Søg erhvervslokale i hele Danmark

Lb filter iconJuster liste
Vælg område(r)Lb target icon

 

Butikslokaler i købstaden Hillerød placerer sig i et trafikalt centrum for en stor del af Nordsjællands trafik, tæt på motorvejsnettet og en effektiv offentlig trafik. Hillerød Station betjener flere toglinjer mod København (fx Linje E (S-tog), som i dagtimerne kører med 10 minutters intervaller mellem Hillerød og Køge og Lokalbanen, der kører fra Hillerød og mellem Frederiksværk, Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør, foruden flere buslinjer, der betjener store dele af Nordsjælland. Den Lille Færge på Frederiksborg Slotssø sejler fra 15. maj til 15. september alle dage mellem klokken 11.00 og 17.00. Turen varer cirka en halv time og der sejles, når flaget er oppe ved broerne. Der er afgang fra Hillerød Torv hver hele og halve time, fra Rosenhaven cirka fem (5) minutter senere og fra Barokhaven cirka kvart i og kvart over. Man kan stå af og på igen alle steder på samme billet. Prisen for en tur er 30 kroner for voksne og 10 kroner for børn. Færgen er med i Copenhagen Card, og der kan betales kontant eller med MobilePay, men ikke med Dankort.

Den betydning som de butikslokaler, du vælger at drive din butik fra, kan ikke overdrives. Butikslokalet har indflydelse på alt fra kundetilstrømning og omsætning til dine ansattes trivsel og butikken eller dit brands profil. Og der er flere ting at være opmærksom på, når du skal vælge butikslokaler i Hillerød, da butikkens indretning og omgivelser også kan være med til at styrke butikkens profil. Butikken bør med andre ord være dit vartegn, hvorfor det er værd at overveje, om butikslokalet eller lokalerne sender det signal, du ønsker. Der skal være overensstemmelse mellem dit brand og butikkens placering, størrelse og interiør. Fordi butikslokalerne også påvirker eventuelt butikspersonales arbejdsglæde, så har de indirekte indflydelse på effektiviteten, serviceniveauet og i sidste ende omsætningen i din butik. Butikken skal naturligvis være indrettet, så den afspejler behov i forhold til funktioner og arbejdsgange. Butikkens placering er desuden vigtig i forhold til rekruttering af butikspersonale samt varelevering. Søg efter ledige butikslokaler i Hillerød på Lokalebasen, fx på Københavnsvej og Herredsvejen, i Frederiksværksgade og Slangerupgade.

Påtænker du at leje eller købe butikslokaler i Hillerød, så har du her en oversigt over dine kommende naboer i Hillerøds butikker. Købstaden er et industrielt centrum i omegnen, og har gode indkøbsfaciliteter, primært i form af gågaderne Helsingørgade og Slotsgade samt Hillerød Torv, foruden butikscenteret SlotsArkaderne, som blev udvidet 2007, og Herluf Trolles Torv. Med Torvet i midten danner Slotsgade og Helsingørgade et hyggeligt handelsstrøg i Hillerød, hvor små fine butikker blander sig med store kædeforretninger. Her ligger specialbutikker, delikatesseforretninger, modetøjsbutikker, cafeer og restauranter, biograf og det grønne område Posen med legeplads tæt på Slotssøen. SlotsArkaderne er en integreret del af bymidten ud mod gågaderne og Torvet ved den smukke Slotssø. Der er 60 butikker under ét tag, som tilbyder alle førende danske mærkevarer. Der er en helt særlig stemning i SlotsArkaderne, ikke mindst på grund af arkitekturen, og så tilbydes der masser af inspiration, oplevelser og gode tilbud. Hyggelige Helsingørgade er den hjemligste del af gågaden, hvis du spørger butiksejerne i gaden, og det er en af hovedårsagerne til, at de har valgt netop Helsingørgade at drive specialbutik i, og der ligger 33 af slagsen i gaden. Når du besøger butikkerne her, vil du ofte blive betjent af ejeren selv, som er ekspert i, hvad butikken kan tilbyde. Fordi der er et rigtigt tæt samarbejde butikkerne imellem, arrangeres der mange events i Helsingørgade, hvor kunder og butiksindehavere kan få en helt unik oplevelse. Handelsforeningen kalder gaden for et lille Montmartre, midt i Hillerød, her kan man fx også nyde en kaffe på Café O’nella.

Med butikslokaler i Hillerød er information om kommunens erhvervsvenlighed, indbyggernes indtægtsniveau og købekraft er relevant. Købekraften i Hillerød er god, og den disponible indkomst i kommunen indtager en 86. plads i en sammenligning af alle 98 danske kommuner (hvor placering 98 er den højeste), foretaget af Danmarks Statistik. Ifølge denne oversigt er den årlige disponible gennemsnitsindkomst i Hillerød Kommune 234.938 kroner (2014). Den disponible indkomst er det beløb, hillerødborgeren har tilbage til opsparing og forbrug efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Hillerød er en erhvervskommune, og har du butikslokaler her, så er omsætnings- og vækstpotentialet for din kommende butik derfor rigtig udmærket. Uanset om din butik er ny eller etableret (flyttet fra en anden kommune), så er forhold som udvikling, kommunalperformance og rammebetingelser for virksomheder (handelsliv/butikker) i Hillerød Kommune, vigtige, når du overvejer at åbne butik her i byen.

Din søgning gav ingen resultater