Intro

Aarhus er Jyllands hovedstad og Danmarks andenstørste by, og så har byen fået topplacering som must visit-destination i 2017 af Vogue, Lonely Planet, CNN, National Geographic og Momondo. Den fornemme placering har bidraget til, at landets second city er i rivende udvikling, og med udnævnelsen til europæisk kulturhovedstad, har Aarhus ikke kun fået en ny selvforståelse og tro på fremtiden, verdens øjne er rettet mod den jyske metropol. Her ligger attraktioner og museer i verdensklasse side om side med restauranter med innovativ gastronomi, delikatesseforretninger og modebutikker, der indbyder til shopping i charmerende kvarterer for slet ikke at tale om hav, strand og skov. Med store events, internationale festivaler, historisk og moderne arkitektur og en bred vifte af oplevelser, er Aarhus bestemmelsesstedet, der har det hele. Aarhus er en af nordens ældste byer og samtidig en af de yngste, hvis man ser på aarhusianernes gennemsnitsalder. Det skyldes, at Aarhus er uddannelsesby med et rigt studieliv og et sandt leben i gadebilledet. Aarhus bugner af imponerende bygningsværker på havnen og nye uddannelsessteder, der præger bybilledet. Det der dog i særlig høj grad kendetegner den særlige stemning, man oplever i Aarhus, er byens borgere. Aarhus går simpelthen direkte i sjælen på folk, og det kan både ses og mærkes. Aarhus er Jyllands største og landets næststørste by med 269.022 (2017) indbyggere, hvor der er 335.684 (2017) indbyggere i hele kommunen. Aarhus er endvidere den centrale by i Region Østjylland, der med et befolkningstal vurderet til mellem 1,0 1,4 millioner er Danmarks største vækstcenter uden for Københavnsområdet. Byen ligger i Østjylland ved Aarhusbugten med udsigt til halvøen Mols i østlig retning og til Kattegatøerne Samsø og Tunø længere mod sydøst. Byen skiftede den 1. Januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn før indførelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948.

Area history

Aarhus Domkirke
Kirke, Aarhus, Domkirke, Historie Aarhus

Den oprindelige by voksede op omkring Aarhus Å’s munding. Her valgte vikingerne at slå sig ned på grund af de gode muligheder handel og placering af en havn. Byen der først hed Åmunding gik under navnet Aros i vikingetiden er forløbere for , at vi i dag bruger navnet Aarhus (fra 1948-2011: Århus med bolle-å). I vikingetiden udgjorde en klynge huse, som lå langs åen op til Immervad og ned til Mejlgade et lille bysamfund, som var omgivet af en vold og voldgrav. I 1201 blev fundamentet lagt til domkirken, og byen begyndte at vokse uden for det oprindelige område. I middelalderen frem til reformationen i 1536 var livet omkring kirken et bærende element for byen, men efter reformationen var det de store købmandsgårde, der efterhånden blev omdrejningspunktet for byens liv og handel. Det var dog først i midten af 1800-tallet, at Aarhus for alvor begyndte at udvikle sig til den metropol, vi kender i dag. I 1847 indledtes en betydelig udvidelse af havnen. Arbejdet var færdigt i 1861, hvilket faldt sammen med, at den første jernbanestrækning i Jylland, mellem Aarhus og Randers, åbnede i 1862. Aarhus blev således et vigtigt infrastrukturelt knudepunkt for gods og transport, og baggrunden for, at byen kunne udvikle sig til landets næststørste by med landets næststørste havn. I dag har Aarhus Kommune knapt 336.000 indbyggere, et aktivt erhvervsliv, et levende uddannelsesmiljø, som omfatter en række højere uddannelsesinstitutioner, herunder Aarhus Universitet, hvilket betyder mange unge mennesker, som bidrager til byens puls og fortsatte udvikling. Aarhus byder på gode restauranter, et spændende cafemiljø og musikliv med Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester samt Den Jyske Opera som nogle af hovedattraktionerne. Andre tilbud er en lang række specialmuseer, fx Den Gamle By og Moesgård Museum, samt et bredt og spændende udvalg, hvad angår shopping. Fra den oprindelige vikingeboplads er Aarhus i dag blevet til en moderne, levende by med muligheder for både at opleve det gode gamle og byens nuværende puls og fremdrift.

Area infrastructure

En kommunes infrastruktur kan være et springende punkt, når der skal lejes erhvervslokaler, fordi den har stor indflydelse på virksomhedsdriften. Aarhus' placering ved åens udmunding og vandet, som blev anvendt til transport, har haft stor betydning for infrastrukturens udvikling i Aarhus. Hovedbyen ligger tæt på motorvejsnettet – Østjyske Motorvej E45 – med direkte adgang til resten af landet og verden udenfor. Aarhus har derudover også en effektiv kollektiv trafik med mange bybuslinjer, der alle drives af Midttrafik. Som Østjyllands hovedby fører flere regionsbusser ind til byens busterminal, Aarhus Rutebilstation. De fleste buslinjer går ud fra byens centrum og ud i forstæderne, men derudover er der to ringlinjer 5A og 6A, som kører på Aarhus’ to ringveje. Aarhus har 26 togstationer, hvoraf hovedparten hører til Odderbanen eller Grenaabanen. Den største er Aarhus Hovedbanegård, der betjener DSBs og Arrivas tog. Viby J er en anden større station med mange gennemkørende tog, der betjener Odderbanen og siden en større udvidelse af stationen i 2006 også Arrivas tog. Letbanens etape 1 blev sat i drift i midten af 2017, og planlægningen af etape to, som kommer til at løbe mellem Aarhus Ø og Brabrand, er i gangsat. I anden etape forlænges letbanen fra Lisbjerg Skole til Hinnerup. For busserne er der desuden etableret et nyt net, bygget op omkring seks A-linjer. I 2016 så kommunen på mulighederne for et BRT-system (Bus Rapid Transport) – herunder konkret for mulige buslinjer fra Skanderborgvej til Hasselager og på Ringvejen. I forbindelse med byvækst- og omdannelsesprojekter er der gennemført en ombygning af strækningen Kystvejen – Skolebakken – Havnegade for at begrænse den gennemkørende trafik i Aarhus Midtby og for at sikre bedre sammenhæng mellem Aarhus Ø og Midtbyen. Den interne infrastruktur på Aarhus Ø er under realisering, ligesom det er tilfældet i Lisbjerg. Og i Gellerup og Toveshøj er der gennem senere år etableret en helt ny trafikal infrastruktur.

Business area

Restauranter
Restauranter og butikker

Med en beliggenhed tæt på motorvejsnettet samt regelmæssig bus- og togtrafik er Aarhus et oplagt sted at søge efter erhvervslokaler til din kommende virksomhed. Aarhus er noget ganske særligt og gemmer på mange butikker. I Aarhus kan du få friskfangede fisk fra bugten, lækre lokale delikatesser, grøntsager fra Samsø og råvarer fra Djursland. Design, mode, livsstil og trend er kendetegnende for det væld af shopping-oplevelser, som venter dig i Aarhus’ stemningsfyldte gader og butikker, alle inden for gå afstand. Du behøver blot at slentre en tur gennem Aarhus for at mærke byens dejlige stemning året rundt. Det gastronomiske niveau i Aarhus er højt. Hele fire restauranter med Michelin-stjerner placerer Aarhus i gastronomisk verdensklasse, og også byens mange kreative gourmetkokke forstår virkelig at fortrylle både mad og drikke, så du får en madoplevelse, som glæder både gane og sjæl. Erhvervslokaler anvendes til industri, service og øvrige erhverv, og de erhvervslokaler, hvorfra du driver din virksomhed, har betydning for din virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profilering, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på jagt efter erhvervslokaler i Aarhus Kommune. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af gesjæftens ansigt udadtil, og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren, sender det signal, du ønsker. Erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand, og de valgte erhvervslokaler har desuden betydning for medarbejdertrivsel og dermed indirekte indflydelse på produktiviteten i din virksomhed. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer skal være i orden, så driften ikke forstyrres. Søg efter erhvervslokaler i Aarhus på Lokalebasen; din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Aarhus.

Purchasing power

Information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i Aarhus er relevant, når der skal vælges erhvervslokaler i smilets by. Købekraften i kommunen ligger et pænt stykke overmiddel, og den disponible indkomst i kommunen indtog i 2014 en 61. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Aarhus Kommune 262.802 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Aarhus Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje erhvervslokaler her i kommunen. Dansk Industri (DI) har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Aarhus en samlet placering som nummer 79, hvor kommunen i 2015 fik en 49. plads – altså en tilbagerykning på 30 pladser i Aarhus’ erhvervsvenlighed i perioden (red.: et fald i en enkelt af de parametre, DI måler på, kan give et voldsomt udslag i den samlede placering). Huspriserne i Aarhus er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser i Aarhus og ikke kun til salg-priserne siger noget om det generelle niveau. I første kvartal 2017 er der handlet ni (9) fritidshuse i Aarhus til en kvadratmeterpris på 17,264 kroner, hvilket er et fald på -31,48 procent. Der er handlet 327 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 30.238 kroner, hvilket er en stigning på +4,20 procent, hvor kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 20.619 kroner, og det er en stigning på +2,67 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden blev handlet 397 parcel- og rækkehuse i Aarhus Kommune.

Parking

Parkering
Parkering Aarhus, Illustration

Der kan være tilknyttet parkeringsplads(er) til erhvervslokaler i Aarhus. Alligevel er det nyttigt at kende til parkeringsforholdene i byen, og det er faktisk forholdsvist nemt at være parkant i Aarhus, når du har kundebesøg, skal shoppe eller deltage i nogle af byens events. Du finder information om parkeringsmuligheder og zoner samt licenser, priser og afgifter i midtbyen og det øvrige Aarhus finder du på Aarhus Kommunes hjemmeside. Byens parkeringspolitik er fra 2012, og der pågår et arbejde som skal opdatere politikken, så den bedre afspejler nye tanker om parkering i forhold til byliv og liveability, som det fremgår af strategien. I 2016 vedtoges det første oplæg til en strategi for kombinationsrejseanlæg, hvor målet er at muliggøre en fleksibel og effektiv kombination af transportmidler i den daglige transport. De første konkrete tiltag omfatter opgradering af letbanens standsningssteder med parkeringsfaciliteter samt et Parker og rejs anlæg i Lisbjerg. Revisionen af den samlede trafikinfrastruktur i Aarhus Kommune er i overensstemmelse med andre arealreservationer i kommuneplanen. Der vil være behov for erhvervelse af areal i forbindelse med realiseringen af de planlagte infrastrukturprojekter, som påvirker parkeringsforholdene i kommunen, som arbejder på at sikre god fremkommelighed i trafikken, men har fokus på, at når man er kommet frem, skal man også kunne komme af med bilen og videre til den ønskede destination. På aarhus.dk/parkering finder du også kort over parkeringsområder og en parkeringsguide med forklaring af zoner, skilte og lovgivning.

Development insight

Universitet Hospitalet
Udvikling, Kommune og Universitets Hospital

Med til overvejelserne i forbindelse med leje af erhvervslokaler i Aarhus hører at se på udviklingsplanerne for kommunen og det lokale erhvervsliv, fordi det påvirker din virksomheds vækstmuligheder og indtjeningspotentiale. Et af kommunens største igangværende projekter er det kommende ’superhospital’. Aarhus får nemlig et af Nordeuropas største hospitaler. Området omkring Det Nye Universitetshospital (DNU) skal udvikles til et af de vigtigste sundheds- og velfærdsteknologiske vidensmiljøer i Norden. Rundt om hospitalet er et miljø med inkubatorer, virksomhedsrådgivning, forskning og uddannelse under herkulisk udvikling. Første spadestik blev taget i 2012 og hospitalet forventes at være fuldt færdigbygget i 2019. Kapaciteten bliver omfattende med plads til 100.000 indlagte patienter og 900.000 ambulante patienter årligt. Hospitalet beskæftiger 9.000 medarbejdere. I forhold til Kommuneplan 2013 oplever Aarhus i disse år en skærpelse af byudviklingsstrategien om omdannelse, fortætning og fremme af de nye byer Lisbjerg og DNU, og det forventes, at den tætte by vil bevæge sig fra Midtbyen ud i områderne inden for Ringvejen og længere ud, hovedsageligt i form af en række prioriterede vækstakser langs letbanens kommende etaper. Kommuneplanen tager højde for ønsker om forbedret mobilitet og infrastruktur ved at udpege vækstakserne, hvor der er planlagt kollektive trafikløsninger. Samtidig forventes det, at en tættere by generelt vil betyde et reduceret transportbehov på grund af den større nærhed til at få dækket hverdagsbehov som indkøb, aflevering og afhentning af børn i daginstitutioner med videre. Det yderligere transportbehov inden for den nuværende by vil fremover skulle betjenes af letbanen, cykelhandlingsplan og så videre. Derudover prioriteres udviklingen af de nye byer Lisbjerg og DNU også på grund af deres placering på letbanens første etape. Da byudviklingsstrategien har øget vægt på byudvikling inden for det eksisterende byområde, er der i Kommuneplan 2017 endnu større fokus på at værne om de eksisterende erhvervsarealer, hvor de seneste års marked for at bygge boliger har sat erhvervsområderne under pres. Der er derfor kun udpeget få nye byomdannelsesområder. I Henhold til kommuneplanen (2017) er der samtidig sket en præcisering af anvendelsesbestemmelserne for visse erhvervsområder, som følge af ny kortlægning af grundvandsressourcerne. Der arbejdes desuden videre med igangsat temaplanlægning for erhvervsområderne med fokus på klyngedannelse, identitetsskabelse, arealanvendelsesbestemmelser med videre.

Industry description

Det er relevant at indhente information om erhvervsliv og industri i Aarhus i forbindelse med leje af erhvervslokaler i den jyske hovedstad. Ligervis kan det også give god mening at blive en del af det lokale branchenetværk. Et af tilbuddene til det aarhusianske erhvervsliv er Business Region Aarhus, som er hjemsted for en række markedsførende virksomheder inden for cleantech-området (red.: cleantech dækker over miljøvenlig produktion ved brug af blandt andet vedvarende energi). I Aarhus er it et af de mest markante væksterhverv, og synergien i mellem byens virksomheder, uddannelser og forskere inden for området er betydelig. Derudover har Aarhus en bred vifte af it-kompetencer, og med 20.000 it-arbejdspladser i Aarhusområdet er it-klyngen i dag en national topscorer i forhold til vækst og etablering af nye it-virksomheder. Landets største it- og innovationsmiljø er beliggende i it-byen Katrinebjerg i Aarhus. It-byens udviklings- og innovationsmiljø arbejder på tværs af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, sundhedsvidenskab og ingeniør-, arkitektur- og designmæssige fagområder. Alexandra Instituttet er et videns- og uddannelsescenter, der fungerer som igangsætter og brobygger mellem erhvervslivet og forskerne. Styrken i Business Region Aarhus' it-miljø er synergien og samarbejdet mellem små og store virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskere. Et andet tilbud er Filmby Aarhus – hvor 80 kreative virksomheder holder til – og som har fokus på samfundsudvikling i hele landet. The Big Picture er navnet på Filmby Aarhus’ strategi frem mod 2020, og den beskriver, hvordan virksomheder og uddannelser inden for de digitale visuelle erhverv tager del i samfundsudviklingen. Virksomhederne fra den digitale visuelle industri er kendetegnet ved at være dygtige til at skabe indlevelse og interaktion med audiovisuelle narrativer, og det er færdigheder, der er afgørende bestanddele i aktuelle tendenser i samfundsøkonomien. Der er stigende efterspørgsel på kreativt indhold (content) fra forbrugerne, og nye digitale distributionskanaler medfører globale skalleringsmuligheder for digitale indholdsproducenter i Danmark, og der er stigende efterspørgsel på kreativt indhold fra erhvervslivet. Virksomheder bruger i kreativt indhold på digitale og visuelle platforme (fx animationsfilm, computerspil og apps) til at tiltrække kunder og brugere og engagere dem i virksomhedens brand. Der er også stigende efterspørgsel på digitale og visuelle ydelser fra offentlige instanser. På sundhedsområdet anvendes interaktive apps, film, spil og animation som redskaber i behandlingsforløb, patientinformation og som et led i komplicerede tekniske eller kirurgiske processer. Digitalt og visuelt indhold er således ikke længere en niche, men en løftestang for forretningsudvikling og innovation i den private og offentlige sektor.

Hotels and hostels

Comwell Hotel
Comwell, 4 stjernet hotel i Aarhus By

Med erhvervslokaler i smilets by, og der opstår behov for indkvartering af gæster, så er det en smal sag at finde et sted at sove i Aarhus. Dobbeltværelse, enkeltværelse, suite eller lejlighed – i Aarhus er mulighederne mange. Her finder du hoteller og vandrerhjem, campingpladser og bed and breakfasts og ikke langt fra byen finder du også et par hyggelige hotelkroer. Du kan vælge, om du vil bo midt i byen, ved vandet, i skoven eller endogså ude på landet. Det firestjernede Comwell Aarhus, som åbnede dørene for første gang i juli 2014, inviterer dig indenfor i et moderne byggeri, der er indrettet i samarbejde med de danske designere fra HAY. De 240 værelser, som er fordelt på 12 etager, er lyse, komfortable og med en betagende udsigt over Aarhus by. Alle værelser har gratis trådløst internet, og du kan også nyde og udnytte hotellets fitnessrum, restaurant samt bar- og loungeområde, hvor du kan få en forfriskning. Hotellet ligger 300 meter fra Aarhus Banegård og det indendørs shoppingscenter Bruuns Galleri, og du er dermed tæt på Aarhus bymidte, hvor du kan nyde den hyggelige atmosfære, besøge det moderne kunstmuseum ARoS eller tage en tur tilbage i tiden ved at besøge købstadsmuseet midt i Aarhus, Den Gamle By. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Aarhus til dine overnattende projektarbejdere eller kunderTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.