Hillerød Centralrenseanlæg. Derudover administrerer Hillerød Forsyning, Spildevand fem andre renseanlæg. Varmeforsyningen blev først etableret i 1962. Dengang og i dag er målet at sikre en miljøvenlig varme. Hillerød Forsyning, Varme driver fem varmecentraler med centralen i Frederiksgade (1962) som den ældste. Central Elmegården åbnede i 1965 og i 1974 kom centralerne Ullerød og Kongens Vænge til. Sidste skud på stammen er centralen på Krakasvej fra 2011. Udover varmecentralerne får Hillerøds borgere varme fra Hillerød Kraftvarmeværk, som blev bygget i 1991. I stenalderen blev affaldet smidt på møddingen, i 1700-tallet blev det smidt i gader og i rendestene, og i begyndelsen af 1900-tallet fandt man på at brænde affaldet på dertil indrettede forbrændingsanlæg. Siden 1990 har Hillerøds borgere fået deres affald brændt på Vestforbrænding, hvor man genbruger det til varme og elektricitet.

Områdets infrastruktur

Information om infrastrukturen er relevant i forhold til varelevering og kundebesøg, når man overvejer at leje lager- og produktionslokaler i Hillerød. Og lager- og produktionslokaler i dette område ligger midt i et trafikalt centrum for en stor del af Nordsjællands trafik, tæt på motorvejsnettet og Hillerød Station med S-tog, Lokalbane og buslinjer. Fx kører der S-tog (Linje E) i dagtimerne med 10 minutters intervaller mellem Hillerød og Køge. Mellem Hillerød, Frederiksværk, Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør kører Lokalbanen, samt et utal af buslinjer, der forgrener sig ud i hele Nordsjælland. Den Lille Færge på Frederiksborg Slotssø sejler fra 15. maj til 15. september alle dage mellem klokken 11.00 og 17.00. I efterårsferien (15. - 23. oktober) sejles klokken 12.00 og 16.00. Turen varer cirka en halv time og der sejles, når flaget er oppe ved broerne. Der er afgang fra Hillerød Torv hver hele og halve time, fra Rosenhaven cirka fem (5) minutter senere og fra Barokhaven cirka kvart i og kvart over. Man kan stå af og på igen alle steder på samme billet. Prisen for en tur er 30 kroner for voksne og 10 kroner for børn. Færgen er med i Copenhagen Card, og der kan betales kontant eller med MobilePay. Rederiet modtager ikke Dankort. I Stationszonen er der allerede i dag kapacitetsproblemer på vejnettet - særligt i myldretiden. Så ud over at tackle den fremtidige trafik til Stationszonen, ser den godkendte mobilitetsstrategi også på potentialet for forbedringer af det eksisterende trafikbillede. Mobilitetsstrategien introducerer en vifte af både generelle tiltag og lokale tiltag, eksempelvis loft over antal parkeringspladser, mobility management med forskudte uddannelsesmødetider, nye centrale cykelstier, broforbindelse på tværs af togbanen og cyklist-lyssignaler i centrale kryds. Stationszonen er en bydel midt i Hillerød, som rummer Nordsjællands nye campusområde. Visionen for området er, at Stationszonen skal transformeres til et visionært inspirerende bymiljø med liv og puls, hvor mennesker mødes og udveksler ideer. Det skal ske ved at opføre byggeri med en tæthed og skala som matcher placeringen, som dermed skaber rum til uddannelse, videnserhverv, ungdomsboliger og livet mellem husene.

 

Erhvervs- og forretningsliv

Lager- og produktionslokaler vil typisk være beliggende i Hillerøds erhvervsområder, fx i den nye Favrholm bydel (hjemsted for flere store Life Sciences-virksomheder) herunder også i kategorierne lagerhotel, self-storage og opbevaring. Har du behov for lager- eller produktionslokaler til din virksomhed eller butik eller lagerplads til din webshop eller privat opbevaring, så finder du nemt ledige lejemål i Hillerød på Lokalebasen, hvor du kan søge efter ledige lager- og produktionslokaler i velfungerende, veldrevne ejendomme med gode adgangsforhold. Lagerlokalerne er typisk separate, aflåselige og i mange tilfælde ventilerede med højt til loftet og fx udstyret med betongulve, god belysning og gode parkeringsforhold, med let og direkte adgang hele døgnet til af- og pålæsning. Lager- og produktionslokaler har almindeligvis portadgang, stor vareelevator – hvor lejemålet er i flere etager (fx underetage) – samt adgang til toiletter. I visse tilfælde vil der være mulighed for køb eller leje af tilknyttede kontorer, inventar, herunder lagerreoler samt mulighed for etablering af internetforbindelse, modtagelse og afsendelse af paller, pakker og eksempelvis mulighed for etablering af postadresse, kantineordning, firmaskiltning, leje af mødelokaler med mere.

Med lager- og eller produktionslokaler placeret i Hillerød befinder du dig et industrielt centrum med rigtig gode indkøbsfaciliteter, hovedsageligt i form af gågaderne Helsingørgade og Slotsgade, samt Hillerød Torv og butikscentret ved navn SlotsArkaderne, som blev udvidet 2007, og butikkerne omkring Herluf Trolles Torv, som i fjerde kvartal 2016 fortsat er under opførelse. I storcentret SlotsArkaderne, som er en integreret del af bymidten ud mod gågaderne og Torvet ved den smukke Slotssø, finder du 60 butikker under samme tag. Her har du masser af butikker, som tilbyder førende danske mærkevarer. Der er en helt særlig stemning i SlotsArkaderne, ikke mindst på grund af arkitekturen, men også den intime atmosfære, der altid hersker her. Og så tilbydes der masser af inspiration, oplevelser og gode tilbud. Med Torvet i midten danner Slotsgade og Helsingørgade et hyggeligt handelsstrøg i Hillerød. Små fine butikker blander sig med store kædeforretninger og tilbyder alt til alle. Her er specialbutikker, delikatesseforretninger, modetøjsbutikker, cafeer og restauranter. På Torvet kan man sidde ved søbredden og nye en gammeldags vaffelis i behagelige strandstole eller man kan gøre ChokoladeMageriet med sin håndlavede lækkerier en visit. I shoppingcenteret kan man desuden nyde en kaffe i det kendte Reinh van Hauen-konditori og endelig er der god hjælp at hente hos Vinhuset Stoltz, når man er på jagt efter gode fermenterede druer til middagen. Hver fredag mellem kl. 12.00 og 16.00 kan man besøge Lauritz.com i centret på Lille Torv. Her vurderer auktionshuset kunst, design, sølvtøj, ure, keramik, porcelæn, antikviteter, møbler, lamper med mere. I oktober måned er der torvedag på Torvet i Hillerød, og i 2016, stod den på internationalt marked med delikatesseboder fra blandt andet Polen, Frankrig, Holland, Belgien, England, Ungarn, Tyskland, Italien, Litauen og Finland. Det internationale marked har siden 2010 gæstet Danmark og lige siden været et tilløbsstykke.

Købekraften i området

Information om kommunal performance, indtægtsniveau og købekraft i Hillerød er relevant, når der skal vælges lager- og produktionslokaler i postnummer 3400. Købekraften i Hillerød ligger pænt overmiddel, og den disponible indkomst i kommunen ligger på en 86. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Hillerød Kommune 234.938 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Hillerød er en erhvervskommune, og har du lager- eller produktionslokaler her i kommunen, så er omsætnings- og vækstpotentialet derfor rigtig udmærket. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunal performance og rammebetingelser for virksomheder i Hillerød Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje lager- eller produktionslokaler i byen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunal performance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Hillerød en samlet placering som nummer 45, hvor kommunen i 2015 fik en 57. plads, og repræsenterer altså en markant fremgang i Hillerøds erhvervsvenlighed. Huspriserne i Hillerød er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Hillerød og ikke kun til salg-priserne siger noget om det generelle niveau. I andet kvartal 2016 var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse 20.320 kroner per kvadratmeter, en stigning på 10,20 procent i forhold til første kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er foretaget 60 hushandler i Hillerød Kommune. Ejerlejligheder er i samme periode handlet til 19.950 kroner per kvadratmeter, hvilket er en stigning på 2,03 procent set i forhold til første kvartal, baseret på, at der er solgt 34 ejerlejligheder. Der er handlet et enkelt fritidshus i Hillerød i perioden, hvilket ikke er nok til en statistisk betragtning.

 

Parkeringsmuligheder

Søger du efter lager- og produktionslokaler i postnummer 3400 på Lokalebasen, får du oplyst, om der er tilknyttet parkeringsplads(er) til kontorlejemålet, eller om du har mulighed for leje eller tilkøb af parkeringspladser tæt på kontorerne. Parkeringsautomaterne i Hillerød er blevet digitaliseret. Det betyder, at din betaling bliver registreret digitalt, og du skal derfor indtaste din nummerplade i parkeringsautomaterne. Dine data er beskyttet af persondataloven, og bliver derfor ikke anvendt til andet end din parkering. Eventuelle statistikker som kommunen laver, er ikke baseret på registreringsnumre eller andre personfølsomme oplysninger. Det vil sige, at der på ingen måde føres overvågning af borgeres parkering eller kørsel i kommunen. Nu kan du vinke helt farvel til din p-billet, da parkeringsvagterne fremover skanner registreringsnumrene på bilerne, og dermed kontrollere betalingerne. Du behøver derfor ikke længere at gå tilbage med p-billetten og sætte den i din forrude. Se videoguiden, der trin for trin viser, hvordan du betaler for parkering på de digitale betalingsautomater. Du kan også betale din parkering via mobilbetaling. Du kan parkere din bil på følgende steder i Hillerød: Markedspladsen (109 pladser), Møllestræde (23 pladser), Fisketorvet (35 pladser), Fisketorvet, Posen (36 pladser), Søndre Jernbanevej (12 pladser), Bag Haver (18 pladser), Helsingørgade (20 pladser) og Østergade (6-10 pladser). Det koster 10 kroner i timen at parkere i Hillerød mandag til fredag mellem klokken 8.00 og 20.00 og ditto lørdag fra klokken 8.00 til 17.00. Det er gratis at parkere i Hillerød fra lørdag klokken 17.00 til mandag klokken 8.00. Hillerød Kommune har indgået en aftale med EasyPark, ParkMan og Way to Park så bilister kan betale for parkering med mobiltelefonen. Tilmelding til ordningerne skal ske hos leverandørerne. Parkeringshus Torvet ligger i Østergade tæt ved gågaden Helsingørgade. Der er opstillet betalingsautomater i parkeringshuset Torvet i Østergade. Her kan du betale med kreditkort eller mønter. Du skal have din nummerplade parat, og indtaste den inden betalingen. I Borgerservice på Trollesminde Allé 27 kan du købe abonnementskort til parkeringshuset.

 

Udvikling i området

Hillerøds nye grønne bydel, som ligger syd for byen, kommer inden for de næste år til at rumme Nyt Nordsjællands Hospital, en S-togstation (Favrholm Station) samt en masse nye boliger og virksomheder. Den vedtagne lokalplan omfatter hospitalsområdet med tilhørende funktioner, samt reservation til hospitalsudvidelser. Lokalplanen binder hospitalet op på den nye S-togstation ved Favrholm, Overdrevsvejen (Hovedvej 6) og vej- og stiforhold i den kommende bydel. Planen er udarbejdet på baggrund af Helhedsplanen for bydelen og Herzog og de Meurons konkurrenceprojekt for det nye hospital. Hertil kommer, at der er udarbejdet en plan for det gennemgående landskab i Favrholm, som skal sikre et samspil mellem natur, klimasikring og rekreativ brug af landskabet. Det forventes, at den første erhvervsjord, der udbydes i Favrholm, vil være området i Smørkildefingeren. Der etableres i forbindelse med hospitalsbyggeriet to nye vejkryds på Overdrevsvejen, som skal gøre det nemt og sikkert at bevæge sig rundt i bydelen og til og fra hospitalet. Hospitalet kommer til at fylde cirka 112.000 kvadratmeter og bliver formet som en firkløver. Også arkitekturen tilpasses landskabet, og på sit højeste punkt vil hospitalet være kun fire etager højt. Lokalplanen vil omfatte selve stationen, forpladsen samt pendlerparkering. Der kommer til at køre S-tog mod København og Hillerød hvert 10. minut, og Frederiksværkbanen vil stoppe på den kommende station tre gange i timen i hver retning. I marts 2018 tages første spadestik til Favrholm Station, som forventes at blive taget i brug i 2020. Hospitalet forventes idriftsat i marts 2021, og Hillerød Kommune forventer herefter årligt at behandle 600.000 patienter, foretage 26.000 operationer og bringe 3.400 børn til verden.

