13 fristende forslag til din efterårs- og vinter-workation i strandkanten

13 fristende forslag til din efterårs- og vinter-workation i strandkanten

31
okt
2022
Steen Uno
Ferier bestiller man, men til en workation er der brug for mere og dybere planlægning. Det er tid til at forberede dine workations i efteråret eller det kommende vinterhalvår - og her er en række fristende forslag til en workation i strandkanten.
31
okt
2022
Steen Uno


 

 

 

 
Hvis dit job eller din arbejdsplads giver dig mulighed for og frihed til at arbejde alle steder fra - hvorfor så ikke prioritere at gøre det i skønne, inspirerende, stimulerende omgivelser?

En workation er et kortere velforberedt break, som du tager fra dagligdagen på jobbet for at genoplade, genopfriske dit sind, hente ny inspiration til at booste din arbejdsmæssige performance og produktivitet.

Hvis du ikke er bundet til noget fast arbejdssted i dit nye hybride workflow, kan du jo i princippet frit arbejde fra et lækkert strandresort og løse dine jobopgaver fra et eksotisk land på den anden side af jorden.

Som trend har workation accelereret sin popularitet siden corona-pandemiens udbrud og synes kun at fortsætte og udbrede sig yderligere på globalt plan.


Produktivt rum

Første skridt er at finde og beslutte, hvor du skal holde din workation. Det vrimler nemlig med lækre, lokkende steder, så opgaven er at finde det rigtige åndehul, der bedst kan honorere dine personlige og arbejdsmæssige behov.

Først og sidst skal du vælge en lokation, hvor du virkelig kan arbejde effektivt og behageligt - et sted og et arbejdsrum, hvor du kan arbejde og kommunikere produktivt og få alt det fra hånden, som du planlægger.


 



Første skridt er at vælge et lækkert sted, hvor du kan arbejde behageligt og virkelig
få alt det fra hånden, som du har planlagt.
                                  Photo: ehotelier.com

 


Måske giver det bedst mening for dig at vælge et sted, hvor du kan arbejde borte fra din workation-bolig - et passende arbejdsmiljø enten i form af et nærliggende coworking space eller eventuelt fra hotellets business center m.v..

Prioritér kort og godt en destination for dit ophold, hvor du kan få fornuftigt udbytte af dine arbejdstimer. For husk: Du skal jo ikke på vacation, men på workation ...!

Tjek disse 13 fristende forslag til dine efterårs- og vinter-workations i standkanten:

 

  

Rayaworx Coworking, Santanyi, Mallorca 

I Rayaworx' komfortable rammer kan du nyde mixet af coworking og ferie, dykke ind i Mallorcas unikke kultur - nyde og opdage omgivelserne, lære nye folk at kende og samle frisk inspiration.

Her på Mallorca kan du arbejde nemt og effektivt med med en bærbar pc, smartphone og internetforbindelse - vi holder det hele parat til dig her hos Rayaworx Coworking i Santanyi.

● Priser: €45/10 timer, €99/uge, €290/måned

Læs mere

 

 

Wojo Coworking, Frejus, Frankrig 

Slå dig ned og arbejds på denne Wojo-lokation alene eller sammen med andre i åbne og livlige coworking-rum med sikker højhastigheds-wifi, ergonomiske møbler, godt lys til arbejdet og en fremragende cateringservice.

Fréjus med havn og marina ligger idyllisk syd for Nice og Cannes på den Franske Riviera, Côte d'Azur i det sydvestlige Frankrig.

● Priser: €18/dag, €120/måned, standard dobbeltværelse fra €115/nat

Læs mere

 

 

 

Cowork Klitmøller, Klitmøller, Danmark  

Vi er et fællesskab for beboere og brugere af Klitmøllers danske surfparadis alias Cold Hawaii - et innovativt og kreativt center med maksimal frihed og fleksibilitet.

Cowork Klitmøller er coworking og matchmaking zone for både faste lejere og korttidsbrugere udefra med behov for at bringe bringe deres arbejde til Nordjylland.

● Priser: 45 kr./4 timer, 75 kr./9 timer, 450 kr./uge 

Læs mere

 

 

Bodrum Coworking & Workation, Tyrkiet  

Bodrum Coworking er mere end et coworking space - det er et iværksætter-center med alle coworking-faciliteter til digitale nomader og fjernarbejdere.

Vi bor et af de bedste steder i Bodrum, og sammen med din workation-pakke tilbyder vi overnatningsmuligheder tæt på vores lokation. Kom og arbejds her, og nyd byen resten af dagen.

● Priser: €6/dag, €29/uge, €86/måned   

Læs mere

 

 

Nomads Beach, Playa de Meloneras, Maspalomas, Gran Canaria  

Smuk coworking-lokation til servicering af vores ansatte, venner samt alle digitale nomader beliggende på Meloneras Beach i Maspalomas - åbent for dine bedste idéer 24/7.

Nomads tilbyder dig fuld adgang til coworking-rummet efter at have booket din arbejdsstation online. Vi har hurtigt internet op til 600 mb/s, gratis kaffe og et omklædningsrum bagest, hvor du kan dresse om til stranden.

● Priser: €10/dag, €50/uge, €150/måned, nærliggende hoteller fra €750/uge/dobbeltværelse   

Læs mere

 

 

 

Sayulita CoWork, Mexico  

Kun to gader fra stranden ligger Sayulita CoWork i hjertet af Sayulita, en af Mexicos hippeste surfbyer, og perfekt til digitale nomader, der rejser verden rundt, og til professionelle, der har brug for en workation.

