Flot efterår: Lokalebasen øger ordretal med 7,5 procent

Flot efterår: Lokalebasen øger ordretal med 7,5 procent

09
dec
2014
Steen Uno
Efter en sommer med store udfordringer er Danmarks store udlejningsportal tilbage i sporet og kan oven på nogle travle efterårsmåneder notere sig for en solid stigning på 7,5 procent i ordreantal.
09
dec
2014
Steen Uno

Hertil kommer, at antallet af sidevisninger på Lokalebasen.dk i løbet af efteråret 2014 har vist en mindre, men optimistisk stigning.

Den tilfredsstillende fremgang på Danmarks førende udlejningsportal for erhvervslejemål kommer oven på en hektisk sommer, hvor Lokalebasen først præsenterede sin ny designflade og herefter flyttede fra sin hidtidige kontorbase i Hellerup til et spændende nyindrettet domicil på Østerbro.

Implementeringen af den ny brugerflade afstedkom en række uventede tekniske udfordringer. Alligevel tøver Lokalebasens adm. direktør Jakob Dalhoff ikke med at tilskrive portalens synlige og let tilgængelige design en god del af æren for sin virksomheds trods alt positive efterår.


Ros fra brugerne 

"Vi har nu definitivt lagt sommerens tekniske bryderier bag os - vi har så at sige elimineret "børnesygdommene". På Lokalebasen nyder vi også godt af de spirende, optimistiske rørelser i erhvervslivet, der får virksomheder til at søge efter nye eller måske større erhvervslokaler.

Men først som sidst betragter jeg vores markante designmæssige relancering samt vores i dag solide markeds-position som bærende årsager til vores genvundne fremgang i dette efterår," siger Jakob Dalhoff.

Han tilføjer, at indtil flere interne brugerundersøgelser siden august har givet Lokalebasen.dks opdaterede look og funktionalitet ros og fine ord med på vejen.

Senest har søgeboksene på udlejningsportalens forside og større undersider fået yderligere et facelift på brugernes udtrykte ønsker og anvisninger.

Lokalebasen.dk planlægger hen over årsskiftet at søsætte endnu en række tiltag, der vil øge brugeres oplevelse, glæde og effekt ved at færdes og agere på Danmarks i dag førende søgebase for ledige erhvervslejemål.

  


 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo