Introduktion til området

Scottish bagpipe band is marching down the street at the annual tilting festival in Aabenraa

Aabenraa ligger i fjordregionen, som dækker området Flensborg Fjord, farvandet omkring Als, Aabenraa Fjord og Genner Bugt, og hører til Europas mest populære og forskelligartede sejlområder. I Genner Bugt på Løjt Land er der to anløbssteder, ved Kalvø Marina og ved Sandskaer Camping.
Ved mundingen af Aabenraa Fjord ligger byens store marina, tæt på bymidten, shopping- og indkøbsmuligheder, seværdigheder og cafeer og restauranter. Aabenraa og grænselandets lange kyststrækninger er et eldorado for alle med passion for det våde element. Strandene har ingen pludselige dybder med rent og indbydende badevand. Området er også kendt for sit gode fiskevand og sæsonen strækker sig over hele året. Forsommeren står i hornfiskenes tegn og i vintermånederne kan man fange ørreder og torsk. Her kan man leje joller og mærke vinden i ansigtet, mens man får fisk på krogen.
Der er blandt andet flere ørredsøer i området omkring Aabenraa. Ørredsøerne gør det nemt at komme i gang med at fiske, og udvalget er stort og varieret. Med omkring 50.000 gæster om året er Frøslevlejren Aabenraas største turistattraktion. Lejren er en af Europas bedst bevarede fangelejre fra Anden Verdenskrig. Den blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse, hvor flere tusinde danskere sad i lejren som det tyske sikkerhedspolitis fanger.
Frøslevlejrens Museum består i dag af to barakker og et vagttårn. I barakkerne kan man se udstillinger om fangernes hverdag og i vagttårnet en udstilling om den tyske overvågning. Derudover har Frøslevlejren udstillinger om Hjemmeværnet, Amnesty International, beredskabshistorien og FN’s veteranmuseum.
Det er også i Frøslevlejren, at man kan se Danmarks eneste tilbageværende hvide bus, der kort før krigens afslutning bragte tusinder af nordiske koncentrationsfanger i sikkerhed.
Aabenraa Kommune har cirka 59.000 (2017) indbyggere
og med et areal på 942 kvadratkilometer, er kommunen landets arealmæssigt ottendestørste. Aabenraa er hovedby i kommunen og de større oplandsbyer er Rødekro, Tinglev, Padborg og Kruså. Med landets længste landegrænse og motorvej E45 som hovedfærdselsåre er Aabenraa Kommune Danmarks væsentligste grænsekommune, hvor 60 procent af al lastbiltrafik ud og ind af landet passerer grænseovergangene i kommunen.

Områdets historie

Aabenraa narrow gauge railway

Krisen kradsede i Aabenraa i perioden fra 1870erne frem til begyndelsen af 1890erne, men herefter begyndte det økonomiske opsving i det tyske kejserrige også at slå igennem her i byen, som oplevede en spirende industrialisering. I 1880 blev Apenrade Aktie-Bryggeri opført på Haderslevvej og i 1899 blev Callesens Motorfabrik grundlagt i Lavgade. Det var dog handelen over havnen, som for alvor bragte byen gennem krisen og som medførte etablering af en række firmaer som fx Overbecks Kalkværk og Tømmerhandel, det senere Cimbria i 1881, J.P. Tops Jern- og Stålforretning i 1897. Voetmanns Tømmerhandel på havnen havde i 1909  udviklet sig til en af de betydeligste arbejdspladser med 56 beskæftigede. I 1868 fik byen den første jernbaneforbindelse med anlæggelsen af statsbanen til stationen i Rødekro og med småbaneloven i 1892 fik byen i 1899 en smalsporet amtsbane fra Aabenraa over Felsted til Gråsten. Den blev udbygget med en kleinbane over Løjt og Hovslund til Løgumkloster. Kulturlivet i Aabenraa var i hele perioden præget af nationale spændinger mellem danskere og tyskere med oprettelse af foreninger og institutioner for de to befolkningsgrupper. I 1900 købte Sprogforeningen Schweitzerhalle ved Haderslevvej og gjorde den til et dansk forsamlingshus under navnet Folkehjem. Og i 1904 blev Sct. Jørgens Kirke indviet som en dansk frikirke. Ikke alle initiativer på kulturområdet var udtryk for den nationale kamp. I 1888 slog fx Aabenraa Museum dørene op, som det første af sin art i Nordslesvig. Politisk blev byen præget af det nationale skift i 1864. I 1867 fik Slesvig-Holsten en ny købstadslov, som frem til 1920 regulerede bystyret. Fra 1867 var Albrecht von Krogh byens borgmester og han kunne efter valget i 1869 – der resulterede et tysksindet byråd – føre en fortyskningspolitik. Ved valget i 1878 fik mere moderate kræfter i den tyske befolkningsgruppe valgt fire repræsentanter ind i byrådet og de danske fik valgt apoteker P. Stisgaard, som blev den første danske repræsentant. Kroghs borgmesterperiode blev præget af strid i den tyske gruppe og efter valget i 1881 blev han efterfulgt af Adolph Vreden, da regeringen i Kiel ikke ville godkende hans valg. Kroghs var blevet kritiseret for sin forvaltning af den danske befolkning, men Vreden betragtede de danske som en dygtig borgmester. Han blev i stedet angrebet af den tyske befolkningsgruppe for dårlig administrationen af byens pengekasse. Furoren omkring Vreden kulminerede, da han efter eget ønske trådte tilbage i 1898. Herefter blev Gustav Rickmers valgt som borgmester. Han førte en upolitisk forvaltning, formåede at holde sig uden for det indre tyske modsætningsforhold og mange danske stemte på han ved valget i 1910. Han døde af et hjerteslag kort før sin 50 års fødselsdag og blev efterfulgt af Thomas Ries, som ’regerede’ frem til september 1917, hvor han blev efterfulgt af Wilhelm Schreck, som sad i borgmesterstolen i Aabenraa frem til genforeningen i 1920.

Områdets infrastruktur

Aabenraa infrastructure

Det er værd at vide, at du med butikslokaler i Aabenraa, har adgang til en udbygget og velfungerede infrastruktur. Både du og dine kunder kommer nemt rundt i hele Aabenraa Kommune via den kollektive trafik og der er også rigtig udmærkede parkeringsforhold, hvis man kommer dertil i bil. Du kan planlægge og kombinere rejser med tog og bus ved hjælp af Rejseplanen. Rejser du kun med tog kan du også planlægge din rejse på DSB’s hjemmeside. Hos Sydtrafik finder du køreplaner for kommunens busruter, oplysning om den fleksible kørselsordning Flextur, billettyper, priser, rejseregler med mere. Færgens afgangstider til og fra Barsø finder du på Barsøfærgens hjemmeside. Aabenraa ligger ud til Sønderjyske Motorvej, som er den motorvej, der går fra Kolding til Frøslev og grænsen til Tyskland og som er en del af Europavej E45-motorvejen, der sammenfletter med Taulovmotorvejen ved Motorvejskryds Taulov og fortsætter vest om Kolding videre ned til Frøslev, hvor den i Tyskland fortsætter som A7. Sønderborgmotorvejen mellem Kliplev og Sønderborg har desuden forbindelse med Sønderjyske Motorvej i et motorvejskryds nord for Kliplev. Transportområdet er centralt for kommunens vækstmuligheder, og Aabenraa Kommune har fuldt fokus på at styrke infrastrukturen med de redskaber, man har. Infrastrukturdelen kan kommunen imidlertid ikke løfte alene, hvorfor der ses på løsninger sammen med Transportministeriet frem mod 2020.

Erhvervs- og forretningsliv

Tinglev

Står valget på butikslokaler i Aabenraa, så har du gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Aabenraa og områdets øvrige handelsbyer Padborg, Rødekro og Tinglev, byder på et bredt udvalg af specialforretninger. Aabenraas gamle bymiljø gør shoppeturen til en god oplevelse, idet en del af butikkerne ligger i historiske huse i små gyder langs gågaden. Hver lørdag formiddag er der torvedag på markedspladsen i Aabenraa. I Rødekro ligger butikkerne desuden i midtbyen tæt på banegården og Rødekro Kro.
Padborgs beliggenhed ved grænsen gør, at byen har et bredt udvalg af detailbutikker, da vores tyske naboer også kører over grænsen for at handle, blandt andet i Padborg Torvecenter.
I Tinglev finder du også et stort udvalg af forretninger i byens centrum.
I løbet af året inviterer byerne til events, musik, markeder, børnearrangementer og ”By Night Events” med åbent til langt ud på aftenen.
Den betydning som de butikslokaler, du vælger at drive din butik fra, kan ikke overdrives. Butikslokalet har indflydelse på alt fra kundetilstrømning og omsætning til dine ansattes trivsel og butikken eller dit brands profil. Og der er flere ting at være opmærksom på, når du skal vælge butikslokaler i Aabenraa, da butikkens indretning og omgivelser også kan være med til at styrke butikkens profil. Butikken bør med andre ord være dit vartegn, hvorfor det er værd at overveje, om butikslokalet (eller lokalerne) sender det signal, du ønsker. Der skal være overensstemmelse mellem dit brand og butikkens placering, størrelse og interiør. Fordi butikslokalerne også påvirker eventuelt butikspersonales arbejdsglæde, så har de indirekte indflydelse på effektiviteten, serviceniveauet og i sidste ende omsætningen i din butik. Butikken skal naturligvis være indrettet, så den afspejler behov i forhold til funktioner og arbejdsgange. Butikkens placering er desuden vigtig i forhold til rekruttering af butikspersonale samt varelevering. Søg efter ledige butikslokaler i Aabenraa på Lokalebasen, fx i Storegade og på Løgumklostervej.

Købekraften i området

Aabenraa store

Står valget på butikslokaler i Aabenraa, så er information om erhvervsvenlighed, indtægtsniveau og købekraft i Aabenraa relevant. Købekraften i Aabenraa er middel, og den disponible indkomst i kommunen indtog i 2014 en 17. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Aabenraa Kommune 246.549 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Aabenraa Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje butikslokaler her i kommunen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Aabenraa i 2016 en placering som nummer 34, hvor kommunen i 2015 fik en 14. plads, og altså er gået 20 pladser tilbage. Huspriserne i Aabenraa er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Aabenraa og ikke kun til salg-priserne siger noget om det generelle niveau. I første kvartal 2017 er der ikke handlet nogen fritidshuse eller ejerlejligheder, og kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 5.989 kroner, et fald på -6,68 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden blev handlet solgt og købt 78 parcel- og rækkehuse i Aabenraa Kommune.

Parkeringsmuligheder

Aabenraa parking

Er dine butikslokaler placeret i Aabenraa kan der være tilknyttet parkeringsplads(er) ved leje af butikslokaler i Aabenraa. Men som butiksindehaver er byens parkeringsforhold helt afgørende for, om dine kunder har nem adgang til din butik, hvorfor det er nyttigt at vide lidt om de generelle parkeringsforhold i kommunen generelt og i City, også så du fx kan oplyse potentielle butikskunder om parkeringsforholdene på din hjemmeside. Her kan du se en oversigt med antal, placering og fordeling af offentlige og private p-pladser samt handicappladser og P-huse i Aabenraa, som blandt andet tilbyder langtidsparkering. I Aabenraa er det tilladt at parkere på offentlige veje. Undtagelser er vist ved særlig skiltning. Man må ikke parkere, helt eller delvist, på fortov, cykelsti, gangsti, yderrabat, midterrabat, helleanlæg og lignende. På Aabenraa Kommunes hjemmeside finder du flere oplysninger om de almindelige bestemmelser for parkering i kommunen, herunder parkeringsregulativ, regler for offentlig og privat parkering, aktuelle renovationer og eventuelle omlægninger, samt afgiftstariffer for ulovlig parkering med videre.    

Udvikling i området

Aabenraa City Center Foto: Wikimedia Commons

Detailbranchen i Aabenraa er udfordret med stigende nethandel og nye forbrugertrends. Samtidig er en levende og attraktiv midtby en afgørende parameter for at fastholde væksten i handelslivet, arbejdspladser, de studerende og offentlige investeringer i byen. Kommunen har derfor fokus på, at der er behov for, at detailbranchen samarbejder på en ny måde om at udvikle midtbyen. I et samarbejde mellem Shop i City, Aabenraa Erhvervsforening, Business Aabenraa og Aabenraa Kommune dannes en byledelse, hvis formål er at skabe en levende og spændende Aabenraa by med et aktivt byliv og en stærk detailhandel, der har svar på udfordringer med nethandel og øget konkurrence mellem byerne. Det vil omfatte, at der arbejdes på at få mest muligt ud af på de store skattefinansierede investeringer i byen. Der er tale om et dynamisk samarbejde mellem parterne om det, der er bedst for Aabenraa. Byledelsen nedsætter fem arbejdsgrupper som består af henholdsvis salgsgruppe, markedsføringsgruppe, fysisk planlægning, kompetencegruppe og formidlingsgruppe. Aabenraa Kommune er udpeget til Kulturarvskommune 2015-2018 af Kulturstyrelsen og Realdania. Det har givet økonomisk og faglig støtte til udvikling af kulturarven i kommunen frem til og med 2018, hvor kommunen i et treårigt forløb i samarbejde med blandt andet Museum Sønderjylland og Aabenraa Byhistoriske Forening har sat fokus på bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der bliver løbende afholdt arrangementer med fokus på Aabenraa bys historie og bygningsarven. Parallelt hermed har Aabenraa Kommune fået godkendt programmet for områdefornyelse i Aabenraa bymidte nord af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Dermed er de seks millioner kroner, som ministeriet havde reserveret til projektet, frigivet. Pengene skal bruges til at udvikle den nordlige del af Aabenraa til en pulserende og levende del af en attraktiv by, og det svarer Aabenraa Kommune på i Program for Områdefornyelse Nord og arbejdet med at forny den nordlige ende af Aabenraa bymidte er i gang. Programmet deler indsatserne op i områderne gågaden, H.P. Hanssens Gade og bylaboratoriet. Indsatserne i gågaden handler blandt andet om at skabe en ny identitet i den nordlige del af gågaden, om bygningsfornyelse, og om hvad der skal være på Nørreport 5-13, hvor det gamle Hotel Danmark lå, nu hvor kommunen har købt arealet med henblik på nedrivning. Indsatserne i H.P. Hanssens Gade har fokus på at ændre oplevelsen af vejen fra gennemgående trafikåre til et indbydende gade- og byrum. Bylaboratoriet arbejder på, hvordan man kan skabe liv i byens små by- og gaderum, holde events og aktiviteter og få mere kunst i byen. Områdefornyelse SYD er også godt i gang i Aabenraa, så hele byen således er under forvandling og fornyelse. De første delprojekter som er blevet realiseret er Rådhusgade, Søndergade og Søndertorv. Områdefornyelsen består af mange delprojekter, som bliver anlagt i etaper. I hele perioden har anlægsarbejdet været tilrettelagt, så det forstyrrer handelslivet mindst muligt. Aabenraa Kommune laver sammen med entreprenører særlige aftaler med udvalgte butikker om vareindlevering, og har under hele forløbet taget imod og behandlet forslag fra de erhvervsdrivende til, hvordan man kan lette situationen undervejs.

Industrien

Padborg transport center Foto: BonsaiTruck www.flickr.com

Erhvervslivets betingelser i Aabenraa Kommune udvikler sig i disse år, og det er ikke en uvæsentlig faktor, når du overvejer leje butikslokaler her i byen. For eksempel bygger Apple et stort datacenter i Aabenraa Kommune (2017). Alene målt på arealet af grundstykket, så er projektet større end alle hidtidige datacenterprojekter i Danmark tilsammen. Byggegrundens areal svarer til ikke færre end 400 fodboldbaner. Aabenraa har både den helt rigtige centrale placering i Nordeuropa og den veludbyggede infrastruktur, som denne form for store virksomheder lægger vægt på. Det er også afgørende for projektet, at kommunens medarbejdere professionelt og i fortrolighed leverer erhvervsservice af så høj kvalitet, at en global spiller som Apple ønsker at investere i Aabenraa. I bygge- og anlægsfasen forventes projektet at beskæftige rigtig mange mennesker [det er dog ikke oplyst, hvor mange] direkte og indirekte til gavn for den overordnede vækst i Aabenraa Kommune, Sønderjylland og hele regionen. Kommunen fremhæver i beskrivelse desuden vigtigheden af, at denne type investering vil kunne bringe flere job med sig i de kommende år, hvis underleverandører, servicevirksomheder og andre samarbejdspartnere vælger at følge med Apple til Aabenraa Kommune – hvilket er forventningen. Der er stigende global efterspørgsel på netop datacentre, hvor man i branchen leder efter de helt rigtige steder at placere sig, understreger kommunen. Aabenraa markerer sig i forvejen inden for sundhed, uddannelser og logistik med nyt Supersygehus, nybygget Campus Aabenraa og Padborg som nordeuropæisk transport- og logistikcentrum. Historisk har Sønderjylland haft stor betydning for transportbranchen, og Padborg har været omdrejningspunktet og distributionscenter mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Der har gennem tiden været større fokus på at udvikle Padborg som ’funktion’ end som by, og udviklingen af området er i høj grad også sket qua byens status som transportmekka. Siden 1920, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland blev draget, har Padborg udviklet sig til et af Nordeuropas største transportcentre. Transportcentret har døgnåbnet og passeres dagligt af i omegnen af 4.500 lastbiler. På det næsten fem kvadratkilometer store område beskæftiges omkring 3.000 ansatte, fordelt på 150 transport- og logistikvirksomheder og knap 50 servicevirksomheder.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Hotel Frøslev Kro Foto: Booking.com

Er dine butikslokaler beliggende i Aabenraa, og der opstår behov for indkvartering af gæster, her og i det øvrige grænseland, så har du en bred vifte af overnatningsmuligheder og noget for enhver smag. Fra fine hoteller til ferielejligheder, sommerhuse, privat indkvartering og campingpladser.
Hotel Frøslev Kro ligger i den gamle del af landsbyen Frøslev, ikke langt fra Padborg. Her tilbydes overnatning med morgenmad i reelle værelser med udsigt. På hotellet kan man blive bespist i Karsten Thomsens Restaurant. Derudover er der også mulighed for at holde arrangementer i kroens festsal. Frøslev Kro er en gammel kro, som har dannet rammen om udskænkning i landsbyen siden 1749. Blandt de mere kendte værter hører digteren Karsten Thomsen, som drev kroen sidst i 1800-tallet – og har lagt navn til restauranten. Det siges, at han lod sig inspirere af kroens skønne omgivelser, og han tilskrives det i Sønderjylland så ofte anvendte ”det æ så kjønt, det æ så dejle.” Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Aabenraa til dine overnattende gæsterTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.