Introduktion til området

Fredericia er byen med den lange militærhistorie, volde og kanoner, som i 2016 har cirka 40.250 indbyggere og dækker et areal på 134,46 kvadratmeter. Fredericia, som tidligere hed Frederiksodde, er en af landets yngste byer. Med beliggenhed i trekantsområdet ved Lillebælt og omgivet af smuk natur, så er den gamle fæstningsby både et godt udgangspunkt for oplevelser ved eller på vandet og et trafikalt knudepunkt. Byen har desuden gennem næsten 100 år været rygraden i MESSE C’s virke, hvor personalet brænder for at arrangere og afvikle messer i verdensklasse bedre end alle andre. Op til 10.000 gæster besøger i løbet af én dag de store publikumsmesser i MESSE C, og uanset om du er til veteranbiler eller både, håndarbejde eller luksusshopping, så kan du som besøgende altid regne med venlig service og gode forhold i det kendte messecenter, hvor personalet sætter en ære i at tilbyde gode oplevelser. Messecentret har 3.500 gratis parkeringspladser, og ved store messer sørger hjælpere for, at parkering og trafik glider. Indenfor sørger et korps af medarbejdere for at bemande indgang, garderobe samt holde rent, kokkerere i køkkenet, servere, bemande spisesteder og meget andet. Messecenterets filosofi er, at jo bedre en messeoplevelse man får, jo mere sandsynligt er det, at man vender tilbage. Fonden MESSE C, som oprindeligt hed Fonden Dansk Købestævne fejrede 100 års jubilæum i 2015, og er således det første messecenter i Danmark. Interessen var enorm ved det første købestævne, som fandt sted i september 1913 i eksercerhuset ved Østervold i Fredericia. Derfor etablerede driftige erhvervsfolk og politikere fra området Fonden Dansk Købestævne i november 1915 og allerede året efter stod en ny udstillingsbygning klar på Prins Christians Bastion, som blev tegnet af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen. Bygningen blev ad åre flere gange udvidet, men der blev for trangt til sidst, så i 1976 opførte man en ny messehal på Vestre Ringvej i Fredericia, som dengang var på 12.000 kvadratmeter. MESSE C på Vestre Ringvej er også udvidet flere gange og har i dag 33.000 kvadratmeter under tag.

Områdets historie

Før 1800-tallet havde produktionsvirksomheder i Fredericia typisk femseks ansatte svende, der med håndkraft fremstillede varer til det lokale marked, men omkring 1850 tog industrialiseringen for alvor fart i Fredericia, såvel som i resten af Danmark. Det betød, at produktionen blev erstattet med mekanisk massefremstillede varer, der blev lavet på fabrikker med mange ansatte. Varerne blev transporteret med dampskibe og jernbaner til fjerne markeder i fremmede lande. Ud over en række mindre fabrikker var det især industrier som jern- og metal, tekstil, sukker, tobak, bryggeri samt sølvvareproduktion, der prægede industrialiseringen i Fredericia. Tekstilindustrien havde allerede fra århundredskiftet været Fredericias største industri. Entreprenante Bertel Bruun etablerede et af tre statsstøttede dugmanufakturer, og beskriver i 1814, at byens klædefabrikker kan måle sig med udlandets. Der lå også flere jernstøberier i Fredericia, som blandt andet fremstillede kakkelovne, gravmæler, landbrugsredskaber og lignende støbegods. Voss Lampe- og Galanterivareforretning (i dag Voss) blev grundlagt i 1878 af den pensionerede oberst Ernst Voss. Fabrikken producerede først messing- og bronzegenstande til privaten, herunder askebægre og lysestager, men gik senere over til det køkkenudstyr, som i dag er virksomhedens varemærke. I begyndelsen af 1800-tallet fik Fredericia den havn, der havde været tiltænkt fra start. Havnen var en forudsætning for, at Fredericia kunne udviklede sig industrielt, mens den manglende havn havde været en betydelig hæmsko for væksten. I midten af 1800-tallet var Fredericia involveret i to af landets mest betydende krige. Efter borgerkrigen i 1864 mistede Fredericia, af nationalpolitiske grunde, sin betydning som fæstning. I stedet udviklede byen sig mod mere og mere industri samt som et trafikalt knudepunkt efter jernbanen kom til byen i 1866. Dertil kom, at Fredericia var  færgestedet for jernbanefærgen mellem Fyn og Jylland. Fra midten af 1800-tallet til langt op i det 20. århundrede var midtbyen præget af store industrivirksomheder, af havnen og som hjemby for DSB og postvæsenet.

Områdets infrastruktur

Vidste du, at Fredericia ligger tæt på motorvejen, med max to timers kørsel fra hele landet, og at der kører tog og gods fra hele landet direkte til Fredericia og Taulov banegårde, at Fredericia har otte hoteller, et femstjernet vandrehjem og et stort Messecenter med fire store haller og 33.000 kvadratmeter under ét tag? Fredericia Idrætscenter huser ofte store sportsbegivenheder, og kan bruges til masser af aktiviteter og ’kanindræberkurser’. I Fredericia finder du først og fremmest en rigtig god placering til konference- og mødeaktivitet, fordi beliggenheden midt i landet, med gode togforbindelser og motorvej lige til døren, gør det nemt at komme til og fra byen. Med erhvervslokaler placeret i Fredericia kan det være interessant at vide, at man også nemt kommer til den jyske lufthavn Billund Airport. Den offentlige transport er velfungerende med to togstationer i byen, Fredericia Banegård, som ligger i Jernbanegade, hvorfra der blandt andet kører intercitytog til Fyn og København, med forbindelse til Københavns Lufthavn og Sverige og Taulov Station, der forbinder Fredericia med det øvrige Jylland og mod syd, Tyskland. Sydtrafik har ansvaret for busdriften i Fredericia, som omfatter flere bybusser, lokale og regionale ruter og natbusser, se oversigten over Buslinjer i Fredericia og planlæg din rejse. Der ligger ét turistbureau og tre taxiselskaber i Fredericia, herunder Fredericia Taxi og Taxa Fyn (FT er dog en del af TF) samt to biludlejningsfirmaer. Dertil kommer, at Fredericia i samarbejde med de to øvrige kommuner i trekantsområdet (Kolding og Vejle), arbejder på at sætte større fokus på infrastrukturen i de store byer. Det skal gøres hurtigere at færdes mellem det overordnede vejnet, pendlerpladser, jernbaneknudepunkter, byernes største virksomheder, industriområder og uddannelsesinstitutioner med videre.

Erhvervs- og forretningsliv

Erhvervslokaler anvendes til industri, service og øvrige erhverv, og de erhvervslokaler, du driver din virksomhed fra har stor indflydelse på din kommende virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profil, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på jagt efter erhvervslokaler. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af din virksomheds ansigt udadtil og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du altid overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren sender det signal, du ønsker. Dine erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand. Erhvervslokalerne har ydermere betydning for dine medarbejderes trivsel og derfor indirekte indflydelse på din virksomheds produktivitet. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer skal være er i orden, så driften ikke forstyrres. Med erhvervslokaler i Fredericia er din virksomhed desuden centralt placeret i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Lokalebasen er din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Fredericia. Her får du hurtigt et overskueligt og dagsaktuelt overblik over ledige erhvervsejendomme i Fredericia.

Er dine erhvervslokaler placeret i Fredericia, så har du mange indkøbsmuligheder tæt på. Her finder du blandt andet gamle kendinge som føtex, Daglig- og SuperBrugsen, Netto, Fakta, Rema 1000, Dagrofa, Kiwi, Lidl, Superbest, Aldi og Spar. Derudover er der mange special- og delikatesseforretninger, blandt andet Slagter Jacobsen på 6. Julivej, Provianten i Jyllandsgade, Købmand Thomassen på Tiufkærvej, Købmandsgaarden i Skærbæk og et utal af andre. Med erhvervslokaler i Fredericia, kan du hos OSUMA bestille dagligvarer, som leveres til døren. Der er en livlig stemning i bymidten, hvor der ofte er underholdning og forskellige aktiviteter i gågaderne. Fredericia er en handelsby med et bredt og varieret sortiment i de mange specialforretninger. Torvehandlen er også en del af oplevelsen, når du handler i Fredericia, som har noget for enhver smag og enhver pengepung. De tilbagevendende messer i Jyllands trekantsområde, der går under navnet ShoppingBAZAR er powershopping af kendte mærkevarer inden for mode, design, tøj, sko, smykker, skønhed, parfume, boligdesign, møbler, smagsoplevelser med mere. Og når messerne løber ad stablen i MESSE C, så er Fredericia er et rent shoppemekka. De håndplukkede udstillere garanterer kunderne en bred vifte af nye varer og tendenser. Hos MODAVI, som står for MOderne DAnsk Vinproduktion, kan du købe lokalt produceret vin i lange baner, fremelsket fra cirka 9.000 vinstokke i området omkring Fredericia og Kolding. Vingården er åben for gruppebesøg, hvor der er lejlighed til at se nærmere på markerne samt produktionen. Oven på de mange indkøb, kan du fx Hos Josef v/ Pæuli Meier i Kirkestræde nyde god cafemad og stemning.

Købekraften i området

Den lokale købekraft i et givent område kan have indflydelse på din virksomheds omsætning og vækstpotentiale, derfor kan det være interessant at kende niveauet i det område, du overvejer at leje erhvervslokaler. Købekraften udvikler sig i disse år i Fredericia, og ifølge en måling, foretaget af Danmarks Statistik ligger fredericianernes disponible indkomst på en 40. plads sammenlignet med de 97 øvrige danske kommuner. Gennemsnitsindkomsten i 2015 var 231.400 kroner om året, og det er cirka 5.000 kroner mere end regionsgennemsnittet og 9.000 kroner lavere end landsgennemsnittet. Andelen af fredericianere, der kan betale en uventet udgift, er faldet siden 2011, hvor denne andel samtidig er steget på landsplan. Det betyder, at 10 procent af byens borgere har svært ved at betale deres faste udgifter, og det er fire procentpoint flere end regionsgennemsnittet. Den årlige produktionsudvikling i Fredericia – som svarer til værditilvæksten per arbejdstime –  i den private sektor er målt til at være 32 gange højere end i Fredericia end i resten af landet. 87 procent af byens borgere synes, at de har et godt helbred, og det er regionens næsthøjeste niveau, som kun er overgået af Haderslev. I 2015 var der 25.741 arbejdspladser i Fredericia Kommune, hvoraf 15.605 er private. Der opstod 139 nye virksomheder i 2013, og det er en anelse højere end landsgennemsnittet. Huspriserne i Fredericia ligger over regionsgennemsnittet, men under landsgennemsnittet med en kvadratmeterpris i første kvartal 2016 på parcel- og rækkehuse på 10.670 kroner (en stigning på 8,17 procent i forhold til fjerde kvartal 2015) og en kvadratmeterpris på 10.500 kroner for ejerlejligheder (en stigning på 7,06 procent i forhold til fjerde kvartal 2015).

Parkeringsmuligheder

Med erhvervslokaler centralt placeret i Fredericia, så har du gode parkeringsmuligheder tæt på, og ofte vil der til erhvervslejemål være tilknyttet parkeringsmulighed. På Fredericia Parkering kan du se et kort over byens parkeringspladser, hvor i Fredericia det er muligt at parkere, og hvilke begrænsninger der er de enkelte steder. Kortet indeholder også oplysninger om takster og tider, beboerparkering og månedskort. På kortet finder du betalingspladserne markeret med blåt og rødt. Klikker du på en af pladserne, kan du bestille et månedskort, som gælder på alle betalingspladser. Der kan købes for en eller flere hele måneder med valgfri startdato. Et månedskort giver ikke garanti for en ledig plads. I både blå og rød zone koster et månedskort 500 kroner per måned, og parkering er ikke momsbelagt. Ved bestilling fremstilles månedskortet og leveres på adressen inden for 14 dage. Hvis du mister dit kort, kan et erstatningskort udstedes ved personlig henvendelse til Borgerservice. Et nyt, koster 250 kroner i administrationsgebyr. I et forsøg på at påvirke parkeringsmønsteret i bymidten og derved sikre en større udskiftning på byens parkeringspladser, blev der indført betalingsparkering i Fredericia den 1. november 2012. På Oversigtskort Fredericia får du et overblik over betalt og tidsbegrænset parkering, bemærk, at kortet er forbeholdt ændringer, og at færdselstavlerne og hjemmesidens tekster og kort dermed er det opdaterede grundlag. Endelig har du på Parkeringspladser i Fredericia mulighed for at se, hvor i Fredericia det er muligt at parkere, og hvilke begrænsninger der er de enkelte steder. Du skal være opmærksom på, at det altid er skiltningen de enkelte steder som er gældende. I Købmagergade finder du parkeringshuset Domus Axel. Her må dit køretøj maksimalt være 2,0 meter, og der er tidsbegrænsning på timers tidsbegrænsning i tidsrummet fra klokken 9.00 til 17.00.

Udvikling i området

Fredericia er en by i udvikling, og det vil man opdage, med erhvervslokaler beliggende i byen, hvor virksomheder og familier i disse år køber flere og flere grunde. Fredericia Kommune har masser af erhvervsjord og parcelhusgrunde til salg i 2016, og der er mange interesserede købere. Fredericia Kommune har travlt med at betjene private og virksomheder, der ønsker at købe jord og etablere sig i kommunen og har i juni 2016 indtil videre solgt otte parcelhusgrunde. Det er typisk først omkring sommerferien, at der for alvor kommer gang i handlen, og kommunen forventer at sælge omkring 20-25 grunde, før året er omme. De fleste grunde købes af yngre børnefamilier, der i forvejen bor i Fredericia, og som nu ønsker at bygge eget hus, men der sælges også til tilflyttere. Kommunen er hele tiden på jagt efter nye områder at udvikle og byggemodne, og udviklingen sker ikke kun i selve Fredericia, men også i oplandsbyerne, hvor der flere steder er stigende efterspørgsel på grunde, der har ligget uberørt i nogle år. I 2014 solgte Fredericia Kommune rigtig meget erhvervsjord, blandt andet fordi havneselskabet ADP købte et stort område til udvikling af den kommende tørhavn. I 2015 solgte kommunen beskedne 3.500 kvadratmeter erhvervsjord, men forhandlinger pågår i 2016 med flere virksomheder end nogensinde før. Virksomhederne taler en del om, at erhvervsjord i Fredericia Kommune er dyr, alligevel er der, på grund af de gode udviklingsmuligheder i byen, stor  interessere. Priserne i området er påvirket af, at Finansiel Stabilitet (stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og pengeinstitutsektoren i Danmark (Det Private Beredskab) om sikring af landets finansielle stabilitet) ejer flere erhvervsjorde i området, som er med til at presse priserne. I forlængelse af udvidelser og udviklingen af især Fredericias havneområde og FredericiaC, vil flere virksomheder søge til byen i de kommende år, og det vil virksomheder med erhvervslokaler i byen også nyde godt af.

Industrien

Fredericia er ikke kun fæstningsby, men historisk også en by med megen industri og et stærkt erhvervsliv. Overvejer du at drive din virksomhed fra erhvervslokaler i Fredericia, er der god sparring at hente hos Business Fredericia, som er et erhvervsnetværk stiftet i et samarbejde mellem byens erhvervsforeninger og kommunen, som stræber efter at være en stærk medspiller i indsatsen for at tiltrække virksomheder og arbejdspladser til byen, og bidrage til at skabe vækst for eksisterende virksomheder, kombineret med at tilbyde en høj erhvervsservice til virksomheder og iværksættere. Som lokal virksomhed i Fredericia, kan du her få hjælp til at udvikle din forretning, og foreningen tilbyder en række services, der kan være til gavn for din virksomhed og dig personligt. Business Fredericia kan også hjælpe dig videre med henvendelser til det offentlige og tilbyder en smidig proces, herunder adgang til relevante private og offentlige tilbud og ordninger, der passer til din virksomheds behov. DanmarkC er allerede hjemsted for virksomheder som Blue Water Shipping – som er opkaldt efter Blåvand, landets vestligste punkt og som siden 1972 har tilbudt alle former for transportløsninger (bil, bane, sø og luft) fra kontorer i hele verden – og logistikvirksomheden Leman, der siden 1900 med 25 kontorer i seks lande hjælper kunder verden over med transport- og logistikopgaver og fødevaregiganten Arla Foods, som er et andelsselskab med 12.500 mælkeproducenter og 19.000 medarbejdere, der er ejet af de mejerilandmænd, som producerer det meste af virksomhedens mælk og DHL, som er repræsenteret i over 220 lande og territorier verden over. Med mere end 340.000 medarbejdere kan DHL tilbyde løsninger på ethvert logistikproblem. DHL indgår i verdens førende post- og logistikvirksomhed Deutsche Post DHL Group og omfatter forretningsområderne DHL Express, DHL Parcel, DHL eCommerce, DHL Global Forwarding, DHL Freight og DHL Supply Chain. Af andre virksomheder med hjemsted i Fredericias industrikvarter DanmarkC, kan nævnes Post Nord, hvor Post Danmark som en del af PostNord omdeler post i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Andre virksomheder er J.C. Jacobsens gamle bryggeri, grundlagt i 1847, Carlsberg samt Radius (tidligere DONG Energy), A2Sea, Energinet og mange flere.

Hotels And Hostels

Skal du indkvartere projektmedarbejdere, kunder eller andre gæster, når dine erhvervslokaler er placeret i Fredericia, så er Hotel Gammel Havn et oplagt valg. Hotellet ligger midt i Fredericias havneområde, og er ifølge fredericianerne byens absolut hyggeligste sted at overnatte. Et enestående familiehotel tæt på Fredericias bymidte, med en venlig atmosfære, høj service og et godt værtskab. Hotellet drives af ægteparret Anders og Birgit Boye, som har drevet hotellet siden 2013. De er debutanter i hotelbranchen og kommer oprindeligt fra Hvide Sande, hvor det maritime miljø altid har haft en central plads i hverdagen. Anders Boye har siden barndommen været draget af havet og levet som erhvervsfisker, men parret valgte  hotelbranchen efter en fem år lang jordomsejling i egen sejlbåd, som de i øvrigt gerne fortæller anekdoter om. Værtsparret bor selv på hotellet, så de er altid i nærheden, hvis gæsterne har brug for hjælp, og denne nærhed er blevet synonym med Hotel Gammel Havn. Vestjyske besindighed, den venlige og imødekommende omgangstone, det nære værtskab og rolige omgivelser ved havnen gør Hotel Gammel Havn til et helt unikt alternativ i en branche, hvor det for mange handler om luksus og store armbevægelser. Hotellet er ikke et stort, ekstravagant og prestigefyldt hotel, men derimod et gennemført hyggeligt og komfortabelt hotel, hvor mange gæster vælger at komme igen. Gæsternes mange anmeldelser på henholdsvis TripAdvisor og Hotels.com vidner om, at hotellet scorer langt over middel på kriterier som beliggenhed, service, renlighed og værelser. Der ligger flere gode hoteller, både i den billige og dyrere ende i byen og er dine kontorer placeret i Fredericia, kan du blandt andet reservere hotelværelser til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com, TripAdvisor eller booking.com.