Innovative løsninger og teknologier skal udvikles lokalt og udbredes globalt. Fonden Insero Horsens investerer i iværksættervirksomheder, udviklingsprojekter, udviklingsmiljøer samt i lokale initiativer inden for uddannelse, sport og kultur. For at tiltrække den nyeste viden, tænker Insero globalt og udvikler samtidig lokalområdets styrke som levende laboratorium. ”Vores vision er at gøre området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde til Danmarks stærkeste kompetencecenter inden for energi og kommunikationsteknologi. Den vision forfølger vi ved at stille vores dybe faglige viden til rådighed, og ved at gå foran med nye, integrerede løsninger og udviklingsprojekter,” forklarer Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero. Insero tilbyder adgang til et stort, levende laboratorium inden for energi og kommunikationsteknologi i området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Her tester virksomheder og iværksættere de nyeste produkter og teknologier sammen med almindelige familier. Udviklingsmiljøer danner rammen om Inseros arbejde med at udvikle og tiltrække global viden og omsætte den til innovative produkter. Vitus Bering Innovation Park i Horsens tilbyder og værksteder til virksomheder. Insero har til daglig kontorer i bygningen. I Horsens er der god tradition for – i samarbejde med rådgivere, investorer og initiativtagere – at skabe smukke og harmoniske helhedsløsninger, både når det gælder nyt byggeri og forskønnelse af det eksisterende. Horsens er kendt for en bred vifte af arkitektoniske perler. Det gælder for eksempel nogle af byens ældste huse lige fra Det Lichtenbergske Pal., Søndergades Apotek og huse med bindingsværk til de seneste årtiers modernisme. Højhuse til erhverv og boliger knejser desuden mod himlen. For eksempel Horsens Hus, Holmboe Hus, VUC, Rørfabrikken, Ternelunden med videre. Industribyens hæderkronede bygninger er der også taget kærligt hånd om. Renoveringer med stor respekt for det oprindelige udtryk ses i bygninger som Bastian, Malteriet og Hede Nielsens gamle fabrik. Sidstnævnte huser i dag byens domhus. Seneste skud på stammen bliver udviklingen af den nordlige side af Horsens Havn, der ud over boliger og liberale erhverv også skal huse et kombineret medie- og kulturhus til gl.de for byens borgere og ikke mindst de mange internationale studerende. Som by har Horsens udviklet sig med ekspresfart de seneste 15 år. I dag er Horsens i langt højere grad blevet til borgernes by, hvor der sker en masse spændende ting. Kreative tiltag er skudt op som for eksempel Kuben på Søndergade, hvor borgerne frit og ganske gratis kan udfolde sig. For yderligere at skabe en oplevelsesrig og attraktiv bymidte er der lavet forskellige aktiviteter, som først og fremmest henvender sig til børn, unge og børnefamilier. For eksempel en street- og skøjtebane på Rådhustorvet, gynger på Torvet, mobile minidrivhuse og meget mere.