Europæiske kontorer forældes - her er de nye danske kontorbyggerier

Europæiske kontorer forældes - her er de nye danske kontorbyggerier

11
apr
2023
Steen Uno
Tre fjerdedele af Europas kontorbygninger er i fare for forældelse inden udgangen af årtiet, hvis ikke udlejerne investerer tungt i forbedringer eller finder alternative anvendelser for deres snart utidssvarende ejendomme, advarer dyster rapport.
11
apr
2023
Steen Uno

 

 

 

 

 

Hybridarbejde, skærpede kvalitetskrav fra lejere, nye ESG-lovstandarder og økonomisk usikkerhed er faktorer, der bør få enhver europæisk udlejer til straks at iværksætte tiltrængte moderniseringer af sin eller sine kontorejendomme.

Ikke mindre end 76% af Europas kontorbygninger risikerer nemlig at blive forældet inden årtiets udgang, medmindre udlejerne investerer i forbedringer eller prioriterer andre anvendelser af deres skrantende ejendomme.

Sådan advarer det internationale ejendomskonsulentfirma Cushman & Wakefield i en rapport, offentliggjort på MIPIM-konferencen i marts i Cannes og baseret på en analyse af 218 mio. kontorkvadratmeter i 11 store europæiske lande.

"I særdeleshed implementeringen af hybride workflows får i stigende grad kontorlejere til at søge rammer og faciliteter af højere kvalitet, der formår at matche medarbejderes skærpede standarder og krav til miljø, velvære og digital teknik," pointerer Cushman & Wakefield´s European Obsolescence-rapport.


Håbløst forældede

Omkring halvdelen af Europas aktuelle kontorbygninger er mere end 30 år gamle - kun 14% af dem er blevet ombygget eller moderniseret inden for de sidste 10 år.

Cushman & Wakefields analyse anslår, at kun ca. 24% af kontorejendomme er tilpasset de nye brugerkrav efter corona. Disse er alle bygget inden for det seneste årti og er voldsomt efterspurgt.


  



Hele 62% af de europæiske kontorbygninger kræver øjeblikkelig opgradering, mens
14% allerede i dag bør anses som håbløst forældede, vurderer den aktuelle analyse
fra Cushman & Wakefield.                                                Fotos: WoodHub/cfmoller.com

 


Hele 62% af de europæiske kontorbygninger kræver øjeblikkelig opgradering, hvis de ikke skal blive yderligere forringet, mens de sidste 14% må betragtes som håbløst markedsforældede.

"Europas kontorsektor står over for et kritisk kapitel med nødvendig tilpasning, udvikling og fornyelse. Efterspørgslen på kontorer er aktuelt stor, men det er nu en gang lejerne, der bestemmer markedet.

Og lejerne fokuserer i dag på kun de allerbedste arbejdsrammer og faciliteter," fastslår James Young, der er investerings-direktør i Cushman & Wakefield.


Fremtiden på vej

Fremtidens krav til moderne kontorbehov inkluderer i første række fleksible arbejdsrum og pladser, højteknologisk infra-struktur og grønne miljøvenlige, energieffektive samt bæredygtige rammer.

Magasinet NINEtoFIVE har i denne kontekst samlet en perlerad af nye spændende, topmoderne danske kontorbyggerier, der opføres netop nu og som meldes klar til indflytning inden for en overskuelig fremtid: 


 

Woods, Corkgade 1, 2150 Nordhavn

Woods Nordport tilbyder kontorhotel, unikke kontorlejemål eller domicil i topmoderne full-service kontorhus med den bedste beliggenhed  50 m fra Nordhavn Metro. Café, reception, eatery, mødelokaler, terasse, balkoner, hubs m.v.. Stærk bæredygtighedsprofil (DGNB Guld).

● Areal: 8.200 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 1.995 kr.
● Indflytning ultimo 2023

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

21Ø, Vibenshus Runddel, 2100 Københavbn Ø

Erhvervshub ved porten til København med metrostation og Fælledparken som naboer, høj energieffektivitet, et sundt indeklima, slidstærke og langtidsholdbare materialer. Rustet til fremtiden, hvad angår bæredygtighed og funktionalitet. DGNB-certificeres til guld.

● Kontorareal: 9.000 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: TBA
● Indflytning i efteråret 2025

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

Nest 45, Ørestads Boulevard 45, 2300 København S

Nyt kombineret kontor og hotel beliggende centralt i Ørestad ved Bella Center Metro. Designet med inspirerende åbent atrium med bl.a. lounge, kantine og eventområde. Fin fleksibilitet for såvel traditionel indretning som aktivitetsbaserede hybride arbejdspladser.

● Areal: 8.500 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 1.550-1.650 kr.
● Indflytning i 2023

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

The Powerhouse, Nelson Mandelas Allé 20,  2450 Kbh. SV

Beliggende i første række til Engholmenes hovedkanal. Ejendommens hjerte består af et atrium med fantastisk lysindfald og fine muligheder for afkobling i rolige omgivelser. Indtil flere grønne tagterrasser forbedrer også biodiversiteten for byens insekter.

● Areal: 12.669 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 2.075-2.175 kr.
● Indflytning ult. 2024-26

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

Marmorvej 2, 2100 København Ø

Topmoderne kontorejendom med bæredygtige løsninger i centrum og med fokus på at skabe et attraktivt kontormiljø for kontorhusets brugere mht. lys, luft og lyd. Opføres på Nordhavns måske mest eksponerede placering med udsigt til havn og city.

● Areal: 3.185 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 1.900 kr.
● Indflytning ultimo 2023

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

 

Cph Pulse, Havneholmen 2-4, 2450 København SV

Nyt kontorbyggeri med hidtil uset præcertificering i bæredygtighed (DGNB Platin), markant arkitektur samt en central placering med Havneholmen Metro lige uden for døren. Genbrugstegl, langtidshærdet beton, miljøvenlige materialer, fjernkøl og solceller på tagfladen.

● Areal: 3.200 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 2.450 kr.
● Indflytning primo 2025

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

Svanemølleholm, Sundkrogsgade, 2150 Nordhavn

PLH Arkitekter har tegnet et levende, dynamisk projekt, der opfylder ambitionen fra AP Pension og Nykredit om at gå forrest i den grønne omstilling og skabe et domicilbyggeri, som åbner op og inviterer omverdenen indenfor qua en lang række publikumsorienterede faciliteter,

● Areal: 57.000 m²
● Nye hovedsæder til Nykredit og AP Pension
● Indflytning 2023-24

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

Linnés Allé 1, 2630 Taastrup

Hallandsro Multiflex Office opføres i moduler af forskellige størrelse med beplantning og natur imellem. Her skabes en ”campus”-følelse med fokus på arbejdsmiljø og social bæredygtighed. Gode tilkørselsforhold. Beliggende tæt ved bus, togstation og motorvej.

● Areal: 9.500 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 1.250 kr.
● Indflytning januar 2025

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

WoodHub, Lerchesgade 35, 5000 Odense C

Bygningsstyrelsen står bag Odenses nye kontorknudepunkt med bærende konstruktioner i træ og samler otte statslige institutioner under samme tag. Huset tilpasser sig omgivelserne ved at være højest mod sit centrum og trapper herefter ned mod nabobebyggelserne.

● Areal: 31.000 m²
● Nyt kontorknudepunkt for statslige institutioner
● Indflytning i 2025

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

Mindet 6, 8000 Aarhus

Det 39 etager høje Mindet 6-projekt i Aarhus Sydhavn er tegnet af C.F. Møller Architects og opføres som et skulpturelt kontortårn og landmark, der vil forene byliv og kulturhistorie med nye attraktive kultur- og erhvervsfaciliteter samt med offentlige restauranter.

● Areal: 48.000 m²
● Bliver med sine 139 meter landets højeste kontorbygning,
● Indflytning primo 2027

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

INCUBA Next, Åbogade 15, 8200 Aarhus N

INCUBA Next skræddersys til vækstorienterede teknologi-virksomheder med flere end 40 medarbejdere og skal sikre de hurtigst voksende virksomheder i miljøet topmoderne og effektive rammer at vokse videre i samt tæt på studerende, forskere og startups.

● Areal: 22.000 m²
● Samlingspunkt for videnstunge startups og scaleups
● Indflytning sensommer 2024

Bestil info-materiale på lejemålet

 

 

 

Port House II, Kanalbyen, 700 Fredericia

Fredericias ny kontordomicil bliver en udvidelse af kapaciteten i det nuværende Port House, og der vil være gode synergieffekter til de moderne fællesfaciliteter i nuværende fælles kontordomicil, hvor især mødecenter og kantine er meget attraktive for lejerne.

● Areal: 2.600 m²
● Årlig leje pr. m² ex. drift: 1.300 kr.
● Indflytning primo 2024

Bestil info-materiale på lejemålet

 

Find flere af fremtidens nye spændende, planlagte kontorbyggerier her

 


Læs mere her:
Costar.com: More than three-quarters of European offices risk obsolescence by 2030
Thedailyrecord.com: Older office buildings could still show some life
WSJ.com: How hybrid work is changing offices of the future
Coworkinginsights.com: When hybrid becomes normal - 5 trends shaping CRE in 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo