Efter corona: Dit kontorarbejde bliver aldrig det samme igen

Efter corona: Dit kontorarbejde bliver aldrig det samme igen

18
maj
2020
Steen Uno
Corona-krisen sætter yderligere fart på det sidste årtis store transformation af kontoret fra fast fysisk arbejdsstation til digitalt frirum, hvor medarbejderne i stadig stigende omfang præsterer og leverer borte fra virksomheden - fra hjemmekontoret ikke mindst.
18
maj
2020
Steen Uno

  

 

 

 

 

Videomøder, chat rooms, conference calls, kommunikations-platforme, remote team tools, Microsoft Teams, ClickUp, Slack, Kaltura, Actimo samt mange flere ...

Siden det store verdensomspændende corona-udbrud i februar-marts har begrebet remote work  antaget nye dimensioner, der helt uundgåeligt vil komme til at redefinere kontorarbejdet og den globale kontorarbejdsplads for altid.

Også på det danske arbejdsmarked har hjemmekontoret  bogstavelig talt fra den ene uge til den anden fået sit definitive gennembrud - en blåstempling, som det gennem en årrække ellers har været uhyre svært at opnå blandt mangen skeptisk arbejdsgiver.

I dag har de sidste i kategorien måttet bøje sig og erkende, at kontorets faste fysiske arbejdsstation - muligvis for altid - har tabt status til det digitale frirum, hvor medarbejdere er i stand til at performe og præstere mindst ligeså godt og effektivt uden for firmaets mure. 


Skubbet 10 år frem

"Teknologien har vist sit værd. Vi er jo nærmest blevet skubbet 10 år frem i tiden. Jeg er imponeret over, hvor effektive og produktive medarbejderne er nu, hvor de arbejder hjemmefra. Teknologien gør, at jeg ret nemt kan måle effektiviteten hos de ansatte.

Når man først har fået indrettet nogle ordentlige hjemmearbejdspladser, og der er fin disciplin og struktur på arbejdet, så må jeg bare konstatere: Fuck, mine medarbejdere har været effektive," siger Jacob Riisgaard, ejer af Coolshop, til B.T..


 



Hjemmekontoret har bogstavelig talt fra den ene uge til den anden fået et definitivt
gennembrud - også blandt ellers skeptiske arbejdsgivere.                        Fotos: iStock

 


Han tilføjer, at coronakrisen har fået ham til at indse, at den bedste medarbejder ikke nødvendigvis er den, der arbejder på kontoret alle fem dage om ugen, og at han fremover er parat til at ansætte medarbejdere, der også bor længere væk fra hovedkontoret.

"Det er vigtigere at have den rigtige medarbejder, som måske bare kommer forbi kontoret to-tre gange om måneden. Det betyder, at jeg kan rekruttere meget bredere og få fat i de rigtige talenter," siger Jacob Risgaard.


Forandret hverdag

Før coronakrisen arbejdede under hver tiende dansker hjemmefra. Ifølge en EU-undersøgelse fra 2018 arbejdede 7,8 procent af danske ansatte fortrinsvis fra deres hjemmekontor - hollænderne toppede listen med 14,0 procent foran finnerne med 13,3.

Men corona-pandemien vil, når den forlader det globale arbejdsmarked, have forandret hverdagen for titusindvis af kontor- og viden-arbejdere, der under krisen har bevist fordelene ved og værdierne i at kunne bestride en jobfunktion borte fra firmaet.


 



"Det er vigtigere at have den rigtige medarbejder, som måske kommer på kontoret
to-tre gange om måneden," siger Coolshop-ejer Jacob Risgaard.                          

 

 

"Vi kommer til at indrette os anderledes på arbejdspladserne efter coronakrisen. Kontoret vil stadig være samlingspunkt, hvor ledelsen udstikker kursen for firmaets dna, og medarbejderne tanker op socialt og deler viden," siger Mik Strøyberg, stifter af kontorplatforms-virksomheden Good Monday, til B.T..

"Men de ansatte vil i langt højere grad begynde at fjernarbejde, fordi ledelsen under krisen har opdaget, at de kan have fuld tillid til, at medarbejderne kan selv og er produktive, når de får ro til at arbejde derhjemme. Den form for tillidsbaseret ledelse kommer vi til at se meget mere af."


Færre kontorkvadratmeter

Det globale udlejningsmarked er i fuld gang med at regne på, hvordan fremtidens øgede hjemmearbejde forårsaget af coronakrisen på både kort og længere sigt vil påvirke kontorlejernes faldende behov for kontorarealer og kvadratmeter.

Hvis en kontorvirksomhed med 20 ansatte fremover i gennemsnit vil lade en fjerdedel af dem arbejde hjemmefra, kan firmaet spare et kontorareal på typisk fem gange 11-15 m², min. 55-75 m². Det vil kunne udløse betragtelige nedskaleringer og dermed tusindvis af kontorflytninger på udlejningsmarkeder verden over.  ●

 

 

 

Læs mere her:
Bt.dk: Danskernes arbejdsliv bliver lavet helt om
Djoefbladet.dk: 17 djøfere fortæller - sådan ser vores nye hverdag ud
Forbes.com: The Impact Of The Coronavirus On The New Normal Of Work
Newgeography.com: The future of office space real estate market

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo