Presentation
Boligudlejning

Boligudlejning til salg på Søndergade 14 A, 7620 Lemvig

Verificeret salgsejendom
0
Antal medarbejdere

Udlejningsejendom på tvangsauktion

Misligholdelsesauktion.

Tinglyst areal 304 m², heraf vej 0 m².

Udlejningsejendom beliggende centralt i Lemvig. Ejendommen er opført i røde mursten med delvis pudset facade, delvise termoruder samt tagbeklædning af tagpap formentlig lagt på underliggende skifertag. Ejendommens gavl bærer præg af, at ejendommen har været sammenbygget med anden bygning, som er nedrevet. Gavlen er i dårlig stand.

Ejendommen er i henhold til BBR opført i 1906 og har i henhold til BBR et samlet bygningsareal på 191 m² og et bebygget areal på 91 m². Af det samlet bygningsareal udgør bolig arealet i henhold til BBR 180 m², erhvervsareal 90 m² og udnyttet tagetage 79 m².

Ejendommen opvarmes ved fjernvarme. Ejendommens vandforsyning er fra alment vandforsyning og ejendommen har afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg.

Sammenbygget med ejendommen er en bygning opført i 1993 med et bebygget areal i henhold til BBR på 20 m². Samlet erhvervsareal udgør 20 m². Denne bygning er formentlig opført med træskellet og ydervægge beklædt med et plast/metalholdigt materiale samt eternittag. Bygningen er i henhold til BBR registreret som vaskeri og der er i bygningen efter de foreliggende oplysninger fra BBR etableret fjernvarme og vandinstallation som hovedbygningen. I vaskehuset er der en vaskemaskine mrk. Bosch classix x5 samt en tørretumbler AEG Lava term af ældre model.

Hovedejendommen er opdelt i 4 lejemål, heraf 3 beboelseslejemål og 1 erhvervslejemål. Lejemålene er indrettet således:

Lejemålet beliggende i stueplan: Der er tale om et erhvervslejemål med et areal i henhold til BBR på 90 m². Lejemålet er udlejet til Wellness/massage. Lejekontrakten er vedlagt salgsopstillingen. Lejemålet er indrettet med et butiks-/behandlingsrum, gang, depotrum/opbevaringsrum, frokoststue samt baglokale med håndvask og toilet.
Lejemålet er udlejet og lejekontrakten er vedlagt salgsopstillingen. Lejer oplyser at huslejen udgør kr. 2.400 pr. måned, at der p.t. ikke opkræves aconto varme, men at der p.t. opkræves aconto vand med kr. 150 pr. måned udover lejen. Det fremgår af lejekontrakten, at der er indbetalt depositum med kr. 7.200, men efter oplysninger fra lejer er der indbetalt kr. 6.000.

Lejemålet beliggende 1. sal: Lejemålet står tomt og er omfattet af kondemneringsbeslutning fra Lemvig Kommune vedlagt salgsopstillingen. Lejemålet har i henhold til BBR et areal på 99 m² og er registreret anvendt til beboelsesformål. Lejemålet er indrettet med entre/gang, lille toilet med brus, værelse med adgang til tagterrasse, yderligere et værelse/soveværelse, stue samt køkken.

Lejemålet beliggende 2. th.: Lejemålet står tomt og er omfattet af kondemneringsbeslutning fra Lemvig Kommune vedlagt salgsopstillingen. Lejemålet har i henhold til BBR et areal på 41 m² og anvendes til beboelse. Lejemålet er indrettet med mindre køkken, badeværelse med brus, samt yderligere et rum/stue/værelse.

Lejemålet beliggende 2. tv.: Lejemålet har i henhold til BBR et areal på 40 m² og udlejet til bolig. Lejemålet er indrettet med entre/køkken med spisekrog, badeværelse med brus og stue. Lejligheden er udlejet til beboelse. Lejekontrakten er vedlagt salgsopstillingen. Huslejen udgør pr. måned efter oplysninger fra lejer kr. 3.020 inkl. aconto vand og varme. Der er indbetalt depositum kr. 7.500. Efter oplysninger fra lejer er den indbetalte leje fordelt med husleje kr. 2.500, aconto varme kr. 325, aconto vand kr. 195.

De tre beboelseslejemål har adgang via fælles trappeopgang i porten. Ud over lejemålene er der øverst i ejendommen et loft/tørreloft, der anvendes til opmagasinering.

Det bemærkes, at ejendommens beskrivelse i et vist omfang er baseret på offentlige registre, som kan indeholde fejl. Der indestås ikke for rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet i ejendomsdatarapport og BBR. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering:
En auktionskøber skal som følge af hvidvaskningsreglerne legitimere sig over for kreditforeningen. Er auktionskøber en fysisk person, skal der udleveres kopi af sundhedskort og billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort til kreditforeningen eller dennes repræsentant. Hvis køber er et selskab, skal der udleveres tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen, som er mindre end 3 måneder gammel samt legitimation for de fysiske personer, som er endelige ejere af selskabet (direkte eller indirekte). Legitimationen skal være tydelig og let læselig. Udstedelse af samtykkeerklæring er blandt andet betinget af, at gyldig legitimation er udleveret til og godkendt af kreditforeningen eller dennes repræsentant.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Fakta & Faciliteter

Afstand til omgivelser

Bus
255 m
Tog
560 m

Faciliteter

Der er ikke angivet specifikke faciliteter til dette lejemål.

Beliggenhed

Søndergade 14 A, 7620 Lemvig

Søndergade 14 A, 7620 Lemvig

Har du ikke fundet dit ønskede lokale?

Opret en gratis søgeagent og få automatisk besked.

Vi sender dig en mail, hver gang vi bringer annoncer, der matcher dine behov.

Ofte stillede spørgsmål om translation missing: da.generic.kind_plural.housing i Søndergade 14 A, 7620 Lemvig

🏦 Er det muligt at benytte andre services i translation missing: da.rich_snippet_qa.kinds.housing på Søndergade 14 A i 7620 Lemvig? (telefon service, kaffemaskine etc.)
Spørg udlejer direkte ved at udfylde formularen her Søndergade 14 A, 7620 Lemvig.
🏦 Hvem er økonomisk ansvarlig for forbedring og vedligehold af translation missing: da.rich_snippet_qa.kinds.housing på Søndergade 14 A i 7620 Lemvig?
Spørg udlejer direkte ved at udfylde formularen her Søndergade 14 A, 7620 Lemvig.
🏦 Hvad er lejen for translation missing: da.rich_snippet_qa.kinds.housing på Søndergade 14 A i 7620 Lemvig?
Lejen for translation missing: da.rich_snippet_qa.kinds.housing på Søndergade 14 A i 7620 Lemvig afhænger af lejeperiode, type etc. Spørg udlejer direkte ved at udfylde formularen her Søndergade 14 A, 7620 Lemvig.
🏦 Vil lejen stige i lejeperioden for translation missing: da.rich_snippet_qa.kinds.housing på Søndergade 14 A i 7620 Lemvig?
Spørg udlejer direkte ved at udfylde formularen her Søndergade 14 A, 7620 Lemvig.
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies anvendes med henblik på at hjemmesiden fungerer optimalt, til at huske foretrukne indstillinger, at måle trafik/konverteringer samt at målrette relevant markedsføring.