Client Survey 2019: Coworkers og flex office brugere holder fast i det private kontorrum

Client Survey 2019: Coworkers og flex office brugere holder fast i det private kontorrum

11
feb
2020
Steen Uno
Markedet for fleksible kontorlokaler fortsatte sin bragende vækst i året, der gik. Alligevel synes opsigtsvækkende mange flex office brugere at holde fast i de gamle kontorers muligheder for ro og privathed.
11
feb
2020
Steen Uno


 

 

 

 

Takket være coworking-konceptets forrygende sejrsgang ikke mindst har udlejningsmarkedet for fleksible kontorløsninger netop afsluttet et nyt succesfyldt rekordår med globale vækstrater på typisk op til 20 procent. 

Ved indgangen til 2020 rundede antallet af fleksible kontorarbejdspladser 30.000 på verdensplan (forventes 50.000 i 2022) og antallet af coworking-miljøer 19.000 (forventes 26.000 i 2026).

Ikke desto mindre understreger en række forskellige undersøgelser samstemmende, at overraskende mange medarbejdere i dagens fleksible kontormiljøer fortsat ville foretrække at arbejde i tidligere tiders lukkede kontorrum alternativt i kontorarealer indrettet med private rum, zoner, pods, etc..   

Ifølge den årlige lejerundersøgelse fra den internationale erhvervsudlejningsportal MatchOffice, MatchOffice Client Survey 2019, fortsætter det fleksible kontor med at vokse sig stadig mere populært. Men samtidig tilkendegiver hele 54 procent af undersøgelsens respondenter, at de nu som før foretrækker privatsfæren i det gamle lukkede kontorrum - en stigning fra 50,4 procent i 2017.


Personlige arbejdsrum

"Alle eksperter rundt på de globale udlejningsmarkeder er rørende enige om, at efterspørgslen på fleksible kontormiljøer vil fortsætte med at generere betydelig vækst op gennem 2020´erne, og coworking-bølgen kommer stensikkert til at bruse videre og afdække nye interessante potentialer.

Men i den fleksible kontorindretnings næste trin vil virksomheder for alvor begynde at skræddersy individuelle arbejdsstationer til deres medarbejdere. Fremover vil vi se endnu flere personlige kontorrum - aktivitets-baserede miljøer med muligheder for at interagere suppleret med private arbejdsrum og områder, stillezoner, pods med videre," forudser CEO hos MatchOffice, Jakob Dalhoff.  


 



Over halvdelen af undersøgelsens respondenter rapporterer, at de foretrækker de
gamle klassiske kontorrums ro og privatsfære.
                                                                            Grafik: MatchOffice Client Survey 2019

 


Netop nu er skræddersyede, aktivitets-baserede kontormiljøer i stor fremgang måske som mulig reaktion på det åbne kontorlandskabs massive invasion gennem de seneste årtier - kontormiljøer, der hen ad vejen er blevet heftigt kritiseret for deres høje støjniveau og distraherende atmosfære.

Og den ny Client Survey 2019 fra MatchOffice understreger, at brugere med ønske om private kontorrum eller arbejdsstationer stadig er i overtal - aktuelt 54 procent sammenlignet med 50,4 i undersøgelsen i den tilsvarende 2017-undersøgelse.  


Knivskarp konkurrence

For femte år i træk udsender MatchOffice sin Client Survey baseret på brugere af fleksible kontorfællesskaber i Europa. Årets rapport bygger på professionel respons og vurderinger fra 1.055 europæsiek office managers. 

"Konkurrencen på markedet er knivskarpere end nogensinde, og udlejere af kontorfællesskaber fokuserer i stigende grad på at opfylde deres kræsne lejeres krav til trivsel på deres arbejdsplads," siger Jakob Dalhoff. 


 



53 procent af deltagerne i MatchOffice´s ny undersøgelse fremhæver konference-
faciliteter som et af de vigtigste aktiver, når de skal vælge kontorfællesskab.
                                                                                                                             Photo: iStock

 


"For at klare sig i dagens dynamiske konkurrence presses udlejerne stadig mere til at udvikle spændende high-tech kontorejendomme med aktivitets-baserede indretninger og designs, som kan højne lejernes/brugernes arbejds-glæde samt løfte deres ansattes daglige arbejdsindsats.

Også store virksomheder tyer i dag til fleksible kontorlejemål for at sikre deres medarbejdere de allerbedste arbejdsforhold. Firmaer kan nemlig i stor målestok drage økonomiske fordele af den smidighed, som det fleksible kontor er i stand til at tilbyde."


Beliggenhed og pris

Ifølge MatchOffice Client Survey 2019 vælger firmaer i meget høj grad fysisk arbejdsplads ud fra beliggenheds-kriterier (84 procent). 64.8 procent motiverede deres valg på grund af pris, mens godt 41 procent har valgt deres kontorlokaler ud fra tiltrækkende design samt spændende indretning.

I årets lejerundersøgelse fremhæver 53 procent af respondenterne konference-faciliteter som et af de væsentligste aktiver, når de skal vælge kontorfællesskab. 59 procent prioriterer rengøring og vedligeholdelse meget højt, mens 48 procent især værdsætter servicering fra en effektiv reception.  ●

 

 

MatchOffice Client Survey 2019 

 

Læs mere her:
MatchOffice Industry Survey 2019
MatchOffice Client Survey 2018
MatchOffice Survey Report 2018
MatchOffice Client Survey 2017
MatchOffice Survey Report 2017
MatchOffice Client Survey 2016
MatchOffice Client Survey 2015
Workplaceinsight.net: Many flexible office users would prefer to work in conventional space

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo