10 tips der kan gøre din kontordag (mere) effektiv

10 tips der kan gøre din kontordag (mere) effektiv

19
sep
2014
Steen Uno
Din arbejdsdag foran pc-skærmene på skrivebordet er fyldt med af afbrydelser: Strømme af emails i din indbakke, sms´er på mobilen, nyhedstjek, andres samtaler m.v.. Lokalebasen.dk har samlet 10 tips, der kan give dig en mere koncenteret og effektiv arbejdsdag på kontoret.
19
sep
2014
Steen Uno

 
Afbrydelser stresser og kan være den rene gift for din koncentrationsevne ved skrivebordet.

Eksperter har anaylseret, at det kan tage helt op til 20 minutter at komme tilbage til det samme koncentrationsniveau, hver eneste gang du afbrydes af en kollegas telefonsamtale, eller du skal læse en mail og så videre.

Det er nok de færreste, som helt kan eliminere og undgå forstyrrelser i løbet af en lang hektisk dag på kontoret.

Men det vil komme ikke blot din arbejdsgiver til gode, men i mange henseender også kunne gavne dig selv, såfremt du - ved at stille skarpt på problemet - formår at reducere dine afbrydelser ved skrivebordet til et minimum.

Lokalebasen.dk har samlet disse 10 gode tips til, hvordan du let kommer i gang med at effektivisere din arbejdsdag og derved optimere din præstations-kvote og trivsel på kontoret.

10 gode tips til din kontordag

1. Sluk mobilen og planlæg dine telefonopkald
Din mobiltelefon kan være en tidsrøver, så start med at slukke den og planlæg herefter, hvilke telefonopkald du vil prioritere over de næste timer, resten af formiddagen eller måske endda hele resten af din arbejdsdag.

2. Aftal din arbejdsdag med dig selv
Fordi du sidder på din skrivebordsstol, er du ikke nødvendigvis ledig og tilgængelig for alle henvendelser. Lav en aftale med dig selv om, hvilke arbedsopgaver du skal nå inden for et afmålt tidsrum, hvor du derfor ikke vil forstyrres.

3. Benyt støjdæmpende høretelefoner
Hvis du sidder du i et stort kontorlandskab eller støjende kontormiljø, kan du finde arbejdsro og koncentration i et par moderne støjdæmpende høretelefoner med noise-cancelling teknologi, der digitalt eliminerer støj.

4. Brug digitale to-do lister
Brug evt. det gratis program Wunderlist til at oprette digitale to-do lister og synkronisér dine huskelister på tværs af alle platforme. Mod slutningen af arbejdsdagen kan du med fordel oprette en to-do liste for næste dag.

5. Aktivér dit hæve-sænke skrivebord
Hvis du er udstyret med et hæve-sænke skrivebord, bør du bruge det. Hæv bordet, når du går til frokost og start med at stå op efter frokostpausen. Hæv bordet igen, inden du går hjem og start næste dag med at stå op.

6. Kobl af i dine pauser
Mange småpauser hæmmer din koncentration, men når du endelig holder en pause, bør du koble helt af fra skrivebordet - lade være med at skrive/besvare mails og lignende, men forlade skrivebordet og "lufte ud" i dit hoved.

7. Saml nyhederne i et RSS-feed
Har du behov for at holde dig job-ajour med nogle type nyheder, kan du med fordel effektivisere din nyhedslæsning ved at oprette et RSS-feed. Her kan du abonnere på nyheder, som sendes direkte til et nyhedslæser-program.

8. Gem de nyttige artikler
Du kan gemme de nyttige artikler, som du i løbet af din arbejdsdag ofte modtager links på, til senere gennemlæsning med det smarte program Instapaper, der qua et særligt bookmark opbevarer dine artikler nemt og bekvemt.

9. Skriv effektive noter
Du kan gøre dine møder mere effektive, hvis du betjener dig af et program til at tage noter med og dermed reducerer tiden, som du bagefter skal bruge til at skrive referat - f.eks. SoundNote til din iPad eller OneNote til din pc.

10. Sæt klokkeslet på din arbejdsdag
Også hvis du flexjobber, er det en rigtig god idé at give dig selv deadlines og sætte klokkeslet på din arbejdsdag. Hvis du bestemmer, at du vil gå hjem kl. 16.30, arbejder du som oftest mere målrettet og effektivt.       

  

 

 

 

  

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo