Introduktion til området

Aabenraa Flag

Aabenraa Kommune har cirka 59.000 (2017) indbyggere
og med et areal på 942 kvadratkilometer, er kommunen arealmæssigt landets ottendestørste. Kommunen består foruden hovedbyen Aabenraa blandt andet af de større oplandsbyer Rødekro, Tinglev, Padborg og Kruså. Med landets længste landegrænse og motorvej E45 som hovedfærdselsåre er Aabenraa Kommune Danmarks vigtigste grænsekommune. Her passerer 60 procent af al lastbiltrafik ud og ind af landet. Aabenraa Kommune har en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Her er der rig mulighed for at dyrke sejlsport og bade ved en eller flere af kommunens mange strande. Aabenraa og grænselandet har en række museer, der fortæller fortidens spændende historier. Museum Sønderjylland er en sammenslutning af 20+ museer beliggende i Sønderjylland. Museerne og udstillingerne fortæller Sønderjyllands historie på en levende og spændende måde, og hvor hvert museum har sit specialeområde. Der er skiftende udstillinger samt aktiviteter i børnenes skoleferier, så der altid er noget nyt at opleve.
I hele grænseregionen både nord og syd for grænsen kan grænselandshistorien opleves på tæt hold i de mange museer, samlinger og slotte, der ligger i omegnen. Med omkring 50.000 gæster om året er Frøslevlejren Aabenraas største turistattraktion. Lejren er en af Europas bedst bevarede fangelejre fra Anden Verdenskrig. Den blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse, hvor flere tusinde danskere sad i lejren som det tyske sikkerhedspolitis fanger.
Frøslevlejrens Museum består i dag af to barakker og et vagttårn. I barakkerne kan man se udstillinger om fangernes hverdag og i vagttårnet kan man se en udstilling om den tyske overvågning. Derudover har Frøslevlejren udstillinger om Hjemmeværnet, Amnesty International, beredskabshistorien og FN’s veteranmuseum.
Det er også i Frøslevlejren, at man kan se Danmarks eneste tilbageværende hvide bus, der kort før krigens afslutning bragte tusinder af nordiske koncentrationsfanger i sikkerhed.


Områdets historie

Aabenraa Shipbuilding

Sønderjyllands indlemmelse i Preussen i 1864 og fra 1871 det tyske rige påvirkede Aabenraa økonomisk og politisk. Befolkningstallet stagnerede, så købstaden i 1895 havde 5.564 indbyggere, kun to flere end i 1867. Herefter gik det stærkt. Fra 1895 voksede indbyggertallet i Aabenraa og Kolsturp landsogn fra 6.130 til 7.961 i 1921. Det var en vækst på 30 procent. Med befolkningsvæksten skød nye kvarterer op uden for byens bakke, mens befolkningstætheden voksede i den gamle by. Byudviklingen skete ud ad Nørre Chausse (Haderslevvej), hvor der i 1874 blev opført tre villaer. Ud ad Forst Allé opstod et mindre boligkvarter i perioden 1900-1910. Især fik bygmester Peter Callesens planer betydning for området i Lavgade, Callesensgade og Forst Allé. Mens byens borgerskab flyttede ud i de nye villakvarterer, udviklede gaderne i den gamle bykerne med undtagelse af Storegade og Ramsherred sig til arbejderkvarterer. Med byens vækst blev der i stigende grad behov for en tilpasning af kommunegrænserne i forhold til nabokommunen Kolstrup. I 1883 blev en del af kommunens areal annekteret, og det syvdoblede Aabenraas areal og i 1901 blev resten af Kolstrup indlemmet i købstaden. Denne udvikling blev skabt af en økonomisk udvikling fra begyndelsen af 1890erne. Byen var i perioden fra omkring 1830 og frem til slutningen 1870erne præget af søfart og værftsindustri, der kulminerede i kriseåret 1857. I 1864 var Aabenraa således Sønderjyllands førende søfartsby med en tonnage, der var langt større end Flensborgs. I 1857 beskæftigede de seks værfter 4-500 mand. Endnu i 1870 sejlede Aabenraaskibe til Kina og Ostindien, men snart blev byens handelsflåde og værftsindustri udkonkurreret af Flensborgs voksende dampskibsflåde, og Jørgen Paulsens Skibsværft lukkede som det sidste i 1883.

Områdets infrastruktur

Aabenraa motorway

Med kontorer i Aabenraa har du adgang til en udbygget og velfungerede infrastruktur, og kombinerer du rejser med den offentlig transport kommer du nemt rundt i hele Aabenraa Kommune. Du kan planlægge og kombinere rejser med tog og bus ved hjælp af Rejseplanen. Rejser du kun med tog kan du også planlægge din rejse på DSB’s hjemmeside. Hos Sydtrafik finder du køreplaner for kommunens busruter, oplysning om den fleksible kørselsordning Flextur, billettyper, priser, rejseregler med mere. Færgens afgangstider til og fra Barsø finder du på Barsøfærgens hjemmeside. Aabenraa ligger ud til Sønderjyske Motorvej, som er den motorvej, der går fra Kolding til Frøslev og grænsen til Tyskland og som er en del af Europavej E45-motorvejen, der sammenfletter med Taulovmotorvejen ved Motorvejskryds Taulov og fortsætter vest om Kolding videre ned til Frøslev, hvor den i Tyskland fortsætter som A7. Sønderborgmotorvejen mellem Kliplev og Sønderborg har desuden forbindelse med Sønderjyske Motorvej i et motorvejskryds nord for Kliplev. Transportområdet er centralt for kommunens vækstmuligheder, og Aabenraa Kommune har fuldt fokus på at styrke infrastrukturen med de redskaber, man har. Infrastrukturdelen kan kommunen imidlertid ikke løfte alene, hvorfor der ses på løsninger sammen med transportministeriet frem mod 2020.

Erhvervs- og forretningsliv

Aabenraa office

Vælger du kontorlokaler i Aabenraa, så er du tæt på masser af natur- og kulturoplevelser, og du har gode indkøbsmuligheder, en udbygget infrastruktur og en effektiv kollektiv trafik. Forhold, der blandt andet har indflydelse på profileringen af din virksomhed. De kontorer, hvorfra din virksomhed drives er en anden afgørende faktor. Der er flere ting at være opmærksom på, når du skal vælge kontorer i Aabenraa, da dine kontorer er foretagenets ansigt udadtil, og dermed også kan være med til at styrke virksomhedens image. Blandt andet derfor er det værd at overveje, om de valgte kontorlokaler sender det signal, du ønsker. Der skal være harmoni mellem dit brand og kontorernes beliggenhed, størrelse og interiør, ligesom kontorernes placering og beskaffenhed har betydning for rekruttering og medarbejdertrivsel, og derfor indirekte indflydelse på produktiviteten i din virksomhed. Kontorlokalerne bør desuden være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal kontorerne naturligvis være velfungerende og de tekniske installationer i orden, så driften ikke forstyrres. Se ledige kontorlejemål i Aabenraa på Lokalebasen. (postnummer: 6200). Kontorer beliggende her i byen giver adgang til gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Aabenraa og områdets øvrige handelsbyer Padborg, Rødekro og Tinglev, byder på et bredt udvalg af specialforretninger. Aabenraas gamle bymiljø gør shoppeturen til en god oplevelse, idet en del af butikkerne ligger i historiske huse i små gyder langs gågaden. Hver lørdag formiddag er der torvedag på markedspladsen i Aabenraa. I Rødekro ligger butikkerne desuden i midtbyen tæt på banegården og Rødekro Kro.
Padborgs beliggenhed ved grænsen gør, at byen har et bredt udvalg af detailbutikker, da vores tyske naboer også kører over grænsen for at handle, blandt andet i Padborg Torvecenter.
I Tinglev finder du også et stort udvalg af forretninger i byens centrum.
I løbet af året inviterer byerne til events, musik, markeder, børnearrangementer og ”By Night Events” med åbent til langt ud på aftenen.


Købekraften i området

Aabenraa statistics

Information om Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed samt indbyggernes indtægtsniveau og købekraft er relevant, når der skal vælges kontorlokaler i postnummer 6200. Købekraften i Aabenraa er beskeden, og den disponible indkomst i kommunen lå i 2014 på en 17. plads i en sammenligning, foretaget af Danmarks Statistik, af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste). Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Aabenraa Kommune 246.549 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Aabenraa Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje kontorer i byen. Dansk Industri (DI) har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Aabenraa en samlet placering som nummer 34, hvor kommunen i 2015 fik en 14. plads. Aabenraas erhvervsvenlighed er altså gået 20 pladser tilbage. Huspriserne i Aabenraa er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser i Aabenraa og ikke kun til salg-priserne siger mest. Per første kvartal 2017 var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse i Aabenraa 5.989 kroner, hvilket er et fald på -6,68 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er indgået 78 hushandler i Aabenraa Kommune. Der er ikke handlet nogen fritidshuse og ejerlejligheder i Aabenraa i perioden.

Parkeringsmuligheder

Aabenraa parking

Der kan være tilknyttet parkeringsplads(er) til kontorlokaler i Aabenraa, men det gælder ikke alle kontorer, hvorfor det giver mening at vide lidt om de generelle parkeringsforhold i kommunen generelt og i Aabenraa City. Her kan du se en oversigt med antal, placering og fordeling af offentlige og private p-pladser samt handicappladser og P-huse i Aabenraa, som blandt andet tilbyder langtidsparkering. I Aabenraa er det tilladt at parkere på offentlige veje. Undtagelser er vist ved særlig skiltning. Man må ikke parkere, helt eller delvist, på fortov, cykelsti, gangsti, yderrabat, midterrabat, helleanlæg og lignende. På Aabenraa Kommunes hjemmeside finder du flere oplysninger om de almindelige bestemmelser for parkering i kommunen, herunder parkeringsregulativ, regler for offentlig og privat parkering, aktuelle renovationer og eventuelle omlægninger, samt afgiftstariffer for ulovlig parkering med videre.

Udvikling i området

Aabenraa Foto: Wikimedia Commons

Udviklingsniveauet i Aabenraa har betydning i forhold til at drive virksomhed fra kontorer her i kommunen, fordi det kan have indflydelse på en virksomheds vækstpotentiale. Der er gang i udviklingen i Aabenraa i disse år. Strandpromenaden, der binder stranden og midtbyen bedre sammen, er blevet omdannet til et rekreativ byrum, som med sin beliggenhed tæt på vandet og en stor indfaldsvej har stor indflydelse på, hvor indbydende Aabenraa er både for kommunens indbyggere og besøgende. En krabbebro, en græsliggestol, streetboldbaner og forskellige motions- og legeredskaber er blot nogle af de ting, som er blevet anlagt. Første spadestik til strandpromenaden blev taget tilbage i 2013. Strandpromenaden blev indviet under stor festivitas i slutningen af maj 2015. I alt brugte Aabenraa Kommune ni millioner kroner på at forskønne og renovere strækningen fra Café Under Sejlet ved Sønderstrand og frem til Mølleåens udløb. Forskønnelsen omfattede et promenadeforløb med granitbelægning, aktivitetsområder, planteøer, asfaltering af hele parkeringsarealet ved Café Under Sejlet samt nogle ganske spektakulære, nye gadelamper, der har form som lystræer. Der blev også opstillet bycykler, som kan bruges af byens borgere og gæster. Det er planen, at strandpromenaden skal føres helt ind til midtbyen og helt ud til Styrtom. Samtidig er strandpromenaden en vigtig brik i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018, og de øvrige planer for udvikling og forskønnelse af Aabenraa. Udviklingsplanen Fremtidens Aabenraa og den aktuelle områdefornyelse af den sydlige del af midtbyen, der blev sat gang i efteråret 2014 fortsætter. I alt brugte Aabenraa Kommune alene i 2014 60 millioner kroner på forskønnelse af byen og den vitale promenadestrækning, der forbinder byen med fjorden og Sønderstrand, strandpromenaden og områdefornyelsen af midtbyen. Dertil kan føjes andre aktører, der renoverer bygninger på samme strækning. For eksempel det nye mediehus for JydskeVestkysten og Der Nordschleswiger på Skibsbroen. Alt sammen initiativer, der har været og fremadrettet skal være med til udvikle Aabenraa og gøre kommunen og hovedbyen endnu mere attraktiv for visionære virksomheder, ressourcestærke børnefamilier og besøgende, så kommunen kan realisere sine vækstmål.

Industrien

Apple Data Center in Denmark Foto: www.iphonehacks.com

Med kontorer i Aabenraa er det interessant at vide noget om erhverv og industri i kommunen, og her ligger erhvervslivet ikke på den lade side. Globalgiganten Apple bygger et stort datacenter i Aabenraa Kommune (juli 2017). Alene målt på arealet af grundstykket, så er projektet større end alle hidtidige datacenterprojekter i Danmark tilsammen. Byggegrundens areal svarer til ikke færre end 400 fodboldbaner. Aabenraa har både den helt rigtige centrale placering i Nordeuropa og den veludbyggede infrastruktur, som denne form for store virksomheder lægger vægt på. Det er også afgørende for projektet, at kommunens medarbejdere professionelt og i fortrolighed leverer erhvervsservice af så høj kvalitet, at en global spiller som Apple ønsker at investere i Aabenraa. I bygge- og anlægsfasen forventes projektet at beskæftige rigtig mange mennesker [det er dog ikke oplyst, hvor mange] direkte og indirekte til gavn for den overordnede vækst i Aabenraa Kommune, Sønderjylland og hele regionen. Kommunen fremhæver i beskrivelse desuden vigtigheden af, at denne type investering vil kunne bringe flere job med sig i de kommende år, hvis underleverandører, servicevirksomheder og andre samarbejdspartnere vælger at følge med Apple til Aabenraa Kommune – hvilket er forventningen. Der er stigende global efterspørgsel på netop datacentre, hvor man i branchen leder efter de helt rigtige steder at placere sig, understreger kommunen. Aabenraa markerer sig i forvejen inden for sundhed, uddannelser og logistik med nyt Supersygehus, nybygget Campus Aabenraa og Padborg som nordeuropæisk transport- og logistikcentrum. Historisk har Sønderjylland haft stor betydning for transportbranchen, og Padborg har været omdrejningspunktet og distributionscenter mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Der har gennem tiden været større fokus på at udvikle Padborg som ’funktion’ end som by, og udviklingen af området er i høj grad også sket qua byens status som transportmekka. Siden 1920, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland blev draget, har Padborg udviklet sig til et af Nordeuropas største transportcentre. Transportcentret har døgnåbnet og passeres dagligt af i omegnen af 4.500 lastbiler. På det næsten fem kvadratkilometer store område beskæftiges omkring 3.000 ansatte, fordelt på 150 transport- og logistikvirksomheder og knap 50 servicevirksomheder.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Aabenraa hotels

I Aabenraa og Grænselandet findes et bredt udvalg af overnatningsmuligheder og der
er noget for enhver smag. Fra dejlige hoteller til ferielejligheder, sommerhuse, hyggelige private værelser og campingpladser.
 Hotel Royal er Aabenraas ældste hotel. Der er ikke beviser for, at der har været drevet hotel helt siden gavlhuset ud mod Ramsherred (gågaden) blev bygget, hvilket skete i årene mellem 1754 og 1764, men det er højst sandsynligt. Hotellet er centralt beliggende midt på gågaden og torvet foran hotellet er ofte benyttet til aktiviteter i bymidten. En anden mulighed er Hotel Aabenraa, som en god og økonomisk overnatningsmulighed. Hotellet er centralt beliggende i byen, tæt på gågade, svømmehal og bowlingcenter. En tredje mulighed er Bov Kro, der allerede i 1566 fik kongeligt privilegium som en af de allerførste kroer i Danmark. Den sønderjyske gæstfrihed stortrives på Bov Kro. Efter en række om- og tilbygninger kombinerer kroen i dag historisk atmosfære med moderne komfort. Kroen har 17 dobbeltværelser med egen indgang, bad, toilet og fladskærms-tv, som blev renoveret i 2013. De gode gamle traditioner lever videre i kroens restaurant, som byder på danske egnsretter og nyt nordisk cuisine i à la carte-restauranten. De kulinariske lækkerier tilberedes i et moderne køkken, hvor der også bliver bagt og syltet ud fra gamle stolte traditioner. Bov Kro ligger få kilometer fra den dansktyske grænse og er derfor et fint udgangspunkt for en tur i det gamle grænseland, hvor man fx kan besøge Dybbøl Mølle og slottene Gråsten og Sønderborg. Flensborg ligger få minutter derfra i bil, og de mange grænsebutikker ligger nærmest lige rundt om hjørnet. Til fods eller på cykel kan man følge Gendarmstien langs Flensborg Fjord, og for de historisk interesserede er der kun tre kilometer til Frøslevlejren, der blev opført til at huse krigsfanger af den tyske besættelsesmagt. Opstår der således behov for at indkvartere gæster, når du lejer kontorlokaler her Aabenraa og omegn, har du masser af muligheder, og du kan blandt andet reservere hotelværelser til dine overnattende projektarbejdere, kunder eller andre gæsterTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.