Præsentabel kontoridyl i Vestegnens gamle pulserende industrihjerte

Præsentabel kontoridyl i Vestegnens gamle pulserende industrihjerte

05
okt
2025
Steen Uno
Vestegnens måske ældste industrikvarter, Kirkebjerg på kommunegrænsen mellem Brøndby og Glostrup, har med fingerspitzgefühl og succes forvandlet flere af sine oprindelige produktions-bygninger til moderne bolig- og erhvervsejendomme.
05
okt
2025
Steen Uno


 

 

 


I årene efter 2. Verdenskrig blev Kirkebjerg opført som et af landets første erhvervskvarterer med amerikansk Marshall-støtte - flere af de nye industribygninger med stærk arkitektonisk karakter.

For 10 år siden begyndte Brøndby Kommune at konvertere Kirkebjerg fra industrikvarter til moderne boligområde, men fokuserede dog samtidig på at bevare udvalgte erhvervsejendomme, der var karakteristiske for området.

Bevaringsværdig var i høj grad det gamle fabrikskompleks, som fra 1940’erne husede Danske Andelsslagterier og havde direkte adgang til eget vigespor fra det centrale jernbanespor.

Bag sine klassicistiske stilrene og nu hvidpudsede facader rummder kontorhuset Kirkebjerg Vigespor i dag en hel række topmoderne og indbydende kontormiljøer med virkelig eftertragtet logistik.  


Spektakulær forvandling

"Med sin perfekte placering med kort gåafstand til Glostrup Station, S-tog, busforbindelser, kommende letbane og få øjeblikke fra motorvejsnettet er Kirkebjerg Vigespor en af Vestegnens mest fremtrædende kontorejendomme.    

For første gang i mere end 10 år er vi i stand til at præsentere et ledigt lejemål i dette smukke og inspirende kontormiljø," siger Lars Westall, partner hos CPH Erhverv, der formidler udlejningen af det vakante lejemål på Kirkebjerg Parkvej 9C.

 



Vestegnens gamle historiske fabrikskompleks, nu kontorhuset Kirkebjerg Vigespor,
husede fra 40’erne Danske Andelsslagterier, men fremstår i dag som toprenoveret,
charmerende kontorkompleks.
                                         Visuals & fotos: CPH Erhverv

 


"Kirkebjerg-kvarteret har i det seneste årti undergået en fantastisk og spektakulær forvandling fra træt industriområde til topmoderne boligområde med grønne kiler, skoler, børnehaver, indkøbsmuligheder med videre.

Det i dag opdaterede kvarter på grænsen mellem Brøndby og Glostrup præsenterer sig i dag som et uhyre attraktivt samt centralt sted på Vestegnen at have kontor for virksomheder og deres medarbejdere," tilføjer Lars Westall.


Karakter og sjæl

Ud over Danske Andelsslagteriers Tarmsalg husede Kirkebjerg Industrikvarter i sin storhedstid op gennem 50´erne andre kendte virksomheder som betonelement-virksomheden Larsen & Nielsen, en telefonfabrik og Clöettas chokoladefabrik - firmaer, der genererede i hundredvis af arbejdspladser.

"Kontorhuset har bevaret karakterfulde elementer som den oprindelige læsseperron, direktørboligens buede karnap, havemur og to funktionærboliger, og det bidrager til at give ejendommen karakter og sjæl," siger Pia Sloth Frandsen, asset manager hos ejendomsudvikleren AKF, der administrerer Kirkebjerg Vigespor. 

 



"Kontorhuset har bevaret flere karakterfulde elementer, hvilket bidrager til at give
ejendommen både karakter og sjæl," siger Pia Sloth Frandsen, asset manager hos
ejendomsudvikleren AKF, der administrerer Kirkebjerg Vigespor.


 

"Også indendørs bærer ejendommen præg af sin industrielle fortid med højt til loftet, fritlagte betondragere og søjler, som opretholder kontorrummenes rå charme og atmosfære

Kontorhuset råder over fælles kantine, hvor maden tilberedes fra ejendommens eget industrikøkken. Her har kantine-operatøren blandt andet opnået bronzemærket i økologi og servicerer lejerne med frokost i topklasse.

Udendørs tilbyder ejendommen et fælles gårdareal, hvor der både er plads til parkering og mulighed for at nyde sin frokost under åben himmel," fremhæver Pia Sloth Frandsen.  


Åbne storrum

Det 2.012 m² store vakante kontorlejemål beliggende på anden sal i Kirkebjerg Vigespor er indrettet med loft til kip med fritlagte bjælker og tre store lodrette vinduer i tagkonstruktionen. 

Lejemålet består af åbne storrumsmiljøer, mindre storrumslommer og et meget stort, aktivitetsbaseret lokale, der kan anvendes til alt fra undervisningsformål, workshop, projektarbejdspladser eller socialt samlingssted for medarbejderne.

 



"Kirkebjerg-kvarteret har i det seneste årti undergået en spektakulær forvandling fra
træt industriområde til moderne boligarealer med grønne kiler, skoler, børnehaver
og indkøbsmuligheder," siger Lars Westall, partner hos CPH Erhverv.


 

"Ud over de mange kvadratmeter vil den kommende lejer frit råde over et større konferencelokale til ca. 50 personer," pointerer Lars Westall, CPH Erhverv.

Kontorhuset Kirkebjerg Vigespor ligger blot syv minutters gang fra Glostrup Station, få minutters kørsel fra motor- og ringvejsnettet, ligesom den nye letbane fra søndag 26. oktober vil have station få hundrede meter fra indgangen.  ● 

                                   


                                    

                                    

                                    

                                                                                                             

  

Læs mere her:
Cpherhverv.dk: Sublimt kontorlejemål tæt på Glostrup Station
Akf.as: Karakterfuld kontorejendom med industriel charme
Lokalebasen.dk: Moderne kontorejendom tæt på Glostrup St. med fælles kantine
Brondby.dk: Kirkebjerg Industrikvarter    

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies anvendes med henblik på at hjemmesiden fungerer optimalt, til at huske foretrukne indstillinger, at måle trafik/konverteringer samt at målrette relevant markedsføring.