Fødselsdag på Lokalebasen.dk: En ildsjæl fylder 40

Fødselsdag på Lokalebasen.dk: En ildsjæl fylder 40

30
apr
2013
Steen Uno
Jakob Dalhoff, Hellerup, cand. merc. FIR, adm. direktør i DN Erhverv A/S og Lokalebasen.dk A/S, fylder 40 år onsdag 1. maj.
30
apr
2013
Steen Uno

Af Steen Uno

Jakob Dalhoff, Hellerup, cand. merc. FIR, adm. direktør i DN Erhverv A/S og Lokalebasen.dk A/S, fylder 40 år onsdag 1. maj.

På ganske få år har den driftige, inkarnerede iværksætter og ildsjæl ved siden af sin erhvervsmægler-virksomhed DN Erhverv A/S ´revolutioneret´ det danske erhvervs-udlejningsmarked ved at opbygge, udvikle og eksponere to af branchens i dag allerstærkeste brands, webportalerne MatchOffice.com og Lokalebasen.dk.

Opvokset i Hørsholm og søn af den tidligere Horisont DR-journalist Peter Dalhoff-Nielsen og skolelærer Margrethe Høgsbro trådte hans forretnings- og iværksættergener straks i tidlig alder i karakter, da han som 14-årig bl.a. fik lov til at bruge sin børneopsparing til at spekulere i værdipapirer.

Allerede under studierne på Handelshøjskolen, hvor han sideløbende læste til ejendomsmægler og valuar MDE, vidste Jakob Dalhoff, at hans levevej forude med sikkerhed ville komme til at forme og arte sig som selvstændig.

For at skaffe sig vigtig erfaring samt det nødvendige netværk gik vejen dog i første omgang over mellem-stationerne Chr. Hjorth Erhvervsejendomme samt investeringsrådgivnings-firmaet CB Richard Ellis.

Med sin Hellerup-lejlighed som base følte den unge iværksætter sig efter blot to år køreklar til at tage og risikere springet som selvstændig, oprettede DN Erhverv og kunne efter otte måneders utålmodig kamp omsider strække armene i vejret og fejre salget af sin første ejendom.

Ideen til den i dag verdensomspændende virksomhed MatchOffice.com udsprang af det dengang ganske unge spirende nichefirma www.kontorfaellesskaber.dk.

Det blev oven på en succesrig start grundsten til Lokalebasen.dk, der i dag er Danmarks førende webportal og digitale markedsplads for ledige erhvervslejemål, tomme kontorlokaler m.v.. Lokalebasen.dk etablerede i 2012 sin ny svenske søsterportal Lokalbasen.se.

Detaljernes orden

Indsigt, overblik og timing – evnen til at handle og helst i går, når det er nødvendigt – samt hangen og trangen til at håndhæve faktorernes og detaljernes orden som alt andet end ligegyldig kendertegner 40 års fødselarens daglige rolle som holdleder i den livlige iværksætter-atmosfære i lokalerne over Strandvejs-Brugsen i Hellerup.

Ingen udfordring er for lille til at blive taget alvorlig og underkastet nøje professionel supervision og know how, hvis han kan skimte forretningsmæssig idé, fornuft og innovativt potentiale i den.

Vanen tro kunne det ikke falde Jakob Dalhoff ind at holde hverken hel eller delvis fridag 1. maj – heller ikke selv om en rund dag tilfældigvis har sneget sig til at falde på netop denne arbejdsdag på Hellerup-kontorerne.

Men gode kilder inden for murene mener dog at vide, at den gæstfri ild- og iværksættersjæl har planer om at byde på lækkerier fra Lagkagehuset og måske et lille glas, hvis og såfremt gratulanter skulle kigge forbi Strandvejen 171, 1, 2900 Hellerup fra kl. 15 og assistere med at gøre hans runde fødselsdags-onsdag 1. maj 2013 endnu festligere.

 

Jakob Dalhoff-Nielsen

●Født 1. maj 1973.
●Karriere:
1996: Køb af fire boligudlejningsejendomme.
2000-01: Statsaut. Ejendomsmægler og valuar.
2001: Cand.merc. i Finansiering og Regnskab.
2003: Opretter DN Erhverv A/S.
2004: Opretter MatchOffice ApS (2007: Ekspansion Europa. 2009: Resten af verden).
2008: Lokalebasen.dk A/S.
●Som 23–årig købte Jakob Dalhoff i 1996 sine første udlejningsejendomme.
●I 2003 startede han DN Erhverv og fik sin første medarbejder. I dag tæller hans tre virksomheder 20 personer.
●I 2009 lancerede han den første version af Lokalebasen.dk.
●Det gik over alt forventning med 278 udlejninger i 2010, 562 i 2011 og 707 i 2012.
●Matchoffice.com blev startet i 2005, er i dag repræsenteret i 86 lande og udvider hele tiden.
●DN Erhverv A/S solgte i 2012 erhvervsejendomme i Storkøbenhavn for over en halv milliard.
●Siden 2009 medlem af Byggesocietetets forretningsudvalg.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo