Introduktion til området

Kolding Kommune er en kommune i Region Syddanmark, som efter Kommunalreformen i 2007 består af Kolding, Lunderskov, Vamdrup, Vester Nebel Sogn og Christiansfeld. Kommunen dækker et areal på 604,51 kvadratkilometer, har en befolkningstæthed på 152 indbyggere per kvadratkilometer og 91.695 (2016) indbyggere. Kolding by ligger i smørhullet for enden af Kolding Fjord, hvilket giver masser af kyst
og muligheder for at komme i vandet.
Der er flere strande, hvor de mest populære er Rebæk, Binderup, Løverodde, Grønninghoved og Hejlsminde Strand – og hertil kommer byens badebro i Strandhuse, som i øvrigt var et af vinderprojekterne i DR’s program ”Byg Det Op”. Strandene ved Løverodde og Binderup har gode faciliteter med kiosk, toiletter, kørestolsrampe og parkeringsplads. Ved Løverodde er der desuden en god restaurant og en anløbsbro, hvor lystsejlere kan lægge til. I og omkring Kolding er der mulighed for at få rørt sig, mærke livet og opleve naturen tæt på. Her kan man høre spætten hakke, rådyret gnaske og se trækronerne spejle sig i søens vand. Man kommer ikke uden om Koldings lange historie, som har præget byen og området. I tiden fra 1864 til 1920 løb Danmarks grænse langs Kongeåen, hvilket gjorde Kolding til en af Danmarks grænsebyer. Koldinghus er byens største attraktion, som gennem sin mere end 700-årige levetid har spillet en væsentlig rolle i danmarkshistorien som grænseværn og som et af kongefamiliens yndlingsslotte. Her døde Christian III nytårsdag 1559 og her tilbragte Christian IV en stor del af sin barn- og ungdom. Slottet mistede sin betydning i forbindelse med, at flere og flere af kongefamiliens pligter flyttede til hovedstaden. Frederik IV var den sidste konge, som kortvarigt boede på Koldinghus, mens der var pest i København. Det prægtige slot fik derfor lov til at forfalde, og da soldater i 1807 i forbindelse med krigen mod England og Sverige opholdt sig på slottet, udbrød der en stor brand, der efterlod slottet i ruiner. I mange år stod ruinen uberørt hen, truet af tidens tand. Men i dag er Koldinghus restaureret og omdannet til et stort museum, hvor du blandt andet kan få meget mere at vide om Koldinghus’ historie og den danske kongehistorie.

Områdets historie

Under den tyske besættelse 1940-1945 var et stort antal tyske soldater stationeret i Kolding, hvor Gestapo fra 1943 havde hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården. Modstandsbevægelsens Region III havde også hovedkvarter i Kolding, og krigens følger mærkede man i Kolding helt frem til 1949, da de sidste tyske flygtninge forlod Tvedvejlejren, der var gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark. Efter Anden Verdenskrig er mange gamle industrivirksomheder lukket, men mange nye er kommet til. Især fødevareindustri og stålindustri foruden en række virksomheder, der producerede kunstindustri, blandt andet tekstiler, prægede udviklingen i Kolding. I 1950erne og fremefter bestræbte man sig på at gøre Kolding til Sydjyllands uddannelsescentrum. Det har resulteret i, at Kolding i dag har en række videregående uddannelser og i 1999 blev Kolding universitetsby med en afdeling af Syddansk Universitet. Trafikalt ligger Kolding i dag centralt og solidt i Danmarks 'største vejkryds' med motorvejsforbindelse til alle verdenshjørner samt adgang til knapt 600 destinationer i ind- og udland fra Billund Lufthavn. Højkonjunkturerne i 1960erne og begyndelsen af 1970erne betød, at der blev bygget meget nyt i Koldings gamle bymidte. Men mange er dem er senere revet ned og blevet erstattet af byfornyelse. Heri indgik også et kvarterløft af Koldings sydvestkvarter. Fra midten af 1980erne har Kolding fået gode hotel- og konferencefaciliteter og store kulturinstitutioner, blandt andet Kunstmuseet Trapholt, og det restaurerede Koldinghus, hvor museet på slottet arrangerer udstillinger, der vækker interesse langt ud over byens grænser samt kulturkomplekset Nicolai og Kolding Bibliotek.

Områdets infrastruktur

Med erhvervslokaler beliggende i Kolding, er du geografisk ideelt placeret i forhold til varelevering samt din og dit personales adkomst til erhvervslokalerne. Koldings veludbyggede infrastruktur har nemlig et befolkningsgrundlag på 8,8 millioner mennesker inden for to timers køreafstand og på under 40 minutter kan man komme til landets næststørste lufthavn – Billund Lufthavn – som har afgange til 90 destinationer i Europa og 500 verden over. Kolding er omgivet af skove, fjorden og strande, men motorveje mod alle verdenshjørner fører dig til Aarhus, Odense, Esbjerg eller Flensborg på under en time. Kolding Kommune ligger centralt i landet, i Trekantsområdet, og har gode bus- og togforbindelser både inden for og ud af kommunen. Busdriften i Kolding Kommune administreres af trafikselskabet Sydtrafik. Alle køreplaner kan findes på Sydtrafiks hjemmeside. Busdriften består af regionalruter, lokalruter, bybusruter i Kolding by, natbusruter (kun natten efter fredag og lørdag). Der tilbydes også flexture. På hverdage afgår der flere end 100 tog fra stationerne i Kolding Kommune. Dermed er toget et godt alternativ til bilen for de mange pendlere og andre rejsende. Fra Kolding er der togforbindelser nordpå til Aarhus, Aalborg og Frederikshavn, sydpå til Sønderborg, Padborg og Hannover, østpå til Odense, Roskilde og København og vestpå til Bramming og Esbjerg.

Erhvervs- og forretningsliv

Med en beliggenhed tæt på motorvejsnettet samt regelmæssig bus- og togtrafik er Kolding et oplagt sted at søge efter erhvervslokaler til din kommende virksomhed. Erhvervslokaler anvendes til industri, service og øvrige erhverv, og de erhvervslokaler, hvorfra du driver din virksomhed, har betydning for din virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profilering, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på jagt efter erhvervslokaler i Kolding Kommune. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af gesjæftens ansigt udadtil, og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren, sender det signal, du ønsker. Erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand, og de valgte erhvervslokaler har desuden betydning for medarbejdertrivsel og dermed indirekte indflydelse på produktiviteten i din virksomhed. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer skal være i orden, så driften ikke forstyrres. Der er et stort udvalg af erhvervslokaler i Kolding blandt andet på Vejlevej, Albuen og Jupitervej. Du finder dem alle sammen på Lokalebasen – din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Kolding Kommune. Med erhvervslokaler her i byen, har du gode indkøbs- og shoppingmuligheder i Kolding, som er en gammel handelsby. I de gamle gågader i Kolding City er der ekstra liv hver tirsdag og fredag, når der er markedsdage på Akseltorv. Ud over de faste markeds- dage er der også mange andre aktiviteter hen over året med blandt andet maj-marked, internationale markedsdage og By Night-arrangementer. Lidt uden for centrum finder du Kolding Storcenter, som har mere end 120 butikker, og som flere gange er blevet kåret til landets bedste shoppingcenter.

Købekraften i området

Information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i Kolding er relevant, når der skal vælges erhvervslokaler i Kolding. Købekraften i Kolding er god, og den disponible indkomst i kommunen indtager en 56. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Kolding Kommune Kolding 206.286 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Kolding Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje erhvervslokaler her i kommunen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Kolding en samlet placering som nummer 15, hvor kommunen i 2015 fik en 16. plads – altså en beskeden fremgang på en enkelt plads i Koldings erhvervsvenlighed. Huspriserne i Kolding er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser i Kolding og ikke kun til salg-priserne siger noget om det generelle niveau. I fjerde kvartal 2016 er der er ikke handlet nogen fritidshuse, men 14 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 13.190 kroner per kvadratmeter, hvilket er et fald på minus -4,00 procent, hvor kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 11.693 kroner per kvadratmeter, og det er et fald på -5,04 procent i forhold til tredje kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er handlet 102 parcel- og rækkehuse i Kolding Kommune.

Parkeringsmuligheder

Holder din virksomhed til i erhvervslokaler i Kolding Kommune, så har du, dine medarbejdere, kunder, eventuelle leverandører og andre gæster udmærkede parkeringsmuligheder, og søger du efter erhvervslokaler i Kolding (postnummer 6000), får altid oplyst, om der er tilknyttet parkeringspladser til erhvervslokalerne, eller om der er mulighed for leje eller tilkøbe parkeringsplads(er) tæt på erhvervslokalerne. Alligevel kan det være interessant at vide lidt om de almindelige parkeringsforhold i den by, man påtænker at starte virksomhed i. Kolding Kommunes parkeringspolitik er udarbejdet i samarbejde med Kolding Handelsråd og City Kolding. Målet med politikken er at styrke midtbyen ved at frigøre nogle af de mange parkeringspladser, som tidligere var optaget fra tidlig morgen til sen eftermiddag af folk på arbejde. Det skal være lettere for handlende, museumsgæster, cafegæster, turister og andre på kortvarigt besøg at finde et sted at parkere bilen. Bilister med dagligt behov for langtidsparkering kan dog stadig parkere gratis på en af de mange gratis parkeringspladser, som ligger en lille smule længere fra byens centrum. Der er 2.275 parkeringspladser i Kolding midtby, herunder 48 handicappladser. Her finder du liste over parkeringspladser i Kolding midtby, hvor du blandt andet kan finde information om takster og tidsbegrænsninger på de enkelte parkeringsanlæg.

Udvikling i området

Overvejer du at leje erhvervslokaler i Kolding, er det interessant at vide noget om udviklingsplanerne for området, og der er gang i erhvervsudviklingen i Kolding i disse år. Her udvikler virksomheder, kommune og erhvervsnetværk i tæt samspil viden med afsæt i design. Erhvervsudviklingen i kommunen føres an af Business Kolding, som fungerer som det principielle bindeled mellem Kolding Kommune og erhvervslivet i kommunen. Business Kolding er etableret for at skabe vækst og udvikling i erhvervslivet i Kolding Kommune, og servicerer de etablerede virksomheder, iværksættere og de virksomheder, der vælger at leje erhvervslokaler i kommunen. Business Kolding er den samlende partner, der har til opgave at bringe virksomheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige aktører, organisationer og netværk sammen, og skabe værdi for virksomheder gennem direkte vejledning, begivenheder, netværksaktivitet og deltagelse i relevante erhvervsudviklingsprojekter. Organisationen består af Kolding Kommune og erhvervsforeningerne Kolding Handelsråd, Business Kolding og Kolding Turistforening. Business Kolding har fokus på innovation, entreprenørskab og designtænkning i indsatsen for at understøtte Kolding Kommunes vision “Vi designer livet”, som skal udvikle Kolding Kommune frem til år 2022. Visionen bygger på Koldings fire definerede styrker: design, entreprenørskab og iværksætteri, social udvikling og frivillighed samt viden og uddannelse. Visionen handler om i fællesskab at skabe muligheder for et endnu stærkere erhvervsliv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse. Interessen for at udforske og anvende design har gjort Kolding kendt uden for landets grænser som en europæisk designby, hvor iværksætteri, social udvikling og uddannelse har skabt en vækstkommune. Således er Kolding blevet et forbillede for iværksættere, og de bæredygtige vækstvirksomheder i kommunen, der i disse år tiltrækker opmærksomhed og investorer. Herudover er arealer tæt ved havnen blevet udlagt til universitetsbyggeri og Design City og et stort nyt erhvervsområde mellem Kolding og Vamdrup, Nordic Synergi Park er undervejs.

Industrien

Står valget på erhvervslokaler i Kolding Kommune, så er der god hjælp og viden at hente hos Business Kolding, som fungerer som det primære bindeled mellem Kolding Kommune og erhvervslivet i Kolding. Koldings industri- og erhvervsliv er i det hele taget præget af tanken om, at virksomhederne skal hjælpe hinanden til vækst, og Kolding Kommune arbejder tæt sammen med erhvervslivet i jagten på de gode resultater. Indbyggetallet vokser støt i Kolding, og det har sat fokus på at skabe optimale forhold, så virksomhederne er i stand til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der arbejdes i disse år også på kommunens infrastruktur, så morgentrafikken kommer til at glide og alle nemmere kan komme til kontorhotellet, eller hvor man nu tjener sit daglige brød. Det går rigtig godt for Koldings erhvervsliv, som har brug for flere medarbejdere, ligesom flere iværksættere lejer erhvervslokaler her i byen, får succes og skaber nye arbejdspladser. For at give virksomhederne yderligere incitament til at drive forretning i Kolding, har kommunen nedsat dækningsafgiften, og gør i det hele taget en indsats for, at alle entreprenører og investorer får den bedste hjælp også i forbindelse med Koldings byggeboom. Kolding er en del af trekantsområdet, som er produktionens centrum, med 500 produktionsvirksomheder, hvoraf de 130 af dem ligger i Kolding. Dansk Gummi Industri A/S er en af dem. Virksomheden har et stort netværk af underleverandører, og mange af dem har bopæl i Kolding. Placeringen tæt ved motorvejen, midt i Trekantområdet er en fordel, som gør det nemmere for lokale virksomheder at samarbejde på tværs. Koldings gode geografiske placering er også en af hovedårsagerne til, at Vattenfall har flyttet 90 jobs til byen, og ansat i omegnen af 60 nye medarbejdere i 2016. Da virksomheden rekrutterer fra hele landet, er placeringen tæt ved motorvejen midt i Danmark, et helt bevidst valg. Vattenfalls medarbejdere er typisk ingeniører med speciale i vind.

Hotels And Hostels

Opstår der behov for indkvartering af gæster, når dine erhvervslokaler er beliggende i Kolding, så er det præcis som med oplevelserne her i byen; der er masser af variation i overnatningsmulighederne i Kolding Kommune. Her finder du alt fra luksushoteller til vandrehjem og uden for byen ligger der hyggelige kroer og flere bed and breakfasts. Vil man endnu tættere på naturen, er der også flere campingpladser i området omkring Kolding, samt mulighed for at overnatte på en bondegård ude på landet. Comwell Kolding ligger centralt i landet med udsigt over Kolding by og fjorden. I tilknytning til Comwell Kolding ligger Kolding Teater, der tilbyder en bred vifte af oplevelser fra teaterforestillinger, til standup og store koncerter. Man kan gå direkte ind i teatret fra hotellet. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Kolding til dine overnattende projektarbejdere eller kunder på TripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.