Introduktion til området

Typical old city houses in Horsens

Horsens Kommune ligger i et ualmindelig smukt naturområde med direkte adgang til fjorden, Gudenåen, stejle bakker og lange dalstrøg og med masser af spor efter de seneste 1000 års historie. I Horsens Kommune er der opstået flere stærke lokalsamfund, der er drevet af et stigende antal tilflyttere. Nogle vælger at købe ældre huse i landsbyerne, mens flere og flere vælger en af kommunens byggegrunde i naturskønne omgivelser, hvor der er øget fokus på energirigtigt og bæredygtige byggeri. I Horsens er man tæt på naturen og de åbne vidder, ikke langt fra by- og handelsliv, der rummer kommunale servicetilbud som skole, børnehave, vuggestue og dagpleje, og hvor der er rigtig gode indkøbsmuligheder, en effektiv infrastruktur og et velfungerende erhvervsliv. Horsens er en by i Østjylland og er med sine 57.517 indbyggere (2016) landets ottende største by, beliggende for enden af Horsens Fjord på den jyske østkyst. Horsens er Østjyllands tredjestørste by efter Aarhus og Randers og hovedby i Horsens Kommune med i alt 87.736 indbyggere (2016) og et areal på 542 kvadratkilometer i Region Midtjylland. Byen nævnes første gang i det 12. århundrede og er en betydelig by i middelalderen med flere fæstningsanlæg og klostre. I dag forskønner patriciervillaer som Jørgensens Hotel byen, og vidner om, at Horsens også var købmændenes by i 1700-tallet. I dag er Horsens inde i en udviklingsfase med ny industri, der flytter til byområdet eller udvider eksisterende aktiviteter. Transportcentrum er siden 2015 rykket fra Trekantområdet til Horsens, som har en stor elektronikindustri og en del grafiske virksomheder. Horsens har endvidere landets eneste industrimuseum.

Områdets historie

FÄNGSLET i Horsens Foto: www.faengslet.dk

Tugthuset kom til Horsens den 20. maj 1853, hvor 40 mænd rejste gjorde rejsen fra Viborg til Horsens, hvor de skulle bo de næste mange år af deres liv. Deres rejse var ikke frivillig. De var tugthusfanger fra Viborg Tugthus, som skulle blive de første fanger i det nye, men ikke helt færdigbyggede, tugthus i Horsens, som senere kom til at hedde Statsfængslet i Horsens. Kun tre af fængslets planlagte fire fløje stod færdig, da de slog dørene op – og i. Den sidste fløj, østfløjen, byggede fangerne færdig i løbet af det første år. Fængslets berettelse findes i midten af 1700-tallet, hvor reformtanker vedrørende straffesystemet blev udviklet i England. Det betød, at fængslers opbygning og funktion ændrede karakter flere steder i verden, og som det øvrige Europa og USA blev inspireret af. Straffesystemet havde indtil da anvendt afstraffelse som afhugning af lemmer, pisk, hængning, fredløshed eller tvangsarbejde, ofte på livstid, men i løbet af århundredet begyndte man at få nye tanker om, at man, ved at straffe med frihedsberøvelse i stedet, kunne gøre det muligt at forbedre menneskene bag forbrydelserne. Også i Danmark begyndte man at ændre syn på straf og forbrydere. Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift og åbnede i 2012 som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET. På få år er det her lykkedes at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events. FÆNGSLET lægger i dag hus til både et prisbelønnet fængselsmuseum, hotel, cafe, iværksætteri, koncerter, kunst- og kulturfestivaler og erhvervskonferencer.

Områdets infrastruktur

Horsens area infrastructure

Står valget på lager- og eller produktionslokaler i Horsens, så har du adgang til en veludbygget infrastruktur, og du befinder dig midt i Jylland. De internationale lufthavne Billund Lufthavn og Aarhus Lufthavn kan nås på henholdsvis 45 og 75 minutter fra Horsens by. Derudover er der kun 2,5 time til Københavns Lufthavn, hvorfra man med Intercitytog og lyntog kan køre direkte til Horsens midtby. Den østjyske motorvej E45 gør det ligeledes nemt at komme til Horsens. Midttrafik står for den kollektive trafik i Region Midtjylland, og dermed Horsens. Du kan finde aktuelle køreplaner både til bybusserne i Horsens Kommune, og til de regionale ruter, ligesom det er muligt at få realtidsoplysninger om den kollektive bustrafik via en ny app ”Midttrafik live”, som du kan downloade til din smartphone. Find og planlæg dit Horsens-besøg på DSB, som varetager togdriften i kommunen. Som et tillæg til den kollektive trafik tilbyder Horsens Kommune desuden flexture som et supplement til den kollektive trafik.
Flextur er et dør til dør-tilbud til alle. Med Flextur bestiller du selv rejsen, og du vælger selv, hvornår du vil af sted. Der er ingen stoppesteder og køreplaner. Du bliver kørt i taxa, liftbus eller personvogn med særlig tilladelse, og du kører sammen med andre kunder ligesom i bus og tog. De mange nye virksomheder og logistikbranchens markante tilstedeværelse er det bedste vidnesbyrd om Horsens effektive infrastruktur. Motorvej E45, der forbinder Nord og Sydeuropa, er lige ved døren.

Erhvervs- og forretningsliv

Warehouses for rent in Horsens

Lager- og produktionslokaler i Horsens vil typisk være beliggende i kommunens industriområder, fx på Tobaksvej, Kometvej og Satellitvej. Lager- og produktionslokaler har flere navne og findes i forskellige kategorier, fx lagerhotel, self-storage og opbevaring. Find lager- eller produktionslokaler til din virksomhed eller butik eller lagerplads til din webshop eller privat opbevaring i Horsens på Lokalebasen. Her kan du søge efter ledige lager- og produktionslokaler i velfungerende, veldrevne ejendomme med gode adgangsforhold. Lagerlokalerne er typisk separate, aflåselige og i mange tilfælde ventilerede med højt til loftet og fx udstyret med betongulve, god belysning og gode parkeringsforhold, med let og direkte adgang hele døgnet til af- og pålæsning. Lager- og produktionslokaler har almindeligvis portadgang, stor vareelevator – hvor lejemålet er i flere etager (fx underetage) – samt adgang til toiletter. I visse tilfælde vil der være mulighed for køb eller leje af tilknyttede kontorer, inventar, herunder lagerreoler samt mulighed for etablering af internetforbindelse, modtagelse og afsendelse af paller, pakker og eksempelvis mulighed for etablering af postadresse, kantineordning, firmaskiltning, leje af mødelokaler med mere.

Indkøbs- og shoppingmuligheder er sandsynligvis ikke en meget væsentlig faktor i forbindelse med valg af placering af lager- og produktionslokaler, men alt, hvad et område eller en kommune har at tilbyde har indflydelse på og kan påvirke fx medarbejdertrivsel. Derfor lidt om de gode shopping- og indkøbsmuligheder i Horsens. Uanset om du foretrækker det nye eller det klassiske, det pikante eller det delikate. Horsens har masser af steder, der kan inspirere og lokke indenfor mode og fine specialvare- og delikatessebutikker samt et væld af smagfulde spisesteder, når der skal tankes ny energi. Og oplevelserne fortsætter uden for byen, med masser af fristelser, der er værd at køre efter. En levende midtby med gode indkøbsmuligheder og et rigt shoppingmiljø finder du i Horsens. CityHorsens er drivkraften, når det handler om at skabe og tilbyde et spændende shoppingliv kombineret med events, kulturelle begivenheder og Cityoplevelser. CityHorsens’ vision er at tilbyde den ultimative indkøbsoplevelse qua god service, god stemning og et attraktivt udvalg af butikker. Når man er medlem af CityHorsens, er man samtidig medlem af et fællesskab. Her samles man om det fælles mål at give kunderne en speciel oplevelse og et stort udbud af varer. Energien og vitaliteten fra de mange aktiviteter i Horsens Citys brede gågade er en mindeværdig oplevelse for alle, der besøger den dynamiske by.

Købekraften i området

Purchasing power in Horsens

Påtænker du at leje lager- og eller produktionslokaler i Horsens, så er information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i kommunen relevant. Og købekraften i Horsens er god. Den disponible indkomst i kommunen indtager en 51. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Horsens Kommune 204.107 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Horsens Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje lager- og eller produktionslokaler her i kommunen. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Og Horsens Kommune var årets højdespringer i 2016. Horsens gik fra en placering som nummer 92 i 2015 til en placering som nummer 36 i analysen i 2016. Altså en fremgang på hele 56 pladser. De vigtigste årsager hertil er blandt andet, at Horsens har forbedret sig på parmetre inden for byggesagsbehandling og udlicitering på de tekniske områder. Derudover klarer Horsens sig generelt bedre på de fleste parametre. Alle disse faktorer tilsammen er med til at sikre, at kommunen gik så markant frem. Huspriserne i Herning er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i området. De reelle huspriser i Horsens og ikke kun til salg-priserne siger noget om det overordnede niveau i kommunen. I tredje kvartal 2016 er der ikke solgt nogen fritidshuse, men til gengæld 36 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 12.498 (et fald på -4,23 procent i forhold til andet kvartal) kroner per kvadratmeter, hvor kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse var 11.499 kroner per kvadratmeter, en stigning på +0,40 procent i forhold til andet kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er handlet ikke færre end 125 parcel- og rækkehuse i postnummer 8700 Horsens.

Parkeringsmuligheder

Parking in Horsens

Med lager- og produktionslokaler i Horsens, kan det – uanset om der er tilknyttet parkeringspladser til dit lejemål, eller der er mulighed for tilkøb eller leje af parkeringspladser tæt på – være interessant at se lidt på parkeringsforholdene i kommunen, hvor du påtænker at leje lager- og/eller produktionslokaler. I Horsens Kommune er der etableret betalingsparkering flere steder i midtbyen. Virksomheder med mange kortvarige ærinder i centrum, og som gerne vil slippe for at skulle købe parkeringsafgift ved hver parkering på offentlige parkeringspladser, har mulighed for at købe en erhvervslicens. Månedskort kan købes og koster 660,00 kroner om måneden. Ved parkering på kommunale parkeringspladser med betaling, skal kortet ligge synligt i forruden, og p-skiven stilles efter gældende regler, der må herefter parkeres i to (2) timer for hvert stop. Såfremt parkeringstiden ikke kan overholdes skal bilen flyttes ud af området og der skal foretages en ny parkering inden p-skiven igen indstilles. Ved bestilling skrives en mail til trafik@horsens.dk  der skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse, cvr.nr., og bilens registreringsnummer samt perioden, der ønskes erhvervslicens for. Læs mere om parkeringsforholdene i Horsens Kommune og søg efter ledige lager- og produktionslokaler  i Horsens Kommune og se, om der er tilknyttet parkeringspladser på Lokalebasen.

Udvikling i området

Kuben i Horsens Foto: www.visithorsens.dk

Innovative løsninger og teknologier skal udvikles lokalt og udbredes globalt Fonden Insero Horsens investerer i iværksættervirksomheder, udviklingsprojekter, udviklingsmiljøer samt i lokale initiativer inden for uddannelse, sport og kultur. For at tiltrække den nyeste viden, tænker Insero globalt og udvikler samtidig lokalområdets styrke som levende laboratorium. ”Vores vision er at gøre området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde til Danmarks stærkeste kompetencecenter inden for energi og kommunikationsteknologi. Den vision forfølger vi ved at stille vores dybe faglige viden til rådighed, og ved at gå foran med nye, integrerede løsninger og udviklingsprojekter,” forklarer Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero. Insero tilbyder adgang til et stort, levende laboratorium inden for energi og kommunikationsteknologi i området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Her tester virksomheder og iværksættere de nyeste produkter og teknologier sammen med almindelige familier. Udviklingsmiljøer danner rammen om Inseros arbejde med at udvikle og tiltrække global viden og omsætte den til innovative produkter. Vitus Bering Innovation Park i Horsens tilbyder og værksteder til virksomheder. Insero har til daglig kontorer i bygningen. I Horsens er der god tradition for – i samarbejde med rådgivere, investorer og initiativtagere – at skabe smukke og harmoniske helhedsløsninger, både når det gælder nyt byggeri og forskønnelse af det eksisterende. Horsens er kendt for en bred vifte af arkitektoniske perler. Det gælder for eksempel nogle af byens ældste huse lige fra Det Lichtenbergske Pal., Søndergades Apotek og huse med bindingsværk til de seneste årtiers modernisme. Højhuse til erhverv og boliger knejser desuden mod himlen. For eksempel Horsens Hus, Holmboe Hus, VUC, Rørfabrikken, Ternelunden med videre. Industribyens hæderkronede bygninger er der også taget kærligt hånd om. Renoveringer med stor respekt for det oprindelige udtryk ses i bygninger som Bastian, Malteriet og Hede Nielsens gamle fabrik. Sidstnævnte huser i dag byens domhus. Seneste skud på stammen bliver udviklingen af den nordlige side af Horsens Havn, der ud over boliger og liberale erhverv også skal huse et kombineret medie- og kulturhus til gl.de for byens borgere og ikke mindst de mange internationale studerende. Som by har Horsens udviklet sig med ekspresfart de seneste 15 år. I dag er Horsens i langt højere grad blevet til borgernes by, hvor der sker en masse spændende ting. Kreative tiltag er skudt op som for eksempel Kuben på Søndergade, hvor borgerne frit og ganske gratis kan udfolde sig. For yderligere at skabe en oplevelsesrig og attraktiv bymidte er der lavet forskellige aktiviteter, som først og fremmest henvender sig til børn, unge og børnefamilier. For eksempel en street- og skøjtebane på Rådhustorvet, gynger på Torvet, mobile minidrivhuse og meget mere.

Industrien

Danish Crown i Horsens Foto: www.stories.coop

Horsens Kommune er Jyllands hurtigst voksende kommune og den tredjestørste på landsplan, og netop et områdes udvikling er en faktor, når placering af lager- og produktionslokaler skal vælges. Med en befolkningstilvækst på 1.000 nye borgere om året, ligger Horsens øverst på listen over bosætningskommuner, og byens indbyggertal på 87.736 (2016), hvoraf 56.536 bor i Horsens by, forventes i 2026 at nå cirka 97.000. Derfor oplever man også en boligtilvækst på 600-700 boliger om året, hvilket kan mærkes på grundsalget i kommunen og på en generel vækst i  erhvervslivet. Kommunens branding som oplevelseskommune med masser af kultur og oplevelser kombineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhed ved motorvejen og tæt på Aarhus, gode servicetilbud og smuk natur er nogle af de forhold, der har været med til at skabe vækst i senere år. På samme måde har flere store virksomheder bidraget til den positive udvikling i Horsens, herunder Danish Crown, som er blandt verdens anden-tredjestørste kødseksportører og samtidig verdens største eksportør af svinekød. Danish Crown er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed og således en anselig spiller på det europæiske oksekødsmarked. Danish Crown er Europas største og verdens andenstørste svineslagteri. Med 109.000 ugentlige slagtninger tegner Danish Crown i Horsens sig alene for 30 procent af koncernens samlede slagtekapacitet. Nordeuropas største svineslagteri ligger i Horsens og blev taget i brug i 2005, og der er siden åbningen slagtet flere end fem millioner grise. Det imponerende bygningskompleks er tegnet af Aarhus-arkitekterne Arkitema og har vundet adskillige priser. slagteriet er indrettet så det har været muligt at øge slagtekapaciteten med 50 procent indenfor de oprindelige rammer. Med 1.500 medarbejdere er Danish Crown i Horsens ikke alene en væsentlig lokal og regional aktør på det danske fødevaremarked, men også en virksomhed med både nationalt og europæisk sigte. Danish Crown er ejet af omkring 8.250 danske landmænd. De samlede årlige leverancer andrager 22 mio. svin og søer – heraf kommer alene de 14,5 mio. fra Danmark – samt 700.000 kreaturer, heraf 300.000 fra Danmark. Danish Crown-koncernen har en omsætning på 58 mia. kroner om året og beskæftiger omkring 26.000 medarbejdere. Koncernen består af divisionerne DC Pork med 17 produktions- og distributionsvirksomheder samt DC Beef med fire produktions- og distributionsvirksomheder. Hertil kommer en række datterselskaber. Danish Crown i Horsens tiltrækker hvert år 20.000+ gæster, foruden professionelle besøgende såsom landmænd, myndigheder samt leverandører og samarbejdspartnere.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Hotel Opus Horsens Foto: Booking.com

I Horsens er der flere gamle, finde hoteller samt vandrehjem og bed and breakfasts. Det betyder, at med lager- og produktionslokaler her i byen, så har du mange valgmuligheder, hvis der opstår behov for at indkvartere fx projektmedarbejdere eller andre gæster. Hotel Opus Horsens er byens nyeste hotel, som blev indviet i oktober 2007. Med 132 værelser er det også et af byens største hoteller. Hotel Opus Horsens ligger i byens nordlige udkant, ikke langt fra Forum Horsens og centrum. Restauranten har panoramaudsigt over fuglereservatet Nørrestrand. Hotellets værelser er 30 kvadratmeter store, og har alle fladskærms-tv, telefon, minibar, hårtørrer, skrivebord, kaffe/te-sæt samt sikkerhedsboks. Der er trådløs internetforbindelse uden beregning og alle vestvendte værelser har altan. En anden mulighed er Scandic Bygholm Park – en tidligere herregård fra 1775. Herregårdsånden kan stadig opleves i de smukke gamle stuer, hvor man finder hotellets restaurant. Her kan man nyde atmosfæren i smukke omgivelser. Hotellet er placeret i en smuk gammel park med gode parkeringsmuligheder og kun fem minutters kørsel fra motorvejen. Og der er kun 10 minutters gang gennem parken til banegården. Der tilbydes gratis trådløst internetadgang på alle værelser og på konferenceområdet. Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Horsens til dine overnattende projektarbejdere eller kunder på TripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.