

NYHED! Nu kan du høre artiklen som podcast
Er du blandt de mange hundreder, ja, efterhånden tusinder af kontorfolk verden over, der oplever - når de for eksempel vender tilbage fra sommerferie - at deres arbejdsplads har været udsat for hacking og ødelæggende cyberangreb?
Et stigende antal danskere udsættes for digital svindel på deres arbejdsplads, og flere forsikringsselskaber bekræfter en stigning i antallet af sager om cyberangreb.
Tendensen viser, hvordan kriminelle tyer til overraskende lavteknologiske metoder til at udføre cyberangreb i lyset af avancerede AI-forsvarssystemer.
Samtidig afdækker undersøgelser, at svindlerne i overvejende grad prioriterer at slå til inden for almindelig arbejdstid mellem kl. 8 og 16.
Voice phishing
"I dag skaffer hackere sig - og ofte forholdsvis nemt - adgang til virksomheders data via voice phishing - det vil sige via falske telefonopkald, der narrer medarbejdere til at overføre penge eller dele personlig eller anden følsom info.
Målene er som oftest virksomheders kundesupport, centrale økonomimedarbejdere og andre ansatte, der er i stand til at nulstille en adgangskode eller foretage en overførsel til firmaets bank," advarer it-eksperter.
![]() ![]() En kontormedarbejder, der sidder koncentreret over en arbejdsopgave, kan let være mere tilbøjelig til i hast at trykke på et link i en sms eller mail. Fotos: StockCake |
"En kontormedarbejder, der sidder dybt koncentreret over en arbejdsopgave, kan let være mere tilbøjelig til i hast at trykke på et link i en sms eller mail.
I nogle tilfælde dukker dristige hackere endda personligt op på kontorer og udgiver sig for at være IT-supportere, der herefter har let adgang til at placere USB-stik på strategiske steder og skaffe sig adgang til virksomhedens infrastruktur."
Advarer firmaer
Op til sommerferien udsendte forsikringsselskabet Tryg en advarsel til 138.000 virksomheder i Danmark, Norge og Sverige om øget risiko for en ny type AI-cybersvindel.
Ifølge Tryg er risikoen nemlig særlig høj i sommerferien, fordi mange af virksomhedernes nøglepersoner holder fri, og virksomheder derfor kan være mere sårbare.
![]() ![]() Uventede fakturaer og hasteanmodninger bør altid straks få advarselslamperne til at blinke, da en mail kan se ud som om, at den kommer fra den rette afsender. |
Der er større risiko for at blive ramt af cybersvindel end brand, og særlig i ferietiden er virksomheder sårbare, pointerer Jytte Vadmand Adelmark, direktør for Trygs skandinaviske cyberenhed.
"Med AI kan it-kriminelle nu skrive perfekt dansk, og bare fordi du får et opkald fra din chef, betyder det ikke, at det rent faktisk var vedkommende i den anden ende," siger Tryg-direktøren til DR.
Sikkerheds-procedurer
Uventede fakturaer og hasteanmodninger bør derfor altid straks få advarselslamperne til at blinke, da en mail sagtens kan se ud som om, at den kommer fra den rette afsender.
Tryg anbefaler derfor virksomheder at have faste procedurer, så betalinger og ændringer altid bliver kontrolleret ad en anden kanal - for eksempel med et internt kodeord, som skal nævnes, før en faktura bliver betalt.
![]() ![]() Tryg anbefaler virksomheder at have faste procedurer, så betalinger og ændringer altid bliver kontrolleret ad en anden kanal - f.eks. med et internt kodeord, der skal nævnes, inden en faktura kan betales. |
Knap 11% af danske virksomheder ramtes af cyberkriminalitet i 2025. Blandt landets store virksomheder var andelen 14% og 13% blandt mellemstore virksomheder.
En undersøgelse fra Købstædernes Forsikring og cybersikkerhedsselskabet SAFEonNET af 542 henvendelser om digital svindel, identitetstyveri og IT-sikkerhedshændelser fra april 2025 til marts 2026 viser, at det i 83% af tilfældene er inden for almindelig arbejdstid mellem 08 og 16, at cybersvindlere arbejder. ●
Læs mere her:
Allwork.space: Int. hackers targeting HR departments in sophisticated cyber attacks
Independent.co.uk: Hackers are turning up to offices and posing as IT support
BT.dk: Tryg slår alarm - svindlere udnytter sommerferien
Tryg.dk: Beskyt din virksomhed mod cybersvindel