Finsk coworking-gigant åbner dynamisk kontormiljø i København

Finsk coworking-gigant åbner dynamisk kontormiljø i København

22
aug
2018
Steen Uno
100 m fra Rådhuspladsen slår Technopolis i september dørene op for UMA Vestergade - det første af en række planlagte coworking spaces i København.
22
aug
2018
Steen Uno

 

 

 

 

 
OBS! Den danske kontorhotel-kæde Ordnung+ har  i foråret 2021 overtaget UMA Workspace i Vestergade 29:
https://ordnung.nu/kontorhotel/koebenhavn/vestergade/

Technopolis´ første UMA-udspil samt ambitiøse udfordring af det danske markeds førende medspillere som Regus, Ordnung, WEoffices m.fl. får til huse i en 300 år gammel historisk bygning i Vestergade 29-31.

UMA Workspace er Technopolis´succesrige coworking-koncept. Den finske newcomer  har afsat hele 30 mio. euro til at opbygge et netværk af 20 UMA coworking spaces i Norden og Østersøregionens største byer frem til 2020.

I Vestergade, en af indre Københavns ældst daterede gader, har den børsnoterede finske ejendomsudvikler siden foråret været i fuld gang med at designe og indrette sit nye fire etager og 1.950 m² store coworking-miljø med 60 skrivebordsstationer, 33 private kontorer samt en række topmoderne mødelokaler med alt det nyeste tekniske udstyr.

Og ifølge de aktuelle finske planer vil UMA Vestergade inden for de næste år få følgeskab af endnu tre-fem UMA Workspaces i den danske hovedstad.


Enormt vækstpotentiale

"Coworking-miljøet er stadig forholdsvis nyt i København, og vi ser vækstpotentialet som ekstremt stort. Byen er pænt repræsenteret med de mere traditionelle kontorhoteller, men endnu kun med få professionelle coworking spaces," siger Keith Silverang, CEO hos Technopolis.

"Vi kommer til København med et gennemprøvet, skræddersyet koncept, hvor vi tager personligt hånd om vores kunder, og som passer perfekt til tidens trend. Vi har allerede andre potentielle, københavnske locations i kikkerten."


 



UMA Vestergade slår i september dørene op for fire etager med i alt samt 1.950 m².
Det dynamiske coworking space har mere end 60 skrivebordsstationer, 33 private
kontorer samt en række topudstyrede mødelokaler.

 


Ud over et kreativt og socialt miljø samt moderne, topsikrede IT-løsninger figurerer kundeoplevelsen som øverste konkurrence-parameter i det enkelte UMA Workspace – således fremtidigt også i Vestergade.

"Vi lægger afgørende vægt på, at vores medlemmer – ud over effektiv administration, central beliggenhed, fornuftige priser og lækker indretning – oplever, at vi tager personligt hånd om dem, deres hverdag og deres ønsker.

Vi har meget stor erfaring med at skabe fælles arbejdsmiljøer, der genererer gode, effektive netværk. Det har vi i Technopolis specialiseret os i siden vores start tilbage i 1982," understreger Keith Silverang.


Social base

Selv om det globale kontorarbejde i hastigt stigende grad ændres til at blive mobilt og stadig oftere håndteres fra distancen, er det Technopolis´ erfaring, at remotely working  kontormedarbejdere fortsat har brug for at have en fast geografisk base.

Markedet viser da også stor efterspøgsel på professionelle arbejdsmiljøer, hvor brugerne i perioder kan fokusere på deres opgaver og stadig opretholde et socialt fællesskab omkring sig.


 



Selv om det globale kontorarbejde i stigende tempo ændres til at blive mobilt, har
´remotely working´ brugere fortsat behov for at have en fast geografisk base.

 


Ifølge MatchOffice Survey Report 2018 er det danske coworking-marked i markant fremgang: Hele 85 procent af undersøgelsens deltagere melder om skyhøje udlejningsprocenter på over 70.

35,8 procent af de danske kontorudlejere rapporterer endda om belægninger på over 90 procent - altså ganske tæt på fuld udlejning.

Inden for det seneste år har den rivende udvikling på coworkling-markedet fået flere udbydere til at vokse markant og nye aktører - som aktuelt UMA Workspaces - til at træde ind på det københavnske marked.


Gratis smagsprøve

"UMA er skræddersyet til at honorere tidens eksplosive efterspørgsel på fleksibilitet, effektivitet og service qua vores velbeliggende premium coworking-faciliteter og alt fra high-quality IT-løsninger til behagelige mødelokaler og et afslappet, men stadig professionelt miljø, der lægger op til networking.

Vi har meget store forventninger til UMA Vestergade. Stedet har en fantastisk beliggenhed i det centrale København og er en utrolig smuk ramme for vores nye coworking-miljø," siger Keith Silveran.

 



"Vi har allerede andre potentielle københavnske coworking-locations i kikkerten,"
siger Keith Silverang, CEO hos Technopolis.

 


UMA Vestergade gør klar til at slå dørene op med tre kampagnetilbud: UMA Team til 1.190 kr., UMA Access til 1.400 kr. og UMA Access+ til 3.900 kr. om måneden.

Desuden kan interesserede - som til UMAs øvrige workspaces - få en smagsprøve i form af et gratis dagpas til de nyeste coworking-faciliteter i Cph City.

Kommende brugere af Københavns nye coworking-miljø får med deres medlemskab adgang til samtlige UMAs både nuværende og kommende workspaces og tjenester i Norden.  ●

 

                      

       

 
  
     
    
     

 


 

 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo