Introduktion til området

Find lagerlokaler i Aarhus by.

Aarhus, der er udvalgt som Europæisk kulturby 2017, har en fantastisk placering ved havet og skoven, og byder på et levende bymiljø og natur i skøn forening. Aarhus er en stor by med plads til at udfolde sig, uanset om man er ung, gammel eller børnefamilie, studerende, kunstner, etableret erhvervsvirksomhed eller iværksætter. Man kan føle sig hjemme i Aarhus, som aarhusianerne gerne siger. Og så kommer vi ikke udenom, at Aarhus er ”Smilets By”– uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. I begyndelse af nullerne satte kommunen en vision for Aarhus, som byen stadig har som pejlemærke: ”Aarhus – en god by for alle – og en by i bevægelse”. Visionen udtrykker byens værdisæt og det, man gerne vil henholdsvis bevare og udvikle i byen, der udvikler sig med stigende hastighed. Der bliver flere og flere aarhusianere, der kommer nye bydele, ny skyline og nye virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, et supersygehus og en letbane. Det betyder, at Aarhus ændrer karakter i de kommende år, selvom de grønne åndehuller bevares og byrummet fyldes med liv. Aarhus er Jyllands største og landets næststørste by med 269.022 (2017) indbyggere, hvor der er 335.684 (2017) indbyggere i hele kommunen. Aarhus er endvidere den centrale by i den østjyske millionby Byregion Østjylland, der med et befolkningstal estimeret til mellem 1,0 1,4 mio. er Danmarks største vækstcenter uden for København. Århus ligger i Østjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvøen Mols mod øst og til Kattegatøerne Samsø og Tunø mod sydøst. Byens indbyggerne kaldes Aarhusianere. Aarhusiansk er adjektivet til Aarhus og samtidig navnet på den lokale dialekt. Byen skiftede den 1. Januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn før indførelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948.

Områdets historie

Historie i Aarhus
Havneområde og nyboliger i Aarhus

Efter middelalderen fortsatte væksten i Aarhus gennem det meste af 1500-tallet, og i 1570erne kulminerede indbyggertallet foreløbigt i nærheden af 5.000. Herefter stagnerede udviklingen, og trods byens fortsatte velstand faldt indbyggertallet frem til 1769 til omtrent 3.500. Fra denne tid medvirkede en forbedring af handelskonjunkturerne i byen til en ny udvikling. Den første af flere havneudvidelser i 1810 understøttede udviklingen. I 1830erne tog den industrielle udvikling fart i Aarhus med flere fabrikker, der udnyttede åens vand til at drive dampmaskiner. Med kysthavnens etablering i slutningen af 1840erne, blev mulighederne for handel over lange afstande markant forbedret, hvilket betød, at der kom kapital til byen. På den måde var forudsætningerne for byens eksplosive vækst efter 1860 tilstede, og Aarhus blev hurtigt landets næststørste by. I anden halvdel af 1800-tallet var Aarhus især domineret af industri med Otto Mønsteds Margarinefabrik og Frichs Maskinfabrik som de to førende og vigtigste virksomheder. Behovet for arbejdskraft i industrien førte til en voldsom stigning i befolkningstallet, fra 7.000 til 15.000 indbyggere mellem 1840 og 1870 og imponerende 50.000 i 1900, hvilket satte aftryk på byens fysiske udseende og omfang. Aarhus voksede betydeligt, efterhånden som nye kvarterer med etageejendomme til industriarbejderne voksede op omkring det historiske centrum. Fra 1880erne igangsatte bystyret og byens bedre og mere velstående borgerskab tillige en række prestigeprojekter for at vise, at Aarhus var moderne og i fremgang. Særligt opførelsen af Clemensbro over åen og området omkring broen tolkes af historikere som et klart tegn på denne udvikling med gadeplan i to etager og relativt høje huse efter forbillede fra Europas storbyer.

Områdets infrastruktur

Færge i Aarhus havn
Færge ankommer til havnen

En bys eller kommunes infrastruktur kan være et springende punkt, når der skal lejes lager- og produktionslokaler, fordi den har så stor indflydelse på virksomhedsdriften. Aarhus' placering ved åens udmunding og vandet, som blev anvendt til transport, har haft stor betydning for infrastrukturens udvikling i Aarhus. Hovedbyen ligger tæt på motorvejsnettet – Østjyske Motorvej E45 – med direkte adgang til resten af landet og verden udenfor Danmarks grænser. Aarhus har derudover også en effektiv kollektiv trafik med mange bybuslinjer, der alle drives af Midttrafik. Som Østjyllands hovedby fører flere regionsbusser ind til byens busterminal, Aarhus Rutebilstation. De fleste buslinjer går ud fra byens centrum og ud i forstæderne, men derudover er der to ringlinjer 5A og 6A, som kører på Aarhus’ to ringveje. Aarhus har 26 jernbanestationer, hvoraf hovedparten hører til Odderbanen eller Grenaabanen. Den største er Aarhus Hovedbanegård, der betjener DSBs og Arrivas tog. Viby J er en anden større station med mange gennemkørende tog, der betjener Odderbanen og siden en større udvidelse af stationen i 2006 også Arrivas tog. Letbanens etape 1 blev sat i drift i midten af 2017, og planlægningen af etape to, som kommer til at løbe mellem Aarhus Ø og Brabrand er i gangsat. I anden etape forlænges letbanen fra Lisbjerg Skole til Hinnerup. For busserne er der desuden etableret et nyt net, bygget op omkring seks A-linjer. I 2016 så kommunen på mulighederne for et BRT system (Bus Rapid Transport) – herunder konkret for mulige buslinjer fra Skanderborgvej til Hasselager og på Ringvejen. I forbindelse med byvækst- og omdannelsesprojekter er der gennemført en ombygning af strækningen Kystvejen – Skolebakken – Havnegade for at minimere den gennemkørende trafik i Aarhus Midtby og for at sikre bedre sammenhæng mellem Aarhus Ø og Midtbyen. Den interne infrastruktur på Aarhus Ø er under realisering, ligesom det er tilfældet i Lisbjerg. Og i Gellerup og Toveshøj er der etableret en helt ny trafikal infrastruktur.

Erhvervs- og forretningsliv

Lager Aarhus
Lagerlejemål i Aarhus

Du har adgang til rigtig gode indkøbs- og shoppingmuligheder, når du vælger lager- og produktionslokaler i Aarhus. I Aarhus kan du få friskfangede fisk fra bugten, lækre lokale delikatesser, grøntsager fra Samsø og råvarer fra Djursland. Design, mode, livsstil og trend er kendetegnende for det væld af shoppingoplevelser, som venter dig i Aarhus’ stemningsfyldte gader og butikker, alle inden for gå afstand. Du behøver blot at slentre en tur gennem Aarhus for at mærke byens dejlige stemning året rundt. Her finder du også gode restauranter. Aarhus og Region Midtjylland er i 2017 udnævnt til europæisk gastronomiregion. Lager- og produktionslokaler vil typisk være beliggende i Aarhus’ industriområder, fx på Fiskerivej og i Balticagade. Lager- og produktionslokaler har flere navne og findes i forskellige kategorier, fx lagerhotel, self-storage og opbevaring. Søg efter lager- eller produktionslokaler til din virksomhed eller butik eller lagerplads til din webshop eller privat opbevaring på Lokalebasen, hvor du kan søge efter ledige lager- og produktionslokaler i velfungerende, veldrevne ejendomme med gode adgangsforhold. Lagerlokalerne er typisk separate, aflåselige og i mange tilfælde ventilerede med højt til loftet og fx udstyret med betongulve, god belysning og gode parkeringsforhold, med let og direkte adgang hele døgnet til af- og pålæsning. Lager- og produktionslokaler har almindeligvis portadgang, stor vareelevator – hvor lejemålet er i flere etager (fx underetage) – samt adgang til toiletter. I visse tilfælde vil der være mulighed for køb eller leje af tilknyttede kontorer, inventar, herunder lagerreoler samt mulighed for etablering af internetforbindelse, modtagelse og afsendelse af paller, pakker og eksempelvis mulighed for etablering af postadresse, kantineordning, firmaskiltning, leje af mødelokaler med mere.

Købekraften i området

Villahuse, Rækkehuse
Villahuse i Aarhus

Påtænker du at leje lager- og eller produktionslokaler i Aarhus, så er information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i kommunen relevant. Købekraften i Aarhus ligger i den pæne ende af skalaen, og den disponible indkomst i kommunen lå i 2014 på en 61. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Aarhus Kommune 262.802 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Aarhus Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje lager- og eller produktionslokaler her i kommunen. Dansk Industri (DI) har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Aarhus en samlet placering som nummer 79, hvor kommunen i 2015 fik en 49. plads; altså en tilbagegang i Aarhus’ erhvervsvenlighed på 30 pladser, en udvikling, som Aarhus forventer at vende i 2017. Huspriserne i Aarhus er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Aarhus og ikke kun til salg-priserne siger noget om det overordnede niveau i kommunen. I første kvartal 2017 er der handlet ni (9) fritidshuse i Aarhus til en kvadratmeterpris på 17,264 kroner, hvilket er et fald på -31,48 procent. Der er solgt 327 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 30.238 kroner (en stigning på +4,20 procent), hvor kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 20.619 kroner, en stigning på +2,67 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er handlet ikke færre end 397 parcel- og rækkehuse i Aarhus Kommune.

Parkeringsmuligheder

Der vil typisk være tilknyttet parkeringsplads(er) til lager- og produktionslokaler i Aarhus. Alligevel er det nyttigt at kende til parkeringsforholdene i byen, og det er faktisk forholdsvist nemt at være parkant i Aarhus, når du har kundebesøg, skal shoppe eller deltage i nogle af byens events. Du finder information om parkeringsmuligheder og zoner samt licenser, priser og afgifter i midtbyen og det øvrige Aarhus finder du på Aarhus Kommunes hjemmeside. Byens parkeringspolitik er fra 2012, og der pågår et arbejde som skal opdatere politikken, så den bedre afspejler nye tanker om parkering i forhold til byliv og liveability, som det fremgår af strategien. I 2016 vedtoges det første oplæg til en strategi for kombinationsrejseanlæg, hvor målet er at muliggøre en fleksibel og effektiv kombination af transportmidler i den daglige transport. De første konkrete tiltag omfatter opgradering af letbanens standsningssteder med parkeringsfaciliteter samt et Parker og rejs anlæg i Lisbjerg. Revisionen af den samlede trafikinfrastruktur i Aarhus Kommune er i overensstemmelse med andre arealreservationer i kommuneplanen. Der vil være behov for erhvervelse af areal i forbindelse med realiseringen af de planlagte infrastrukturprojekter, som påvirker parkeringsforholdene i kommunen, som arbejder på at sikre god fremkommelighed i trafikken, men har fokus på, at når man er kommet frem, skal man også kunne komme af med bilen og videre til den ønskede destination. På aarhus.dk/parkering finder du et kort over parkeringsområder og en parkeringsguide med forklaring af zoner, skilte og lovgivning.

Parkering i området

Udvikling i området

Udviklingen af Aarhus havn
Aarhus' nye havnefront

Det hører med til overvejelserne i forbindelse med leje af lager- og produktionslokaler i Aarhus at se på udviklingsplanerne for byen og det lokale erhvervsliv, fordi det påvirker din virksomheds vækstmuligheder og indtjeningspotentiale. Lokalplanerne for Aarhus vidner om hvad borgmesteren, byrådet og borgerne ønsker for byen i fremtiden. Derfor har kommunen fremsat syv mål for byen, der udspringer af ønskerne til klima, miljø, kultur- og erhvervsliv, der skal bringe Aarhus videre. Fremadrettet vil kommunen måle på, om Aarhus er på vej i den ønskede retning. Det er byrådet, der har besluttet og fremsat Aarhus-målene, og som sørger for at introducere tiltag, så målene bliver nået i de kommende år og frem til 2030. Aarhus-målene omsættes blandt andet i de mål og indsatser, der er beskrevet i budgettet for kommunens forskellige arbejdsområder. Kommunen forventer, at alle målene nås i samarbejde med det lokale erhvervsliv og kommunens borgere. I det arbejde lægges der vægt på, at Aarhus skal være en handlekraftig by med grøn og bæredygtig vækst, der i stigende grad er drivkraft for vækst og erhvervsudvikling i hele landsdelen. Det afspejler sig i de konkrete mål om 2.000 flere arbejdspladser årligt i Aarhus frem til 2030, en BNP-vækst i Business Region Aarhus og Østjylland, der ligger over landsgennemsnittet, og at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Parallelt hermed er omdrejningspunktet for arbejdet, at Aarhus forbliver en by, der har et betydeligt uddannelsesliv og kvalificerede medarbejdere, attraktive jobs, og hvor der er plads til alle og brug for alle, hvilket målsætningen om, at 95 procent af hver ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og at andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet, vidner om.

Industrien

Havneindustri
Aarhus' store havneindustri

Information om erhvervsliv og industri i Aarhus kan være relevant i forhold til etablering af lager- og produktionslokaler i Jyllands hovedstad, som har et omfattende og aktivt erhvervsliv, bestående af meget store virksomheder samt en række små og mellemstore aktører, kreative iværksætterier og enkeltmandsgesjæfter. Efter vedtagelsen af Kommuneplan 2009 var der knap 900 ha ubebyggede erhvervsarealer. Disse arealer er ved slutningen af 2016 reduceret til omkring 750 ha. Der er samlet set cirka 2.750 ha udlagt til erhverv i Aarhus Kommune. Det betyder flere arbejdspladser etableres, hvoraf en væsentlig del af virkeliggøres i de blandede byområder/nye omdannelsesområder, herunder City. Cirka 2.000 af de 2.750 ha erhvervsarealer er bebyggede (juni 2016). En del af kommunens ældre erhvervsområder har imidlertid en forholdsvis nedslidt eller utidssvarende bygningsmasse, hvor der kan ske fornyelse og fortætning, en udvikling, der allerede er i gang. Der er således fortsat en betydelig arealmængde til rådighed for erhvervsudviklingen, men der er stor forskel på, hvor anvendelige arealerne er til de aktuelle behov. Virksomhederne har i dag meget klarere og mere veldefinerede behov og ønsker til deres lokalisering, synlighed og samarbejdsrelationer, end det var tilfældet, da arealerne blev udlagt, og rammerne blev fastlagt, fremgår det af den aktuelle lokalplan (2017). Der er derfor behov for dels en målretning af arealbeholdningen til de anvendelser, der matcher de enkelte områder bedst. Dels at undersøge, om det er de arealer, der er udlagt i kommuneplanen, der matcher erhvervsarealbehovet bedst. Det gælder også de udbyggede erhvervsområder. I forbindelse med anvendelsesskifter efterspørges muligheder for omdannelse til boligformål.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Hotel i Aarhus
Comwell Hotel i Aarhus

Lager- og produktionslokaler beliggende i Aarhus gør det nemt at finde indlogeringsmuligheder til eventuelle overnattende gæster. I hjertet af Aarhus ligger det ansete firestjernede Hotel Royal. Hotellet er bygget i 1838. Hotellet råder over 69 værelser fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser, junior suiter og luksussuiter. Hotellet har vinterhaverestauranten Queens Garden og kasino. Hotel Royal har i 2005-2006 gennemgået en gennemgribende renovering af samtlige værelser. Alle værelser er luksuriøst og komfortabelt indrettet med respekt for den oprindelige arkitektur. Alle værelser fik nyt badeværelse, telefon, fladskærms-tv, kabel-tv, trådløst internet, minibar og elkedel med mulighed for at lave te/kaffe. Hotellet har 170+ år på bagen og dele af bygningen kan føres tilbage til 1200 tallet, hvor Aarhus første Rådhus lå der, hvor hotellet ligger i dag. Der findes tegninger af Hotel Royal fra 1838 af en fin hvid bygning overfor domkirken. Det var det første Hotel Royal i Aarhus, som gjæstgiver Niels Larsen indrettede i den bygning, der oprindelig hed ”Kongens Gaard”. Gården, der var opført i 1798, havde han købt af buntmager Michelsen, og da han købte nabogården i Rosensgade, førte han de to bygninger sammen i den første af en lang række om- og tilbygninger til Hotel Royal. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Aarhus til dine overnattende projektarbejdere eller kunderTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.