Fortsat flere virksomheder, institutioner m.v. af enhver slags tilbyder deres kunder 360 graders interaktive panorama-rundvisninger, der er i stand til at profilere og give deres vare- og ydelses-sortimenter, lokale- og andre indretninger etc. en ekstra dimension.
Også herhjemme tiltrækker Google Maps ´inside´-feature sig stadig stigende fokus og interesse, selv om der endnu er et stykke vej op til Google Search og Street View´s udstrakte popularitet, bekræfter ny dansk undersøgelse.
"De fleste forbinder ikke rigtig Googles inside-feature med virtual tours. Men de mange, der trods alt efterhånden i den ene aller anden sammenhæng har prøvet at få sådan en digital rundtur, finder den fantastisk perspektivrig," siger Matt Marsh, Google Street View-certificeret fotograf.
Nyttigt it-værktøj
Han har kombineret sin egen ny danske undersøgelse med en række tilsvarende internationale surveys og samlet alle resultaterne til et overblik over inside-featurens aktuelle udbredelse og popularitet.
Som det fremgår af undersøgelsen, er de fleste blevet fortrolige med at bruge Google Search og Google Maps, når de eksempelvis skal søge efter hoteller til ferierejsen (65,2 procent) eller efter butikker til specialindkøb (76,1 procent).
De fleste er forlængst blevet vant til at tjekke med Google Search og Google Maps, når de f.eks. skal finde hotel til ferien eller en bestemt butik etc.. |
"Jeg mistænker en del af dem, der ellers umiddelbart afviser kendskab til den, for alligevel at have benyttet featuren uden at være klar over, at den faktisk var identisk med Googles inside-værktøj," siger Matt Marsh.
"Men selv om et bredere kendskab See Inside øjensynlig stadig halter, er det opmuntrende at notere sig, at stort set alle, der har prøvet at bruge Google Street View tours, betragter dem som uhyre nyttige, når man skal tjekke detaljer ved en bygning, en butik med videre."
Googles world tour
Siden 2007 har Google Street View oprullet sit digitale billedsprog i 83 lande på alle kontinenter. Her har Googles berømte/berygtede Street View-biler tilbagelagt 16 millioner kilometer.
Undervejs har den i dag uundværlige Street View-teknologi beriget sine millionvis af brugere med en lang række interaktive billeder af berømte vartegn fra Taj Mahal til Grand Canyon.
"Stort set alle, der har stfitet bekendskab med Google Street View tours, roser den for at være et nyttigt stykke it-værktøj, når man skal tjekke detaljer på en bygning, en butik med videre," siger Matt Marsh. |
Googles inside-feature lagde nye alen til sin stort anlagte world tour ved - blandt meget andet - at eksponere Det Hvide Hus, Buckingham Palace, en undersøisk tour på Great Barriere Reef og senest mange storbyers undergrunds-stationer.
I juni har Google Street View lanceret en ny feature, der gør det muligt at udforske et museum og læse udvidet info på de enkelte udstillingsgenstande. Ifølge Google har man indsamlet disse oplysninger fra hundredvis af museer rundt om i verden.
Tættere kundekontakt
"I dag har virksomheder af alle slags og størrelser, institutioner m.fl. for alvor taget Googles virtual tours-teknologi til sig for at få endnu tættere kontakt til og kommunikation med deres kunder, brugere, samarbejdspartnere og andre," siger Matt Marsh.
"Firmaer over hele verden har netop nu travlt med at skræddersy Googles see inside-funktion til deres egne behov. Kun fantasien sætter grænserne for, hvad også din virksomhed kan udvikle og udnytte en virtual tour til ..." ●
Læs mere her:
PCmag.com: 26 Google Maps Tricks You Need to Try
Thestar.com: Google Street View celebrates 10th anniversary
Time.com: Google Street View's newest feature is great for art lovers
Business.dk: Fotograf trækker ejendomssalg ind i den digitale fremtid