Introduktion til området

Fredericia er en fæstningsby med en rig militærhistorie. Man kan stadig se voldene og kanonerne, der forsvarede byen og Danmark mod svenskerne og prøjserne. Det tidligere Frederiksodde er også en livlig havne- og handelsby, hvor man kan cykle, vandre, løbe, slappe af og besøge de mange lokale producenter af fødevarer, øl og vin, ligesom der er adskillige gode spisesteder i Fredericia om omegn. Fredericia har i 2016 cirka 40.250 indbyggere og dækker et areal på 134,46 kvadratmeter. Der er flere skove i Fredericia, fra vildskoven Trelde Næs, som er næsset ved den sydøstlige munding af Vejle Fjord, til den mere tæmmede Fuglsang skov, som ligger i forlængelse af Hannerup Skov og udgør ét stort sammenhængende bynært naturområde. De tre skove indbyder alle til skønne naturoplevelser, hvad enten man er til fods eller cykler ad de mange smukt anlagte stier. Herudover ligger Fredericia i et spændende geologisk område, hvor man kan udforske klitterne og finde fossiler. De 40-50 millioner år gamle lag har dannet klitterne ved Østerstrand, Trelde og på fynsiden ved Røjle Klint. Lerlagene indeholder rester af fortidens havdyr, og over tid har havets bølger skyllet fossilerne ud af klitterne. I strandkanten, mellem grus og sand, kan man derfor være heldig at finde ryghvirvler, søliljer, hajtænder og andre fossiler. Fredericia indbyder også til sportslig udfoldelse og Østerstrand, Volden, De Orange Haller og Gasværksgrunden er blot nogle af de arenaer, hvor du kan dyrke streetsport. Byens idrætshaller tilbyder desuden et hav af aktiviteter, der egner sig til hold- og solosport. I august 2016 holdt Fredericia for første gang det internationale triatlonstævne Challenge Fredericia. Til stævnet dyster 1.000 atleter fra hele verden på den halve og kvarte Iron Man-distance. Starten går fra byens kanaler ud til Lillebælt, efterfulgt af cykling i Fredericias smukke landskab, og afsluttes med en løbetur gennem byens gader. Året rundt arrangeres der guidede byvandringer i Fredericia, som tager udgangspunkt i byens historiske bymidte eller den skønne natur, der omgiver byen. Det kan være voldvandring eller fx virksomhedsbesøg blandt andet hos Carlsberg og temature, der fx kan handle om religion eller byens baggårde.

Områdets historie

Da de sejrrige tropper drog ind i Fredericia, var den berømmede fæstning Fredericia Volds betydning klokkeklar. Allerede i 1657 skulle den endnu ikke færdige fæstning stå sin prøve i en krigstid. Den svenske hær belejrede og stormede byen, hvorefter den brændte. Efter fredsslutningen i 1660 begyndte arbejdet med at genopbygge byen og fæstningen, nu under navnet Fredericia. Ideerne med byen var mange, og planerne storslåede. Der skulle anlægges kanaler, opføres en børs, et kongeslot og flere andre bygninger. Forudsætningerne kunne dog ikke helt følge med, da det danske rige fattedes penge efter 1600-tallets mange krige, og det viste sig sværere at lokke købestærke borgere til at bosætte sig i den nye by. I 1674 og 1682 søgte den danske konge at hjælpe byen ved at udstede en række økonomiske og retslige privilegier samt tilstede byen asylret og religionsfrihed. Fredericia blev fristad og byens befolkning kom som følge heraf til at bestå af en broget flok. Der var bønder fra omegnens nedlagte landsbyer, udenlandske soldater, tilflyttede fallenter og kriminelle fra det øvrige Danmark samt håndværkere, landbrugere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at praktisere deres tro i fred. Katolikker, jøder og huguenotter flokkedes til byen, der fik en svær start, og først for alvor kom i gang i anden halvdel af 1700-tallet, hvor forholdene for byens udvikling blev bedre. Da Fredericia blev grundlagt var det med mulighed for, at den kunne blive residensstad for kongen. Derfor fik byen en præsident i spidsen for bystyret. Virkeligheden blev en anden, og byens sidste præsident, Hans de Hoffman, satte det største aftryk på Fredericias udvikling. Han stod bag flere bestemmende initiativer til gavn for byens beskæftigelse og indtjening, og han opførte desuden byens rådhus.

Områdets infrastruktur

Med butikslokaler beliggende i Fredericia kan det være interessant at vide, at man nemt kommer til og fra byen, som ligger tæt på motorvejsnettet, og dermed Billund Airport. Den offentlige trafik er også effektiv i den jyske trekants-by. Der ligger to togstationer i byen, Fredericia Banegård, som ligger i Jernbanegade, hvorfra der blandt andet kører IC3-tog til Fyn og København (Københavns Lufthavn) og Taulov Station, der forbinder Fredericia med det øvrige Jylland. Sydtrafik står for busdriften i Fredericia, som omfatter bybusser, lokale og regionale ruter samt natbusser, se oversigten over Buslinjer i Fredericia og planlæg din rejse. Der ligger ét turistbureau og tre taxiselskaber i Fredericia, herunder Fredericia Taxi og Taxa Fyn (to alen af et stykke, da FT er en del af TF) samt to biludlejningsfirmaer. Som en del af trekantsområdet mellem Kolding og Vejle, så er Fredericia et trafikalt knudepunkt, og en vigtig del af det skelet, som skal være med til at danne fremtidens transportsystem, med elektrificeret jernbanedrift i hele Danmark i 2030. Det kommer til at bestå af højhastighedstog, intercitytog, regional- og godstog, der kører på dobbeltsporede elektrificerede jernbaner. TGV-tog vil betjene hovedstrækningerne fra Aalborg til Padborg, fra Esbjerg til Fredericia, fra Helsingør til København til Rødby og mellem København, Aarhus, Vejle, Odense og København. Det øvrige land og byerne dækkes med intercitytog og regionaltog på enkeltsporede elektrificerede jernbaner. Busdriften vil over tid blive omlagt og minimeret, hvor der er jernbanedrift. I landområder vil busdriften få flere daglige afgange fra morgen til aften. Genindførelse af godstogstrafikken i Danmark vil ske på enkeltsporede elektrificerede jernbaner, som vil fjerne tung trafik fra landets motorveje. Trailere og containere skal transponeres på jernvanevogne og med ibrugtagning af TGV vil der –Bornholm undtaget – ikke længere være behov for indenrigsflyvninger. Samtidig vil jernbanenettet blive så finmasket og elektrificeret, at forurening kan minimeres og samles ved kraftværkerne, hvilket vil gavne miljøet. Danmarks infrastruktur skal være fuldt udbygget i 2030. Det medfører, at der vil være stort fokus på planlægning, finansiering og udvikling af nyt materiel, for kun på den måde kan planen realiseres til gavn for brugerne og miljøet.

Erhvervs- og forretningsliv

Valget af butikslokaler er afgørende i forhold til branding af din butik og dit brand, og der er mange ting, du skal være opmærksom på, når der skal vælges butikslokaler, da butikkens omgivelser kan være med til at styrke butikkens image og tiltrække kunder. Butikslokalerne er butikkens ansigt mod verden og kan dermed bidrage til at styrke et brand. Derfor er det værd at overveje, om butikslokalerne sender det signal, du ønsker. Der skal være harmoni mellem dit brand og butikslokalernes placering, størrelse og indretning. Butik kommer af det franske ord boutique, og anvendes typisk om et fysisk sted, men i stigende grad også om internetbutikker. Nogle butikker sælger kun bestemte varer, mens andre butikker sælger varer inden for flere forskellige varekategorier. Supermarkeder har fx et meget bredt sortiment, der dækker mange kategorier. Fredericia er en handelsby med meget at byde på, et levende restaurationsliv og et blomstrende butiksliv, der bugner af dansk og international mode, genbrugsguld, brugskunst og møbeldesign. Tjek Lokalebasen og se butikslokaler til leje i trekantområdets største handelsby.

 

Med butikslokaler i og omkring Fredericia midtby, har du mange dagligvarebutikker tæt på, herunder føtex, Daglig- og SuperBrugsen, Netto, Fakta, Rema 1000, Dagrofa, Kiwi, Lidl, Superbest, Aldi og Spar. Derudover er der mange special- og delikatesseforretninger i Fredericia, fx Slagter Jacobsen, Provianten, Generalen og mange flere. Med butikslokaler i Fredericia, kan du hos OSUMA bestille dagligvarer, som leveres til privaten eller butiksdøren. Byens handelstandsforening Fredericia Shopping har mange ideer til, hvordan handels- og bylivet skal udvikles i de kommende år, og fri internet i hele byen er en af dem. Internettet og fri adgang til det er så eftertragtet, at gratis wifi måske bliver Fredericia midtbys næste store initiativ i kampen om kunderne. En teknisk løsning med det nødvendige udstyr monteret i lygtepæle eller i de nye og kommende by-møbler er foreslået i 2016. Projektet indeholder visse udfordringer af teknisk og juridisk karakter, men handelsstandsforeningen, Fredericia Shopping, mener, at det skal løses, fordi gratis wifi betyder noget for rigtig mange mennesker. Og når krydstogtskibene kommer, har byen konstateret, at mange af gæsterne direkte opsøger etablissementer med gratis internet. Foreningen er ikke bekymret for, at netadgangen vil få nogle af butikkernes kunder til i stedet at handle via webbutikker. De senere år er der opstået en stribe nye cafeer i midtbyen. Tidligere var restaurations- og cafelivet svært at få øje på mellem byens mange butikker, men butikkerne har vist sig at trække folk i kaffehusene, som til gengæld trækker folk i butikkerne. Fredericia byder flere gange om året på ShoppingBAZAR (messe, blandt andet i byens store messecenter, MESSE C), som er powershopping af kendte mærkevarer inden for mode, design, tøj, sko, smykker, skønhed, parfume, boligdesign, møbler, smagsoplevelser med mere. Konceptet bag ShoppingBAZAR er at afholde Danmarks fedeste livsstils- og shoppingmesser. Udstillerne er håndplukkede, hvilket garanterer kunderne en bred vifte af nye varer og tendenser. På messerne kan du, foruden mærkevarer inden for designertøj til kvinder, mænd, børn og unge shoppe sko, smykker, tasker, boligdesign, fødevarer, spa og wellness samt skønhedsprodukter, biler, briller, sportstøj, legetøj, biler, dyner, sengetøj og meget mere.

Købekraften i området

Information om Fredericias lokale købekraft og klientel er relevant i forhold til din kommende butiks omsætnings- og vækstpotentiale, hvorfor det er vigtigt at vide noget om niveauet i den by, hvori du påtænker at åbne butikslokaler. Fredericia er kommunens største by med 40.000 indbyggere. Derefter følger Taulov med 3.400 og Skærbæk med 2.000 indbyggere. Der bor således i alt 50.500 indbyggere i Fredericia Kommune, hvor gennemsnitsindkomsten i 2015 var 231.400 kroner om året, og det er cirka 5.000 kroner mere end regionsgennemsnittet og 9.000 kroner lavere end landsgennemsnittet. Andelen af fredericianere, der kan betale en uventet udgift, er faldet siden 2011, hvor denne andel samtidig er steget på landsplan. Det har medført, at 10 procent af byens borgere har svært ved at betale deres faste udgifter, og det er fire procentpoint flere end regionsgennemsnittet. Fredericianerne bliver i gennemsnit 79,4 år, hvilet er få år mindre end landsgennemsnittet, og byens borgere er tilfredse med, hvad de har opnået i livet. Befolkningstallet i kommunen er steget med 1,2 procent fra 2010 til 2015, hvilket kun er overgået i regionen af Fanø, Kolding, Vejle og Odense . Hele 92 procent af byens borgere er tilfredse med deres levestandard, hvor den regionsbestemte tilfredshed ligger på 90 procent. 75 procent af fredericianere mener, at de har mulighed for at ændre deres liv, som de ønsker. Ingen andre syddanske kommuner får så fint et skudsmål. Den årlige produktionsudvikling i Fredericia – som svarer til værditilvæksten per arbejdstime –  i den private sektor er målt til at være 32 gange højere i Fredericia end i resten af landet. 87 procent af byens borgere synes, at de har et godt helbred, og det er regionens næsthøjeste niveau, som kun er overgået af Haderslev. Der var i 2015 25.741 arbejdspladser i Fredericia Kommune, hvoraf 15.605 er private. Der opstod 139  nye virksomheder (herunder butikker) i 2013, og det er en anelse højere end landsgennemsnittet.

Parkeringsmuligheder

Ligger dine butikslokaler i Fredericia, så har du, dit personale og ikke mindst dine kunder rigtig gode parkeringsmuligheder tæt på. Du kan parkere gratis de fleste steder i Fredericia, men husk at følge skiltningen og stille din parkeringsskive. Der er ubegrænset parkering på parkeringspladserne i Norgesgade nord og syd. Ved Banegården kan du parkere gratis og ubegrænset ved begge udgange. Dog er pladserne tættest på banegården tidsbegrænsede, så hold øje med skiltningen. Du skal betale for at parkere på Bülows Plads, samt på pladserne i Sjællandsgade bag rådhuset og i Jyllandsgade ved rådhuset. På parkeringspladsen ved Madsby Legepark kan du parkere alle dage fra klokken 9.00 til 17.00. Det koster 10 kroner i timen (2016). På Fredericia Parkering kan du se et kort over byens parkeringspladser, hvor i Fredericia det er muligt at parkere, og hvilke begrænsninger der er de enkelte steder. Kortet indeholder også oplysninger om takster og tider, beboerparkering samt månedskort. På kortet finder du betalingspladserne markeret med blåt og rødt. Klikker du på en af pladserne, kan du bestille et månedskort for en eller flere hele måneder (med valgfri startdato), der gælder til alle betalingspladser. På Parkeringspladser i Fredericia kan du se, hvor i Fredericia det er tilladt at parkere, og hvilke begrænsninger der er de forskellige steder. Husk, at det altid er skiltningen, der gælder. I Købmagergade ligger parkeringshuset Domus Axel, hvor der i dagstimerne (fra klokken 9.00 til 17.00) er tre timers tidsbegrænsning. Har du behov for langtidsparkering ved en vej eller parkeringsplads, hvor der er tidsbegrænset parkering eller har du brug for at parkere i gågaden, kan du ansøge om en parkeringstilladelse hos Fredericias Borgerservice. Parkeringstilladelse gives kun i særlige tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at parkere andetsteds. Det kan fx være i forbindelse med renovering af ejendomme eller ved til- og fraflytning.

Udvikling i området

Fredericia har haft ry for at være anonym, men byen har stort potentiale for at udvikle et stærkt brand og blive kendt for en række ting. Det vurderer konsulentbureauet Kvistgaard Consulting, som analyserede Fredericia i 2009, og påstod, at brandet Fredericia nærmest var stendødt, og at for folk rundt om i Danmark, var Fredericia fuldstændig ligegyldig og anonym. For togfolket en omstigningsby og for billisterne sådan en by, man kører igennem eller forbi, men det har ændret sig, og også Fredericias butiksliv mærker, at der er gang i udviklingen i fæstningsbyen med de mange muligheder. I Fredericia kan man rejse sig fra en cafe i midtbyen og på bare fem minutter gå ned til en badestrand, og det gør byen ressortagtig, og det er noget, andre byer sukker efter og forsøger at købe sig til. Også Fredericias historie er et væsentligt salgsparameter, der anvendes mere intensivt i markedsføringen af den tidligere fristad – byen som i en tid med religiøst snæversyn – er bygget på religiøst frisind. Der er også gang i den kulturelle udvikling i byen med Fredericia Teater og musicalakademiet, som i de senere år har opsat store publikumssuccesser, som har høstet international anerkendelse. Store arkitektfirmaer som LINK arkitektur og SAHL Arkitekter (som er en del af Rambøll) flokkes til Fredericia for at bidrage til designet af fremtidens byudvikling. Hvert år anløber et af det amerikanske rederi Celebrity Cruises’ krydstogtskibe Fredericia havn, og omkring 3.000 gæster (med besætning) fra verdens lande besøger den gamle by, og det gør Fredericia i disse år en stor indsats for at blive bedre til at fortælle om, og det er denne udvikling, du bliver en del af, når du vælger at drive din forretning fra et af Fredericias butikslokaler.

Industrien

Er dine kommende butikslokaler beliggende i Fredericia, bliver du en del af et sprudlende og driftigt erhvervsliv, hvor også mange af landets store virksomheder holder til. Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som blev etableret i 2010, flyttede i 2016 hovedkontor fra Roskilde til Fredericia, for at komme nærmere størstedelen af medlemmerne, i håb om, at det vil lette dagligdagen, når administrationen er tæt på. Foreningen har en halv snes fastansatte medarbejdere og beskæftiger derudover flere løst tilknyttede konsulenter. En anden af byens store spillere er fredericianske A2Sea, som har leveret en del af Tysklands største havmøllepark, Gode Wind 2+1. Med skibet Challenger har de sat 97 turbiner i den tyske del af Nordsøen, og når havmølleparken er idriftsat vil den kunne levere energi svarende til forbruget i 600.000 tyske hjem. I 2016 er firmaets næste store projekt, det britiske havmølleprojekt, Dudgeon Offshore, hvor der skal opføres en 402 megawatt havmøllepark – hele projektet beløber sig til £1,5 milliarder. Hotel Fredericia udvider i 2016 for 35 millioner kroner. Der er brug for mange flere værelser på det store hotel ved siden af Fredericia Idrætscenter i Madsbyparken, derfor pågår en udbygning til omkring 35 millioner kroner. Der sker rigtig mange gode ting i Fredericia, som er medvirkende til, at hotellet har mange gæster, fx giver de store byggerier i området travlhed på hotellet, fordi en del håndværkere indkvarteres der, ligesom der arrangeres mange møder og konferencer, som giver travlhed. Med butikslokaler i Fredericia kan det give god mening at melde sig ind i den lokale handelsstandsforening, som har skiftet navn til Fredericia Shopping. Foreningen blev grundlagt i 1866 og repræsenterer de mange virksomheder, der er medlem af foreningen og som bakker op omkring byen og byens handelsliv. Det gør Fredericia Shopping blandt andet ved at markedsføre byens butikker og shoppingliv i de sociale medier, kombineret med events og arrangementer for byens besøgende. Fredericia Shoppings økonomiske fundament er foreningens mange medlemmer, som er med til at arrangere og afvikle de spændende begivenheder i byen og udvikle Fredericia som et spændende sted at besøge og købe ind.

Hotels And Hostels

Dine butikslokaler er centralt placeret i forhold til hotelreservationer, når du har overnattende kunder, rejsende agenter, butikspersonale eller andre gæster. Hotel Medio er et familiedrevet hotel beliggende tæt ved havet i Snoghøj i Fredericia. Hotellet ejes og drives af Jacob Grøn Pedersen, som også ejer de to søsterhoteller – som han tidligere også har drevet – Postgaarden Hotel og Hejse Kro. Fredericia Hotel Medio er beliggende ved den gamle Lillebæltsbro i Fredericia på Kolding Landevej 6, kun 1,5 kilometer fra motorvejen ved Erritsø. Der er desuden gode muligheder for at bade, fiske eller sejle. Hoteller har også legeplads med gynger og trampolin, en hyggelig bar med pool-bord og restaurant med dagens ret. Der er mulighed for at benytte fælles tekøkken, fx hvis man vil grille en sommeraften eller smøre en madpakke. Hotellet er handicapvenligt og har gode parkeringsforhold, både til personbiler som kan parkeres foran værelset samt parkeringspladser til busser og lastbiler. Fredericia har flere gode hoteller, både i den billige og dyrere ende, og ligger dine butikslokaler i byen, kan du fx reservere hotelværelser til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com, TripAdvisor eller booking.com.