arrow_upward

Moderne glasfacader og storrumskontorer kræver indeklima-boost

13
okt
2016
Annamaria Lauridsen
Det er oppe i tiden at designe kontorer med store glasfacader og åbne kontorlandskaber. Det er både æstetisk flot og giver praktiske fordele. Men kombinationen er årsag til problematik-ker, der skal løses, hvis det sunde indeklima skal bevares.
13
okt
2016
Annamaria Lauridsen


Annamaria 

Vi kender det alle: at sidde i et kontor med ’tung’ luft, for kold eller varm temperatur eller andre faktorer, der gør, at vi føler ubehag og præsterer ringere. 

Portrætfoto af Peter Aufeldt fra Orbicon

        Peter Aufeldt, afdelingschef i rådgivningsfirmaet Orbicons arbejdsmiljøafdeling.

Usundt indeklima er et gammelkendt problem, som tit handler om dårlig luftkvalitet, høje eller svingende temperaturer, støj eller skimmelsvamp. Men det nye er, at tidens trends inden for arkitektur og kontorindretning påvirker disse allerede eksisterende problemer. Det fortæller Peter Aufeldt, der er ekspert i indeklima og afdelingschef i arbejdsmiljøafdeling i Orbicon, som er et større rådgivende ingeniørfirma.

”Det, som har gjort den største forskel mht. indeklima i de senere år, er, at storrumskontorer nu har været moderne i en lang periode samtidig med, at nyere kontorbygninger typisk har mere glas i facaderne end tidligere.” 

”Den kombination forstærker de problemer med støj/akustik, blænding, temperaturstyring og træk, som man har kendt på kontorer i mange år,” siger Peter Aufeldt.

 

Tilpas temperatur giver lavere omkostninger

De store mængder glas på facaderne forårsager temperaturstigninger, og de åbne kontorlandskaber stiller samtidig krav til, at temperaturen matcher medarbejderes forskellige behov. 

”Der er ingen tvivl om, at jo færre personer der skal blive enige om en passende temperatur og støjniveau, desto nemmere er det at skabe et tilpas indeklima,” fortæller Peter Aufeldt. 

Det indeklimaproblem som Orbicon typisk møder, når de rådgiver deres kunder, handler netop om temperaturforhold. Den ideelle temperatur på et kontor ligger på omkring 21 til 23°C – afhængigt af det fysiske aktivitetsniveau. At opnå en optimal løsning, der matcher alle medarbejderes individuelle behov er naturligvis en større opgave – men ikke umulig. 

Solafskærmning 

Varmen fra store glaspartier kan afhjælpes via solafskærmning. Foto: Matt Marsh.

 ”Hvordan det opnås, afgøres individuelt i hver enkelt sag. Det kan være solafskærmning, ventilering eller nogle gange køling.” 

Det er vigtigt at få reguleret temperaturen for at sikre medarbejdernes velbefindende og trivsel, men det er ikke den eneste gode grund til at få gjort noget ved problemet. Forskning ved Cornelle University i New York har påvist at forkerte temperaturer på kontoret bevirker, at medarbejderne laver flere fejl. 

Undersøgelsen peger også på, at en justering til en passende temperatur kan sænke medarbejder-omkostningerne med hele ti procent.

 

Behold serviceaftalen, og vær obs ved omrokering

Mange virksomheder søger at opnå så store energibesparelser som muligt – bl.a. som resultat af finanskrisen og for at beskyttte miljøet. Her skal man dog passe på ikke at spare for meget eller forkert.

”Serviceaftalen på ventilationsanlægget kan i visse virksomheder være blevet opsagt for at spare penge, og arbejdet er så overladt til virksomhedens eget tekniske personale, der måske ikke har indsigt, tid eller lyst til at få ansvaret. I disse tilfælde bliver anlægget forsømt, og dets effektivitet ændres med tiden,” fortæller Peter Aufeldt. 

En anden indeklima-problematik opstår, når der bliver flyttet om i storrumskontorer. Mange kontorlandskaber har skillevægge, der gør det muligt hurtigt og fleksibelt at ændre størrelsen på de enkelte rum. En løsning, som mange virksomheder er rigtig glade for. Når man rykker rundt på den måde, er det dog vigtigt at have indeklimaet in mente, pointerer han. 

”Ofte flyttes der rundt på skillevægge uden at tænke på de konsekvenser, det har for bl.a. ventillationsanlægget.”

Når der omrokeres, er det derfor vigtigt at tage højde for arbejdspladsernes placering i de nye rum i forhold til f.eks. ventilationsanlæggets indblæsninger og andre aspekter, der kan påvirke indeklimaet i det pågældende og omgivende rum.

Nye tendenser: personligt mikroklima og klassificeret byggeri

Der er flere lovende tendenser i bedding, når det gælder indeklima, lyder det fra Peter Aufeldt. Noget af det nye er det, der kaldes personlig ventilation. Her monteres et ventilationsarmatur på hvert bord, der gør det muligt for den enkelte medarbejder at styre sit eget mikroklima. Denne løsning giver mulighed for helt individuelle arbejdsklimaer, uanset hvor mange man sidder i lokalet. 

På arbejdspladser, der har benyttet denne tilgang, har man kunne notere, at armaturerne blev vidt forskelligt indstillet, hvilket understreger, hvor forskellige behov mennesker har, når det gælder temperatur og lignende. 

Også inden for nybyggeri oplever han nye tendenser mht. indeklima. Han forventer, at byggeriet vil blive mere og mere industrialiseret.

”Det vil øge tilbøjeligheden til at kunne klassificere/kvalitetsstemple sit produkt. At det opfylder f.eks. indeklimastandarden i en given klasse.”

På den måde vil det i fremtiden blive lettere at finde frem til bygninger, der matcher ens ønskede standard inden for indeklima.  

  

 

Her kan du læse mere om indeklima: 
Dansk Ventilation: De syge kontorer
Cornell UniversityStudy linkgs warm offices to fewer typing errors and
higher productivity

Læs også: 
Lokalebasen.dk - Indeklima-ydelser
En by i byen - fremtidens kontor ligger i Ørestad

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo