Intro

Ikast er en ægte erhvervskommune, hvor en hurtig og kompetent indsats, tværfagligt samarbejde og konstruktiv dialog er nøgleord i kommunens samarbejde med erhvervslivet. Og det er noget de kan i Ikast-Brande, og det er Dansk Industri enige i, og har således kåret Ikast-Brande Kommune til at have det bedste kommunale erhvervsklima i Danmark i 2010, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016. I 2012 fik kommunen en andenplads. Bag kåringen står som nævnt Dansk Industri, som sammen med deres medlemsvirksomheder har givet Ikast-Brande Kommune den fornemme titel. Baggrunden er offentlig statistik og en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne har vurderet kommunen i forhold til en række emner. Det smukke landskab i Ikast-Brande-området indbyder til masser af udfordrende aktiviteter i naturen, og omtales i flere kilder som Midtjyllands naturperle. Den skønne natur er fint suppleret af et rigt kulturliv og nyskabende nordisk kunst i absolut særklasse, hvilket gør området til en attraktiv feriedestination. Når du besøger Ikast-Brande, kommer du således ikke uden om det udendørsliv, som inviterer til et væld af aktiviteter som fx vandring, cykling, løb, opdagelse og læring. Her kan man nyde den friske luft og besøge de mange landsbyer, som byder på natur, kunst og kultur ofte i tæt samspil med hinanden. Kunst og kultur er en del af områdets kollektive identitet, og her kan du uden beregning opleve noget helt særligt, nemlig kunst og kultur i det offentlige rum. Ikast-Brande Kommune har opbygget en spændende kunstsamling, der kortlægger udendørs og indendørs kunst i kommunen. Kunsten er på den måde ikke bare gratis, men er blevet en naturlig og integreret del af hverdagen i Ikast. Den er synlig i byerne og i landskabet, den overrasker og er med til at fornøje, skabe perspektiv og debat. Området byder desuden også på traditionelle museer, gallerier og spillesteder, hvor kunsten nydes inden døre i smukke omgivelser. Kendte navne inden for kunst og musik er hyppige gæster Ikast-Brande-området, som også kan lokke med en hel del sportsaktiviteter på alle niveauer. Ikast-Brande Kommune er en kommune i Region Midtjylland efter Kommunalreformen 2007, som opstod ved sammenlægningen af Nørre Snede, Ikast og Brande kommuner, som tilsammen dækker et areal på 733,69 kvadratkilometer og har 40.798 (2016) indbyggere og en befolkningstæthed på 55,6 indbyggere per kvadratkilometer.

Area history

Ikast-Brande har en spændende historie om den midtjyske muld, udfordringer og iværksættertrang. Iværksætterånd og initiativ har præget områdets udviklingen, siden ’undfangelsen’ og krævet nytænkning og tilpasning. Mulighederne var mange, midlerne få – først var det tørvegravning, så brunkul og tekstil og i dag har flere internationale og succesfulde virksomheder hovedsæde i området. Tekstilindustrien har præget området mere end noget eller nogen anden, og det eventyr begyndte i 1500-tallet, da spinderokken kom til Danmark, og på få år blev et almindeligt redskab i mange hjem. Bønderne havde selv får, og supplerede landbruget med en indtægt fra uld, som de selv spandt og strikkede. Spinderokken blev vartegn for byen, og i 1945 besluttede man at indføre den i byens våbenskjold. I 1741 gav kongen tilladelse til, at uldvarer fra egnen måtte sælges i hele landet. Det var en slags egnsudviklingsstøtte til et område, hvor landbrugsjorden var lidt mager. Uldbindertraditionen førte til, at man i Ikast hurtigt indførte industrimaskiner til spinding, strikning og syning, da de kom på markedet i 1890erne. Det førte til, at der i Ikast opstod et stort antal tekstilfabrikker. Tekstilindustrien var hovedårsagen til, at Ikast i løbet af få årtier voksede meget hurtigt. Andre årsager til byens hastige fremvækst var hovedlandevejens anlæggelse i 1840erne og etableringen af jernbanen i 1877.

Area infrastructure

Infrastrukturen i Ikast har betydning for, hvor nemt du og eventuelle medarbejdere kommer til og fra dit eller jeres erhvervslokaler i Ikast, og kan have indflydelse på fx kundebesøg og varelevering. Men infrastrukturen er god i Ikast-Brande-området både i forhold til motorvejsnettet og offentlig transport. I Ikast kan du køre gratis med bussen, og det er bare en lille del af den effektive og veludbyggede infrastruktur i kommunen, der ligger meget tæt på motorvejsnettet, og tilbyder regelmæssig bus- og togtrafik. Derfor er Ikast et oplagt sted at søge efter erhvervslokaler til din kommende virksomhed. Følger du linket finder du information og øvrige links vedrørende den kollektive trafik, herunder om tog, bus og taxa i Ikast-Brande Kommune. Du finder også hurtigt og nemt køreplaner, link til de to lufthavne Karup og Billund samt andre transportmuligheder i Ikast-Brande Kommune. Det er nemt at tjekke køreplanen, printe den eller benytte app’en. Alle busser der kører internt i Ikast-Brande Kommune er gratis for brugerne. Du kan se på de enkelte køreplaner om bussen er gratis.
Her kan du klikke dig videre til køreplaner til busser og til oplysninger om forskellige muligheder for transport.

Business area

Med en beliggenhed tæt på motorvejsnettet samt regelmæssig bus- og togtrafik er Ikast et oplagt sted at søge efter erhvervslokaler til din kommende virksomhed. Erhvervslokaler anvendes til industri, service og øvrige erhverv, og de erhvervslokaler, hvorfra du driver din virksomhed, har betydning for din virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profilering, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på jagt efter erhvervslokaler i Ikast-Brande Kommune. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af gesjæftens ansigt udadtil, og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren, sender det signal, du ønsker. Erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand, og de valgte erhvervslokaler har desuden betydning for medarbejdertrivsel og dermed indirekte indflydelse på produktiviteten i din virksomhed. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer skal være i orden, så driften ikke forstyrres. Lokalebasen er din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Ikast-Brande Kommune. Ikast kan byde på shopping i alle afskygninger og for alle sanser og interesser – her en oversigt over shoppingmuligheder i Ikast-Brande Kommune. Ikast har en række velassorterede dagligvarebutikker og små specialbutikker fx inden for kategorierne brugskunst og dansk kunsthåndværk, lækkert tøj, smykker, smarte sko, bøger og litteratur, kreative projekter, daglige fornødenheder og meget, meget mere. Her finder du information om fødevarebutikker i Ikast-Brande området. I de mindre landsbyer vil du også kunne finde købmænd og kiosker med dagligvarer.

Purchasing power

Information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i Ikast er relevant, når der skal vælges erhvervslokaler i postnummer 7430. Købekraften i Ikast er god, og den disponible indkomst i kommunen indtager en 44. plads i en sammenligning foretaget af Danmarks Statistik af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste). Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Ikast-Brande Kommune 201.456 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Ikast-Brande Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje erhvervslokaler her i kommunen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Ikast-Brande for sjette gang den eftertragtede førsteplads som den mest erhvervsvenlige af landets 98 kommuner. Huspriserne i Ikast er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser i Ikast og ikke kun til salg-priserne siger mest. I tredje kvartal 2016 var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse i Ikast-Brande Kommune 9.948 kroner per kvadratmeter, en stigning på +7,19 procent i forhold til andet kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er indgået 18 hushandler i Ikast-Brande Kommune. Der er hverken handlet ejerlejligheder eller fritidshuse i Ikast-Brande Kommune i perioden.

Parking

Når du søger efter erhvervslokaler i postnummer 7430 Ikast-Brande på Lokalebasen, får du oplyst, om der er tilknyttet parkeringspladser til erhvervslokalerne, eller om der er mulighed for tilkøb eller leje af parkeringspladser tæt på de valgte erhvervslokaler. Men står valget på erhvervslokaler i Ikast-Brande Kommune, kan det også være interessant at kende lidt til de overordnede parkeringsforhold i området. Og der er flere parkeringsmuligheder i både Ikast og Brande. Her et kort over parkeringsmulighederne i Ikast. På veje i byzonerne er det tilladt at standse eller parkere med køretøjets ene hjulpar på fortovet, hvis køretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kilo, køretøjet ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet, og der kan sikres mindst 1,0 meter fri fortovsbredde. Bestemmelsen gælder også for køretøjer indtil 3.500 kilo med tilkoblet påhængskøretøj, og motorcykler med mere end to hjul. Køretøjer over 3.500 kilo må kun parkere på særligt udvalgte veje i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 06.00, og på søn- og helligdage.

Development insight

Historisk set har driftige erhvervsfolk altid etableret og udviklet store virksomheder i Ikast-Brande-området inden for blandt andet fødevarer, tekstil- og maskindustri samt energi, klima og miljø. De store internationale virksomheder, der holder til i kommunen, tiltrækker folk fra mange lande, hvilket skaber et helt særligt og meget internationalt miljø. Der er tale om virksomheder med øje for globalisering, innovation og bæredygtig udvikling. Påtænker du at leje erhvervslokaler i Ikast-Brande og er du i opstartsfasen af egen virksomhed, så er der god start- udviklingshjælp at hente i kommunen, som tilbyder vejledning til iværksættere og udvikling af eksisterende virksomheder baseret på grundtanken om, at et dynamisk erhvervsliv er en af de vigtigste kilder til vækst nationalt og regionalt, men jo også lokalt i Ikast-Brande. Nye virksomheder kan få mulighed for at afprøve nye ideer og nye måder at drive virksomhed på, så de bliver endnu bedre rustet til at udfordre de eksisterende virksomheder og dermed styrker konkurrencen. Ikast-Brande Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande om den kommunale erhvervsservice og erhvervsudvikling, som har medført, at det i dag er Erhvervsrådet, der vejleder iværksætterne og etablerede virksomheder på vegne af kommunen. Det er også Erhvervsrådet, som sender iværksætterne videre til ekspertvejledning i Væksthus Midtjylland, som er en del af imidt. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande kan hjælpe dig med at få et overblik over de mange ordninger, herunder om din virksomhed vil kunne få støtte til netop dit projekt. Der findes også en række støtteordninger i EU-regi til udviklings- og forskningsprojekter, som du kan få hjælp til at søge. Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen (herunder Ikast-Brande Kommune) har et fælles EU-kontor, som kan være behjælpelig med at finde rundt i de mange europæiske støtteordninger.

Industry description

Ikast-Brande-området har et stærkt og gesjæftigt erhvervsliv, hvor flere højteknologiske virksomheder fik deres begyndelse. Her har mange iværksættere inden for især tekstilindustrien og energibranchen udviklet og præsenteret mange innovative produkter og teknikker. Og netop innovation og iværksætteri kendetegner området. Det er en styrke, som Ikast-Brande gerne viser frem for erhvervsgæster, delegationer, turister og andre interesserede, fordi disse virksomheder – samt delegationsbesøg fra udlandet – har været med til at skabe fundamentet for det lokale erhvervslivs fremgang. Her er erhvervsturismen i højsædet og videndeling og læring er nogle de aktiviteter, der foregår i området. Danmark fører an på klima-, energi- og miljøområdet, og Ikast-Brande Kommune er sammen med Region Midtjylland stærkt erhvervsmæssigt repræsenteret. Ikasts og Brandes erhvervsliv har blandt andet stor ekspertise inden for disse områder, og kan hjælpe andre lande på vej med indsatsen og parallelt hermed præsentere vækstlandenes beslutningstagere for Ikast-Brande som feriedestination. Det vurderes, at mange af højtvækstlandes middelklasse vil stige markant i de kommende år, og som i alle andre vækstlande, vil de også gerne opleve verden som turister – og det er på det område, at Ikast-Brande gerne vil markere sig som et attraktivt tilbud. Tekstilindustrien har over tid sat stort præg på hele området, og det er ikke uden grund, at en enorm spinderok forsirer rundkørslen ved en af indfaldsvejene til Ikast. Mange arbejdspladser er i dag flyttet ud af Ikast – endsige landet – men der er stadig gang i branchen, og området har i dag nogle af landets største tekstilvirksomheder, som har opnået international anerkendelse. Ikast-Brande Kommune er også stærkt repræsenteret inden for fødevarer og økologi, da området har alt fra fremstilling af chips, kildevand og friske økologiske grøntsager til produktion af kartoffelstivelse og småkager til hele verden. Derudover findes der flere mindre butikker, herunder en del gårdbutikker, som sælger lokale grøder. Denne kombination af stort og småt er med til, at Ikast-Brande er interessant for mange – virksomheder som private.

Hotels And Hostels

Er dine erhvervslokaler beliggende i Ikast, og opstår der behov for at indkvartere kunder, medarbejdere eller andre gæster, så er Hotel Medi IKast det lokale valg. Hotellet har 57 smagfulde, renoverede værelser tilbyder firmaaftaler og overnatning til håndværkere, og har også mødelokaler i alle størrelser til kunde- og salgsmøder med videre. Og har man mange overnatninger om året, tilbyder Medi fordelagtige aftaler med store rabatter, som også omfatter Danske Hotellers øvrige hoteller. En anden mulighed er Best Western Plus Hotel Eyde, som er centralt og bekvemt placeret lige ved torvet i Herning kun 14 kilometer fra Ikast. Det privatejede hotel ligger 200 meter fra MCH Herning Kongrescenter. Hotellet byder på fitnesscenter og sauna samt gratis trådløs internetadgang og parkering. Hotelværelserne på Hotel Eyde er klassisk indrettede og renoveret i årene 2013-2015. Samtlige værelser har fladskærms-tv, telefon, minibar, pengeskab, skrivebord, strygejern samt te- og kaffefaciliteter. Hotellets Restaurant Sankt Jørgen serverer traditionelle danske egnsretter samt sæsonprægede specialiteter i atmosfæriske rammer. Der bydes på flot udsigt over byen fra hotellets terrasse, der er åben i de varme måneder. Hotellets centrale beliggenhed sikrer nem adgang til Hernings butikker, MCH Kongrescenter og øvrige underholdningstilbud. Herning Banegård ligger tre minutters gang derfra. Jyske Bank Boxen, MCH Arena & Messecenter Herning ligger mindre end fire kilometer fra hotellet, og Birk Centerpark med museer, parker og så videre små fem kilometer fra hotellet. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Ikast og omegn til dine overnattende projektarbejdere eller kunder på TripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.