Intro

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand, er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med 23.402 indbyggere (2016). Der bor i alt 60.488 indbyggere i kommunen, der dækker et areal på 64,27 hektar (642,7 kvadratkilometer). Byen ligger i Region Nordjylland ud til Kattegat og østkysten af (landets næststørste ø) Nørrejyske Ø. Frederikshavn er opkaldt efter Frederik VI og fik købstadsrettigheder i 1818. Frederikshavn Kommune består – efter kommunesammenlægningen i 2007 – af Frederikshavn, Skagen og Sæby og et forpligtende samarbejde med Læsø, som blev indgået for at undgå, at øen blev tvangsfusioneret med en anden kommune. I dag har kommunen i landets top intet mindre end 39 kirker i alverdens trosretninger og 12 fiskeri- og erhvervshavne samt flådestation, jolle- og lystbådehavne. I 2013 fusionerede de tre turistforeninger for Skagen, Frederikshavn og Sæby til en og samme forening kaldet Turisthus Nord, hvis primære målsætning er at profilere og markedsføre Skagen, Frederikshavn og Sæby både i Danmark og i udlandet for at få flere turister til området. Turistbureauerne i de tre byer holder åbent året rundt for at servicere gæsterne på bedste måde, og er altid klar til en snak om oplevelserne i området. For at løfte turismen i Skagen, Frederikshavn og Sæby samarbejder Turisthus Nord både med lokale erhvervsaktører og med turistorganisationerne VisitNordjylland, Toppen af Danmark og VisitDenmark. Bangsbo Hovedgård er et af Frederikshavns vartegn, som har levet en omskiftelig tilværelse, både hvad angår arkitektur og ejerskab. Siden 1364, hvor Bangsbo første gang er nævnt i et brev dateret den 13. april, er bygningen utallige gange blevet bygget op og revet ned, og hele 49 gange er der udfærdiget nyt ejerbrev for ejendommen. Bygningen, som i perioder har været tilholdssted for kendte forfattere som Herman Bang og Gustav Wied, huser i dag et hyggeligt museum, med tilbygninger, hvor der er permanente udstillinger blandt andet om Frederikshavns rolle i Anden Verdenskrig.

Area history

Store statslige investeringer satte for alvor gang i industrialiseringen i den lille handelskøbstad, Frederikshavn. Havnen blev, med forarbejde af købmand og krigskommissær Frantz Übersax, etableret som base for kanonbåde og kapere i krigen mod England 1807-14, men efter krigen opstod der behov for en udvidelse. Købmandsborgerskabet forstod at udnytte havnens muligheder, og i 1830erne blev havnen udvidet første gang. Industrialiseringen i Vesteuropa og den liberale danske grundlov var medvirkede til et økonomisk opsving i regionen, og skibstrafikken i Kattegat voksede støt. Efterhånden opstod der også behov for en nød- og handelshavn i det nordlige Jylland og havnen skulle placeres på østkysten, idet teknologien endnu ikke evnede at bygge havne på den stormblæste vestkyst. Havnen skulle ligge så langt mod nord som muligt, så skibene kunne søge ly for vinden så tæt på sejlruten omkring Skagens Odde som muligt. Derfor blev Frederikshavn det naturlige valg, også fordi den jyske længdebane havde fået endestation i byen i 1871. Den store befolkningstilvækst i 1800-tallet og indførslen af ny teknologi i landbruget betød, at der blev frigjort en stor arbejdskraftreserve. Flere hundrede tusinde danskere vinkede farvel til deres landbotilværelse og søgte til byerne. En del fortsatte ud over landets grænser, men de fleste blev i landet og tog del i opbygningen af den danske industrialisering. I Frederikshavn fordobledes befolkningen fra 1870 til 1890 og igen fra 1890 til 1916, og der var hårdt brug for arbejdskraften ved den store udvidelse af havnen, der fandt sted fra 1880erne til begyndelsen af 1900-tallet.

Area infrastructure

Med erhvervslokaler beliggende i Frederikshavn, har du direkte adgang til verden med bil, offentlig transport, færge og fly. Frederikshavn har færgeforbindelser til Norge og Sverige flere gange dagligt og ligger cirka 30 minutters kørsel fra Aalborg Lufthavn ved Nørresundby og 15 kilometer fra indenrigslufthavnen Sindal Lufthavn. Med tog er der mod nord daglige afgange til Skagen og mod syd kører man på den østjyske længdebane, først vest mod Hjørring, og derefter sydpå mod Aalborg, Århus og København. Med hurtigfærgerne er man kun to timers rejse fra Sveriges næststørste by, Göteborg, som har 500.000 indbyggere. Lokalområdet er dækket ind af et rutebilnet, som forbinder Frederikshavn med de omkringliggende bysamfund. Med tog er der afgange en gang i timen mod Aalborg, Århus og København (DSB) og flere daglige afgange mod Skagen, se køreplaner, priser, billetinformation og planlæg din rejse på Nordjyske Jernbaner. Der er daglig færgeforbindelse til Læsø samt flere daglige afgange til Sverige, med Stena Line. Europavej E45 tager sit udspring i Frederikshavn, og med den direkte motorvejsforbindelse fra Vangen til kontinentet. Det er den længste europarute fra nord til syd. E45 er 4.920 kilometer lang og går mellem Sverige og Italien gennem Denmark, Tyskland og Østrig. Den del af motorvejen, der går fra Vangen til Vodskov nord for Nørresundby er 47 kilometer lang og kaldes Frederikshavnsmotorvejen. Du kan flyve indenrigs fra København til Aalborg Lufthavn med luftfartselskaberne SAS og Norwegian. Fra Aalborg flyves der også udenrigs til en lang række destinationer. Der er flere forbindelse til og fra lufthavnen, herunder tog fra Skagen via Frederikshavn til Lindholm og metrobus nr. 2 til lufthavnen. Du kan bestille flytaxa fra Frederikshavn til og fra lufthavnen hos TAXA Vendsyssel.

Business area

De erhvervslokaler, du driver din virksomhed fra har betydning for din kommende virksomheds omsætning, vækstpotentiale og profil, hvorfor der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du er på jagt efter erhvervslokaler i byen ved havet. Din virksomheds beliggenhed og omgivelser er en del af din virksomheds ansigt udadtil og kan dermed være med til at styrke virksomhedens image. Derfor bør du altid overveje, om de erhvervslokaler, du har i kikkerteren sender det signal, du ønsker. Erhvervslokalernes placering, størrelse samt interiør skal være i overensstemmelse med dit brand. Erhvervslokalerne har ydermere betydning for dine medarbejderes trivsel og derfor indirekte indflydelse på din virksomheds produktivitet. Dine erhvervslokaler skal endvidere være indrettet, så de svarer til din virksomheds behov, i forhold til funktioner og arbejdsgange. Og så skal de selvsagt være velfungerende, ligesom de tekniske installationer, parkeringsforhold med videre skal være i orden, så driften ikke forstyrres. Med erhvervslokaler i Frederikshavn er din virksomhed centralt placeret i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Lokalebasen er din nemme og direkte vej til det store marked for erhvervsejendomme til leje og salg i Frederikshavn. Her får du hurtigt et overskueligt og dagsaktuelt overblik over erhvervsejendomme og erhvervslokaler til leje og salg i Frederikshavn.

Med erhvervslokaler i den lille storby Frederikshavn, vil nok især en af landets længste gågader imponere. Du finder alt fra butikker med kendte mærkevarer til små hyggelige specialbutikker med unikavarer. Serviceniveauet er højt, og du kan glæde dig til en god shoppeoplevelse. Du kan blandt andet  handle dagligvarer hos Rema 1000, fakta, MENY, Aldi, SPAR, KIWI, Superbrugsen og Dagrofa og i Lidl på Hjørringvej finder du altid nybagt brød, friske grøntsager og masser af kvalitetsvarer til lave priser. Lidl har åbent hver dag fra 8.00 til 21.00 (torsdag til klokken 15.00), og kan tilbyde kædens egne mærker, der flere gange er blevet kåret som bedst i test, fx Engvang smørbar, Milbona kakaomælk og Crownfield Cornflakes. Derudover finder du også masser af danske produkter inden for kød, mejeriprodukter og frugt og grønt, samt et bredt udvalg af økologiske varer. Endelig har Lidl hver uge spotvarer inden for blandt andet børnetøj, elektronik, køkken- og haveartikler. Frederikshavn byder også på flere guldsmede, designbutikker og isenkræmmer og hos Nygaards Kaffe rammer duften af kaffe længe før du kommer ind i den hyggelige specialbutik. Her finder du nyristede og friskkværnede kaffebønner og et stort udvalg i alverdens te-sorter, chokolade og kandis. Hos Havnens Fiskesalg er der altid friske fisk, god betjening og tips til aftensmaden. hos Ostehandleren i Søndergade kan du købe specialiteter, ost og pølser.

Purchasing power

Den lokale købekraft i et område kan have indflydelse på din virksomheds omsætning og vækstpotentiale, derfor kan det være interessant at kende niveauet i det område, du overvejer at købe eller leje erhvervslokaler. Købekraften udvikler sig i disse år i Frederikshavn, og ifølge en måling, foretaget af Danmarks Statistik ligger frederikshavnernes disponible indkomst på en 33. plads sammenlignet med de 97 øvrige danske kommuner, og ligger således i den nogenlunde pæne ende. Ifølge sammenligningen er indkomsten lavest på øerne, hvor beboerne på Langeland i mange år har haft landets laveste disponible indkomst og Gentofte den højeste. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I opgørelsen over fordelingen af disponibel indkomst i landets kommuner inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele opgørelsesåret. Købekraften i Frederikshavn er altså ligesom den gennemsnitlige disponible indkomst rigtig udmærket, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Huspriserne i Frederikshavn er et andet udtryk for, hvor mange penge folk har til rådighed, og i første kvartal af 2016, var kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse i Frederikshavn 7.037 kroner per kvadratmeter, hvilket er et fald på 2,78 procent i forhold til fjerde kvartal 2015. Tallene er baseret på, at der blev foretaget 35 hushandler i første kvartal 2016. Der er kun handlet fire (4) ejerlejligheder og et (1) fritidshus i første kvartal i 2016, hvilket ikke er nok til at beregne udviklingen i kvadratmeterprisen for disse boligtyper for perioden. På grund af den forventede – primært maritime vækst – i kommunen, forventes det dog, at også købekraften i Frederikshavn Kommune i de kommende år vil stige med havneudvidelsen og i takt med, at der kommer flere jobs og tilflyttere til Frederikshavn og Skagen.

Parking

Søger du efter erhvervslokaler placeret i eller omkring Frederikshavn på Lokalebasen, får du altid oplyst, hvorvidt der er tilknyttet parkeringspladser til lejemålet eller om parkeringspladser kan lejes eller tilkøbes i nærheden. Fra 2016 kan du langtidsparkere din bil på havnen i Frederikshavn for blot 50 kroner per døgn. Skal du med færgen til Læsø eller Hirsholm, er det oplagt at lade bilen parkere på langtidsparkeringen på havnen i Frederikshavn. Der er dog kun 13 parkeringspladser, og du kan kun reservere plads online. Især i højsæsonen er der rift om parkeringspladserne i Frederikshavn, og pladserne på havnen bliver hurtigt fyldt op, men er du hurtigt ude, så kan du kan bestille langtidsparkering, når du skal videre med færgen. Har du bestilt overnatning på BB-Hotel Frederikshavn på Margrethevej, følger parkering med i opholdet. Den gratis parkering tilbydes på hotellets egne parkeringspladser. Langtidsparkering bestiller du på hotellets bookingside. Befinder du dig ved hotellet i Frederikshavn, kan du benytte gæstecomputeren til at bestille og udskrive din parkeringstilladelse. Frederikshavn Kommune udfører parkeringskontrol på de kommunale parkeringspladser hele året rundt. Der er flere private parkeringspladser med privat parkeringskontrol i kommunen, se særlig skiltning på stedet. På de parkeringspladser i Frederikshavn Kommune, hvor der er tidsbegrænsning, skal du huske at stille P-skiven, husk at holde øje med skiltningen ved parkeringspladserne. I Frederikshavn har kommunen betalingsautomater på Sydhavnsvej ved Læsøfærgen. Her skal du betale for at parkere hele året rundt. Parkeringskontrollen medvirker til, at byen er mere fremkommelig for fodgængere, cyklister og bilister. Parkeringskontrollen sikrer, at de samme biler ikke holder på de samme pladser hele tiden og at reserverede parkeringspladser bruges af de biler, der har retten til parkeringspladsen. Kontrollen sker på baggrund af Færdselsloven og bekendtgørelsen om parkering i Frederikshavn Kommune. Er du uenig i en eventuel afgift, skal du kontakte Parkeringskontrol Nord, som administrerer parkeringsafgifter.

Development insight

Udviklingsstrategien Muligheder for Vækst – Muligheder for mennesker fra juni 2015 tager afsæt i fire definerede vækstspor – Det maritime, Oplevelser & Turisme, Fødevarer og Energi. Med tre driftige havnebyer har Frederikshavn kommune en stærk tilknytning til havene omkring området. Det maritime vækstspor er forankret i de to store erhvervshavne i Frederikshavn og Skagen, hvor den maritime klynge vokser støt og i 2016 består af cirka 100 maritimt relaterede virksomheder, som er beskæftiget inden for reparation og service, cleantech og greenshipping, konventionel havnevirksomhed, ombygning af skibe og fartøjer samt nybygning af fisketrawlere og servicebåde til offshore-industrien. Frederikshavn har ligesom resten af den sammenbragte kommune lang tradition som turistmål. Turister, som kommer for at opleve den særlige natur, bylivet, kulturen og spektakulære oplevelser som Tordenskjoldsdage og Vinterbaderfestival. De potentialerne, som blandt andet skal udvikles, findes blandt andet i kommunens attraktive badestrande, naturlandskaber, kulturhistorie, bynære havne og byernes udbud af butikker, restauranter og hoteller. Frederikshavn kommune har mange virksomheder beskæftiget med fødevareproduktion og med forarbejdning og forædling af råvarer. Produktionen af fødevarer har primært forbindelse til landbrug og fiskeri, og hertil er knyttet forædlings- og forarbejdningsvirksomhederne, som er placeret rundt om i kommunen. En del af disse virksomheder er store arbejdspladser, der beskæftiger mange mennesker. Det er Frederikshavn Kommunes vision, at kommunens produktion i 2030 skal bestå af 100 procent vedvarende energi. Vækstmuligheder i Frederikshavn inden for CO2-neutral energiproduktion betragtes som store på grund af placeringen ved havet, en stor landbrugsproduktion og to store havne, hvor der er fokus på energioptimering og renovering af skibe. Frederikshavn har en produktion af vedvarende energi, fx havvindmøller, biogas og solfangere, som der skal bygges videre på. Frederikshavn har også en produktion af kvalitetsudstyr til energibranchen, og har udviklet stærke kompetencer inden for energirenovering af eksisterende bygninger og energioptimering af nybyggeri. Frederikshavn Kommune arbejder desuden med flere målrettede erhvervsindsatser, der skal være med til at fremme virksomhedsvæksten i området og skabe optimale rammer for virksomheder og deres muligheder for vækst og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Industry description

