Dit kontor 2019 - 10 trends for året der kommer

Dit kontor 2019 - 10 trends for året der kommer

13
jan
2019
Steen Uno
Den fleksible arbejdsplads med coworking-miljøet i front fortsætter sit globale sejrstog - men det bliver først som sidst nye teknologiske flodbølger, der vil komme til at sætte overordnede dagsordener for kontorrummet og arbejdspladsen i 2019, spår eksperter.
13
jan
2019
Steen Uno


 

 

 

 

Først faldt murene, så det åbne kontor kunne brede sig, blive fleksibelt, aktivitetsbaseret med videre, og i de seneste år har kreative, kulørte og fancy coworking-stationer fejret deres triumftog world wide.

Moderniseringen af kontorrummets fysiske form og rammer vil fastholde sit momentum. Men alting tegner til, at det især vil blive de nye, stadig smartere teknologier, der kommer til at booste dit kontormiljø i 2019 samt videre ind i 2020´erne.

"Udbredelsen af apps båret af kunstig intelligens tog for alvor fart i 2018, og der er ingen tvivl om, at vi vil se den tendens fortsætte i 2019. Disse AI-baserede software-programmer vil finde endnu større udbredelse til at hjælpe virksomhederne med at effektivisere deres arbejdsplads og medarbejderes måde at præstere på.

Inden for de næste år vil stort set alle nye apps, enheder og tjenester indeholde kunstig intelligens. Alle de store - Google, Facebook, Amazon, Microsoft, Apple med flere - er skarpt fokuseret på at skabe smartere produkter ved hjælp af AI," fastslår eksperter.

Magasinet NINEtoFIVE har indkredset 10 trends, hvoraf flere formentlig vil ramme også dit kontormiljø i året frem:



1. Alexa & Siri

Amazons og Apples digitale assistenter Alexa og Siri flyttede i 2018 fra din smartphone ud i højttalere i dit hjem og vil i 2019 også for alvor manifestere sig som servicerende ånder overalt i dit daglige kontormiljø.  


2. Automatisering & AI

Automatisering og kunstig intelligens vil accelerere sit målrettede arbejde med at omformulere kontorarbejdet - frigøre medarbejdere fra rene rutineopgaver og flytte dem til mere kreative og strategisk opgaver, der menneskelig interaktion.


3. VR & wearable tech

Virtual reality og de bærbare teknologier vil i det ny år trygt fortsætte deres fodarbejde med at skubbe fysiske computere længere ud af kontorrummene, mens wearable tech eksempelvis snart helt vil have elimineret behovet for menneskelige oversættere. 
 

 


Amazons Alexa, Apples Siri og markedets andre nye digitale assistenter vil i 2019 for
alvor byde sig til som tjenende ånder i dit daglige kontormiljø. 

 


4. Chatbot 2.0

AI-optimerede chatbots vil nå indtil flere kommunikationstrin højere i 2019, hvor det vil blive meget sværere at afgøre, om vi taler med et menneske eller med en uhyre velformuleret samtalerobot.


5. Blockchain

Blockchain-teknologien alias fremtidens internet fortsætter sit komplicerede udviklingsarbejde, der skal bane vej til virksomheder med behov for topsikker udveksling af digital datainfo. Det ha - efter sidste års implementering EUs ny dataforordning - langt de fleste.


6. Remote working

Arbejdsgiverme vil imødekomme de yngre generationer på dit kontor endnu mere end sidste år ved at tillade dem at løse deres arbejdsopgaver bekvemt hjemmefra, fra den lokale café eller en udvalgt coworking-station.    


7.
Microchip-kontrol 

Fortsat flere firmaer optimerer deres sikkerheds-procedurer ved endda at implantere mikrochips - mellem medarbejderes tommel- og pegefinger - der giver dem mulighed for at logge ind udvalgte steder i virksomheden, i computere, betale i kantinen etc..


 


Coworking-miljøerne blomstrer verden over og vil i 2019 yderligere vokse, vækste
og differentiere sig i fortsat mere specialiserede nicher og målrettede fagklynger.

 


8. Work-life balance

Arbejdsmarkedets yngre generationer vælger ikke længere arbejdsplads på lønsedlen alene, men prioriterer personlig trivsel, socialt velvære, rette balance mellem arbejde og privatliv, bonusser, frynsegoder m.v. - krav, der næppe bliver mindre eller færre af i 2019.


9. Freelancer-boom

Freelance- og projekt-ansættelser vil fortsat stige på også de danske arbejdspladser. Stadig flere virksomheder vælger at engagere midlertidig arbejdskraft i form af freelancere - enten selv eller via det voksende udvalg af freelance-bureauer og digitale platforme.


10. Coworking-klynger

Coworking-miljøerne vil yderligere vokse og vækste, udvikle og differentiere sig i fortsat mere specialiserede nicher og målrettede klynger - coworking kun for kvinder, kun for gaming-udviklere, for start-ups inden for finansverdenen, medicinalindustrien etc..  ●

                                                                                                                                                                                        

 
Læs mere her:
Adenin.com: 7 digital workplace trends for 2019
Forbes.com: Top 10 digital transformation trends for 2019
Cmswire.com: What will disrupt the 2019 digital workplace
Workdesign.com: Coworking megatrend predictions for 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo