Introduktion til området

Toldboden, Viborg.
Velbeliggende kontorhotel i Viborg.

Viborg er et overflødighedshorn af oplevelser og Danmarks vigtigste reformationsby. Næsten 500 år efter at Hans Tausen slog biskoppen på flugt, fejrer Viborg i 2017 et helt år reformationen med kongehyldningsspil, kunstudstillinger, teaterforestillinger, reformationsøl og underholdning i bispegårdens have. Kender du lidt til Viborg, har du sikkert hørt om Hærvejsmarchen, der hvert år tiltrækker flere tusinde feststemte deltagere. Og er du til fest og farver og events, der giver dig noget at stræbe efter, tænke over eller glæde sig til, så går du ikke forgæves her. Hvert år arrangerer lokale ildsjæle et hav af sjove, skøre og vilde events – hvor alle er velkomne. Til Generation Handball med unge håndboldspillere fra hele verden. Til Animationsfestival, der byder på masser af tegnefilm og farverige karakterer, der skaber spræl i gadebilledet i de dage, festivallen varer. Til Snapsting, der i en uge sætter hele byen på den anden ende. I Viborg er de vilde med historie – og gode historier. Faktisk i en sådan grad, at byen har et helt korps af guider, der hele året tilbyder guidede ture rundt i byen.
I Viborg-søerne kan du padle rundt i ’din’ kano eller tage tur i vandcyklerne. Her kan du også gå om bord på det gode skib ”Margrethe I” og nyde sejlturen Viborg-søerne rundt. Viborg har vand til alle sider: Gudenåen, Nørre Å, Karup Å og Skals Å er indbydende ligesom Hald Sø opfordrer til sejlture og picnics fra Niels Bugges Kro. Viborg er en af de ældste byer i Danmark. Byen har 40.371 indbyggere (2017) og ligger centralt i Midtjylland ved Hærvejen. I hele Viborg Kommune bor 96.477 indbyggere (2017) og kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har Viborg været sæde og dermed hovedby for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.

Områdets historie

Viborg by.
Sct. Mogens Gade i Viborg. / Wikimedia

Viborg er en af Danmarks ældste byer med spor helt tilbage til oldtiden. I vikingetiden valfartede jyske stammer til Viborg, som betyder helligt bjerg, for handel og vandel, for at løse tvister og for at ofre til guderne. Købmænd, krigere, håndværkere, pilgrimme og eventyrere kom vandrende, ridende og kørende hertil med heste og okser for at gøre vejen videre ad Hærvejen til de store handelspladser og helligdomme længere sydpå. Frem til enevældens indførelse i 1660 blev alle danske konger hyldet på tinge i Viborg, og de adelige og katolske bisper lod pragtbygninger opføre, fx den karakteristiske to-tårnede domkirke. Viborg blev by for omkring 1.000 år siden. Handelsfolk og håndværkere slog sig ned her midt i landet, hvor landevejene fra vest, nord og øst møder den sydgående hærvej. Stedet i bakkerne ved søen var et velegnet mødested for folk fra hele landsdelen, og før de første fastboende kom til, havde de jyske stammer allerede en tid holdt ting og offersted her. Sædvane tro skabte handel og tempel byen. Og da landet blev samlet under én kongemagt, fik landstingene i Viborg, Ringsted og Lund afgørende politisk indflydelse. Alle danske konger skulle, for at gøre krav på tronen, hyldes på landstingene. Viborg blev Jyllands hovedby og politiske magtcentrum, og i middelalderen voksede den til en stor og holden by. Den indre bys gadenet har ikke ændret sig meget middelalderen, kun den gamle byvold mangler. Den blev anlagt i 1150 for at kontrollere landstinget under en strid om kongemagten. Det moderne Viborg er i dag en mellemstor kommune, som har alt det en moderne dansk kommune bør have. Men den er også en gammel kulturby, hvis udvikling har været præget af dramatiske begivenheder. Krige og brande, ødelæggelser og tilbagegang har fyldt meget i byens historie. Og Viborg blev en for en tid en stille embedsmandsby, indtil industri og moderne service i forrige århundrede genskabte en driftig provinsby med kultur, institutioner og virksomme borgere. Historien bag Viborgs befæstning er kendt, og handler om Svend, Knud og Valdemar, der alle ville herske over Danmark. Knud lod sig først hylde som retmæssig konge, men fik Svend og Valdemar på nakken, og i 1150 led han sit første nederlag i et slag lige uden for Viborg. Svend erobrede dernæst byen og lod den befæste. En vold blev lagt i en halvring, hvor de nuværende gader Volden, Reberbanen, Gravene og Dumpen løber. Men 12 måneder senere kom Knud igen og led sit andet nederlag til Svend. Men så tog vendekåben Valdemar affære og skiftede side, så det nu var ham og Knud, som gik mod Svend. De to lod sig begge hylde som konger på Viborg Ting 1154. Tre år senere lokkede Svend de to i baghold i Roskilde, Knud blev dræbt og Valdemar flygtede til Viborg. Her lykkedes det ham at få jyderne på sin side. Få måneder senere tørnede de to brynjeklædte hære sammen på Grate Hede. Valdemar sejrede – og fik således atter en dag – Svend flygtede hårdt såret, blev fanget og faldt for en bondes øksehug.

Områdets infrastruktur

Motorvej.
Infrastrukturen i Viborg. / Shutterstock

Det er værd at vide, at du med kontorhotel i Viborg, har adgang til en udbygget og velfungerede infrastruktur, og nemt kommer rundt i hele Viborg Kommune. Viborg Kommune prioriterer udviklingen af infrastruktur højt. Velfungerende infrastruktur har stor betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække investeringer, ansatte og ikke mindst få transporteret varer og tjenesteydelser til og fra virksomhederne og virksomhedernes kunder. Udover at prioritere fysisk infrastruktur i og mellem byerne og mellem byerne og erhvervsområderne i kommunen samt prioriteringen af offentlig transport, er Viborg Kommune frem til 2020 involveret i fire større projekter af betydning for infrastrukturen i kommunen. Viborg ligger tæt på motorvejsnettet med direkte adgang til resten af landet. Fra Viborg Station afgår regional- op Intercitytog til København, Aarhus og Struer. De fleste af byens buslinjer stopper ligeledes på stationen. Adskillige primærruter går til eller fra byen, fx nr. 16 fra Randers til Holstebro. Søndre Ringvej i Viborg går rundt om byen og er en del af primærrute 26, der går fra Aarhus og videre til Skive. Viborg Flyveplads ligger lidt uden for byen, og har tre landingsbaner. Håndtering af den kollektive trafik er delt mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune, og det er Midttrafik, der planlægger den kollektive bustrafik i regionen. Her i kommunen kan man købe Viborg-billetten kontant eller ved brug af rejsekort. Det koster kun 10 kroner at komme et smut ind til byen og tilbage igen. Køb en Viborg-billet i bybussen eller lokalbussen. Billetten gælder en time, så man kan nå at handle i byen og tage bussen tilbage igen. Billetten gælder i to (2) zoner, og man kan bruge den i alle bybusser i Viborg og på lokalruterne.

Erhvervs- og forretningsliv

kantine.
Kontorhoteller har ofte gode fællesfaciliteter, såsom kantineordning og reception.

Konceptet kontorhotel bliver mere og mere populært i en tid, hvor deleøkonomi især for mindre virksomheder har vist sig et attraktivt alternativ til mere omfattende etableringsomkostningstunge løsninger. Det gælder også i Viborg Kommune. Et kontorhotel er en bygning, hvor flere virksomheder kan leje sig ind i dertil indrettede erhvervslokaler og deles om de fælles faciliteter. Der er enkelte kontorhoteller i Viborg (blandt andet i Viborg) med- og uden mangagement facility-services og i flere prisklasser. Der kan være god økonomi i at vælge kontorhotelløsningen, da der er flere fordele ved at benytte et kontorhotel, herunder kortere lejeaftaler, hurtig indflytning og tilpasning, såfremt dine lokalebehov ændrer sig over tid. Typisk tilbydes fælles reception med kopifaciliteter, kollektiv madordning eller kantine samt adgang til mødelokaler, ligesom der vil være etableret internet og telefonlinjer, som administreres af kontorhotellet. Kontorhoteller tilbyder desuden ofte fx telefonpasning, PA-service samt mulighed for at leje møblerede kontorer. Kontorhoteller tilbyder ud over fælles wifi, reception og business center ofte også te- og kaffeordninger. Der er altså rigtig gode muligheder for dig, der ønsker at ’tjekke ind’ på et af Viborgs kontorhoteller. Søg efter kontorhoteller i Viborg (postnummer 8800) på Lokalebasen og se, hvor der er ledige kontorhotelplads(er), fx på Toldboden og Gl. Skivevej. Kontorhoteller beliggende her i byen giver adgang til gode indkøbs- og shoppingmuligheder. På Viborg-egnen er der masser af spændende butikker at gå efter. Viborgs bymidte er smuk og charmerende året rundt og byder på et varieret og bredt udvalg. Tag på power-shopping hos de kendte butikskæder, eller gå en tur i de idylliske gågader og opdag udvalget hos de mange specialforretninger og nyd en cappuccino og en snack på en af byens cafeer eller restauranter.

Købekraften i området

Toldbod.
Moderne kontorhotel i Viborg.

Information om kommunalperformance, indtægtsniveau og købekraft i Viborg er relevant, når der skal vælges kontorhotel her i kommunen. Købekraften i byen er middel, og den disponible indkomst i kommunen indtog i 2014 en 54. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge 2016-tal ligeledes fra Danmarks Statistik er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Viborg Kommune 263.220 kroner. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Uanset om din virksomhed er ny eller etableret spiller forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder i Viborg Kommune en vigtig rolle, når du overvejer at leje dig ind på et af byens kontorhoteller. Huspriserne i Viborg er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til forbrug og investering i kommunen. De reelle huspriser i Viborg og ikke kun til salg-priserne siger mest. I første kvartal 2017 var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse i Viborg 8.975 kroner, et fald på -2,71 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Beregningen er baseret på, at der i perioden er indgået 163 hushandler i Viborg Kommune. Der er handlet 10 ejerlejligheder til en kvadratmeterpris på 11.908 kroner, hvilket er en stigning på +23,68 procent i forhold til fjerde kvartal 2016. Der er ikke handlet nogen fritidshuse i Viborg i perioden. Dansk Industri har siden 2010 hvert år sammenlignet det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner. I sammenligningen vurderer DI kommunalperformance på bagrund af faktorer som rammevilkår, infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, fysisk placering, brug af private leverandører, kommunens image, velfærdsservice samt information og dialog med kommunen, hvilket munder ud i en samlet placering og overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. I sammenligningen opnåede Viborg i 2016 en samlet placering som nummer 49, hvor kommunen i 2015 fik en 47. plads. Viborgs erhvervsvenlighed gik altså to pladser tilbage i perioden.

Parkeringsmuligheder

Der kan være tilknyttet parkeringsplads(er) til dit kontorhotel i Viborg, men det kan være interessant at vide lidt om de generelle parkeringsforhold i kommunen i forhold til kundebesøg, varelevering med videre. Viborg har mere end 5.000 gratis p-pladser, så parkanterne har gode forhold her i kommunen. Parkering i Viborg er gratis, men p-skive påkrævet. Dagslicens til parkering for besøgende i Viborg kan købes hos VisitViborg for 50 kroner. Endagslicensen giver mulighed for at parkere i ubegrænset tid på offentlige parkeringspladser, hvor der er parkeringsrestriktioner på en (1) time eller mere indenfor eller på centerringen og Pakhusvej i Viborg. Licensen gælder kun indenfor afmærkede parkeringspladser (opmærkede båse og/eller skilte). Licensen skal lægges synligt i højre side i forruden. Der er ingen garanti for, at der kan findes en ledig p-plads. Køretøjet må højst veje 3.500 kg. På Viborg Kommunes hjemmeside kan du finde flere oplysninger om parkeringsforholdene i Viborg Kommune, herunder placering samt licenser, priser, afgifter med videre.

Udvikling i området

reception.
Simpel indretning af reception i kontorhotel.

Planlagt udvikling i en kommune vidner om vækstpotentiale og indtjeningsmuligheder, hvorfor det kan være en god ide at kaste et blik på lokalplaner og strategier, når du overvejer at leje dig ind på et af Viborgs kontorhoteller. Viborg Kommune har en række videninstitutioner, der sammen med erhvervslivet er grund- stenene for fremtidens vækst i regionen. Internationaliseringen stiller en række krav til den måde, som kommune og virksomheder arbejder på i Viborg, hvilket har betydet, at begge ’instanser’ får ny viden samt nye forsknings- og uddannelsesmæssige kompetencer. I Viborg har det udmøntet sig i et intensiveret fokus på kreativitet, innovation og international indsigt. I den forbindelse har relationerne på tværs af landegrænserne har stor betydning. En af udfordringerne har været at drage nytte af erfaringsudveksling i forhold til andre landes forsknings- og uddannelsesmiljøer. Blandt mulighederne har været at udnytte nye kommunikationsformer samt i kortere eller længere perioder at udveksle danske og udenlandske folk med særlig ekspertise inden for forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Organisationen Viborg Kommune fokuserer i samspil med lokale og internationale samarbejdspartnere på at gennemføre projekter, der kan skabe udvikling (især inden for forskning og uddannelse) og samtidig tiltrække finansiering fx fra EU’s støtteprogrammer. I dette arbejde har kommunen været særlig opmærksom på de muligheder, som samarbejdet med Central Denmark EU Office i Bruxelles og Danmarks Eksportråd rummer. Campus Viborg, der blev indviet i 2010, er en vigtig del af den internationale satsning på uddannelsesområdet i Viborg. Det skyldes dels, at Campus Viborg samler flere uddannelsesretninger og dermed mange danske og uden- landske studerende og dels, at opførelsen af et moderne uddannelseskompleks og attraktive kollegieboliger samt etableringen af et studenterhus har gjort rammerne omkring det sociale, kulturelle og faglige uddannelsesmiljø i Viborg endnu bedre. Naturvidenskabernes Hus (NVH), der blev indviet i 2009, er resultatet af et bredt samarbejde mellem erhverv, uddannelse, kommune samt eksterne aktører, er et eksempel på en ny uddannelsessatsning med internationalt perspektiv. NVH arbejder på den måde for at styrke de uddannelsesmæssige rammebetingelser, som er centrale for Danmarks fremtidige konkurrenceevne Målet er at bidrage til mere inspirerende naturfagsundervisning i folkeskoler og gymnasier og derigennem styrke interessen for naturvidenskab. NVH har samtidig fokus på internationale projekter, der er med til at skabe internationale relationer og hente ny inspiration til den naturfaglige undervisning.

Industrien

Apotek.
Indre by, i Viborg. / Wikimedia

Før du tjekker ind på et af Viborgs kontorhoteller, så kan det være nyttigt at se lidt på det lokale erhvervslivs vilkår i kommunen. Viborg Byråd vedtog i maj 2016 ”Erhvervsstrategi 2020”. Erhvervsstrategien er blevet til i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Med Erhvervsstrategi 2020 understreges det igen, at det er helt centralt, at kommunen og erhvervslivet i fællesskab opstiller mål og arbejder på at indfri fælles målsætninger for at sikre fortsat vækst og udvikling i Viborg. Erhvervsstrategien består af 10 målsætninger under de fem overskrifter: 1) Markedsføring af Viborg, 2) Rekruttering – en attraktiv kommune, kompetent arbejdskraft og relevante uddannelser, 3) Forbedret infrastruktur, 4) Vækst i Viborgs virksomheder og 5) Internationalt udsyn og indsigt. Der gøres status for erhvervsstrategien ultimo 2018, og der gennemføres en revision af strategien i 2020. Parallelt hermed vil Viborg Kommune i samarbejde med erhvervslivet formulere forslag til en konkret handlingsplan for erhvervsstrategien, som vil blive forelagt byrådet. Viborg byråd vedtog i juni 2009 ”Fælles erhvervspolitik for Viborg Kommune” på baggrund af en proces, der involverede alle parter på området i kommunen. Erhvervspolitikken er således udarbejdet i et tæt samspil mellem Viborg Kommune og Dialogforum, der repræsenterer erhvervslivet, turismen, handelsstanden og uddannelserne i Viborg Kommune. Viborg byråd godkendte i september 2015 den nye udviklingsstrategi for Viborg Kommune, ”Udviklingsstrategi 2015”, hvori byrådet har udpeget de temaer, der i de kommende år især vil være i fokus for udviklingen af Viborg Kommune – og dermed også områder, der prioriteres i forbindelse med anvendelsen af kommunens udviklingsressourcer. Byrådet besluttede dengang at fastholde og yderligere fokusere på de tre temaer animation, grøn teknologi og bæredygtig produktion samt store oplevelser. Udviklingsstrategi 2015 og målene i den understøtter den positive udvikling i Viborg Kommune samt kommunes udviklingspotentiale i forhold til tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser, der ændrede sig markant, da Apple i 2015 valgte, at man vil opføre et af verdens største datacentre i Viborg Kommune.

Hoteller og overnatningsmuligheder i området

Seng på hotel.
Hotel og overnatning. / Shutterstock

Får du overnattende kunder, leverandører eller andre, når du bor på kontorhotel i Viborg, så finder du nemt et hotel i mere traditionel forstand her i byen og et hotelophold i Viborg er andet og mere end kost og logi. Når du besøger Viborg-egnen har du et væld af overnatningsmuligheder. Her finder du alt fra hotelkroer i naturskønne omgivelser til high-end kædehoteller i historiske Viborgs midtby. Her kan man mærke byens puls og historiens vingesus, fx på Hotel Palads tæt på restauranter og shoppingmuligheder.
Hotellet ligger ved gågaden i Viborgs centrum med fri parkering. Palads har 100 værelser, heraf 50 superior-værelser og 15 suiter. Alle værelser har bad, kabel-tv, telefon, minibar, hårtørrer og gratis trådløst internet.
Suiter og superior-værelser har desuden privat spa, sauna, køkken samt fri adgang til Viborg Svømmehal.
Du kan blandt andet reservere hotelværelser i Viborg til dine overnattende projektarbejdere eller kunderTripAdvisor, Trivago, Momondo, Expedia, hotels.com og booking.com.