Følger succesen op med fyraftensarrangement nu i Kolding

Følger succesen op med fyraftensarrangement nu i Kolding

22
jan
2013
Steen Uno
Rådgivningsvirksomheden ALECTIA, DN Erhverv A/S og Lokalebasen.dks fyraftensarrangement i november i Virum blev en velbesøgt succes. Derfor har de tre arrangører nu valgt at følge op med et nyt arrangement i samme format – denne gang onsdag 6. februar 2013 i Kolding
22
jan
2013
Steen Uno

Af Steen Uno

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA, DN Erhverv A/S og Lokalebasen.dks fyraftensarrangement i november i Virum blev en velbesøgt succes. Derfor har de tre arrangører nu valgt at følge op med et nyt arrangement i samme format – denne gang onsdag 6. februar 2013 i Kolding

Under overskriften “Find de skjulte værdier i lagerejendomme” stiller arrangementet i første række skarpt på den ny brandlovgivning, der giver ejere af adskillige lagerejendomme ny gratis byggeret og dermed en genvej til potentiel værdiforøgelse af de pågældende ejendomme.

“Den ny lovgivning giver – såfremt de rette betingelser er opfyldt – mulighed for at udvide rumkapaciteten med op til 33 procent på bestående lagerbygninger med en max. højde på otte meter.

For de fleste vil det således alt andet lige være væsentlig billigere at udvide sit lager i højden fremfor at opføre en tilbygning med brug af byggeret,” siger brandrådgiver Flemming Ruddi Mørk.

Herudover vil ALECTIA gennemgå de oplagte fordele og give en professionel formidling af den nyeste viden, når det drejer sig om etablering af større solcelleanlæg på danske erhvervsejendomme.

Virksomheder, der investerer i solcelleanlæg, vil være sikret en indtjening, så længe produktionen af el ligger indenfor, hvad der bruges på ejendommen. Her viser ALECTIAs egne undersøgelser af udvalgte erhvervsbygninger, at solcelleanlæg kan give et afkast på 9-10 procent.

Tilmeld dig senest 1. februar

“På Lokalebasen.dk er vi uhyre tilfredse med, at vi som nyttigt supplement til den daglige information på vores forskellige kommunikationsflader endnu en gang kan bidrage til kompetent vidensdeling i regi af dette interessante arrangement i Kolding," siger direktør for Lokalebasen.dk, Jakob Dalhoff.

Fyraften-arrangementet finder sted onsdag 6. februar 2013 kl. 14.30-16.30 på Jupitervej 1 i Kolding. Tilmeldingsfrist senest 1. februar pr. mail på info@lokalebasen.dk.

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo