Introduktion til området

Aabenraa on the map

Der bor i alt 59.003 (2017) indbyggere Aabenraa Kommune, hvoraf de 16.153 (2017) bor i Aabenraa by. Med et areal på 942 kvadratkilometer er kommunen arealmæssigt landets ottendestørste og består foruden hovedbyen Aabenraa blandt andet af oplandsbyerne Rødekro, Tinglev, Padborg og Kruså. Med landets længste landegrænse og motorvej E45 som hovedfærdselsåre er Aabenraa Kommune Danmarks vigtigste grænsekommune. Her passerer 60 procent af al lastbiltrafik ind og ud af landet. Aabenraa Kommune har en skøn beliggenhed ved de tre fjorde Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Her er der rig mulighed for at dyrke sejlsport og bade ved en eller flere af kommunens mange strande. Aabenraa ligger i Sønderjylland, som er kendt for egnsretter og kaffebord – og det gælder naturligvis også for Aabenraa og det øvrige grænseland. Nogle af Danmarks bedste gourmetrestauranter findes her i Sønderjylland, hvor man kan nyde kulinariske specialiteter i særklasse. De mange kgl. privilegerede kroer i grænseområdet tilbyder alt fra gedigen kromad til à la carte, tilberedt ifølge stolte sønderjyske traditioner. Kendetegnende for mange af de sønderjyske restauranter er, at retterne er inspireret af sønderjyske traditioner og der benyttes regionale råvarer i tilberedningen.
Man kommer heller ikke udenom det store Sønderjyske Kaffebord, som hvis det skal være helt efter bogen byder på intet mindre end 14 forskellige slags kager. Så kunne du tænke dig at smage den ægte sønderjyske brødtorte, ”gojeraj” eller ”knæpkager” så er du kommet til rette sted, og du kan godt springe aftensmaden over den dag. Man kan ikke sige Sønderjylland uden at nævne pølser og kål. Ingen ringriderfest uden ringriderpølser. Intet frokostbord uden diverse pølsespecialiteter og den kendte sønderjyske spegepølse. For slet ikke at nævne kål. Sønderjyder elsker kål – sønderjysk grønlangkål og gammeldags hvidkål. Også solæg er en yndet spise her på egnen, og serveres på mange kroer og værtshuse.


Områdets historie

Aabenraa landscape Foto: www.aabenraa.dk

Det antages, at Aabenraa, som langt de fleste andre danske købstæder, er opstået omkring 1200. Navnet betyder ”Opnør ved Å”, hvilket hentyder til, at byen blev anlagt på den del af landsbyens Opnørs jord, der lå ved åen. Det vides ikke nøjagtigt, hvor landsbyen Opnør lå, men da navnet betyder ”åben strandbred”, formodes det, at gårdene lå et sted på den morænelerbanke, der i dag udgør kernen af Aabenraa. I takt med at købstaden voksede frem, fik landsbyen navnet “Gammel Opnør,” og svandt langsomt ind. Det ældste Aabenraa skal efter navnet at dømme søges i området ved Mølleåens udløb i Aabenraa Fjord, men der er endnu ikke fundet nogen arkæologiske spor af den ældste bydel. Det har været en lille bebyggelse, primært beboet af håndværkere, der har ligget samlet omkring en havn. Havnen var byens livsnerve og eksistensgrundlag, hvilket bekræftes af det dokument fra 1257, hvori Aabenraa nævnes første gang. Her giver Kristoffer I Løgumklosters munke toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe ”vor havn i Aabenraa”. Til den lille handelsplads blev der opført en kirke, som ikke findes længere, men ifølge flere kilder fra 16- og 1700-tallet lå den på nordsiden af Skibbrogade. Kirken fik ikke nogen lang levetid, idet der i midten af 1200-tallet blev opført en ny kirke til den støt voksende by. I modsætning til andre byer, hvor man også byggede nye kirker på samme tid for at imødekomme et stigende befolkningstal, valgte man i Aabenraa ikke at lægge den nye kirke på samme sted som den gamle, men i stedet at placere den nord for byen, på toppen af morænelerbanken. Det antages at være sket ud fra en tese om, at byen ville vokse op omkring kirken, da store vådområder syd og vest for byen forhindrede vækst i disse retninger. Den ventede udvikling lod dog vente på sig, og der gik flere århundreder.

Områdets infrastruktur

Aabenraa infrastructure

Det er værd at vide, at du med erhvervslokaler i Aabenraa, har adgang til en udbygget og velfungerede infrastruktur, og ved at kombinere rejser med den kollektive trafik kan du rejse til og fra ethvert sted i Aabenraa Kommune. Du kan planlægge og kombinere rejser med tog og bus ved hjælp af Rejseplanen. Rejser du kun med tog kan du også planlægge din rejse på DSB’s hjemmeside. Hos Sydtrafik finder du køreplaner for kommunens busruter, oplysning om den fleksible kørselsordning Flextur, billettyper, priser, rejseregler med mere. Færgens afgangstider til og fra Barsø finder du på Barsøfærgens hjemmeside. Aabenraa ligger ud til Sønderjyske Motorvej, som er den motorvej, der går fra Kolding til Frøslev og grænsen til Tyskland og som er en del af Europavej E45, der sammenfletter med Taulovmotorvejen og fortsætter vest om Kolding videre ned til Frøslev, hvor den i Tyskland fortsætter som A7. I disse år er der stort fokus på infrastrukturen og transportområdet i Aabenraa, fordi begge dele er centrale for kommunens vækstmuligheder. Infrastrukturdelen kan kommunen imidlertid ikke løfte alene, hvorfor der ses på løsninger sammen med transportministeriet frem mod 2020. Ifølge grænsekantens borgmestre handler det om at styrke den dansktyske landegrænse, som er hovednerven for eksporten. Derfor arbejdes der med infrastruktur, turisme – og salg af erhvervsjord skal styrkes. Herudover har Aabenraa Kommune med teknisk bistand fra Vejdirektoratet vurderet alternativer til en løsning på de trafikale problemer i Aabenraa Nord fx i forhold til kø ved motorvejsafkørsel 70 på E45. Løsningen skal gøre det muligt for virksomheder, og dem, der lejer lager- og produktionslokaler i området at gøre brug af såkaldte modulvogntog, altså lastbiler med anhængere på en samlet længde op til 25 meter. Disse modulvogntog kan, som forholdene er i dag, ikke komme gennem rundkørslerne ved afkørsel 70 og ind i industriområderne i Aabenraa og Rødekro. Forslaget fra Aabenraa Kommune er et nyt, nordvendt tilslutningsanlæg ved Bodumvej samt en såkaldt shunt på frakørselsrampen fra syd ved afkørsel 70. En shunt er en bane, der leder trafikken uden om rundkørslen og direkte ind på vejen mod Aabenraa.

Erhvervs- og forretningsliv

Aabenraa warehouse

Du har adgang til rigtig gode indkøbs- og shoppingmuligheder, når du vælger lager- og produktionslokaler i Aabenraa. Aabenraa og områdets øvrige handelsbyer Padborg, Rødekro og Tinglev, byder på et bredt udvalg af kæde- og specialforretninger. Aabenraas hyggelige købstadsmiljø gør shoppeturen til en god oplevelse, og en del af butikkerne holder til i historiske bygninger i små gyder langs gågaden. Hver lørdag formiddag er der torvedag på markedspladsen i Aabenraa. I Rødekro ligger butikkerne i midtbyen tæt på banegården og Rødekro Kro.
Padborgs beliggenhed ved grænsen gør, at byen kan tilbyde en bred pallette af detailbutikker, da vores tyske naboer også kører over grænsen for at handle, blandt andet i Padborg Torvecenter.
I Tinglev finder du også et stort udvalg af forretninger i byens centrum.
I løbet af året inviterer alle byerne til musik, markeder, børnearrangementer og ”By Night Events”.
Lager- og produktionslokaler vil typisk være beliggende i industriområder. Lager- og produktionslokaler har flere navne og findes i forskellige kategorier, fx lagerhotel, self-storage og opbevaring. Har du behov for lager- eller produktionslokaler til din virksomhed eller butik eller lagerplads til din webshop eller privat opbevaring, så finder du nemt ledige lejemål i Aabenraa på Lokalebasen, hvor du kan søge efter ledige lager- og produktionslokaler i velfungerende, veldrevne ejendomme med gode adgangsforhold. Lagerlokalerne er typisk separate, aflåselige og i mange tilfælde ventilerede med højt til loftet og fx udstyret med betongulve, god belysning og gode parkeringsforhold, med let og direkte adgang hele døgnet til af- og pålæsning. Lager- og produktionslokaler har almindeligvis portadgang, stor vareelevator – hvor lejemålet er i flere etager (fx underetage) – samt adgang til toiletter. I visse tilfælde vil der være mulighed for køb eller leje af tilknyttede kontorer, inventar, herunder lagerreoler samt mulighed for etablering af internetforbindelse, modtagelse og afsendelse af paller, pakker og eksempelvis mulighed for etablering af postadresse, kantineordning, firmaskiltning, leje af mødelokaler med mere.

Købekraften i området

Aabenraa purchasing power

Påtænker du at leje lager- og eller produktionslokaler i Aabenraa, så er information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i kommunen relevant. Købekraften i Aabenraa er beskeden, og den disponible indkomst i kommunen lå i 2014 på en 17. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Aabenraa Kommune 246.549 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Aabenraa Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje lager- og eller produktionslokaler her i kommunen. Dansk Industri (DI) har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Aabenraa en samlet placering som nummer 34, hvor kommunen i 2015 fik en 14. plads; altså en tilbagegang i Aabenraas erhvervsvenlighed på 20 pladser. Huspriserne i Aabenraa er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Aabenraa og ikke kun til salg-priserne siger noget om det overordnede niveau i kommunen. I første kvartal 2017 er der ikke solgt nogen fritidshuse eller ejerlejlighed, men til gengæld 78 parcel- og rækkehuse til 5.989 kroner per kvadratmeter, et fald på -6,68 i forhold til fjerde kvartal 2016.

Parkeringsmuligheder

Aabenraa parking

Der vil typiske være tilknyttet parkeringsplads(er), når du lejer lager- og produktionslokaler i Aabenraa Kommune. Derfor kan det alligevel være nyttigt at vide lidt om, hvordan det er at være parkant i Aabenraa. Her kan du se en oversigt med antal, placering og fordeling af offentlige og private p-pladser samt handicappladser og P-huse i Aabenraa, som blandt andet tilbyder langtidsparkering. I Aabenraa er det tilladt at parkere på offentlige veje. Undtagelser er vist ved særlig skiltning. Man må ikke parkere, helt eller delvist, på fortov, cykelsti, gangsti, yderrabat, midterrabat, helleanlæg og lignende. På Aabenraa Kommunes hjemmeside finder du flere oplysninger om de almindelige bestemmelser for parkering i kommunen, herunder parkeringsregulativ, regler for offentlig og privat parkering, aktuelle renovationer og eventuelle omlægninger, samt afgiftstariffer for ulovlig parkering med videre.

Udvikling i området

Aabenraa workforce progress

Igangværende og planlagte udviklingsprojekter i en kommune er relevante, når du overvejer at leje af lager- og produktionslokaler, fordi det blandt andet kan have indflydelse på din virksomheds vækstpotentiale. Og der sker en masse på mange fronter i Aabenraa i disse år. Supersygehus Sønderjylland er et sygehus med aktiviteter i Tønder, Sønderborg og Aabenraa. Frem mod 2020 ombygges og omstruktureres sygehuset for at etablere det nye Sygehus Sønderjylland med akutsygehus i Aabenraa, specialsygehus i Sønderborg og dagshospital i Tønder. I 2015 gik Aabenraa Kommune 25 pladser frem i Dansk Industris ”Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse” og landede på en samlet 14. plads – kommunen fastholdt ikke placeringen i 2016, men har høje forventninger til 2017. Målrettet fokus på fysisk planlægning og rekruttering er en af forklaringerne på den flotte placering. Aabenraa Kommune gik frem i ni af 11 kategorier i DI’s erhvervsklimaundersøgelse. Aabenraa Kommune var dermed placeret i top ti over kommuner med størst fremgang i 2015. Den største fremgang opnåede Aabenraa Kommune i kategorien Arbejdskraft, hvor kommunen gik 46 pladser frem fra 2014, og den bedste placering er en ottendeplads i Fysisk planlægning. I Aabenraa Kommune har man skruet op for investeringerne i at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet og et velfungerende beredskab omkring lokalplanlægningen. Derudover har kommunen styrket samarbejdet med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft og kører blandt andet målrettede indsatser over for de brancher og kandidater, som kommunen og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække til kommunen. Resultatet af DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse 2015 var baseret på svar fra 85 virksomheder i Aabenraa Kommune, hvilket svarer til cirka 23 procent af de privat beskæftigede i kommunen. De virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er blevet bedt om at svare på, hvad Aabenraa Kommune skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Svaret lød: arbejdskraft samt infrastruktur og transport, fordi transportområdet er centralt for kommunens vækstmuligheder. Aabenraa Kommune har fortsat fokus på at styrke disse indsatsområdet og dermed erhvervsudviklingen.

Industrien

Aabenraa industry

Er dine lager- og produktionslokaler placeret i Aabenraa, er det interessant at vide noget om kommunens erhverv og industri. Der er i disse ord stort fokus på Grænsetrekanten, som samarbejder med landets 12 største byområder om at skabe vækstcentre for erhvervslivet, bedre uddannelsesmuligheder og optimal infrastruktur. Med 225.000 indbyggere, cirka 100.000 arbejdspladser og 10.000 studerende har Grænsetrekanten optimale betingelser for vækst og udvikling. Og har ydermere som grænseoverskridende region en helt enestående mulighed for at skabe dynamik på tværs af landegrænsen. Det er kommunerne allerede godt i gang med, men der er enighed om, at der er masser af muligheder for at forbedre infrastrukturen, som er en af de væsentligste indsatsområder sammen med fx en fælles markedsføring af erhvervsgrunde i Grænseområdet. En forbedret infrastruktur vil også åbne mulighed for at styrke turismen i Grænsetrekantens område, som i dag er et af de mest populære turistområder i Danmark og Nordtyskland. Med Turismus Agentur Flensburger Förde og Destination Sønderjylland har man i regionen skabt to ambitiøse samarbejder, der skal tiltrække endnu flere turister. Man arbejder ud fra devisen, at jo lettere man gør det for turisterne at komme til området, des større er vækstpotentialet. Turistområdet rummer store muligheder for at skabe både vækst og arbejdspladser – det potentiale vil man gerne udnytte. Aabenraa Kommune forudser, at den kommende Femernforbindelse vil sprænge alle budgetter. Samtidig ser det ud til, at en opgradering af jernbanen på tysk side først kan være færdig i 2024 – altså tre år efter, at Femernforbindelsen planlægges færdig i 2021. Derfor understreger borgmestrene i Grænsetrekanten (Aabenraa, Sønderborg og Flensborg), at man bør opprioritere hovednerven for den dansktyske eksport, som er landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, fordi langt den største industriproduktion foregår i Jylland, og man tror ikke på, at vare- og godstransporten vil flytte sig over til Femernforbindelsen – tværtimod. Skal der skabes øget vækst i Danmark og Nordtyskland, er de tre involverede kommuner enige om, at de er afhængige af en veludviklet infrastruktur i den sønderjyske-slesvigske grænseregion med en let adgang til Hamborg og derfra videre ud i Europa. Landegrænsen mellem Danmark og Tyskland er og bliver hovednerven i den dansktyske eksport. Derfor skal arbejdet med infrastruktur, turisme og salget af erhvervsjord styrkes, i stedet for at rette et for ensidigt fokus mod Femernforbindelsen.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Christies Sønder Hostrup Kro Hotel Foto: www.whatif.com

I Aabenraa og Grænselandet findes et bredt udvalg af overnatningsmuligheder og der
er noget for enhver smag. Fra lækre hoteller til ferielejligheder, sommerhuse, værelser i private hjem og campingpladser.
Christies Sønder Hostrup Kro er kendt for sin restaurant samt bibliotek, vinkælder, lokaler og værelser i international klasse. Der er mulighed for udendørs servering i parken og der r tennisbane samt golfbane i parken. Kroen har desuden egen helipad. Alle hotellets værelser har trådløst internet. På Christies Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland starter madoplevelsen i kroens urtehave, der er en af landets største og smukkeste. Her fremelskes grøntsager, urter og frugter og i røgovnen tilberedes røget laks, kammuslinger og andre delikatesser. Krohotellet er hyggeligt med fine faciliteter og alle moderne bekvemmeligheder. Hotellet har 10 hyggelige Hotelhytter i parken, 11 comfort-værelser samt fire juniorsuiter og fire smukke suiter med en-personers spabad eller dampbad. Er dine lager- og produktionslokaler beliggende i Aabenraa, og der opstår behov for indkvartering af gæster, kan du blandt andet reservere hotelværelser TripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.