Industrien

Hillerød udvikler på mange fronter i disse år, og især er mulighederne for en fremtidig erhvervsudvikling i Favrholm talrige. Med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland, den største arbejdsplads i Nordsjælland, og af Favrholm Station, er der skabt et grundlag for at tiltrække virksomheder, der efterspørger en optimal kollektiv trafik og kan have en faglig eller merkantil interesse i at være nabo til det nye hospital. I den sydvestlige del af byen ligger Hillerøds erhvervslivs tre sværvægtere Novo Nordisk, Foss og Biogen (produktionssite, som forestår virksomhedens storskalaproduktion, pakning og kvalitetssikring af biologiske lægemidler til patienter i hele verden). Af andre store arbejdspladser kan nævnes ATP og Hillerød Hospital, som med 3.500 ansatte er Nordsjællands største arbejdsplads. Nyt Hospital Nordsjælland er byggeorganisationen, der står for planlægning og aflevering af det nye hospital i Nordsjælland, der kommer til at ligge i bydelen Favrholm. Byggeriet erstatter hospitalerne i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Hospitalet bygges i samarbejde med totalrådgivervirksomheden, som er det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron samt det danske arkitektfirma Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Rambøll og MOE er rådgivende Ingeniører på projektet. Det er forventningen, at Nyt Hospital Nordsjælland årligt vil modtage og behandle op til 490.000 patienter i hospitalets ambulatorier og dagafsnit og omkring 90.000-110.000 akutte patienter. Man forventer at udføre omkring 26.000 operationer og hjælpe 3.400 børn til verden (inklusive fødsler med kejsersnit). Det nye hospital får en-sengs-stuer, hvilket er typisk i nyere hospitalsbyggerier i Danmark. Det styrende hensyn er ønsket om øget patientsikkerhed og komfort i forbindelse med en indlæggelse på et hospital. Herunder er det et væsentligt parameter at reducere risikoen for smitte, infektioner og fald i forbindelse med hospitalsophold. Samlet set forventes det ikke at medføre øgede udgifter på driften i forhold til i dag.

Hotels And Hostels

Ligger din lager- og eller produktionslokaler i Hillerød, og er du fx entreprenør på byggeprojekter eller lignende større foretagender, og der opstår behov for at indkvartere ansatte eller projektmedarbejdere, så tilbyder Cramo Adapteo fra fjerde kvartal 2016 Håndværkerbyen i Hillerød. Første etape kommer til at bestå af 200 sengepladser fordelt på to boligtyper – kun henvendt til håndværkere. Hver bolig indeholder en seng, ophold, tekøkken og eget badeværelse. Der vil desuden være adgang til fælles kantine og køkken. Til sjak tilbydes en hel etage med seks værelser. Hvert værelse har seng og klædeskab. Derudover er der fælles toiletter og badefaciliteter, fælles spisekøkken og opholdsrum. Det er muligt at få en ekstra seng i hvert værelse mod tillæg. Håndværkerbyen i Hillerød tilbyder wifi, vicevært døgnet rundt, løbende rengøring, vaskeri, parkering med videre, alt efter hvilken pakke, man vælger; Basic, Value eller Exclusive med mulighed med tillæg som fx en madordning med enten morgenmad, frokost eller aftensmad med videre. Håndværkerbyen henvender sig direkte til entreprenøren, som lejer X antal sengepladser i minimum seks måneder. Ved leje til sjak udlejes en hel etage ad gangen. Har du spørgsmål, kan du kontakte Cramo Adapteo på 45 28 10 44. Du kan booke hoteller (1), hostels, bed and breakfasts, moteller med videre i Hillerød på portalerne fx Expedia, hotels.com, TripAdvisor eller booking.com.