I de senere år har Sayulita udviklet sig et et sandt paradis for digitale nomader - en overkommelig base med int. lufthavn tæt på. Virkelig attraktivt smørhul at slå sig ned i og blive hængende en rum tid.

● Priser: €5/hotdesk/dag, €60/hotdesk/uge, €19/dedicated desk/dag, €90/dedicated desk/uge 

Læs mere

 

 

 

Selina Cowork, Tamarindo, Costa Rica  

Selina Cowork er et globalt samlingspunkt for tusindvis af digitale nomader, kreative iværksættere, change-makers m.fl.. Genoplad dine tankebaner, nyd et nyt niveau af produktivitet i komfortable arbejdsrammer med inspirerende design, højhastigheds-wifi og gratis kaffe.

Blot få skridt fra den hvide sandstrand og super-havvand til surfing indbyder Selina Tamarindo dig til at opleve denne klassisk costaricanske strandby beliggende mellem af Playa Langosta og Playa Grande.

● Priser: €10/hotdesk/dag, €60/hotdesk/uge, €140/hotdesk/måned, standard dobbeltværelse fra €70/nat  

Læs mere

 

 

Noma Placencia Lagoon, Belize  

Tag dine arbejdsopgaver med hertil, så klarer vi resten. Vi står klar med tilbud som familiemiddage, aftener rundt i lokale byer, spilaftener m.v.. I weekenden udforsker vi havet med katamaranture, ø-hop, snorkling og dykning.

Vores resort kan tilbyde en række to-rums lejligheder beliggende på en stor dejlig grund, der strækker sig fra den hvide sandstrand til Placencia lagunen.

Efterårstilbud: Book tre uger indtil 20. november fra €1.841 incl. coworking space med lagune-vue 

Læs mere

 

 

Coboat - cruises i det caribiske øhav, sydøstige Asien og i Middelhavet 

Coboat tilbyder det bedste af coliving og coworking med camps og retreats, der løfter workation til et nyt plan. Ideel til startups, lokations-uafhængige og fjernmedarbejdere på jagt efter nye ideer i et inspirerende miljø.

Samarbejd, forny dig og vær kreativ sammen med andre Coboaters i et af verdens mest inspirerende coworking-miljøer. Har du brug for en pause fra arbejdet, så træk stikket, kom ud og vær sammen med andre eller dyk ned i det krystalklare blå vand.

● Priser: En uge ombord på en af vores både koster i gennemsnit €1.800 

Læs mere

 

 

Baybayin Hub, Bolinao, Filippinerne  

Baybayin Hub er specielt designet til digitale nomader, fjernarbejdere og online-iværksættere, som gerne vil arbejde og bo på hoteller eller resorts, men også er bevidst om rejseomkostningerne.

Giv din rejse en strålende start med en workation på vors lokation, der tilbyder gratis Wi-Fi på alle værelser. Bekvemt beliggende på Patar Beach i Bolinao bringer Baybayin Hub dig tæt på attraktioner, interessante spisemuligheder m.v..

● Priser: €385/6 hotelovernatninger med adgang til coworking space med 10-20 mbps wifi 

Læs mere

 

 

 

Taohub, Koh Tao, Thailand

Coworking-lokation beliggende i øens populære turistområde tæt på Mae Haad Pier. Tao Hub er enkelt indrettet med arbejdsborde, kontorstole, aircondition, et stort udendørsområde og åbent 24/7.

Fra hub'en kan du kombinere din daglige arbejdsplan med dykning, snorkling mellem tropiske fisk og koraller, thai-boksning, yoga, fest på stranden, middagsarrangementer osv.

● Priser: €11/dag, €41/uge, €135/måned

Læs mere

 

 

Entrepreneurs Beach Club, Sanur, Bali

Genius Café er en platform, der forener iværksætterånd, sund livsstil, uddannelse, trivsel og miljøomsorg - et hjemsted for den nye generation af iværksættere, der tager deres virksomheder med på farten.

Cafeen har en vidunderlig beliggenhed ved stranden, helt perfekt at arbejde fra - med fremragende wifi, lækker sund mad, plantebaserede drinks og cocktails samt alle de helt rigtige ingredienser til dejlige dage med strandafslapning.

● Priser: €20/dag, €41/hotdesk måned, €100/hele året

Læs mere

 

 

Workation, hotel L'Archipel, Seychellerne

Her kan du prale af at arbejde fra paradis: Hotel L'Archipel har alle eksklusivee faciliteter, som du behøver til at forvandle dit hotelværelse, poolbord eller endda solseng til luksus-workation kontor.

Hotellet ligger på Praslin, Seychellernes næststørste ø for enden af den berømte Côte d'Or-bugt. Det er bekvemt beliggende blot tre 3 km fra Baie Set Anne Jetty og 12 km fra lufthavnen.

● Priser: Eksklusivt prisniveau - kontakt os for specialtilbud på workations

Læs mere 

 

 

Læs mere her:
Workations.site: How to work and travel at the same time
Ehotelier.com: The subtle evolution from bleisure to workations
Zenefits.com: Top 10 tropical islands for remote work
Luxed.org: Best workation destinations for travel and leisure at work

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo