Introduktion til området

Hinnerup er en populær by at bo i. Her er mange indkøbsmuligheder, god offentlig transport, to skoler og gode pasningsmuligheder, fritidsaktiviteter og svømmehal. Desuden er man tæt på naturen, og kan på cykel komme til skoven på kort tid. De gode offentlige transportmuligheder i området og at motorvejsnettet er tæt på, betyder, at Hinnerup er en perfekt kombination af land og by. Her er man tæt på natur og de åbne vidder i en hyggelig landsby med kort afstand til Århus. Hinnerup er en stationsby i Østjylland med 7.576 indbyggere (2016), der er administrativ hovedby i Favrskov Kommune i Region Midtjylland. Hinnerup, som også er en del af Haldum Sogn, ligger blot 12 kilometer fra Århus C, og fungerer som forstad til denne, da en del beboere pendler til domkirkebyen. Hinnerup er stort set vokset sammen med Søften i den sydligste del af området, og de to byer har tilsammen cirka 10.000 indbyggere. Favrskov Kommune har 47.655 indbyggere og dækker et areal på 539,36 kvadratkilometer. Favrskov er især kendt for sine herregårde og slotte, hvorfor det var oplagt at opkalde den nye kommune efter områdets store herregård, da Hadsten, Hinnerup, Hvorslev og Hammel Kommune skulle lægges sammen i 2007. Favrskov byder på talrige naturoplevelser. Her ligger fx Lilleåen, Gudenåen, bakker, dale, skove og enge, og der er masser af muligheder for at gå på opdagelse i Favrskovs natur og i det hele tiden have et aktivt friluftsliv. Store skovområder og landbrugsarealer, Gudenådalen ved Ulstrup og Granslev Ådal præger landskabet i Favrskov Kommune. Til fods, på cykel eller i bil, så er man aldrig langt fra å og skov. Favrskov har smukke ådale med græssende dyr og bakketoppe, hvorfra man kan nyde udsigten over et kuperet terræn. I det smukke landskab findes også mange fredede stenaldergravhøje. På hjemmesiden Vores Hinnerup kan virksomheder med lager- og produktionslokaler i byen profilere sig lokalt. Hjemmesiden er oprettet for at samle lokale aktiviteter, synliggøre, hvad der er af fritidsmuligheder i byen samt give et overblik over alle Hinnerups virksomheder.

Områdets historie

Ved århundredets begyndelse tog byen Hinnerup Broby sit udspring i nord i udkanten af granskoven og mod syd til et ledvogterhus på den ene side af vejen og Hinnerup Realskole på den anden side. På vejen mod Gammel Hinnerup lå fru Zeuners hus som det sidste i byen, og fulgte man landsbygaden her mod nord endte bygaden ved trævarefabrikkens hvide affaldsbunker, der mest af alt mindede om et ørkenlandskab med selvsåede småbuske, masser af ukrudt og sidst på sommeren de røde tjærenelliker. Vejen fra ”Linen” løb dengang langs banelinjen, forbi ledvogterhuset, ned mod den gamle stationsbygning, som lå vest for sporet, og fortsatte vest om en bedaget kro og ud til vejen mod Haldum. På dette sidste stykke blev der med tiden opført flere villaer. Perronen ved den gamle stationsbygning var så smal, at tre voksne mennesker knap kunne gå side om side, og dog var den bredere end den i den nærliggende landsby Mundelstrup, hvor der kun var en sti. Hvor nu vejen er ført under banen i en tunnel var der dengang en jernbro over åen, og vejen var ført over af en træbro. Lidt før man kom til træbroen gik der en vej op langs den nordligste skovkant, som hed Engvejen, og her lå et bredt engdrag med åen midt i og på sydsiden skovkranset helt ned til engen. Det var et kønt landskab og vejen var yndet som spadseresti, og fortsatte til man nåede et bakkeparti, hvor der groede masser af vilde, søde skovjordbær og hindbærbuske. I dag ligger her en fin makadamiseret (red.: grus og sten i forskellige størrelser) landevej, og der er stadig smukt her, men måske ikke helt så idyllisk som førhen.

Områdets infrastruktur

Driver du virksomhed fra lager- og produktionslokaler her i byen, kan information om motorvejsnettet (i forhold til varelevering og kundebesøg) samt tog, taxi, flextur, stoppesteder og priser være nyttig. Det er Midttrafik, der står for den kollektive bustrafik i regionen. På landet og i mindre byer uden stoppesteder standser bussen efter behov. Vær opmærksom på, at bussen kun må standse, hvis det er tilladt efter færdselsloven. I byområder standser bussen kun ved stoppestedsskilte. Der er togstationer i Hinnerup, Hadsten og Ulstrup. Både DSB og Arriva har tog, der betjener stationerne. Se Arrivas køreplan for Århus – Langå – Struer. Se øvrige togkøreplaner på DSBs hjemmeside og find prisen for din togbillet. Alle borgere i Region Midtjylland kan desuden køre med Flextur. Midttur er Midttrafiks tilbud om supplerende kørsel til den almindelige buskørsel. Flextur er kørsel mellem to adresser, som du selv vælger. Det er  en del billigere end at køre i taxa. Prisen afhænger af hvor langt du skal køre og om I er flere, der kører sammen. Når du bestiller, får du prisen oplyst med det samme. Læs mere om Midttur og se hvordan du bestiller din rejse. Ifølge DIs analyse af erhvervsklimaet i landets 98 kommuner, er Favrskov Kommune i 2016 gået 19 pladser frem i kategorien Infrastruktur og transport. Den intensiverede indsats på området skyldes ikke mindst bevidstheden om, at en god infrastruktur er afgørende for især de store virksomheder i kommunen. Favrskov Kommune arbejder desuden videre på en udvidelse af motorvej E45 (ny rute 26 på strækningen fra E45 til Hammel, hvor trafikken er meget tæt).

Erhvervs- og forretningsliv

Lager- og produktionslokaler vil typisk være beliggende i Hinnerups kreativt betegnede erhvervsområder, med navne som Pi og Delta, og findes i flere kategorier, fx lagerhotel, self-storage og opbevaring. Har du behov for lager- eller produktionslokaler til din virksomhed eller butik eller lagerplads til din webshop eller privat opbevaring, så finder du nemt ledige lejemål i Hinnerup på Lokalebasen, hvor du kan søge efter ledige lager- og produktionslokaler i velfungerende, veldrevne ejendomme med gode adgangsforhold. Lagerlokalerne er typisk separate, aflåselige og i mange tilfælde ventilerede med højt til loftet og fx udstyret med betongulve, god belysning og gode parkeringsforhold, med let og direkte adgang hele døgnet til af- og pålæsning. Lager- og produktionslokaler har almindeligvis portadgang, stor vareelevator – hvor lejemålet er i flere etager (fx underetage) – samt adgang til toiletter. I visse tilfælde vil der være mulighed for køb eller leje af tilknyttede kontorer, inventar, herunder lagerreoler samt mulighed for etablering af internetforbindelse, modtagelse og afsendelse af paller, pakker og eksempelvis mulighed for etablering af postadresse, kantineordning, firmaskiltning, leje af mødelokaler med mere.

I Østjyllands gamle og stemningsfyldte stationsby finder du et helt unikt udvalg af kendte kædebutikker og spændende specialbutikker, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer til rimelige priser, se her en oversigt over Hinnerups butikker. I Storegade kan man gå på opdagelse i fine specialbutikker, som ligger dør om dør, med handlende, der forstår, hvad der skal til for at skabe en ekstra god købsoplevelse. Det er for byen og butikkerne særligt vigtigt at skabe mindeværdige oplevelser, og derfor vil du altid møde et højt service- og kvalitetsniveau og en uformel atmosfære. Hinnerup er en levende og aktiv by, og året igennem er der mange spændende begivenheder, både større events og mindre arrangementer for børn og voksne. I Hinnerup er alle parkeringspladser gratis, og det er kun enkelte steder, at man skal benytte parkeringsskive. SKAFFERIET i Hinnerup er en fornøjelse at besøge og handle hos. Her kan du købe sund aftensmad til at tage med hjem, som fx fyldte cannelloni med økogris og hakket okse, gratineret med soffritto (tomatsauce) og revet reggio parmigiano (parmesanost). Her kan du også købe udsøgte delikatesser, som safran-aioli (hvidløgsmayonnaise), blomme-gastrik, kyllingefond og god vin. Chefkokken (der er tre kokke) hos SKAFFERIET hedder Benjamin, og han været i lære hos den kendte franske kok Michel Michaud på Ruths Hotel i Skagen og på Substans og Pondus i Aarhus. SKAFFERIET arrangerer bagekurser ved siden salget af færdigretter, gourmet takeaway og delikatesser.

Købekraften i området

Påtænker du at leje lager- og eller produktionslokaler i Hinnerup, så er information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i stationsbyen relevant. Købekraften i Hinnerup er god, og den disponible indkomst i kommunen indtager en 75. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Favrskov Kommune 216.338 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Favrskov Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje erhvervslokaler her i kommunen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Favrskov en samlet placering som nummer 6, hvor kommunen i 2015 fik en 23. plads; en markant fremgang i Favrskovs erhvervsvenlighed. Huspriserne i Hinnerup er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Hinnerup og ikke kun til salg-priserne siger noget om det generelle niveau. I andet kvartal 2016 er der hverken solgt ejerlejligheder eller fritidshuse i Hinnerup, men kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 15.376 kroner per kvadratmeter, en stigning på 9,43 procent i forhold til første kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er handlet 20 parcel- og rækkehuse i Favrskov Kommune.

Parkeringsmuligheder

Lejer du lager- og produktionslokaler i Hinnerup, så vil du typisk have gode parkeringsmuligheder. Derfor kan information om parkeringsmuligheden i byen og i Favrskov Kommune være nyttig. Parkering er gratis i Hinnerup, og generelt kun tidsbegrænset på byens strøg. I Hinnerup gælder det, at man må markere gratis i to timer i Storegade (hovedstrøget) og ved Hovedgaden i Ulstrup. Ved Banegårdspladsen i Hinnerup er der tre timers tidsbegrænsning på parkering. Alle øvrige pladser er med fri parkering. Hvis der er tidsbegrænsninger, fremgår det af skiltningen på de enkelte parkeringspladser. Tidsbegrænsningen i de enkelte byer kan du se i tabellen. I Favrskov Kommunes Parkeringsbekendtgørelse kan du blandet andet se, hvor man må parkere med store køretøjer.

Udvikling i området

Favrskov Kommune deltager i Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017, og det har foranlediget et tæt samarbejde mellem projektet Gentænk Landsbyen og Landsbyrådet om videreudvikling af landsbyer og lokalområder i Favrskov Kommune, og Landsbyrådet har ydet tilskud til projekter i landsbyerne, fx møde- og aktivitetssteder, etablering af rekreative områder, renovering og energiforbedringer i forsamlingshuse. Afhængigt af budget, indhold og omfang støtter rådet i omegnen af 15- 20 projekter per år. Hertil kommer, at Favrskov Kommune støtter udvikling ved at udlægge særligt værdifulde landbrugsområder og udbygningsområder til husdyrbrug med store sammenhængende områder i den østlige og vestlige del af kommunen. Målet er at sikre arealinteresserne i det åbne land ved bedst mulig lokalisering af intensiv husdyrproduktion og anden landbrugsdrift. To tredjedele af kommunens bedrifter er mindre end 30 hektar. De mange småbrug, familie- og deltidsbrug, har betydning for kvaliteten og mulighederne for at bo på landet og er med til at fastholde tilknytning til landbruget for landområdets beboere, og der må forventes ændringer i landskabskarakteren med større sammenhængende dyrkningsflader i takt med den fortsatte strukturudvikling i landbrugserhvervet, med færre og større brug. Business Region Aarhus (BRA) er et samarbejde mellem 11 østjyske kommuner, som har til formål at skabe vækst og arbejdspladser på tværs af kommunegrænserne samt fastholde og styrke området som et af landets to førende vækstcentre med international gennemslagskraft. Udgangspunktet for samarbejdet er, at BRA skal igangsætte erhvervsrelaterede aktiviteter inden for virksomhedsudvikling og forbedring af virksomhedernes rammebetingelser, som er i fælles interesse, og som drives bedre sammen end hver for sig. I regi af BRA arbejdes der blandt andet med en fælles strategi for mobilitet, bosætning og mobilisering.

 

Industrien

I indsatsen for at tiltrække flere virksomheder til området, har Favrskov Kommune, som også omfatter Hinnerup, siden 2012 udarbejdet flere erhvervslokalplaner. Og den stigende efterspørgsel efter erhvervsgrunde har betydet, at der allerede er etableret en del større og mindre virksomheder i Favrskov Kommune, men det skorter på erhvervsgrunde. Favrskov Kommune er pendlerkommune. Seks ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig rejser et stort antal pendlere til Favrskov Kommune for at arbejde på en af kommunens mange virksomheder. Hertil kommer, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er forbedret markant siden 2015. Kommunen vil imidlertid gerne have flere til at bo og arbejde lokalt, og det kræver, at virksomhederne i højere grad gør sig attraktive overfor den arbejdskraft, der allerede bor i Favrskov Kommune. Indsatsen omfatter også aktiviteter, der skal påvirke kommunens unge til at vælge en uddannelse, der giver dem de kompetencer, som de lokale virksomhederne efterspørger. Som led heri har kommunen i 2016 iværksat et samarbejdsprojekt mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Favrskov Kommune er den femte bedste erhvervskommune i Danmark. Det viste Dansk Industris (DI) undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima 2016” i september 2016. Ifølge samme er den generelle tendens for Favrskov, at kommunen har et positivt omdømme på rigtig mange områder. Virksomhederne placerer kommunen blandt landets 10 bedste på 11 parametre ud af 21, og der er stor fremgang i kategorien Information og dialog med kommunen, hvor kommunen på alle tre parametre ligger i top syv, og i kategorien Kommunal sagsbehandling, hvor der er en fremgang på ti pladser. Ligeledes ligger Favrskov Kommune helt i top i vurderingen af den kommunale velfærdsservice og i tilfredsheden med den kommunale udbudsproces overfor private leverandører. Alt tyder derfor på, at der er gode vækstmuligheder for virksomheder med lager- og produktionslokaler her i kommunen.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Er dine lager- og produktionslokaler beliggende i Hinnerup, kan det være lidt af en udfordring at finde indkvartering fx til medarbejdere, kunder eller projektarbejdere, og man skal uden for byen og kommunegrænsen, hvis man skal have noget at vælge imellem. Skanderborg Park på Skovsvinget i Skanderborg, som ligger cirka 20 kilometer fra Hinnerup, er en mulighed. Dette hotel ligger i forstaden, cirka 25 kilometer fra Odder Golfklub, ARoS og Den Gamle By. Derudover ligger Moesgård Museum for Forhistorisk Tid og NRGi Arena cirka 25 kilometer derfra. Hotellet er røgfrit og har en restaurant, et fitnesscenter, snackbar og deli. Foruden gratis morgenmadsbuffet tilbydes gæster gratis trådløst internet på fællesarealer og gratis reception. Andre faciliteter omfatter udendørs tennisbane, sauna samt kaffe og te på fællesarealer. Skanderborg Park er et smukt og moderne firestjernet konferencecenter på toppen af Skanderborg med udsigt til sø og skov. Og samtidigt centralt placeret i Jyllands hjerte med under en halv times kørsel til Aarhus, Silkeborg, Randers, Horsens og Vejle. Cirka 30 kilometer fra Hinnerup ligger Molskroen Strandhotel. Med et ophold på Molskroen Strandhotel i Ebeltoft har du direkte adgang til stranden. Dette hotel ligger i en nationalpark, mindre end 10 kilometer fra Ebeltoft Strand, Glasmuseum og Fregatten Jylland. Derudover ligger Ebeltoft Museum og Ree Park (Ebeltoft Safari) cirka 20 kilometer derfra. Kroen og strandhotellet har havudsigt og udsigt til Nationalpark Mols Bjerge. Midt i landet og med direkte adgang til den skønne badestrand ved Ebeltoft Vig. Et unikt åndehul i et af Danmarks mest naturskønne områder. Molskroen består af to hoteller og i alt tre restauranter. Find fx overnatningsmuligheder i Hinnerup og omegn på Expedia, hotels.com, TripAdvisor eller booking.com.