Vækst, innovation, udvikling og gode jobmuligheder præger erhvervslivet i Frederikshavn Kommune. Lokale virksomheder vinder erhvervspriser for fighterånd og evne til at innovere og vækste og flere spændende virksomheder, som spænder mange brancher har hjemsted i området. Kommunen har fire områder, hvor erhvervslivet står særlig stærkt. Det er den maritime sektor, fødevarer, oplevelsesøkonomi og energi, som alle er prioriterede vækstspor i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn har gennem årene ændret sin erhvervsprofil og er gået fra at være et traditionelt fiskersamfund til et højteknologisk. kommunikationssamfund med videnstunge fremstillingsvirksomheder, der stiller krav til veluddannet og specialiseret arbejdskraft. Byens største arbejdspladser er Frederikshavn Kommune, Flådestation Frederikshavn, som har 1.600 ansatte, samt MAN Diesel & Turbo og Martin Gruppen (Martin Professional A/S). Frederikshavns image som turistby er blevet styrket, og turismen er blevet en betydelig indtægtskilde for byen, som derfor har gode og varierede indkøbsmuligheder med flere supermarkeder og varehuse. Erhvervshus Nord arbejder med erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune. De rådgiver virksomheder og iværksættere og igangsætter erhvervsudviklingsprojekter og samarbejder bredt med flere lokale, nationale og internationale aktører for at fremme det lokale erhvervsliv og beskæftigelsen. Bag Erhvervshus Nord står Frederikshavn Kommune og de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Sæby og Skagen, som til sammen har cirka 500 medlemsvirksomheder. Erhvervshus Nord varetager en del af den kommunale erhvervsindsats for og i Frederikshavn Kommune og ønsker at skabe en erhvervsøkonomisk drivkraft, der skal gøre Frederikshavn Kommune attraktiv for virksomheder og tilflyttere. Målet med erhvervsindsatsen er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet. Fødevarer er et andet prioriteret vækstspor i Frederikshavn, som har en lang tradition for fiskeri og landbrug, og kommunen har både en del nicheproduktion af kvalitetsfødevarer samt en storstilet industrialiseret bearbejdning af fisk og svinekød, der sælges i både ind- og udland. Kommunen har desuden en stor svineproduktion og egnens største private arbejdsplads er slagteriet Danish Crown i Sæby. Der er også en lang tradition for jordbrug samt kvæghold i kommunen. Ydermere er der en stor minkindustri, der har stor succes med eksport til udlandet.

Hotels And Hostels

Med erhvervslokaler beliggende i landets top har du mange muligheder at vælge imellem, når kunder, projektmedarbejdere eller andre gæster skal indkvarteres for natten eller i længere perioder. Park Hotel Frederikshavn er et familiedrevet hotel få minutters gang fra banegården i Frederikshavn. Her får du gratis trådløs internet og parkering. Hotellets faciliteter omfatter en charmerende cognac- og biblioteksbar og en rosenhave med terrasse. Park Hotels 20 værelser er individuelt og traditionelt indrettet med mahognimøbler og marmorbadeværelser. Samtlige værelser har fladskærms-tv, minibar og opholdsområde. Personalet hjælper gerne med at finde gode restauranter og seværdigheder i Frederikshavn. Hotellet ligger i centrum med cafeer, restauranter og butikker rundt hjørnet og havnen – med færgetrafik til Göteborg, Oslo og Læsø – ligger kun 500 meter fra hotellet. Lerbæk Hovedgård er en charmerende herregård, beliggende lige nord for Frederikshavn. Historien kan føres helt tilbage til 1100-tallet, men i midten af 1400-tallet fik den status som hovedgård. I parken er der et smukt lindelysthus samt franske kastanjetræer, hjembragt af ingen ringere end nationaldigteren, H.C. Andersen. Hovedgården har sine egne spøgelser blandt andet Den Hvide Dame som druknede på sin bryllupsnat, hvorfor hun aldrig har fundet fred. Lerbæk Hovedgård har altid været velbesøgt og nu åbnes de smukke hoveddøre igen for grever og grevinder, baroner, baronesser, damer og herrer samt godtfolk fra nær og fjern. Reserver fx hotelværelser i Frederikshavn til dine overnattende gæster på Expedia, hotels.com, TripAdvisor og booking.com.